Tilbage til Black Rabbit Hall - læseprøve

»Spændende roman med uventede twists, der forbinder fortid og nutid og efterlader læseren gispende efter mere.« Heat »En absolut fornøjelse at læse.« The Stylist »Eve Chase er et navn, vi skal holde øje med.« Daily Mail »Stemningsfulde omgivelser og et levende sprog, fans af historiske romaner vil elske den her.« Publishers Weekly

Cornwall, 1968. For Amber Alton og hendes søskende er landstedet Black Rabbit Hall en højtelsket pause fra deres hverdag i London. Her kan de fire børn frit udforske naturen og dyrelivet.

Men en sommeraften rammer en tragedie familien, og med ét er barndommens idyl og uskyldighed krakeleret.

Tre årtier senere er Lorna og hendes forlovede på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna forelsker sig i et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at kunne huske fra sin barndom. Hvilken historie gemmer stedet på?

Og hvorfor føler Lorna så stærk en tilknytning?

EVE CHASE har arbejdet som journalist.

Hun er gift, har tre børn og bor i Oxford, England.

Tilbage til Black Rabbit Hall er hendes debutroman.

Tilbage til Black Rabbit Hall er en rørende fortælling om en glemt barndom og knuste drømme, hemmeligheder og hjertesorger – og en families stærke bånd trods modgang.

EVE CHASE

»En smukt skrevet roman, der beskriver den kærlighed og hengivenhed, der holder familier sammen, og de stærke kræfter, der kan rive dem fra hinanden.« Huffington Post

»Chases gribende debutroman er lige dele romantik, mystik og historisk fiktion.« Library Journal

Foto: Clare Borg-Cook.

Anmelderne og læserne om Tilbage til Black Rabbit Hall:

»En absolut must-read for fans af Kate Morton og Daphne du Maurier.« BookPage

»Forbliver i dine tanker længe efter, du har vendt den sidste side.« The Book Bag

»En fantastisk bog! Jeg fældende en tåre mod slutningen. Kan ikke anbefale den nok.« Goodreads »Skøn bog. En rigtig pageturner. Beskrivelserne er så fine. Jeg nød virkelig denne bog og har anbefalet til alle mine læsevenner.« Amazon

ISBN 978-87-11-69307-0

lindhardtogringhof.dk

9 788711

693070

EVE CHASE Roman

Lindhardt og Ringhof

EVE CHASE

PÃ¥ dansk ved Vibeke Houstrup

Lindhardt og Ringhof

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 3

04/09/17 4:34 pm

Tilbage til Black Rabbit Hall er oversat fra engelsk efter Black Rabbit Hall Copyright © 2015 by Eve Chase All rights reserved Dansk copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof A/S, København Omslag efter design af Emma Graves Bogen er trykt hos Livonia Print, 2017 ISBN 978-87-11-69307-0 1. udgave, 1. oplag 2017 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Citater er gengivet i egen oversættelse. O.a.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 4

04/09/17 4:34 pm

Til Oscar, Jago og Alice

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 5

04/09/17 4:34 pm

Han var klog, og når han så beretted’ om slanger, fugle, hvem Gud elsked’ højst, mente jeg, hans viden var den grænse, hvor man blev blind, men engle vidste alt.

Hvis han sagde Tys! holdt jeg vejret fluks; sagde han Kom! jeg fulgte trofast med.

Brother and Sister, George Eliot

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 6

04/09/17 4:34 pm

PROLOG

Amber, den sidste dag i sommerferien 1969 i Cornwall Jeg føler mig sikker her på afsatsen, i hvert fald sikrere end i huset.

Lidt over en meter fra kyststien, tyve minutter fra godset, langt nok væk fra Black Rabbit Halls udspionerende vinduer, et hemmeligt sted. Jeg bliver stående et øjeblik på klippeskrænten ovenover. Blæsten pisker kjolen ind mod benene, og det prikker i fodsålerne, så klatrer jeg forsigtigt ned ved at gribe fat i græstotterne, mens havet brøler i ørerne. (Bedst ikke at se ned). Et lille, skrækindjagende fald, og jeg vil balancere direkte på kanten af himlen.

For stort et spring, og det hele er forbi. Det vil jeg ikke. Men det slår mig, at jeg godt kan lide bevidstheden om, at jeg kunne. At jeg har en vis kontrol med min skæbne i dag.

Trykker mig ind mod klippevæggen og får endelig vejret igen.

Hele denne hektiske eftersøgning: skoven, værelser, endeløse trapper. Hæle gnavet hudløse i alt for små gummisko. Og jeg har stadig ikke fundet dem. Hvor er de? Jeg skygger med hånden for øjnene mod den blændende himmel og afsøger toppene af de flaskegrønne klippeskrænter på den anden side af vigen. Øde og forladte. Kun kvæg på markerne.

Så lirker jeg mig ned at sidde, med ryggen mod klippen, og hiver op i kjolen, skamløst, så der kommer luft ind mellem mine bare, bøjede ben.

Sidder omsider stille og kan ikke længere løbe fra dagens begivenheder. Bare lyden af bølgerne mod klipperne får lussingen til at svie igen. Jeg blinker, og dér er huset i silhuet på indersiden af

7

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 7

04/09/17 4:34 pm

­ jenlågene. Så jeg prøver at holde øjnene åbne og slipper tankerne ø løs i den vældige, rosafarvede himmel, hvor solen og månen hænger som et spørgsmål og et svar. Jeg glemmer, det er meningen, at jeg skal lede. At minutter bevæger sig hurtigere end skyer i skumringen. Jeg tænker kun på min egen flugt.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg sidder dér, med tankerne gennemboret af en kæmpestor, sort fugl, der styrtdykker ned over klinten, så tæt på, at dens kløer kunne få fat i mit hår. Jeg dukker mig instinktivt i suset af dens vinge, og min næse rammer knæenes kølige hud. Og da jeg ser op, er mit blik ikke længere rettet mod himlen, men mod noget drivgods, som vugger op og ned i højvandsdønningen nedenfor.

Nej, ikke drivgods. Noget mere levende. En delfin? Eller de vandmænd, der er skyllet ind i vores vig i ugens løb, som en forlist last af grå glasskåle? Måske. Jeg bøjer mig frem med ansigtet ud over kanten, så jeg bedre kan se. Håret blæser vildt i vinden, hjertet slår lidt hurtigere, og jeg begynder at fornemme noget grufuldt, der vender og drejer sig lige under den glitrende, blå overflade, uden helt at se det. Ikke endnu.

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 8

04/09/17 4:34 pm

1

Lorna, over tredive år senere Det er en af de ture. Jo nærmere de kommer bestemmelsesstedet, jo sværere er det at forestille sig, at de faktisk nogensinde vil nå frem. Der er altid endnu et sving på vejen, en rystetur ud ad en blind markvej. Og det er ved at blive sent, alt for sent. En varm sommerregn trommer på taget af bilen. ”Hør her, skal vi nu ikke droppe det og køre tilbage til vores B&B?” Jon strækker hals hen over rattet for bedre at kunne se vejen i nærmest flydende tilstand gennem forruden. ”Få en øl og planlægge et bryllup et sted inden for M25. Hvad synes du?”

Lorna tegner et hus på den duggede siderude med fingerspidsen.

Tag. Skorsten. Krusedullerøg. ”Det tror jeg ikke, skat.” ”Et sted med mikroklima og med sol, måske?” ”Ha. Meget morsomt.” Trods dagens skuffelser indtil nu – ingen af bryllupslokaliteterne har levet op til forventningerne, alt for prangende og for dyre – er Lorna ret glad. Der er noget opstemmende ved at køre gennem det her vilde vejr med den mand, hun skal giftes med, bare de to, der sidder lunt og godt i den lille, røde, hvæsende Fiat. Når de er gamle og grå, vil de huske turen her, tænker hun. Unge og forelskede i en bil i regnvejr. ”Fedt.” Jon rynker panden ved synet af noget mørkt og truende, der toner frem i spejlet. ”Det sidste, jeg har brug for nu, er en skidestor traktor lige i rumpetten.” Han stopper ved et vejkryds, hvor forskellige vindblæste skilte peger i retninger, der afviger en del fra de tilhørende veje. ”Hvorhen nu?”

9

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 9

04/09/17 4:34 pm

”Er vi faret vild?” driller hun og nyder tanken. ”Gps’en er faret vild. Der er åbenbart ikke noget signal. Kun noget, der sker i dit højtelskede Cornwall.”

Lorna smiler. Jon har tendens til at blive drengesur, ikke noget, der betyder noget. Det skal nok forsvinde igen ved første tegn på huset eller synet af en kold øl. Han ser ikke på tingene på samme måde, som hun gør, eller opfatter forhindringer som symboler på noget andet. ”Godt.” Han nikker ned mod kortet i Lornas skød, der er fuldt af kiksekrummer og foldet helt tilfældigt sammen. ”Hvordan går det med dine kortlæsningsfærdigheder, skat?” ”Altså …” Hun fejer krummerne ned til de tomme vandflasker, der triller rundt i sandet i bunden af bilen, og roder med kortet. ”Ifølge mine primitive kartologiske beregninger kører vi lige nu gennem Atlanterhavet.”

Jon læner sig tilbage i sædet med et fnys, strækker benene, der er alt for lange til den lille bil. ”Fantastisk.”

Lorna læner sig ind mod ham, lader hånden glide hen over hans spændstige lår under den blegede denim. Hun ved godt, han er træt af at køre i regnvejr ad ukendte veje, fra én bryllupslokalitet til en anden, og de har gemt denne her til sidst, længst væk og sværest at finde. De ville være på Amalfi-kysten nu, hvis hun ikke havde insisteret på, at de skulle tage til Cornwall i stedet for. Hun kan næppe bebrejde Jon, hvis hans tålmodighed er ved at slippe op.

Jon friede i julen, for flere måneder siden, med knasende fyrrenåle under det bøjede knæ. I lang tid var det nok. Hun elskede at være forlovet, denne herlige, svævende tilstand: De tilhørte hinanden, men de vågnede stadig hver morgen og valgte at være sammen. Hun var bange for at sætte denne trygge glæde på spil.

Under alle omstændigheder hastede det ikke vanvittig meget. De havde tid nok.

10

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 10

04/09/17 4:34 pm

Og så havde de det alligevel ikke. Da Lornas mor døde uventet i maj, fik sorgen hende hårdhændet ned på jorden, og brylluppet føltes pludselig uafvendeligt, bydende nødvendigt. Hendes mors død var en påmindelse om, at de ikke skulle vente. Ikke stille tingene i bero eller glemme, at der er slået ring om en sort dato i alles kalendre, som hele tiden blades nærmere. Det var forvirrende, men også sært livsbekræftende, det gav hende lyst til at gribe fat i livet med begge hænder, stavre gennem efterladenskaberne på Bethnal ­Green Road en regnvåd søndag morgen i sine lykkebringende, røde, højhælede sko. I morges lirkede hun sig ned i en lille, solgul tresser-sommerkjole. Hvis hun ikke kan gå med den nu, hvornår så?

Jon skifter gear, gaber. ”Hvad er det nu, det hedder, det sted dér, Lorna?” ”Pencraw,” siger hun muntert i et forsøg på at holde hans humør oppe, opmærksom på, at hvis det stod til Jon, ville de ganske enkelt proppe hans store, spredte familie ind i et festtelt i hans forældres baghave i Essex og få det overstået. Så ville de flytte ned ad vejen, i nærheden af hans tilbedende søstre , bytte deres lillebitte storbylejlighed ud med et forstadshus med plænevander, så hans mor, Lorraine, kunne træde hjælpende til med alle de småbørn, der hurtigt ville følge efter. Heldigvis var det ikke op til Jon. ”Pencraw Hall.”

Han kører en hånd gennem det korngule hår, solbleget, så det er næsten hvidt i spidserne. ”Et sidste forsøg?”

Hun sender ham et stort smil. Hun elsker den mand. ”Til helvede med det, vi tager denne her vej. Vi har én chance ud af fire for, at det er rigtigt. Forhåbentlig ryster vi så traktoren af os.”

Han trykker speederen i bund.

De ryster den ikke af.

Regnen bliver ved. En blød masse af kronblade fra vild kørvel skubbes sammen til snedriver af de knirkende viskerblade. Lornas hjerte slår lidt hurtigere under kjolens glatte bomuld.

11

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 11

04/09/17 4:34 pm

Selvom hun ikke kan se særlig meget ud over de regnvandsbække, som løber ned over forruden, ved hun, at de skovklædte dale, vandløb og små vige på Roseland Peninsula ligger på den anden side af ruden, og hun kan allerede fornemme dem, som de gemmer sig dér, ude i tågedisen. Hun mindes, at hun har kørt på vejene her som barn – de tilbragte de fleste somre i Cornwall – havluften, der susede ind gennem det nedrullede vindue og tog de sidste snavsede stumper af London og det anspændte udtryk i morens ansigt med sig.

Som den ængstelige kvinde moren var, led hun hele sit liv af søvnløshed. Det eneste sted, hvor hun åbenbart kunne sove, var ude ved kysten. Da Lorna var lille, spekulerede hun på, om der mon hvirvlede mærkelige, søvndyssende vinde rundt i luften i Cornwall, ligesom på valmuemarken i Troldmanden fra Oz. Nu kan en lille stemme i hovedet på hende ikke lade være med at spekulere på, om der mon hvirvler familiehemmeligheder rundt i den. Men den tanke beslutter hun at holde for sig selv. ”Er du sikker på, at det der gamle hus faktisk eksisterer, Lorna?”

Jon holder rattet med strakte, stive arme, helt rød i øjnene af anstrengelse. ”Det eksisterer.” Hun løfter op i det lange, mørke hår, snor det rundt til en knold. Enkelte lokker undslipper og hænger som frynser ned ad den blege hals. Hun kan mærke ophidselsen i hans blik.

Han elsker hendes hals, den bløde babyhud lige under øret. ”Mind mig lige om det igen.” Han retter igen blikket mod vejen. ”Et eller andet gammelt landsted, du besøgte med din mor, da I var på ferie hernede?” ”Nemlig.” Hun nikker begejstret. ”Din mor kunne godt lide landsteder, det ved jeg.” Han rynker panden og kigger i spejlet. Regnen falder i sølvfarvede bølger nu. ”Men hvordan kan du være sikker på, det er det her?”

12

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 12

04/09/17 4:34 pm

”Pencraw Hall poppede op på en tilfældig online bryllupshjemmeside. Jeg kunne kende det med det samme.” Der var allerede så mange ting, der var blegnet – hyacintduften af morens yndlingsparfume, det særlige smæk med tungen, når hun ledte efter læsebrillerne – men i løbet af de sidste par uger var andre for længst glemte, tilsyneladende tilfældige minder uventet begyndt at stå fuldkommen klart. Og det her var et af dem. ”Mor, der står og peger op på det her store, gamle hus. Det ærefrygtige udtryk i hendes blik. Det har ligesom sat sig fast.” Hun drejer på forlovelsesringen med diamanten, hun har på fingeren, og mindes også andre ting. Karameller i en papirspose med lyserøde striber, der vejede godt til i hendes hånd.

En bæk. ”Ja, jeg er næsten sikker på, det er det samme hus.” ”Næsten?” Jon ryster på hovedet, griner med sin dybe mavelatter, der rumler mod ribbenene. ”Hold op, hvor må jeg elske dig.”

De kører et øjeblik i afslappet tavshed, Jon med et eftertænksomt udtryk i ansigtet. ”Sidste dag i morgen, skat.” ”Jeg ved det.” Hun sukker. Tanken om at skulle tilbage til den varme, overbefolkede storby huer hende ikke. ”Hvis du nu havde lyst til at gøre noget, der ikke har med brylluppet at gøre?” Hans stemme er afvæbnende blød.

Hun smiler, forvirret. ”Ja, fint. Hvad skulle det være?” ”Tja, jeg tænkte på, om der ikke var et eller andet … betydningsfuldt sted, du gerne ville se?” Ordene kommer kejtet. Han rømmer sig, søger hendes mørke øjne i spejlet.

Lorna vil ikke møde hans blik. Hun løsner håret, så det falder ned og skjuler hendes blussende kinder. ”Egentlig ikke,” mumler hun. ”Jeg vil bare gerne se Pencraw.”

Jon sukker, skifter gear, lader emnet falde. Lorna tørrer krusedullehuset af det duggede vindue og kigger ud gennem det klare koøje med næsen mod den kolde rude, trækker sig ind i sine egne tanker.

13

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 13

04/09/17 4:34 pm

”Nå, men hvordan er anmeldelserne?” spørger han.

Hun tøver. ”Altså, der er ikke nogen anmeldelser. Ikke rigtigt.”

Han hæver det ene øjenbryn. ”Men jeg ringede faktisk og talte med et rigtigt levende menneske, husets frues privatsekretær eller noget i den retning. En kvinde, der hedder Endellion.” ”Hvad er det for et navn?” ”Et cornwallsk navn.” ”Skal du bruge det som påskud til alting?” ”Ja da.” Lorna ler, lader fødderne glide ud af de sølvfarvede klipklapper og sætter dem op på handskerummets hårde, grå plastic, tilfreds med de solbrændte mærker og med, at den lyserøde neglelak ikke er skallet af. ”Hun forklarede, at det var et privat hjem.

At det er første år, det lejes ud. Så ingen anmeldelser endnu. Men ikke noget lusk, på ære.”

Han smiler. ”Du kan nogle gange være noget af et godtroende fjols.” ”Og du kan være så skide kynisk, min elskede.” ”Realistisk, realistisk.” Han kaster et blik i spejlet og får et hårdt udtryk i øjnene. ”For fanden da.” ”Hvad?” ”Den traktor. For tæt på. For stor.”

Lorna stivner i sædet, snor en hårlok om fingeren. Traktoren ser faktisk skræmmende stor ud til den smalle vej, som nu virker mere som en tunnel med stejle, massive klippesider og et baldakinloft af sammenvoksede træer. Hun sætter fødderne ned på gulvet. ”Vi stopper ved det næste markled og ser, om vi kan lave en U-vending,” siger Jon efter endnu nogle anspændte minutter. ”Aj, lad nu være …” ”Det er farligt, Lorna.” ”Men –”

14

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 14

04/09/17 4:34 pm

”Hvis det kan være en trøst, er huset garanteret ligesom alle de andre, et eller andet B&B, som tager chancen. Et konferencecenter, der er i bekneb for penge. Og hvis det virkelig er noget værd, har vi ikke råd til det.” ”Nej, jeg har en fornemmelse med hensyn til det hus.” Hun strammer hårlokken, så fingerspidsen blive helt lyserød. ”En forudanelse.” ”Du og dine fornemmelser.” ”Du var en fornemmelse.” Hun lægger hånden på hans knæ, netop som musklerne trækker sig sammen, og hans fod træder bremsen i bund.

Det er, som om det hele sker samtidigt: den hvinende lyd af gummi, udskridningen til venstre, det mørke omrids af noget, der springer tværs over vejen og ind i buskene. Så en frygtelig stilhed.

En trommen af regn på taget. ”Lorna, er du okay?” Han lægger bagsiden af hånden mod hendes kind. ”Ja, ja, jeg har det fint.” Hun lader tungen glide rundt i munden, metalsmagen af blod. ”Hvad skete der?” ”Et rådyr. Jeg er temmelig sikker på, det bare var et rådyr.” ”Gudskelov. Ikke et menneske.”

Han kommer med en dæmpet fløjten. ”Det var tæt på. Sikker på, du er okay?”

Det banker hårdt på døren til førersædet. Knoerne er behårede, hudløse og røde. Traktorføreren er et dryppende bjerg af orangefarvet anorak.

Jon ruller ængsteligt vinduet ned. ”Undskyld den hårde opbremsning, kammerat.” ”Skide rådyr.” Et mandeansigt, hærget som landskabet selv, nærmer sig vinduet. Han kigger hen over skulderen på Jon og fæstner et mat blik på Lorna. Det er et blik, der vækker formodning om, at han ikke støder på mange små, velskabte, toogtrediveårige

15

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 15

04/09/17 4:34 pm

­ runetter i gule solkjoler. Et blik, der vækker formodning om, at b han ikke støder på mange kvinder overhovedet.

Lorna prøver at smile til ham, men det rykker nervøst i mundvigene. Måske kommer hun til at tude i stedet for. Tanken om, hvor tæt de lige har været på en katastrofe, rammer hende. Det virker alt sammen så meget desto sværere at tro på, fordi de er på ferie. Hun har altid følt sig udødelig, når hun var på ferie, især sammen med Jon, der er beskyttende, inderst inde ret fornuftig og stærk som en okse. ”De kommer gennem åbninger i hegnet. Var skyld i et sammenstød bare i sidste måned.” Manden blæser en sky af sur ånde ind i den lille bil. ”To kvæstede et par meter fra stedet her. De satans dyr er ude af kontrol.”

Jon vender sig om mod Lorna. ”Nogen prøver at fortælle os noget. Kan vi ikke sige, at det er nok for i dag?”

Hun kan mærke hans fingre skælve, ved, hun ikke kan presse ham yderligere. ”Okay.” ”Lad være med at se sådan ud. Vi kommer tilbage en anden gang.”

Det gør de ikke, det ved hun. De bor alt for langt væk. Deres dagligdag er for travl. De arbejder for hårdt. Når de kommer hjem, skal Jons familieejede entreprenørfirma i gang med et langvarigt projekt, nogle smarte, nye penthouselejligheder i Bow, mens den første skoledag efter sommerferien rykker endnu tættere på for hendes eget vedkommende. Nej, det er alt sammen for svært. De kommer ikke tilbage. Og der er upraktisk i Cornwall. Der er dyrt.

Det kræver for meget af deres gæster. Det kræver for meget af Jon. Hendes far. Hendes søster. Alle føjer hende bare, fordi de har ondt af hende, fordi hun har mistet mor. Hun er jo ikke dum. ”Man ser ikke meget trafik på vejen her. Hvor skal I to hen?” spørger traktorføreren og klør sig i tyrenakken. ”I har saftsuseme valgt den rette dag til det.”

16

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 16

04/09/17 4:34 pm

”Vi prøver at finde et gammelt hus.” Jon stikker hånden ind i handskerummet efter et sukkerfix, så hans hænder kan holde op med at ryste. Han finder en gammel, klistret pebermyntekaramel, hvor papiret er faldet halvvejs af. ”Pencraw Hall?” ”Jaså.” Mandens ansigt trækker sig ind i hættens hule.

Lorna fornemmer, at han kender det, og retter sig op i sædet. ”Du kender det?”

Et rask nik. ”Black Rabbit Hall.” ”Nej, nej, undskyld, vi leder efter Pencraw Hall.” ”Lokale kalder det Black Rabbit Hall.” ”Black Rabbit Hall.” Lorna smager på det. Hun kan godt lide det.

Hun kan lide navnet. ”Så det ligger i nærheden?” ”I befinder jer nærmest i indkørslen.”

Lorna vender sig om mod Jon med et strålende smil. Nærdødsoplevelsen er glemt. ”I skal lige ned ad en sidevej – sidste chance for at køre fra – som går ind mellem markerne, dem, der er tilbage. En lille kilometer, inden I kommer frem til selve godset. I vil se skiltet. Eller, det står skjult inde i buskene. I skal holde godt øje.” Han stirrer igen på Lorna. ”Underligt sted. Hvorfor vil I derud? Hvis I ikke har noget imod, at jeg spørger.” ”Altså …” Lorna tager en dyb indånding, klar til at kaste sig ud i historien bag. ”Vi vil se, om det egner sig til et bryllup,” siger Jon, inden hun får en chance. ”Altså, det ville vi.” ”Bryllup?” Manden spærrer øjnene op. ”Det var som fanden.”

Han ser fra Lorna til Jon og tilbage igen. ”Hør her, I lader til at være et forholdsvis fornuftigt par. Ikke herfra, vel?” ”London,” mumler de i kor.

Manden nikker, som om det forklarer alt. Han lægger hånden på det nedrullede vindue, og fingrene afsætter et kraftigt aftryk af kondens på ruden. ”Hvis I spørger mig, er Black Rabbit Hall ikke lige stedet til et bryllup.”

17

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 17

04/09/17 4:34 pm

”Nåh. Hvorfor ikke?” spørger Lorna og bliver i dårligt humør igen, ønsker bare, han vil gå.

Manden rynker panden, usikker på, hvor meget han skal fortælle dem. ”For det første er det ikke i god stand. Vejret slider på husene heromkring, medmindre man poster penge i dem. Ingen har postet noget i det hus i årevis.” Han væder de sprukne læber med tungen. ”Rygtet går, at der vokser hortensiaer op gennem gulvet i balsalen, og at der foregår alle mulige underlige ting.” ”Jamen … det elsker jeg.”

Jon laver himmelvendte øjne, prøver at lade være med at grine. ”Vær rar ikke at opmuntre hende.” ”Jeg må hellere se at komme tilbage på vejen.” Traktorføreren får et fjernt udtryk i ansigtet. ”Pas på jer selv, I to, ikke?”

De ser efter ham, da han tramper væk, hører de dumpe lyde, da han kravler op ad de takkede metaltrin til traktorens førerhus.

Lorna ved ikke, hvad hun skal mene.

Det gør Jon. ”Hold fast! Hold udkig efter Bambi. Jeg bakker ned til krydset. Vi skal tilbage til civilisationen og en dejlig, kold øl. Og det er ikke et øjeblik for tidligt.”

Lorna tager et fast greb i hans arm, fast nok til at vise, at hun mener det. ”Det vil være latterligt at vende om nu. Det ved du godt, det vil.” ”Du hørte, hvad ham fyren sagde.” ”Vi bliver nødt til selv at se det, om ikke andet så for at kunne afvise det, Jon.” Han ryster på hovedet. ”Det er ikke min fornemmelse.” ”Du og dine fornemmelser,” siger hun og efterligner hans tidligere bemærkning i et forsøg på at få ham til at le. ”Kom nu. Det er det eneste sted, jeg virkelig gerne vil se.”

Han trommer på rattet med tommelfingrene, overvejer sine forhandlingsmuligheder. ”Noget for noget.”

18

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 18

04/09/17 4:34 pm

Hun læner sig hen over håndbremsen, presser munden mod de varme skægstubbe på hans kæbe. Han lugter af sex og søde kiks. ”Og hvad siger du til det her?”

Lidt senere svinger den lille, røde Fiat væk fra vejen og triller som en bloddråbe hen ad den våde, grønne indkørsel, mens træbaldakinen lukker sig bag dem.

TILBAGE TIL BLACK RABBIT HALL.indd 19

04/09/17 4:34 pm

»Spændende roman med uventede twists, der forbinder fortid og nutid og efterlader læseren gispende efter mere.« Heat »En absolut fornøjelse at læse.« The Stylist »Eve Chase er et navn, vi skal holde øje med.« Daily Mail »Stemningsfulde omgivelser og et levende sprog, fans af historiske romaner vil elske den her.« Publishers Weekly

Cornwall, 1968. For Amber Alton og hendes søskende er landstedet Black Rabbit Hall en højtelsket pause fra deres hverdag i London. Her kan de fire børn frit udforske naturen og dyrelivet.

Men en sommeraften rammer en tragedie familien, og med ét er barndommens idyl og uskyldighed krakeleret.

Tre årtier senere er Lorna og hendes forlovede på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna forelsker sig i et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at kunne huske fra sin barndom. Hvilken historie gemmer stedet på?

Og hvorfor føler Lorna så stærk en tilknytning?

EVE CHASE har arbejdet som journalist.

Hun er gift, har tre børn og bor i Oxford, England.

Tilbage til Black Rabbit Hall er hendes debutroman.

Tilbage til Black Rabbit Hall er en rørende fortælling om en glemt barndom og knuste drømme, hemmeligheder og hjertesorger – og en families stærke bånd trods modgang.

EVE CHASE

»En smukt skrevet roman, der beskriver den kærlighed og hengivenhed, der holder familier sammen, og de stærke kræfter, der kan rive dem fra hinanden.« Huffington Post

»Chases gribende debutroman er lige dele romantik, mystik og historisk fiktion.« Library Journal

Foto: Clare Borg-Cook.

Anmelderne og læserne om Tilbage til Black Rabbit Hall:

»En absolut must-read for fans af Kate Morton og Daphne du Maurier.« BookPage

»Forbliver i dine tanker længe efter, du har vendt den sidste side.« The Book Bag

»En fantastisk bog! Jeg fældende en tåre mod slutningen. Kan ikke anbefale den nok.« Goodreads »Skøn bog. En rigtig pageturner. Beskrivelserne er så fine. Jeg nød virkelig denne bog og har anbefalet til alle mine læsevenner.« Amazon

ISBN 978-87-11-69307-0

lindhardtogringhof.dk

9 788711

693070

EVE CHASE Roman

Lindhardt og Ringhof