Udvalgte noveller - læseprøve

– CAITLIN MORAN

forfatter til Kunsten at være kvinde FAY WELDON (f. 1931) har i en menneskealder

skrevet om kvindeliv i romaner, essay- og novelle­ samlinger, hvoraf over 30 er udkommet på dansk.

Siden sin debut er hun blevet lovprist for sin uforlignelige stemme.

I UDVALGTE NOVELLER introducerer Fay Weldon sine 21 yndlingsnoveller, som hun har skrevet gennem sin 50 år lange karriere som en af Storbritanniens mest fremtrædende forfattere. ”Uhyrlig morsom.” – DAILY EXPRESS ”Klog, vidende, ligefrem.” – INDEPENDENT lindhardtogringhof.dk

Udvalgte noveller_WELDON_COVER_DK.indd 1

U D V A L G T E ­N O V E L L E R

”Hun er ordenes dronning.”

U DVA LGT E ­N O V E L L E R

06/04/16 16.12

U DVA LGT E ­N O V E L L E R

På dansk ved Charlotte Grubb Lene Gulløv Marie-Louise Paludan

Udvalgte noveller.indd 3

05/04/16 16.10

Udvalgte noveller er oversat fra engelsk efter Mischief © Copyright Fay Weldon 2015 All rights reserved Dansk copyright © 2016 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Bogen er sat med Minion Pro og Neutraface hos Demuth Grafisk Og trykt hos Livonia Print Omslag: Demuth Grafisk Omslagsillustration: © Charlotte O’Reilly Printed in Letland ISBN: 978-87-11-47973-5 1. udgave, 1. oplag 2016 “En kniv at skære mangoer med” samt “Rygende skorstene” er oversat af Lene Gulløv “Landevejens rædsler” er oversat af Marie-Louise Paludan Alle andre noveller er oversat af Charlotte Grubb Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof. dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Udvalgte noveller.indd 4

05/04/16 16.10

INDHOLD

Introduktion 7 1970’erne Angel, den skinbarlige uskyld 11 Alopeki 32 Manden uden øjne 49 Skår 74 Weekend 89 1980’erne Landevejens rædsler Nede på det kliniske diskotek En let forfriskende virkning Gnasker dig i mig og spytter dig ud – En historie til skræk og advarsel Overd. kærl. eller Ikke længere forelsket i Sarajevo Baked Alaska SUP eller Forelsket i Helsinki 1990’erne Kærlighed blandt kunstnerne

Udvalgte noveller.indd 5

109 120 129 137 143 154 161

176

05/04/16 16.10

Lily Barts hatteforretning Banke banke på Spildte liv

187 191 199

2000’erne En kniv til at skære mangoer med Rygende skorstene Glædelig Vintersolhverv Schiphol Hvorfor gjorde hun det?

Jul på Møn

213 219 229 236 253

Ted-drømmene – En kortroman

259

Udvalgte noveller.indd 6

05/04/16 16.10

INTRODUKTION

I løbet af de fire tiår, hvor disse historier blev skrevet, har forholdet mellem mænd og kvinder i Vesten forandret sig til ukendelighed. I halvfjerdserne fandt kvinder sig stadigvæk i mænds hjemlige tyranni, i firserne fandt vi selvagtelsen, i halvfemserne løftede vi hovederne og så os omkring, og i nullerne – nå ja, der gik vi på arbejde. Det var vi nødt til.

Jeg kan se, at historierne fra halvfjerdserne har en tendens til at være lange og alvorlige, og dem fra det travle to tusindtal er kortere. Alle har travlt. I kortromanen fra 2014 kommer diverse temaer fra disse seneste tiår susende tilbage med en boomerangeffekt, mens de sociale medier og den globale medicinalindustri laver deres helt egen ravage. Visse ting ændrer sig selvfølgelig ikke. Såsom moderkærlighed; og børn, der lærer at affinde sig med det næstbedste. Kvinden bliver muligvis partner, men hun fortsætter med at skabe, reparere, lappe knuste liv, som hun altid har gjort.

Det var en ret chokerende oplevelse at gennemlæse mine nogle og hundrede historier. At dykke ned i sine tidligere skriverier er ligesom at dykke ned i minderne om sit eget liv med henblik på en selvbiografi – der ligger så megen koncentreret, endog smertelig erfaring gemt her. Disse historier er muligvis fiktion, men gårsdagens følelser og fornemmelser kan ikke undgå at komme strømmende tilbage. Kvinders kroppe svigter dem fortsat, begæret overtrumfer fortsat den sunde fornuft.

7

Udvalgte noveller.indd 7

05/04/16 16.10

Den sadistiske mandlige kunstner er tilsyneladende en arketypisk skikkelse, hvis stakkels masochistiske modelkæreste med armene dybt begravet i opvaskevand indhyller ham i beundring.

De fleste af historierne i denne bog har indgået i tidligere samlinger; nogle få har kun været publiceret i aviser, blade eller i radioen. Et par stykker har aldrig været udgivet: Kortromanen havde først en tur som e-bog, men her bliver den udgivet på papir for første gang. De fleste af dem er skrevet som afbrydelser midt i den roman, jeg nu var i gang med at skrive på det givne tidspunkt (for eksempel må Alopeki havde været en slags indskudt bemærkning i den forholdsvis fjantede Little Sisters. Det virker mere fornuftigt at få nye ideer ud af hovedet og ned på siden frem for at lade dem buldre videre derinde. Som jeg ser det, minder disse historier mere om koncentrerede miniromaner end om klassiske noveller.

Ikke før jeg uopfordret og uden bestilling skrev mine første noveller, kunne jeg overbevise mig selv om, at jeg var i nærheden af at være en rigtig forfatter. Lige siden jeg begyndte at skrive skønlitteratur i 1966, har jeg skrevet uden ophold for at løse bestillingsopgaver på tv- og radiodramatik, teaterstykker, romaner. Jeg har opfyldt kontrakter og overholdt afleveringsfrister. Men måske havde den kendsgerning, at jeg kunne gøre det, mere at gøre med min erfaring i reklamebranchen end med et ægte talent? Måske havde jeg ikke gjort andet end at efterkomme opfordringer for at kunne betale huslejen og forsørge en familie? Havde jeg måske iværksat mine egne ideer som en rigtig forfatter? Jeg havde fuld tillid til, at den uforlignelige Giles Gordon, min litterære agent fra 1966 til hans død i 2003, markedsførte det, jeg frembragte. Hvilket han gjorde uden slinger i valsen. Så min selvtillid voksede.

Så begyndte den korte skønlitterære form at liste sig ind i den lange form. I Den gale trompetist (1988) tilføjede jeg tre kun på skrømt relevante noveller. Og skønlitteratur krøb ind i ‘fag8

Udvalgte noveller.indd 8

05/04/16 16.10

litteratur’: I Letters to Alice on First Reading Jane Austen (1984) blev jeg nødt til at advare læserne om, at jeg’et i bogen ikke var mig, selv om hun bar mit navn. I Mandefælden (2004) kørte jeg skønlitterære elementer ind i selvbiografiske for at finde ud af, om man virkelig kan adskille forfatterens personlig liv fra det, hun opdigter. Jeg fastslog, at det kunne man ikke.

Men jeg har altid haft en prøv-prøv-prøv-igen tilgang til det at skrive: Intet ender helt sådan, som man havde tænkt sig, og så er det, at man sukker og begynder forfra i håb om, at denne gang bliver det rigtigt. Det sker selvfølgelig aldrig. Men på denne måde får man skrevet en forfærdelig masse forskellige slags bøger – noget der fik fortvivlelsen op i en marketingschef, som med løftet pegefinger sagde til mig ved et møde: “Du skal bare skrive et ensartet produkt, så sælger vi det.”

Der har været så mange forandringer i disse seneste tiår, som kun kan forstyrre forfatterens sindsro. I halvfemserne var de fleste af os begyndt at skrive på computere – det var så hurtigt, så nemt, og musen løb fra hjernen. Det blev de uovervejede første, ikke næstfølgende tanker, der nåede ned på papiret. Det gik af mode at skrive i hånden. Jeg holdt stand til omkring 1995. Jeg er slet ikke overbevist om, at skiftet til digital tekst har været en velsignelse. Computerens egentlige eksistensberettigelse er dens mangel på flertydighed; den opererer med ja-nej visheder.

‘Måske’ får ikke et ben til jorden. Hver eneste sætning betyder det, den siger, og kun det den siger, og forfatteren kan så hurtigt og ubesværet ændre den, at en hvilken som helst antydning af paradoks, en hvilken som helst fornemmelse af noget dunkelt, er fjernet.

Og så kom e-bogen, den nøgne tekst uden ekstra flødeskum i form af forlagets støtte, omslag, bagsidetekst, forfatterportræt: Se mig! Læs denne bog! Nu skal teksten stå alene, uden forsvar.

Læsere, som engang holdt af at sætte sig til rette med en god bog, når de havde tid og fred til at tænke, læser nu i stigende 9

Udvalgte noveller.indd 9

05/04/16 16.10

grad e-bøger, når de er på farten. Det er ikke overraskende, at plot-fyldte, kontemplations-lette genreromaner giver litterære romaner baghjul. ‘God’ skrivestil har alt at gøre med en æstetik, med en sproglig resonans, der træder tydeligere frem på papir end på en skærm.

Den Anden Side svæver tilsyneladende altid over mine værker – alternative virkeligheder truer altid med at bryde ind, skræmme os fra vid og sans og undertiden længere ud. I Ted-drømmene trænger den omsider ind i vores.

Fay Weldon December 2014

Udvalgte noveller.indd 10

05/04/16 16.10

EN LET FORFRISKENDE VIRKNING

“Hvad sagde De, De hed?” spurgte Morna Casey. “Miss Jacobs?

Kun miss? Ikke doktor eller sådan noget? Nå ja, chacun a son goût. Men sig mig, skal man have byggetilladelse, eller kan hvem som helst bare etablere sig i deres værelse ud til gaden og starte i hjernevriderbranchen?”

Morna Casey så misbilligende på noget, der muligvis kunne være en neglerod og kiggede på sit lille guldur med lænken og ventede på miss Jacobs svar, som ikke kom.

“Jeg har ikke meget til overs for folk, der går til terapeuter,” tilføjede Morna Casey. “De må meget undskylde, men sådan er det altså. Det er ligesom så selvoptaget, ikke også? Jeg kan ikke snuppe folk, der gør et stort nummer ud af ingenting. Hvis det ikke lige var, fordi mine drømme brød forstyrrende ind i mit arbejde, ville jeg ikke være her.”

Der kom stadigvæk ikke noget svar fra miss Jacobs: Hun tog ikke engang kuglepennen fra det lille runde mahognibord ved siden af sig.

“De forlanger ret meget for det,” bemærkede Morna Casey, “af en, der siger så lidt og ikke tager nogen noter. Men hvis De kan slippe af sted med det, så tillykke med det. Jeg formoder, at folk i det store og hele bare er åndeligt dovne: De hyrer psykoanalytikere til at tænke for sig i stedet for at gøre det selv.”

Morna Casey ventede. Lidt efter åbnede miss Jacobs mun129

Udvalgte noveller.indd 129

05/04/16 16.10

den. Hun sagde: “Den første konsultation er gratis. Så vil det vise sig, om det er umagen værd for os begge at gå i gang med et behandlingsforløb.”

“Jeg ved ikke hvorfor,” sagde Morna Casey, “men De minder mig om uglen i Beatrix Potters børnebog Fortællingen om Springfyr.”

Et svagt smil gled over miss Jacobs læber. Morna Casey bemærkede det, selvfølgelig gjorde hun det. Hun havde sagt nej til at lægge sig på læderdivanen med hovedet vendt mod miss Jacob, sådan som patienter forventedes at gøre.

“Jeg går ud fra,” medgav Morna Casey, “det er, fordi jeg føler mig som egernet, der danser op og ned foran den vise, gamle ugle og fyrer vittigheder af og er uforskammet. Men De kommer ikke til at gøre kål på mig: Jeg er for kvik og hurtig for folk som Dem.” Morna Casey var en smækker blondine sidst i trediverne; elegant påklædt, chefstil. Hendes øjne var store og sexede, og tænderne hvide, regelmæssige og forsynet med kroner. Hun bar en masse guldsmykker af den type, man kan købe i de toldfrie butikker i alle større lufthavne. Hendes nederdel var kort, og hendes ben var lange, og hendes hæle var høje.

“Jeg opsøgte en læge,” sagde Morna Casey, “hvilket er noget, jeg næsten aldrig gør – jeg kan ikke døje al den ragen og snagen.

Men de der mareridt blev ved med at vække mig; og hvis man skal udføre et ordentligt stykke arbejde, er det bydende nødvendigt at få en god nats søvn. Jeg har altid insisteret på at få min skønhedssøvn – dengang Rider var lille, brugte jeg ørepropper: Det varede ikke længe, før han lærte at sove igennem.”

Rider var Morna Caseys søn. Han var sytten og aktiv i skolens huleforskningsklub.

Morna Casey lænede sig forover, så hendes velformede barm lyste lyserødt under den hvide skræddersyede skjorte. Hun havde den type bh på, som lader brystvorterne være synlige.

130

Udvalgte noveller.indd 130

05/04/16 16.10

“Det fjols af en læge gav mig sovepiller, og selv om jeg firdoblede dosen, så forhindrede det mig alligevel ikke i at vågne skrigende op en eller to gange hver nat. Og Hector var ikke til den store hjælp. Men det er han aldrig.”

Hector var Morna Caseys mand. Han var leder af forbruger­ analysedelingen på det reklamebureau, hvor Morna arbejdede.

Hun var PR-ansvarlig for Maltman Ltd, et firma som oprindeligt solgte whisky, men på det seneste havde udvidet aktiviteterne til medicinalvareindustrien.

“Det er simpelthen ikke Hectors force at hjælpe,” sagde Morna Casey. “De spørger, hvad der så er hans force? Et ord for vulgært for Deres ører, miss Jacobs, måske også noget, De ikke har forstand på: Det er, hvad Hectors force er. Første gang jeg så Hector var i en pub en aften for atten år siden. Jeg sagde til min daværende mand: ‘Hvem er den mand med den store næse?’ og Hector gik med os hjem den aften, og vi har ikke været fra hinanden siden.”

Miss Jacobs så helt forskræmt ud, eller det troede Morna Casey, hun gjorde.

“Folk siger: ‘Havde din mand ikke noget imod det?’ og jeg svarer: ‘Nå ja, han var ikke vild med det, men hvad kunne han gøre?’” sagde Morna Casey. “Han flyttede, hvilket passede mig og Hector strålende. Det var et rart hus: Vi købte ham ud. Hector er et af de kedeligste mennesker, jeg kender; det eneste, han kan tale om, er statistikker, og han er meget indskrænket, men han passer mig fint. Og jeg passer ham fint: Han fatter ikke et ord af det, jeg siger. Når jeg fortæller ham om drømmene, siger han bare: ‘Nå, og hvad er der så slemt ved at drømme om det?’ Det var lægen, der foreslog, at jeg opsøgte Dem: Det er den slags, læger gør, ikke? Hvis de ikke aner, hvad det er, siger de, det er stress. Jamen, selvfølgelig er jeg stresset. Jeg har altid været stresset. Jeg har et vanskeligt og krævende job. Men jeg har ikke altid haft drømmene. Jeg fortalte lægen, at jeg var fuldt 131

Udvalgte noveller.indd 131

05/04/16 16.10

ud i stand til at analysere mig selv, ellers tak, og han sagde, det var han ikke i tvivl om, men en terapeut kunne måske spare mig for lidt tid, og tid var penge, og det er jo sandt nok, og det er grunden til, at jeg er her. I det mindste roder De kun rundt i mit hoved og ikke mellem mine ben.”

Miss Jacobs tog sin blok og skrev noget på den.

“Hvad er det?” spurgte Morna Casey ondskabsfuldt. “Indkøbssedlen til aftensmaden? Lever? Rosenkål?”

“Hvis De bare lagde Dem på divanen,” sagde miss Jacobs, “så ville De ikke se mig skrive, og så ville det ikke genere Dem.” “Det generer mig ikke,” sagde Morna Casey. “Beklager. Intet af det, De foretager Dem, generer mig det bitterste. Og intet kan få mig til at lægge mig på Deres divan. Det minder mig om min far. Min far var læge. Han røg firs cigaretter om dagen og døde af lungecancer, da han var treogfyrre, og jeg var sytten. Han plejede at hoste og spytte og gispe, og så tændte han en ny cigaret.

Så inhalerede han og hostede noget mere. Jeg kan huske, at jeg sagde til min onkel Desmond – han var også læge – ‘Tror du, det er klogt af far at ryge så meget?’ og onkel Desmond svarede: ‘Der er ikke noget galt med tobak: Det virker svagt desinficerende og har en let forfriskende virkning.’ Det er jeg ikke utilbøjelig til at tro, på trods af al den forskning – det skulle ikke undre mig, hvis den var betalt af slikproducenterne – om forbindelsen mellem tobak og lungecancer. Den er aldrig for alvor blevet bevist. Den brede offentlighed går meget let i panik, som vi i PR-branchen ved. Min far nød at ryge. Han gik bort i sin bedste alder. Han ville ikke have brudt sig om at blive gammel.”

“Men jeg er ikke kommet her for at spilde tid på at tale om min far. Når man er død, er man død, og så er der ikke mere at snakke om. Jeg er kommet her for at tale om min drøm. Den ­falder i to halvdele: I den første optræder Rider i miniature­ udgave – omkring halvtreds centimeter – og han klamrer sig med fingerspidserne til den indvendige side af toilettet og græ132

Udvalgte noveller.indd 132

05/04/16 16.10

der, så jeg trykker på håndtaget og skyller ham ud. Jeg kan ikke bære at se mænd græde – og når man er sytten, er man en mand, ikke sandt. Den del af drømmen gør mig bare utilpas; men så kommer der alle mulige misdannede mennesker op fra toilettet – uden arme eller med to hoveder eller nerverne uden på huden, ikke under, så de ser nærmest flåede ud – og de ligesom rejser sig truende op over mig, og det er den del, jeg ikke kan lide: Det er der, jeg vågner med et skrig.”

Morna Casey var tavs et øjeblik. Hun strakte benet og beundrede sin ankel.

“Jeg tror nok, jeg forstår første del af drømmen,” sagde Morna Casey. “Jeg fødte Rider ned i wc-kummen derhjemme. Jeg ville ikke på hospitalet. Jeg skulle ikke have alle de der fremmede til at glo op mellem mine ben, så da jeg fik veer, sagde jeg det ikke til en sjæl, jeg bed bare tænderne sammen og lod det gå sin gang, og det endte med, at Hector måtte fiske Rider op af vandet. Nu klatrer Rider rundt i underjordiske huler – han kan faktisk godt lide at hænge i fingerspidserne med kroppen fladt ind mod slimede klippevægge. Hans bedste ven omkom sidste år ved et fald, men det bekymrer mig ikke. Jeg har aldrig været bekymret for Rider. Hvad skal det nytte? Når det er ens tur, er det ens tur. Men nogle gange kan det godt bekymre mig, hvor lidt jeg bekymrer mig. Hvad det angår, er jeg tilsyneladende ikke helt som andre mennesker. Ikke at jeg har lyst til at være det. Jeg er formodentlig bare ikke den moderlige type. Men Rider havde en udmærket opvækst: Der var ikke det store mas med ham. Han skal snart på universitetet. Hvis han vil blive ved med sin huleudforskning, så er det hans sag. Holder vi en pause med kaffe og småkager? Nej? Ikke at jeg ville tage imod småkagerne, men jeg kan godt lide at blive budt. Mad er en uundværlig del af PR. Der er nogle ufravigelige, uskrevne regler for gæstfrihed. Ingen bryder sig om at bide den hånd, der fodrer dem. Det er en af de første ting, man lærer i mit job. De burde virkelig tænke alvorligt over det, miss Jacobs.”

133

Udvalgte noveller.indd 133

05/04/16 16.10

Morna Casey sad og grundede lidt. En flue summede rundt om hendes hoved, men kom på bedre tanker og fløj væk.

“Jeg forstår overhovedet ikke anden del af drømmen,” sagde Morna Casey så. “Hvem er alle de der misdannede idioter, der kommer skrigende op fra toilettet og imod mig? Jeg hader virkelig handicappede. Det gør de fleste mennesker, de tør bare ikke sige det. Hvis der havde været en eneste ting galt med Rider, et øre der sad skævt, et manglende spiserør, den mindste ting, så ville jeg have skubbet ham ned, ikke have ladet Hector fiske ham op. Synes De ikke, Rider er et godt navn? Ham, der rider stormen af, rider på havene? Der er ingen, der ved, hvor poetisk jeg er. De ser på mig, når jeg går forbi, og pifter og siger, der går en flot blondine af den intelligente slags, ikke den dumme slags, og de har ingen anelse om, hvad jeg i virkeligheden er for en.

Det kan jeg godt lide. En eller anden dag så dropper jeg det hele og bliver digter. Når Hector bliver gammel og færdig, så agter jeg at skubbe ham ud foran en bus. Jeg kan ikke udstå savlende gamle mænd. Når jeg bliver gammel, så vil Rider tage sig af mig.

Han elsker mig. Han klatrer kun rundt nede under jorden for at få mig til at lægge mærke til ham. Det, han vil have mig til at sige, er noget, jeg aldrig har sagt: ‘Jeg er bekymret for dig, Rider.’

Men jeg siger det ikke. Hvordan skulle jeg kunne gøre det; det er ikke sandt.”

Miss Jacobs løftede et øjenbryn. Morna Casey så på sit ur.

“Jeg har et møde klokken femten tredive,” sagde Morna Casey. “Jeg må ikke lade det her trække ud. Det vil måske interessere Dem at høre, at jeg er på et ret betydningsfuldt specielt projekt for øjeblikket. Det er mig, der står for pressehåndteringen i Artefax-hysteriet.”

Artefax var et nyt vitaminafledt lægemiddel, der blev udråbt som en mirakelkur for alverdens afhængigheder, produceret af Maltman og af visse anset for at være ansvarlig for en nylig stigning i antallet af nyfødte med deformiteter – selv om Maltmans 134

Udvalgte noveller.indd 134

05/04/16 16.10

advokater med held havde fremført i retten, at da udbruddene samlede sig i klynger, måtte Tjernobyl-udslippet have skylden – cæsiumpartikler var trængt ind i vandstanden i visse områder og ikke i andre.

“Så De kan nok forstå, at der er gang i den lige for øjeblikket,” sagde Morna Casey. “Vi er nødt til at genskabe tilliden i offentligheden. Artefax er vidunderligt og fuldkommen harmløst – man kan oven i købet trygt tage det under graviditeten; man bliver ikke afhængig af noget som helst, og det har en let styrkende virkning. Hovedkampagnen kører vi over for lægerne.”

Morna Casey var tavs et lille øjeblik. Miss Jacobs stirrede ud ad vinduet. “Åh, javel,” sagde Morna Casey lidt efter. “Nu forstår jeg. Hvis jeg skiftede job, så ville drømmene ophøre. Men hvis jeg skiftede job, så ville drømmene ikke bekymre mig, for så ville de ikke spille nogen rolle i forhold til jobbet, vel. Men måske skal jeg alligevel overveje et karriereskift. Jeg bryder mig ikke rigtigt om at arbejde for samme virksomhed som Hector. Ikke at han er den store hæmsko for mig – men alligevel. Jeg gør, hvad der passer mig. Han ved godt, hvor kedsommelig han er; hvad kan han forvente?”

“Der er en åbning på vej, eller det har jeg hørt i min øresnegl, til stillingen som PR-chef hos Britnuc,” sagde Morna Casey.

“Det er det nye atomenergifirma. Jeg tror, jeg ville føle mig helt hjemme med radioaktivitet: Det er ligesom nikotin og Artefax – i rimelige doser har det den der let forfriskende virkning. Selvfølgelig må man nok sige, det er anderledes i større mængder.

Men det gælder for alting. Som aspirin. En gør dig godt, to kurerer din hovedpine, tyve slår dig ihjel. I Sovjetunionen tilbyder man radioaktive mudderbade på kurstederne. Radon-fyldte, siges det. De er meget populære.”

“Mange tak for konsultationen, dr. – undskyld, miss – Jacobs.

Jeg kommer ikke til at opsøge Dem mere. Det var pænt af Dem 135

Udvalgte noveller.indd 135

05/04/16 16.10

at bruge tid og tålmodighed på mig, selv om man selvfølgelig altid kan gøre den slags selv. Hvis jeg nogensinde opgiver PR, kunne jeg godt overveje at nedsætte mig som terapeut. Ingen krav om byggetilladelse! Det må da være den skinbarlige fede barnemad, hvis De spørger mig.”

Og Morna Casey glattede den grå nederdel over de smalle hofter og gik derfra med lange ben på høje hæle, og miss Jacobs, hvis hånd havde svævet over aftalebogen, lagde kuglepennen fra sig.

1986

Udvalgte noveller.indd 136

05/04/16 16.10

– CAITLIN MORAN

forfatter til Kunsten at være kvinde FAY WELDON (f. 1931) har i en menneskealder

skrevet om kvindeliv i romaner, essay- og novelle­ samlinger, hvoraf over 30 er udkommet på dansk.

Siden sin debut er hun blevet lovprist for sin uforlignelige stemme.

I UDVALGTE NOVELLER introducerer Fay Weldon sine 21 yndlingsnoveller, som hun har skrevet gennem sin 50 år lange karriere som en af Storbritanniens mest fremtrædende forfattere. ”Uhyrlig morsom.” – DAILY EXPRESS ”Klog, vidende, ligefrem.” – INDEPENDENT lindhardtogringhof.dk

Udvalgte noveller_WELDON_COVER_DK.indd 1

U D V A L G T E ­N O V E L L E R

”Hun er ordenes dronning.”

U DVA LGT E ­N O V E L L E R

06/04/16 16.12