115426_Tordenskiold-Body.indd 4
10/09/15 10.00
IN DHO L D FORORD 7
12 TILINTETGØRELSESSLAG VED
22 DEN SIDSTE REJSE 474
KOLBERGER HEIDE 233 23 EFTERMÆLET 514
1 BARNDOM OG UNGDOM 9 13 KAPTAJN WESSELS DESPERATE KOMMANDO 256
2 EN KONGELIG REJSE 20
TAK 532
3 PETER WESSELS LÆREÅR 30
14 KONGEGUNST 290
TORDENSKIOLDS BO 534
4 DEN STORE FJENDE 74
15 TRIUMF I DYNEKILEN 312
STORPOLITIK OG STORE NORDISKE KRIG 538
5 DEN STORE SAMMENSVÆRGELSE 85 6 SØKADETAKADEMIET OG POSTILLON 111 7 DEN FØRSTE KOMMANDO 127
16 INVASIONEN SOM ALDRIG
SKETE 346
17 CHEF FOR NORGES SØFORSVAR 357 18 HR. TORDENSKIOLDS DÅRLIGE
KORT 540 ORDFORKLARING OG MARITIM TERMINOLOGI 546 NOTER OG HENVISNINGER 552
SPROG 394 LITTERATUR 579
8 KATTEGATS SKRÆK 142 19 I VENTEPOSITION 403
ILLUSTRATIONER 589
9 DEN FØRSTE TRIUMF 166 20 »HVAD DÆLEN NØLER I EFTER?« 10 SKÅL MED EN KAPER 196 11 FOR KRIGSRETTEN 223
115426_Tordenskiold-Body.indd 5
425
NAVNEREGISTER 591
21 KRIGEREN VENDER HJEM 460
10/09/15 10.00
115426_Tordenskiold-Body.indd 6
10/09/15 10.00
FO RO RD Da jeg udgav Mandsmod og Kongegunst i 2004 var min forventning, at mit forhold til Peter Wessel Tordenskiold ville nøjes med at være en kort affære. Jeg tog fejl. Vores relation har vist sig at være mere sejlivet, og nu kommer der så endnu en ny udgave. Jeg har denne gang foretaget en ganske gennemgribende sproglig revision, og i modsætning til de forrige udgaver har jeg moderniseret alle citater til noget, som er nærmere nutidsdansk. Jeg har desuden haft mulighed for at tilføje en mangfoldighed af illustrationer i form af malerier, stik, kort og dokumenter. Tak i den forbindelse til Krista og Viggo Petersens Fond samt Toyota-Fonden for økonomisk støtte. Mit billede af Peter Wessel Tordenskiold har ikke ændret sig grundlæggende, men på en del punkter har jeg nuanceret vurderinger af personer og begivenheder. Jeg har udvidet beskrivelsen og analysen af krigen og dens aktører, og mener i forhold til de forrige udgaver at have fundet nogle interessante nye oplysninger. Jeg har et bud på identiteten af mystiske frøken Norris, som måske var målet for hans sidste og skæbnesvangre rejse. En analyse af svenske dokumenter gav mig et mere komplet billede af Hvide Ørns utrolige kampe med overlegne svenske skibe i 1715. Litteraturhistoriske overvejelser fik mig til at indse den arketypiske grundstruktur i Tordenskiold-billedet i den første Tordenskiold-biografi, som Caspar Peter Rothe udgav i 1747-50. Dette og meget andet har givet mig en større forståelse af dette mærkelige menneske Peter Wessel Tordenskiold, hans kampe, hans efterliv og den krig, der optog hans manddomsår. Jeg håber at have været i stand til at videregive både min indsigt og min fascination. Dan H. Andersen København, juni 2015
115426_Tordenskiold-Body.indd 7
10/09/15 10.00
KAPITEL 1
BARND OM OG U N GD OM Trondhjem 1690 – 1704
»Anno 1690 d. 28 Octobr. min K: forløst med Een søn og bleff Christnet Pitter.« Disse lakoniske ord i rådmand Jan Wessels familiebibel er vores eneste dokumentariske oplysning om Peter Wessels fødsel og barndom. K. er Jan Wessels hustru Maren Schøller. Det næste spor af Peter Wessel er 15½ år senere den 28. marts 1706, da han skriver til kong Frederik IV med anmodning om at blive optaget på Søkadetakademiet. Imellem de to datoer har vi ingen bevarede dokumenter, der omtaler ham. Mange har ledt, men ingen har fundet. Kirkebogen, hvor dåben ville være registreret, er gået tabt under en af Trondhjems mange brande, og han omtales hverken i et brev eller ved en indførsel i en protokol. De kendte historier om Peter Wessels barndom og ungdom i Trondhjem stammer fra den store Tordenskiold-biografi i tre bind, som Caspar Peter Rothe udsendte i 1747-50. Rothe fik kongelig tilladelse til at benytte en stor mængde offentlige dokumenter vedrørende Tordenskiold og optrykte mange af dem i værket, hvilket man må være ham taknemlig for, eftersom en del af dem siden er forsvundet. Medmindre han altså selv
8
115426_Tordenskiold-Body.indd 8
PETER
WESSEL
TORDENSKIOLD
10/09/15 10.00
er skyld i tabet ved at glemme at returnere arkivalierne. Han skrev også til en række personer, der havde kendt Tordenskiold i levende live, herunder den tre år yngre bror Casper von Wessel, som gav Rothe oplysninger om Peter Wessels opvækst, og tjeneren Christian Kold, som berettede om Tordenskiolds dueldød i Gleidingen. Der var således forudsætninger for en fremragende biografi, men det har vist sig, at Rothe er en farlig mand at stole på. De gode historier om den modige, frække og snarrådige Peter Wessel er blevet folkeeje, men de fleste er desværre enten direkte opspind eller stærkt forbedrede versioner af virkeligheden. Rothe begår mange fejl, misforstår begivenheder og kronologi, flytter navne og datoer, så de passer med hans fortælling, og end ikke heltens fødeår, som Rothe sætter til 1691, er korrekt. Meget er rent og skært sjusk og uvidenhed, men jeg mistænker, at Rothe også følger den gamle regel, at man ikke bør lade sandheden stå i vejen for en god historie. Til hans forsvar må siges, at han kun var i begyndelsen af 20’erne, da han kastede sig ud i at skrive heltens biografi, og at mange af hans fejl sikkert havde deres udspring i hans informanters svigtende hukommelse og menneskelige trang til at fremhæve deres egen rolle i heltens liv. Men når Rothes historier må opgives som forkerte eller i bedste fald ubeviste, så er der ingen direkte kilder til Peter Wessels barndom og ungdom. Derfor må konturerne af barnet og drengen Peter Wessel tegnes ved at udfylde hans baggrund og omgivelser, frem for alt familien og byen. FA M I L I E N
15 år gammel giftede Maren Schøller sig i 1671 med den ti år ældre købmand Jan Wessel, i nogle kilder også kaldet Johan eller Hans Wessel. Begge kom fra fremtrædende slægter i Trondhjem og Bergen. Året efter fødtes datteren Anne Maria, og derefter kom der et nyt barn hvert år eller hvert andet år indtil 1696, hvor Maren Schøller fødte sit sidste barn, en datter, som året efter døde af kopper. I alt 17 børn over 24 år, 12 drenge og fem piger. Med en plejedatter, som sandsynligvis var broren Isak Wessels datter Elisabeth af første ægteskab, når man op på Tordenskioldsangens ”døtre seks og sønner tolv”. Nr. 14 i rækken var Peter Wessel. Det
115426_Tordenskiold-Body.indd 9
BARNDOM
OG
UNGDOM
9
10/09/15 10.00
Trondhjem og Munkholm set fra syd.
var livskraftige børn. To døde som spæde af kopper, resten overlevede fødsel og barndom. I 1700 opgav Jan Wessel i sin skatteopgørelse, at han havde 15 levende børn og en plejedatter. Hjemmet var også efter tidens standard ganske tæt befolket. Ifølge en mandtalsopgørelse fra 1687 over hele Trondhjem var der 19 personer i husholdningen, nemlig forældrene, Jan Wessels mor, ti børn, en stuepige, to tjenestepiger, to drenge og en
10
115426_Tordenskiold-Body.indd 10
PETER
WESSEL
TORDENSKIOLD
10/09/15 10.00
huslærer. Tjenestefolkene var ikke en luksus, men en nødvendighed for en husmoder med en stor familie i en tid uden tekniske hjælpemidler. Huslæreren derimod viste både høj social status og mange børn, og kun en enkelt anden husstand i Trondhjem havde en. Flere steder omtales uden dokumentation, at Peter Wessel gik på byens latinskole, men han er snarere undervist hjemme med de andre søskende.
115426_Tordenskiold-Body.indd 11
BARNDOM
OG
UNGDOM
11
10/09/15 10.00
Jan Wessel var oprindelig fra Bergen, men flyttede tidligt til Trondhjem, hvor han drev rederi og købmandsvirksomhed. Det var en familietradition. Hans far, Henrik Janssøn Wessel, havde gjort det samme i Bergen, hvor han tog købmandsborgerskab i 1646. Blandt Jan Wessels brødre var Abraham Wessel, som var en betydningsfuld borger i Bergen og bl.a. drev fiskehandel med oplandet. Maren Schøller var eneste barn af Christoffer Eylersen Schøller og Karen Nielsdatter Brynie. Jan Wessel giftede sig ind i en familie, der i Trondhjem var mere betydningsfuld end hans egen, og meget af ægteparrets velstand skyldtes de besiddelser, som Maren Schøller bragte med ind i ægteskabet, fordi hun ikke blot arvede sine forældres formue udelt, men også sin tantes. Der vides intet om Maren Schøllers mor og ikke meget om faren ud over, at han var købmand og ejede betydelige mængder jordegods nord for Trondhjem. Bedstefar Eyler Christoffersen Schøller var kongelig embedsmand, drev savbrug og var forvalter over Bakke klosterlen. Generelt må det siges om Schøllerklanen, at den havde mange medlemmer og fingre i mange kager. Peter Wessel voksede op i et velstående hjem. Jan Wessel optræder i offentlige dokumenter regelmæssigt som ejer af et enkelt skib og parthaver i et eller flere. I 1691 lod han bygge krejerten Pelicanen på 70-80 tons, som han selv førte, og i de følgende år fik den udstedt søpas til udlandstogter. Et fartøj af samme navn led i 1702 skade på skib og ladning under en rejse til Dublin. I 1706 ejede han hukkerten Jomfru Maria. Både Pelicanen og Jomfru Maria blev på et tidspunkt ført af sønnen Jens Wessel (også kaldet Jan Wessel) født 1684. For at mindske risici var det en udbredt praksis, at der var flere ejere af et skib, og i 1708 købte Jan Wessel sammen med en række andre Trondhjemborgere det store og velbevæbnede skib Den Wågende Trane. Han ejede 2/32, og Jens Wessel 1/32. Uden for Trondhjem havde familien flere landejendomme, hvoraf den vigtigste var gården Ringve på halvøen Lade nordøst for Trondhjem, en betydelig ejendom med udstrakte jorder med bøndergårde og lejere under sig. Dertil kom møller, savværker og et gæstgiveri tæt på Trondhjem. I Trondhjem by besad familien lejeboliger, en beværtning og ikke mindst Peter Wessels fødehjem, en stor ejendom på hjørnet af Olav Tryggvessøns Gate og Krambodgaten. Den blev opført efter den store brand i
12
115426_Tordenskiold-Body.indd 12
PETER
WESSEL
TORDENSKIOLD
10/09/15 10.00
1681, som raserede store dele af Trondhjem, og under den energiske generalmajor J.C. von Cicignon førte til genopbygning i barokstil med et regulært net af gader, der skærer hinanden i rette vinkler. Med velstanden fulgte offentlige hverv. I 1693 blev Jan Wessel udnævnt til rådmand. Byens ledelse bestod af en præsident, en borgmester og fire rådmænd, som blev udnævnt af kongen blandt byens velstående borgere, og i deres hænder lå store dele af både administration og domstolsvirksomhed. En rådmands årsløn på 166 rigsdaler og 64 skilling var ganske pæn for et deltidsarbejde og langt over en håndværkers, men pengene var ikke det vigtigste. Medlemskabet af byens råd var et tegn på opfyldelsen af den honnette ambition og gav prestige, kontakter, indflydelse og givtige privilegier såsom eneret på at drive vinkælder. Rådmand, reder, ejer af landejendomme, savværker, udlejningsejendomme, beværtninger og en statelig bopæl i Trondhjem. Det var en velstående familie, hvis virksomhed var integreret på den måde, tidens købmænd stræbte efter, hvor savværker og jorder fik deres arbejdskraft fra jordløse lejere, som måske blev tvunget til at købe deres mad fra Wesselfamiliens gårde, og tømmeret blev eksporteret på dens skibe. Men selv da det gik bedst, havde Jan Wessel trods alt kun et enkelt eller to skibe i søen og part i et eller flere, og i Trondhjem var familien ikke i forreste række. På en liste over alle 58 handlende i Trondhjem i 1684 var han nr. 13, og da byens handlende i 1686 blev inddelt i 20 klasser med hver sin specialitet, var Jan Wessel i anden klasse med speciale i at handle med uldtøj og klæde. Noget tyder på, at familiens relative velstand begyndte at krakelere efter århundredskiftet. Jan Wessel var ikke med på en liste over byens handlende i 1702 med 63 købmænd, og seks år senere karakteriserede vicestatholder Johan Wibe ham således: »Wessel, er det ikkun slet og ret med, har noget savbrug og Landgods, som gør hans Capital.« Sagt på en anden måde, så ejer Jan Wessel nogle savværker og ejendomme, men alle hans penge er bundet op i dem, og han mangler ledig kapital. Senere samme år ville Wibe have kongelig støtte til at rydde ud i korruptionen og den manglende respekt for kongens forordninger, og med det formål gav han en række ubesmykkede karakteristikker af Trondhjems ledende
115426_Tordenskiold-Body.indd 13
BARNDOM
OG
UNGDOM
13
10/09/15 10.00
mænd, som enten var uduelige, dovne eller af slet karakter. Om Jan Wessel stod, at »Hans eller Johan Wessel er et godt Mand, mens af liden Genie og Activitet«. Det var en af de mere neutrale karakteristikker. Om borgmester Lindgaard stod, at hans største fornøjelse var at »komme vel pudret frem til Raadstuen, og ellers at æde og drikke vel, lege og sove«. Skønt vicestatholderen skød med spredehagl i sin vurdering af Trondhjems fremtrædende borgere, som han afskyede inderligt, fremstår det, som om den 62-årige Jan Wessel var svækket, og at hans position ikke var, hvad den havde været. Foruden Jan Wessels fysiske og måske også åndelige svækkelse var der nogle eksterne omstændigheder, som har medvirket til familiens nedgang. I den meget store ildebrand i 1708 blev familiens ejendomme i byen flammernes bytte, og Peter Wessel skrev selv i en ansøgning til Frederik IV den 5. oktober 1708, at Trondhjems brand havde hensat familien i stor fattigdom. Stor fattigdom kan være mange ting, og familien havde jo ikke mistet alt, men det viser, at bag familiens facade af velstand og honnet ambition lurede risiko for ruin og social deroute. Huse kunne brænde og skibe forulykke, og under Den Spanske Arvefølgekrig 1701-14 gik de krigsførende staters flåder og kapere hårdt til værks mod neutrale skibe. Det gik også ud over familien Wessel, for i juli 1704 erklærede sønnen Jan Wessel i Trondhjems rådstue, at hans fartøj Pelicanen på sin seneste rejse til Skotland var blevet opbragt af en fransk kaper og frataget søpas og papirer. Børnenes antal var en økonomisk belastning. Det har kostet penge at opfostre og sætte dem i vej, hvad enten det var pigernes medgift eller drengenes uddannelse. Børnene på deres side har kunnet se frem til en social nedstigning, når de blev voksne, især da familiens nedgang blev tydelig. Nok døde to som spæde og yderligere to i 1703 på en sørejse, men de resterende 14 skulle deles om arven. Der ville aldrig være nok til, at de kunne opretholde en position som forældrenes, og det var især mærkbart for de yngste. De ældste havde fordelen af at være de første, som havde fået mere af forældrenes tid, og på vej til voksenalderen kunne de besætte de økonomiske nicher i familievirksomheden eller hjælpes på anden måde, ved at forældrene trak på familiens netværk af kontakter og samarbejdspartnere.
14
115426_Tordenskiold-Body.indd 14
PETER
WESSEL
TORDENSKIOLD
10/09/15 10.00
De yngste skulle konkurrere om forældrenes tid i en større børneflok, og de måtte søge længere væk samtidig med, at familiens økonomi var mærkbart dårligere. Med to undtagelser opnåede ingen af børnene en social position som forældrenes. En enkelt søn blev købmand, men vist ikke på samme niveau som faren. Tre blev præster, fire søofficerer, og en enkelt godsbestyrer. Af pigerne blev tre gift med købmænd, en med en præst. Undtagelserne var Peter Wessel og den tre år yngre Casper Wessel, der begge blev viceadmiraler. Det skal siges, at Peter Wessel regelmæssigt anbefalede sine brødre til kongen, hvilket Casper utvivlsomt kunne takke sit avancement. Hvis det ikke ville være muligt at videreføre familiens virksomhed i samme format som før, var det en logisk strategi fra forældrenes side at bruge den resterende økonomiske og sociale kapital på at få pigerne godt gift og drengene placeret i nogenlunde sikre hverv som præster og søofficerer. Peter Wessel voksede op i relativ velstand, men i en familie, der forgæves kæmpede for at opretholde sin position, og med vished om, at han ikke ville få meget hjælp på sin vej frem. Selv da han var kommet højt på strå under krigen og havde tjent gode penge på erobrede svenske skibe, havde han slet ikke samme økonomiske fundament som sine gammelaristokratiske kolleger. Ved kongelig unåde kunne de blot trække sig tilbage til deres godser, hvor de regerede som småkonger over hundredvis af bønder og husmænd. Den sikkerhed havde Peter Wessel aldrig. Peter Wessels kontakt med forældrene har sandsynligvis været begrænset. Faren var ofte af sted i forretninger eller som fører af sit eget skib. Han var f.eks. væk fra 28. april til 11. august 1704, måske på selvsamme skib Pelicanen, som sønnen Jens førte til Skotland det år, og som fik et uvelkomment besøg af en fransk kaper. Moren har ikke haft meget tid til et enkelt barn, omgivet som hun var af en stadigt voksende børneflok, hvor der hele tiden var en ny baby, der måtte tage hendes opmærksomhed. En fjern og ofte helt fraværende far og en optaget mor. Ældre søskende og tjenestefolk må i det mindste delvis have overtaget forældrenes rolle. Storesøstrene var henholdsvis 18, 14 og fem år ældre end Peter Wessel, og man kan forestille sig, de har fungeret som reservemødre i en travl familie, på samme måde som de store brødre tidligt har fået del i fa-
115426_Tordenskiold-Body.indd 15
BARNDOM
OG
UNGDOM
15
10/09/15 10.00
rens rolle som formaner og afstraffer. Peter Wessels plads i søskendeflokken, kombineret med hans genetiske arv har givetvis spillet en stor rolle for hans psykologi. Det ville være mærkeligt, hvis han ikke tidligt havde været med i en flok drenge på gaden og lært det hierarki at kende, som hurtigt etableres blandt dem. Senere i livet har det været meget nemt for ham at overføre sine erfaringer til flådens skibe, hvor hver mand kendte sin plads. Brændende ambition kombineret med statusangst og erkendelse af at måtte skabe sin egen lykke må have været stærke elementer i Peter Wessels karakter. EN VOLDELIG BARNDOM
Heltens barndom og ungdom måtte fyldes ud på en eller anden måde, og det gjorde Caspar Peter Rothe med generøs hånd. Det er fra hans værk, at vi har nogle af de historier, der for mange er forestillingen om Peter, den uregerlige knægt, som løb hjemmefra. Ingen af dem bekræftes fra anden side, men derfor kan de alligevel sige noget om tiden og omgivelserne. I en af historierne havde en større dreng sammen med nogle andre banket Peter Wessel. Til næste opgør skar Peter sit hår af, så der ikke var noget for en modstander at gribe fat i, og smurte sit hoved ind i olie. Medbringende et stykke svært reb opsøgte han den anden dreng og bankede ham sønder og sammen. Farens reaktion var at sætte Peter midlertidigt i skrædderlære hos en mester, der ofte uddelte stryg til sine lærlinge. Efter at have fået mange af den slags besluttede Peter sig til at tage hævn. Ved indgangen til det ny år gik Peter med sin mester på gaden, da de passerede en dreng. Peter kastede en vel præpareret snebold i nakken på sin mester og kastede sig derefter over den uskyldige forbipasserende og tæskede ham. Nu optræder en Peter Wessel ikke på skrædderlaugets lister, så historien er nok blot en god historie, om end der kan være tale om en kortvarig ansættelse som led i sønnens genopdragelse, som ikke krævede formel optagelse. Hvad angår historierne om Peter Wessel som en særlig vild knægt, så er han i modsætning til f.eks. den ældste bror Christoffer aldrig registreret som indblandet i slagsmål eller optøjer. Skønt disse historier er tvivlsomme trods Rothes påstand om at have konsulteret både
16
115426_Tordenskiold-Body.indd 16
PETER
WESSEL
TORDENSKIOLD
10/09/15 10.00
dokumenter og pålidelige kilder, så rummer de en sandhed om tiden. Pointen i historier om Peter Wessels barndom er præget af grov humor og oftest elementer af vold og direkte brutalitet, også mod helt uskyldige som i den om Peter som skrædderlærling. Når Rothe ikke opfatter historierne som utiltalende, men derimod spændende og beundringsværdige og tydeligvis forventer af sine læsere, at de skal tænke det samme, så viser han, at vold blev opfattet som noget normalt. Det var en voldelig tid, hvor der aldrig var langt til næven eller kniven, ofte forstærket af en solid drukkultur. Børn og kvinder blev slået, lærlinge fik bank, bønderne smagte ridefogedens stok, og dyremishandling var en
115426_Tordenskiold-Body.indd 17
BARNDOM
OG
UNGDOM
Trondhjem og dens befæstninger.
17
10/09/15 10.00
sport. På Frederiksberg Slot havde Frederik IV sin »hidseplads«, hvor dyr blev sat ind for at slås til døden, og Karl XII af Sverige morede sig i sin ungdom med at hugge halsen af kalve, får og hunde i et hug. Forargelsen blandt hans samtidige synes primært at være rettet mod det faktum, at han gjorde det indendørs på slottet og smed hovederne ud ad vinduet. Man slog katten af tønden med en levende kat, og det var en folkefornøjelse i Sverige og Danmark at hænge en gås op i benene og konkurrere om at hive den i grøn sæbe indsmurte hals af gåsen. Den hårdhed, som ofte findes hos Peter Wessel, er lige så meget tidens som hans. BYEN
Meget af Peter Wessels barndom og ungdom foregik udendørs, og uundgåeligt må hans aktivitet have været rettet mod havnen og havet. Trondhjem var i disse år ikke et isoleret provinshul, men en levende søfartsstad, med forbindelse til København og resten af Europa, og på gaden kunne man se søfolk og købmænd fra hele Nordeuropa, og de fleste borgere har foruden norsk og dansk kunnet forstå noget tysk, hollandsk og engelsk. Ude i Europa udkæmpedes Den Pfalziske Arvefølgekrig 1688-1697 mellem Frankrig på den ene side og Nederlandene, England og kejseren på den anden, og Danmark-Norges neutralitet under krigen skaffede danske og norske redere store fragtindtægter. Freden varede kun kort, og den Spanske Arvefølgekrig 1701-14 var hård mod den dansk-norske skibsfart. Af særlig interesse for Peter Wessel må have været de store og velbevæbnede defensionsskibe, der var udrustet som krigsskibe og nogle gange sejlede sydpå til Middelhavet, hvor andre handelsskibe ikke turde komme af frygt for nordafrikanske korsarer. Han har sandsynligvis selv været ude at sejle tidligt, med farens eller andres skibe, om end vi ikke ved hvor langt. Han har også kunnet se virkelig rigdom i form af byens store købmandsfamilier, som befandt sig på et helt andet niveau end farens. De havde interesser i jorder og savværker, andele i kobberminen Røros, købte fisk nordpå, og eksporten af Trondhjems tømmer, kobber og fisk skete på deres egne skibe, som returnerede med klæde fra England, vin og salt fra Spanien og luksusvarer fra Italien. Vi kan ikke vide, hvad der gik igennem barnets og drengens sind i
18
115426_Tordenskiold-Body.indd 18
PETER
WESSEL
TORDENSKIOLD
10/09/15 10.00
disse år i Trondhjem. Planlagde han allerede dengang sin fremtid med samme strategiske forudseenhed og dristige beslutsomhed, som han lagde i angrebene på Dynekilen og Marstrand? Lærte han der at gå til flokkens leder, hvad enten det var faren, skibets kaptajn eller senere den enevældige konge i København? Men kongegunst var flygtig, det kunne Peter Wessel se hver eneste dag. Ude i fjorden lå fæstningen Munkholm med Trondhjems mest berømte indbygger, statsfangen Peter Griffenfeld, nu igen Peter Schumacher. Efter benådning på retterstedet og fire år i Kastellet i København var den tidligere førsteminister i 1680 blevet overført til Munkholm. Kan man tro andet, end at da den fængselsblege og dødssyge fange efter 18 års indespærring den 28. september 1698 blev indlogeret i Trondhjem hos en datter af Munkholms kommandant til nogle få måneders smertefuldt sygeleje før døden, stod Peter og de andre drenge med næsen presset mod ruden for at fange et glimt af ham? Læren var åbenbar for alle ambitiøse mænd – og beregnet til at være det: Selv en ikke-adelig kunne med usædvanlig begavelse, energi og hensynsløshed fange kongens blik og hæves til de højeste poster, men hvis han overtrådte grænserne for sin magt, havde kongen magt og vilje til at støde ham fra magtens og berømmelsens tinde. Det glemte Peter Wessel aldrig. Seks år senere fik han den mand at se, hvis velvilje kom til at betyde alt for ham: Kong Frederik IV kom til Trondhjem.
115426_Tordenskiold-Body.indd 19
BARNDOM
OG
UNGDOM
19
10/09/15 10.00
CMYK
PETER WESSEL TORDENSKIOLD er portrættet af en søhelt, hvis korte liv er blevet en myte i Danmark og Norge. Han var en blændende begavet kriger og en sømand uden lige, men også et menneske, hvis raserianfald var berygtede. Vi følger Tordenskiolds liv fra barndommen i Trondhjem over rejserne verden rundt til hans deltagelse i Store Nordiske Krig 1709-1720. Her gjorde han kometkarriere i den dansk-norske flåde med en række dristige aktioner, som ændrede krigens gang. Bogen er også en beretning om de skandinaviske lande i den længste og hårdeste konflikt, de nogensinde har oplevet. Handlingen bevæger sig fra Trondhjem til Gøteborg og Nordtyskland med afstikkere til Firenze, Guldkysten, Skt. Thomas og Trankebar med et mylder af farverige personligheder fra samfundets top til dets bund. DAN H. ANDERSEN har revideret sin bestsellerbiografi fra 2004 og tilføjet en mængde nyt materiale samt omkring 100 malerier, kort og dokumenter, hvoraf mange aldrig før har været offentliggjort.
lindhardtogringhof.dk
115426_Tordenskiold-Cover.indd 1
10/09/15 09.56