SYGT ELLER SUNDT?
Ida Donkin SYGT ELLER SUNDT? Sådan overlever du det næste sundhedsråd © 2019 Ida Donkin & Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Harvey Macauley / Imperiet.dk Bogen er sat med Charter hos Demuth Grafisk og trykt hos Livonia Tegning s. 104: ©Jegfinderselvud ISBN 978-87-11-91290-4 1. udgave, 1. oplag 2019 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont
IDA DONKIN
SYGT ELLER SUNDT? Sådan overlever du det næste sundhedsråd
LINDHARDT OG RINGHOF
INDHOLD
Forord 7 KAPITEL 1
Hvad er sandt, og hvad er sundt? 9 KAPITEL 2
Demokratisering af debatten? 21 KAPITEL 3
Når kendte agerer sundhedsguruer 51 KAPITEL 4
Man gjorde forskningen fortræd 71 KAPITEL 5
Da dr. Google overtog patienterne 100 KAPITEL 6
Et sundhedsvæsen i verdensklasse? 122
KAPITEL 7
Lægens død – de alternatives brød 137 KAPITEL 8
Sundhedspopulisme 157 Epilog 188 Tak 195 Noter 197 Register 211
FORORD
Videnskab er ikke længere en grundpille i vores samfund. Det kommer tydeligst til udtryk gennem den sundhedsformidling, der når ud til den brede offentlighed, hvor misinformation, pseudovidenskab og halve sandheder i stigende grad dominerer mængden af tilgængelig information om sundhed. Det er dødelig alvor. Bogstaveligt talt. Og det er pokkers svært at navigere i. Forvirring og mistillid er blevet hverdag i sundhedsdebatten, og konsekvensen er uhensigtsmæssige valg af behandling og livsstil, der kan være skadelige for vores helbred. Og som i yderste konsekvens kan have døden til følge. Det her er en bog til alle, der interesserer sig for sundhed. Og særligt til dem, der vil blive klogere på, hvordan man bedst vurderer troværdigheden af det næste sundhedsråd på et marked, hvor alt for mange aktører med kommercielle interesser søger ens opmærksomhed. Samtidig ønsker jeg
7
at igangsætte en diskussion om, hvordan vi som samfund undgår, at sundhedsdebatten ryger yderligere af sporet. I bogens første kapitel sætter jeg rammerne for problematikken, som jeg ser den. I de efterfølgende kapitler uddybes med udgangspunkt i de forskellige samfundsaktører, der bærer et ansvar for sundhedsdebatten. Disse kapitler er bygget op om konkrete eksempler, der alle har været en del af samfundsdebatten de seneste par år. Hvert kapitel afsluttes med nogle enkle og forhåbentligt letforståelige råd, der sætter dig i stand til at skelne sandt fra usandt blandt information om sundhed. Jeg har måttet tage flere tilløb til at udgive denne bog, der i det store hele handler om, at andre tager fejl. For det stiller store og bestemt rimelige krav til, at jeg selv har fuldstændigt styr på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men det har jeg ikke. Jeg skriver med udgangspunkt i min uddannelse, min forskning og mine erfaringer fra landets hospitaler, men videnskab og kliniske resultater er aldrig 100 procent sikre. Det er velunderbyggede hypoteser, der repræsenterer øjeblikkets bedste bud på sandheden. Jeg bestræber mig derfor på at referere den seneste viden på et givet område – og i øvrigt tage de forbehold, der altid bør ledsage formidlingen af videnskabelige indsigter.
KAPITEL 1
HVAD ER SANDT, OG HVAD ER SUNDT?
Sover du nogle gange dårligt? Føler du dig træt og uoplagt uden grund? Har du oplevet at have hovedpine eller svært ved at fokusere? Så er du nok syg. Hvis du altså spørger sundhedsindustrien. Den har nemlig en interesse i at bekymre og sygeliggøre os unødigt i forbindelse med symptomer, som de fleste af os helt naturligt vil mærke til en gang imellem – selvom vi vel at mærke er raske. Og de mange ’løsninger’ kan være særdeles kreative. Detox-kure, superfoods til at ’booste’ immunforsvaret, naturlægemidler eller alternative behandlingsmetoder som Body-SDS, kraniosakralterapi eller zoneterapi. Der er en kæmpe industri, der gladeligt vil behandle dig for selv de mest marginale skavanker. En industri, der i Danmark omsætter for flere milliarder om året. Bare markedet for udokumenterede kosttilskud er anslået til at have en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, og hertil kommer et stort salg af ukendt størrelse over internettet fra udenlandske fir9
maer.1 Industrien er holdt oppe af alternative behandlere og vejledere, medicinalvirksomheder, medier, fitnessbranchen, patientforeninger, sundhedsforsikringer og såmænd også læger og forskere, som lever højt på folks oftest unødige frygt og bekymringer. Udgangspunktet er altså, at du ikke er helt rask. Sat på spidsen er en rask person bare ikke tilstrækkeligt undersøgt, og kan lægerne eller videnskaben ikke finde fejlen, så mangler du måske at få foretaget en irisundersøgelse? Du kan også få undersøgt dine hårstrå eller få lavet en kortlægning af dine gener? Vores opfattelse af normaltilstanden har ændret sig, og vi er alle potentielt syge. Så selvom du ikke kan mærke, at du er syg, så fejler du nok alligevel et eller andet. Eller også bør du for enhver pris prøve at forhindre, at du kommer til det.
DEN UOPNÅELIGE SUNDHED Sundhed handler ikke længere om at være fri for sygdom, men om at opnå størst muligt fysisk, psykisk og socialt velbefindende, hvilket også fremgår af Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af sundhed.* Jagten på det uopnåelige er dermed sat i gang – og ikke mindst blåstemplet af klodens øverste sundhedsorgan. For når målet er størst muligt velbefindende, kan der altid optimeres, hvilket * ”Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity.”
10
skaber en uudtømmelig guldgrube af salgsmuligheder for sundhedsindustrien. Det er kommet så vidt, at mange af os har tillagt os omfattende og besværlige vaner – for sundhedens skyld. Den ellers anbefalede og simple madpyramide er udskiftet med palæomad, raw food og vegansk kost. Vi spiser glutenfrie kager, selvom vi ikke er glutenintolerante. Vi ruller vores ansigtshud med jade- og kvartssten og drikker kål-smoothies til morgenmad for at detoxe vores krop. På trods af at vi i Danmark har noget af verdens bedste drikkevand, putter vi kulstykker i vores vandkarafler for at fjerne urenheder eller ioniserer det som del af en basisk livsstil. Vi booster vores immunforsvar med kombucha-te og gojibær. Og en af de mere ekstreme metoder – nogle af os spiser vores moderkager. Jagten på det sunde optager os ikke kun i vores fritid. Den er også rykket ind på arbejdspladserne, hvor de fleste af os har adgang til træningscentre, økologiske kantineordninger og firmafester, der kombineres med motionsløb. Og vil du være en velanset medarbejder på jobbet, er det ikke nok at løbe en lille tur i din fritid for at vinde respekt blandt dine kollegaer. Du skal gerne gennemføre en ironman, sejle i kajak til arbejdet eller deltage i den svenske langrendskonkurrence Vasaloppet. Sundhed er blevet et middel til at opnå anerkendelse. Hvor det sociale hierarki tidligere var rangordnet efter uddannelse, intellekt og ikke mindst din privatøkonomi, handler det nu om at være sund, sundere, sundest. 11
Men det er jo ikke specielt sundt for kroppen at gennemføre en ironman, og man skal være en ekstremt påpasselig veganer, hvis kostvalget ikke skal blive en usund oplevelse med dårlig ernæringstilstand til følge. Kender man lidt til hudens fysiologiske opbygning og struktur, er det indlysende, at dyre cremer og kvartssten er penge ud ad vinduet. Detox-kure er det rene volapyk set fra et sundhedsmæssigt perspektiv (og nok også fra de fleste andre perspektiver). Og skulle det endelig lykkes dig at booste dit immunforsvar (hvilket vel at mærke ikke kan lade sig gøre ved at indtage juicer, gojibær eller andre eksotiske fødevarer), vil din eneste gevinst derved formentligt være udvikling af et hyperreagerende immunforsvar – også kendt som allergi. Det ekstreme fokus på sundhed – med næsten religiøse overtoner – har uheldige konsekvenser. Selvom de fleste af os formår at tage sundhedsbudskaberne til os på en sund og afbalanceret måde, så er der desværre mange, som overgør det og bliver fitnessfanatikere, spiseforstyrrede og orto reksiske (sygeligt optagede af sundhed). Og så er der dem, der falder i den anden grøft og opgiver fuldstændigt. Målet bliver uopnåeligt, det hele føles håbløst og bliver for svært at leve op til. De kapitulerer og lever i stedet livet foran fjernsynet med smøger og chips – hvis man skal sætte det hele lidt firkantet op. Denne stræben mod maksimalt velbefindende har taget overhånd. Hvis vi alle ender med at gå med skridttællere og yogamåtter over skulderen, have fitnessabonnement, spise vegansk og konsultere lægen for ubegrundede hel12
bredstjek, så får det den stik modsatte effekt, og vi sygeliggør os selv. Den overdrevne jagt på sundhed og det konstante pres og forestillingen om, at vores liv ikke er tilstrækkeligt i sin nuværende, fejlbarlige form, risikerer at nedsætte vores fysiske og psykiske trivsel.
SUNDHED ER FORBEHOLDT DE RESSOURCESTÆRKE Selvom jeg i det foregående har advaret mod den ekstreme fokusering på sundhed, så findes der selvfølgelig masser af områder, hvor sundheden er utilstrækkelig. Der er stor sundhedsmæssig ulighed i Danmark. Diabetes, rygerlunger og tarmkræft rammer langt oftere folk med kort uddannelse end dem med en mellemlang eller lang uddannelse bag sig. Kortuddannede dør hyppigere af sygdom, bliver oftere førtidspensioneret og har kortere levetid. Det skyldes langt overvejende dårlig livsstil (kost, rygning, alkohol og manglende motion) – og de nævnte sygdomme kunne ofte undgås, hvis sundheden for denne gruppe blev forbedret. For selvom danskernes gennemsnitlige levealder er stigende, så er den bestemt ikke prangende set i forhold til de EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Det går den forkerte vej med både rygning, motion og overvægt.2 2018 bød på det højeste antal rygere i Danmark i tyve år. Der er altså plads til forbedring. Problemet med sundhedsbølgen, som beskrevet ovenfor, er, at den fortrinsvis dyrkes af de mest ressourcestærke. 13
Dem, hvor der ikke er noget at hente ved at optimere sundheden yderligere. Det er sjældent Bengt på 63 år og 130 kg fra Rødby, der beslutter sig for at kvitte smøgerne, spise vegansk raw food og dyrke TRX og Reformer i det lokale fitnesscenter. Det er oftere Marie fra Østerbro på 29, der ikke har problemer med sundheden, men til gengæld lider af dårligt selvværd. Og hun har måske mere at tabe end at vinde ved at fokusere yderligere på sundhed og kropsdyrkelse. De, der vil have størst gavn af at fokusere på sundheden, falder fra, når det kollektive sundhedsmål bliver for ekstremt. Og de, der overgør det, wellness-fanatikerne, mister orienteringen i forhold til formålet og risikerer i stedet psykisk og mental mistrivsel. For der, hvor det står rigtigt slemt til med danskernes sundhed, det er vores psyke. I en ny omfattende sundhedsprofil af danskerne udarbejdet af Sundhedsstyrelsen fremgår det, at andelen af mennesker med højt stressniveau er stigende, og det er særligt de unge kvinder, der har det svært. I aldersgruppen 16-24 år er det 40,5 procent, der oplever højt stressniveau, og 23,8 procent, der har dårligt mentalt helbred.3 Det er derfor, vi bør interessere os for, om sundhedsindustrien skader os mere, end den gavner. Måske er ’bekymringsindustrien’ en mere korrekt betegnelse for den industri, der tjener stort på at motivere os til uopnåelige og irrelevante mål og giver os dårlig samvittighed, når vi ikke kan følge med.
14
SANDHEDEN OM SUNDHED Lad os starte helt ved basis. Hvad er sundhed? Hvem skal have lov at definere det? Lægevidenskaben kan ikke give os særligt mange svar på, hvad der egentlig er sundt. Vi ved med stor sikkerhed, at svær overvægt er skadelig. At rygning, hårde stoffer og et overforbrug af alkohol er skadelige. Vi ved også, at motion er gavnlig. Meget mere ved vi ikke, og vi har meget få konkrete anvisninger at stikke ud, når vi som læger rådgiver patienterne om et sundt liv. Eksempelvis er der flere studier, der viser, at et BMI (Body Mass Index) lidt over det anbefalede (altså mere end 25) faktisk er associeret til en lavere dødelighed. Vi ved, at sukker i sig selv ikke er af det onde, som det oftest udråbes til. At fedt og kulhydrater, ligesom alle andre næringsstoffer, er en uundværlig del af vores kost. At vitaminer ganske vist er nødvendige i begrænsede mængder, men er skadelige i store, hvorfor ekstra tilskud ikke anbefales til den gennemsnitlige dansker. Selvom vi ved, at motion er godt for kroppen, ved vi ikke præcist hvordan. Dog kan vi se, at ekstrem motion er usund. Der er desværre rigtig mange steder, hvor videnskaben kommer til kort. Vi ved så at sige, hvad der ikke virker – men mangler de gode svar på, hvad der i stedet kan gøres. Lægevidenskaben har for eksempel ingen gode løsninger på kroniske smerter, overvægt, ufrivillig barnløshed og spædbørnskolik. Lægevidenskaben ved ufatteligt meget om mange ting, men der er lige så mange huller. Og der er meget lidt, videnskaben ved med sikkerhed. I det traditionelle sundhedsvæsen vil du derfor ofte blive bedt om at 15
se tiden an. Eller du vil møde forbehold og måske’er, når du søger løsninger i videnskaben. En af lægevidenskabens vigtigste rettesnore er nemlig ikke at gøre skade. Og det forpligter. Det betyder, at der skal størst mulig viden bag råd og vejledninger, og at der ikke må eksperimenteres unødigt med behandlinger, hvor bivirkningsprofilen ikke er tilstrækkeligt beskrevet. Her adskiller lægevidenskaben sig fra særligt det alternative område, og det begrænser selvfølgelig udbuddet af løsninger. Sundt eller usundt? 70 %
Enig Uenig
60 % 58 % 50 % 45 %
40 % 30 % 20 %
44 %
33 %
31 %
25 %
10 % 0%
2011
2016
2017
Et antal danskere blev spurgt: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg synes, det er svært at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt.” (2022 respondenter i 2011, 5029 respondenter i 2016, 995 respondenter i 2017). Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017
16
Men sundhedsfaglige har naturligvis ikke patent på sandheden. Der findes også inkompetente læger, der er læger, der handler uetisk, og der sker fejlvurderinger og fejltagelser. Der er masser af eksempler på, at myndigheder har taget fejl eller reageret for sent. Men den grundlæggende filosofi, der ligger bag videnskaben og evidensbaseret medicin, er der ikke noget at udsætte på.
ALTERNATIVE UDGAVER AF SUNDHED Sundhed er altså en kompleks størrelse. Og når videnskaben ikke kan give os skråsikre råd, garantier og konkrete anvisninger, så efterlader det et stort tomrum, hvor selvudnævnte eksperter kan boltre sig og tilbyde det, som mange af os ønsker at høre. Vi bryder os som mennesker ikke om kompleksitet, vi vil have det simpelt. Vi foretrækker løsninger her og nu og bliver frustrerede over at skulle se tiden an. Vi vil have ’sådan bliver du rask’, ’tab 10 kg på en måned med tre lette råd’ og ’få et sundt liv på fem dage’. Vi vil have 1, 2, 3-løsninger til at opnå et evigt liv uden skavanker, med flad mave og hud som en 16-årig uden bumser. Vi vil have løfter og garantier, fremført med stor sikkerhed og patos i stemmen. Forbehold forstyrrer. Det er fuldt forståeligt, at videnskabens manglende løsninger frustrerer. Det er det, der har skabt et stort og lukrativt marked for bekymringsindustrien. For selvom deres råd og anvisninger i mange tilfælde er irrelevante, uden virkning eller i værste fald skadelige, så kan det give den enkelte for17
bruger en kortvarig tilfredsstillelse. Det føles godt at ’gøre noget’ både for os selv og vores nærmeste. Og enkelte gange gavner det måske også. Men på længere sigt kan det vise sig meget uheldigt at skubbe videnskaben til side og lytte til bekymringsindustriens lette løsninger. Ikke bare for din pengepung og din sparsomme tids skyld, men også for dit helbred. Det kommer vi til at se nærmere på i denne bog. Bekymringsindustrien tilbyder dig en konkret og hurtig løsning til den optimale og totale sundhed, men den skaber også en stigende mistillid til det etablerede sundhedsvæsen. For hvorfor skal man lytte til læger, forskere og myndigheder, når andre udbydere tydeligvis har bedre og lettere løsninger på ens problemer? Problemet er bare, at bekymringsindustrien ikke har én sandhed, den har i tusindvis. Så hvilke skal man da stole på? Det skaber forvirring, utryghed og mistillid. Og når man ikke ved, hvem man skal søge råd hos for at navigere korrekt, så spørger man Google eller bruger fornemmelsen inde bag navlen. Dermed bliver tilfældigheder og følelser styrende for vores sundhed, frem for at vi lader videnskaben guide os. Vi lytter til mødregruppen, venners anekdoter, debatfora på internettet, kendtes anbefalinger i kulørte magasiner og ikke mindst opsigtsvækkende opslag på sociale medier. Det ligger dybt indlejret i den menneskelige natur at stole på dem, vi omgiver os med. Og sådan bliver ammestuehistorier, anekdoter og mavefornemmelser pludselig styrende for vores sundhed. Det gælder os alle. Jeg har også ladet mig forvirre af debatten, selvom jeg er både læge og forsker. For jeg er også 18
mor til småbørn, og der er næppe nogen situationer i livet, der skaber større behov for umiddelbar lindring og helbredelse, end når ens børn bliver syge. Så er man åben over for de fleste forslag. Og er der noget sværere end at spotte på egen hånd, hvad der er rigtigt og forkert? Internettet og de sociale medier har givet os mange gode ting, men de har også skabt en situation, hvor det er let at sprede sine egne ’sandheder’. Bekymringsindustrien er meget mere omfattende, end vi tror. Medierne og influencers søger klik gennem sensationelle historier og følelsesmæssige anekdoter – det giver læsere og annoncepenge. Alternative behandlere, medicinalvirksomhederne og industrien for naturlægemidler og kosttilskud udnytter folks bekymring for sygdom og stræben efter komplet velbefindende til at sælge produkter og ydelser og bruger bevidst midler i markedsføringen, der fremmer denne dagsorden. Patientforeningerne søger fokus på netop deres sygdomsområde, mens forsikringsselskaberne nyder godt af patienternes bekymring og efterspørgsel efter, oftest overflødige, scanninger og undersøgelser. Forskerne og deres institutioner søger medieomtale for at promovere og sikre videnskabelige citeringer, der er adgangsbilletten til forfremmelser, priser og fondsstøtte. Politikerne udnytter følelser og frygt og fordrejer fakta for at vinde folkets stemmer og følge folkestemninger. Og lægerne og myndighederne har fejlet gennem mangelfuld envejskommunikation og ved ikke at agere rettidigt. Alle har de bidraget til at skævvride sundhedsdebatten. Konsekvensen er, at vi alle 19
som én forvirres over, hvad der er sundt – og hvad der er sandt. Hvad der er folks egne holdninger og mavefornemmelse, og hvad der er videnskabeligt belæg for. Og det skaber mistillid til samfundets institutioner, til videnskaben og til de faglige eksperter, hvorved fundamentet for vores samfund undergraves. Problematikkerne vil blive nuanceret i de følgende kapitler. For vi står i en alvorlig situation, og hvis vi skal derhen, hvor vi begynder at kunne tale om løsninger og se en vej frem, så er det vigtigt, at problemerne er tydeliggjorte. Vi kan først se farerne ordentligt og finde ud af, hvordan vi undgår dem, når vi retter lyskeglen det rette sted hen. Meningen med denne bog er ikke at pege fingre ad andre, men at tydeliggøre dilemmaerne og give konstruktive og konkrete bud på, hvordan vi som enkeltpersoner bedst navigerer i den stigende mængde sundhedsinformation – hvoraf meget er vildledende pseudovidenskab og kun lidt er videnskabeligt funderet. Og så vil jeg forsøge at give mit bud på, hvordan vi som samfund håndterer udfordringerne. Det er både myndighedernes, politikernes, journalisternes, techgiganternes, gruppen af influencers’ og lægernes ansvar at få sundhedsdebatten tilbage på sporet. For vores alle sammens sundheds skyld.
Hvorfor skal du sige ja til vaccinationer?
Hvorfor skal du holde dig fra alternative behandlinger, der påstår at kunne kurere hvad som helst? Og hvorfor kan du sagtens droppe juicekuren, hvis du vil leve et langt og sundt liv?
IDA DONKIN (f. 1986) er ph.d. og læge på en fødeafdeling. Hun arbejder med sundheds- og videnskabsformidling i medierne, er vært på podcastserien Sundhedsjunglen og en del af foreningen Læger Formidler.
Læge og ph.d. Ida Donkin leverer i denne bog fakta, der ruster dig i diskussionen om den nyeste mirakelkur, og værktøjer til at vurdere alternative behandlinger og tvivlsomme sundhedstips. Når vi danskere googler emner som sygdom og sundhed, er der nemlig stor risiko for at støde på halve sandheder, pseudovidenskab og manipulerede fakta fra firmaer og andre med kommercielle interesser i dit helbred. Konsekvensen er uhensigtsmæssige valg af behandling og en livsstil, der kan være skadelig for dit helbred og i yderste konsekvens have døden til følge.
Find vej gennem sundhedsjunglen, og overlev det næste sundhedsråd.
IDA DONKIN SYGT ELLER SUNDT
F OTO : A N N E - L I E N G S T R Ö M
IDA DONKIN
SYGT ELLER SUNDT Sådan overlever du det næste sundhedsråd
lindhardtogringhof.dk L I N D H A R DT O G R I N G H O F
BOGENS 7 BEDSTE RÅD
•
Søg information i stedet for at søge nyheden. Læs om emnet fra flere forskellige medier for at få alle vinkler med. Ét forskningsresultat skaber ikke en sandhed.
• • • • • •
Begræns din søgning på nettet til troværdige sundhedssider i stedet for at starte med Google. Vær kritisk over for sundhedsråd givet af influencers. Der er ofte kommercielle interesser bag. Tænk, før du deler. Vi er alle mindre kritiske over for viden, der passer ind i vores eget verdensbillede. Forbered dig til samtalen med din læge. Skriv spørgsmål ned på forhånd. Hvad er vigtigst for dig at få vished om?
Benyt aldrig en alternativ behandler, der påstår at kunne helbrede svære sygdomme eller alle slags sygdomme. Naturmedicin kan også have bivirkninger. At noget er ’naturligt’ eller ’alternativt’ betyder ikke, at det virker. Eller at det ikke er farligt.