Som sendt fra himlen - læseprøve

197 mm

Seriens første bog, Som stjernerne står, strøg til tops på de amerikanske bestsellerlister med raketfart og er i dag udkommet på mere end 10 sprog.

Cade og Max er som dag og nat Max Miller har et problem. Hendes forældre er pludselig kommet uanmeldt til byen, og nu er hun bange for, at de vil slå hånden af hende, når de ser hendes postkasserøde hår og farverige tatoveringer – og ikke mindst hendes kæreste, som er en rå rockmusiker og ikke den søde, fornuftige fyr, som Max har bildt dem ind, han er. Alle hendes løgne er lige ved at ramle sammen om hende, men så møder hun Cade.

Cade er flyttet til byen for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller, men indtil videre går det ikke særlig godt med at få jobs. Så da Max henvender sig til ham på en café og beder ham spille sin kæreste for en aften, går han med på legen.

Men da Cade spiller rollen lidt for godt, er de nødt til at fortsætte skuespillet. Og jo mere de faker deres forhold, jo mere ægte begynder det langsomt at føles …

Som sendt fra himlen er en skøn og sjov historie om at finde kærligheden, hvor man mindst venter det. »Jeg elsker Cade! Jeg dåner stort set aldrig over fyre i bøger, men jeg sværger, at jeg dånede over Cade.« – GOODREADS.COM

#somsendtfrahimlen lovebooks.dk

LOSING IT 2_Som sendt fra himlen_omslag_2K.indd 1

L O S I NG IT 2

Mød Cora på www.coracarmack.com www.facebook.com/CoraCarmackBooks Twitter: @coracarmack Instagram: @coracarmack

(26,5 mm)

Som sendt fra himlen

CORA CARMACK er en amerikansk bestsellerforfatter, opvokset i en lille by i Texas og bosat i New York, hvor hun tilbringer sin tid med at skrive, rejse og bingewatche Netflix. Som sendt fra himlen er anden selvstændige bog i hendes populære Losing It-serie.

132 mm

132 mm

90 mm

om Som sendt fra himlen

CORA CARMACK

© Matt Tolbert

90 mm

»En førsteklasses efterfølger til min yndlingsbog i år. Et must read!« – JENNIFER L. ARMENTROUT, NEW YORK TIMES OG USA TODAY BESTSELLERFORFATTER

CO R A CA R M ACK

Som sendt fra himlen

»Som sendt fra himlen havde alt, jeg kunne ønske mig af en bog – en sexet romance med en gnistrende kemi og en sjov, skarp og gribende historie, som både er realistisk og enhver kvindes hedeste fantasi i ét. Jeg vil have mere Cora Carmack!« – SOPHIE JORDAN, NEW YORK TIMES BESTSELLERFORFATTER

»Det er umuligt at læse Som sendt fra himlen uden at grine højt, fælde en tåre og forelske sig vildt og inderligt undervejs.« – WENDY HIGGINS, NEW YORK TIMES BESTSELLERFORFATTER

»Den perfekte blanding af humor, sex, kærlighed og hjertekvaler.« – K.A. TUCKER, USA TODAY BESTSELLERFORFATTER

»Som sendt fra himlen har det hele.

Tindrende kemi, kærlighed, hjertekvaler og fantastiske karakterer.« – CO LLEEN HO OVER, FO RFAT T ER T I L FO RB AND E DE KÆ RLIGH E D

LOSING IT 2

Omslag: henriettemork.dk i samarbejde med Mia Risbo

09/05/16 16:11

CORA CARMACK

Som sendt fra himlen

P책 dansk ved Stine Holt Jensen

Som sendt fra himlen.indd 3

09/05/16 7:07 pm

Som sendt fra himlen er oversat fra amerikansk efter Faking It Copyright © 2013 Cora Carmack All rights reserved Dansk copyright © 2016 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Bogen er sat med Palatino og trykt hos Scandbook UAB 2016 Omslag: Henriette Mørk ISBN 978-87-11-56291-8 1. udgave, 1. oplag Printed in Lithuania Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lovebooks.dk www.lindhardtogringhof.dk LOVEBOOKS – et imprint under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Som sendt fra himlen.indd 4

09/05/16 7:07 pm

Til min mor Tak, fordi du er min bedste ven, min lærer, min vejleder, og fordi du slet ikke ligner de skrækkelige mødre i min bog.

Du elskede mig og elskede ord og lærte mig at elske begge dele.

Tak. Tusind tak.

Som sendt fra himlen.indd 5

09/05/16 7:07 pm

Som sendt fra himlen.indd 6

09/05/16 7:07 pm

1

Cade

M

an skulle tro, at jeg efterhånden ville have vænnet mig til det. At det ikke ville føles som et rustent piskeris i hjertet, hver gang jeg så dem sammen.

Man skulle tro, at jeg ville have holdt op med at udsætte mig selv for den tortur, det er, at se den pige, jeg elskede, sammen med en anden fyr.

Men så ville man tage fuldstændig fejl.

En storm fra nordøst var blæst gennem byen for nylig, så luften i Philadelphia var kold. Daggammel sne knasede stadig under mine støvler. Det lød usædvanligt højt, som om

7

Som sendt fra himlen.indd 7

09/05/16 7:07 pm

jeg var på vej til min egen henrettelse og ikke en kaffeaftale med vennerne.

Vennerne.

Jeg kom med et af de der sjovt-men-det-er-faktisk-ikkesjovt-grin, og min ånde stod fra mig som røg. Jeg kunne se dem stå på hjørnet længere oppe ad gaden. Bliss havde lagt armene om Garricks hals, og de stod indhyllet i hinanden på fortovet. Som de stod der halvt begravet i frakker og tørklæder, lignede de en reklame fra et blad eller et af​​ de der perfekte billeder, som sidder i en ramme, når du køber det.

Jeg hadede de billeder.

Jeg prøvede ikke at være jaloux. Jeg var ved at komme over det.

Det var jeg.

Jeg ønskede, at Bliss skulle være lykkelig, og som hun stod der og lod sine hænder glide ned i Garricks frakkelommer, og deres ånde blandede sig mellem dem, så hun bestemt lykkelig ud. Men det var en del af problemet. Selv hvis jeg formåede helt at give slip på mine følelser for Bliss, var det deres lykke, der vækkede min jalousi.

For jeg havde det ad helvede til. Jeg forsøgte at holde mig selv beskæftiget, fik nye venner og vænnede mig godt nok til livet her, men det var bare ikke det samme.

Det var ikke fedt at starte forfra.

På en skala fra et til ghetto var min lejlighed en sikker otter. Jeg havde stadig et akavet forhold til min bedste ven.

Mit studielån havde hobet sig så højt op omkring mig, at jeg kunne blive kvalt under det når som helst. Jeg havde troet, at jeg i det mindste ville have fået styr på én del af mit liv, når jeg fik mit eksamensbevis … MEN NEJ. 8

Som sendt fra himlen.indd 8

09/05/16 7:07 pm

Jeg var den yngste på holdet, og alle de andre havde flere års arbejdserfaring fra den virkelige verden. De havde alle sammen styr på deres liv, mens mit eget var cirka lige så rent og vedligeholdt, som fællestoiletterne havde været på mit første kollegium. Jeg havde været her i næsten tre måneder, og det eneste skuespiljob, jeg havde haft, havde været en gæsteoptræden som hjemløs i en reklame for Kirkens Korshær.

Jep, alting var guld og grønne skove.

Jeg vidste præcis, hvornår Bliss fik øje på mig, for hun trak sine hænder ud af Garricks lommer og placerede dem i taljen i sikker afstand fra ham. Hun trådte ud af hans arme og råbte mit navn.

Jeg smilede. Måske spillede jeg alligevel lidt skuespil.

Jeg gik hen til dem på fortovet, og Bliss gav mig et knus.

Kort. Obligatorisk. Garrick gav mig hånden. Selvom det virkelig irriterede mig, kunne jeg faktisk stadig godt lide ham. Han havde aldrig prøvet at holde Bliss fra at se mig, og han havde åbenbart givet mig en temmelig fremragende anbefaling, da jeg søgte ind på Temple. Han mærkede ikke sit territorium af eller bad mig om at holde mig væk. Han gav mig hånden og smilede og lød oprigtig, da han sagde: “Godt at se dig, Cade.”

“Det er også godt at se jer.”

Der var et øjebliks pinlig tavshed, og så kom Bliss med en overdreven gysen. “Jeg ved ikke med jer, men jeg fryser.

Lad os gå indenfor.”

Vi gik ind gennem døren en for en. Mugshots var café om dagen og bar om aftenen. Jeg havde ikke været der endnu, eftersom den lå et godt stykke fra min lejlighed oppe ved Temples campus, og fordi jeg ikke drikker kaffe, men 9

Som sendt fra himlen.indd 9

09/05/16 7:07 pm

jeg havde hørt gode ting om den. Bliss elskede kaffe, og jeg elskede stadig at gøre Bliss glad, så jeg var gået med til at mødes der, da hun ringede. Jeg overvejede et øjeblik at spørge, om de ville servere alkohol for mig nu, selvom det kun var formiddag. I stedet besluttede jeg mig for at købe en smoothie og fandt os et bord, der var stort nok til, at der ville være masser af plads imellem os.

Bliss satte sig først, mens Garrick ventede på deres drikkevarer. Hendes kinder var lyserøde af kulde, men vintervejret klædte hende. Det blå tørklæde fremhævede hendes øjne, og hendes krøller faldt løst ned over skuldrene, forblæste og vidunderlige.

For helvede. Jeg var nødt til at holde op med det her.

Hun trak handskerne af og gned hænderne mod hinanden. “Hvordan har du det?” spurgte hun.

Jeg knyttede næverne under bordet og løj. “Jeg har det godt. Undervisningen er god. Jeg elsker Temple. Og byen er skøn. Jeg har det godt.”

“Har du?” Jeg kunne se på hendes ansigt, at hun vidste, at jeg løj. Hun var min bedste ven, hvilket gjorde hende temmelig svær at narre. Hun havde altid været god til at gennemskue mig … lige bortset fra når det gjaldt mine følelser for hende. Hun kunne opfange stort set al anden frygt og usikkerhed hos mig, men aldrig det. Nogle gange spekulerede jeg på, om det var ønsketænkning. Måske havde hun aldrig opfanget mine følelser, fordi hun ikke havde haft lyst til det.

“Det har jeg,” forsikrede jeg hende. Hun troede stadig ikke på mig, men hun kendte mig godt nok til at vide, at jeg havde brug for at holde fast ved min løgn. Jeg kunne ikke fortælle hende om mine problemer, ikke nu. Vi havde ikke den slags forhold længere.

10

Som sendt fra himlen.indd 10

09/05/16 7:07 pm

Garrick satte sig. Han havde vores drikkevarer med. Jeg havde slet ikke hørt dem råbe, at min bestilling var klar.

“Tak,” sagde jeg.

“Det var så lidt. Hvad taler vi om?”

Så går det løs igen.

Jeg tog en lang tår af min smoothie, så jeg ikke behøvede at svare med det samme.

Bliss sagde: “Cade har lige fortalt mig om sine undervisningstimer. Han sparker røv på uni.” I det mindste var der visse ting, der ikke havde ændret sig. Hun kendte mig stadig godt nok til at vide, hvornår jeg havde brug for en udvej.

Garrick puffede Bliss’ kop hen mod hende og smilede, da hun tog en lang, taknemmelig tår. Han vendte sig mod mig og sagde: “Det er godt at høre, Cade. Jeg er glad for, at det går godt. Jeg er stadig på god fod med lærerne på Temple, så hvis du nogensinde har brug for noget, skal du bare spørge.” Åh Gud, hvorfor kunne han ikke bare have været et røvhul? I så fald ville et enkelt knytnæveslag gøre underværker for at lette trykket i mit bryst. Og det ville være meget billigere end at slå en mur i stykker i min lejlighed.

“Tak,” sagde jeg, “det vil jeg huske.”

Vi snakkede om ligegyldige ting. Bliss talte om opsætningen af Stolthed og fordom, og jeg indså, at Garrick virkelig havde været god for hende. Jeg ville aldrig have gættet, at det ville være netop hende, der kom til at arbejde professionelt så hurtigt efter vores dimission. Det er ikke, fordi hun ikke var talentfuld, men hun var aldrig særlig selvsikker. Jeg havde troet, at hun ville have valgt en mere sikker vej og var blevet forestillingsleder. Jeg ville gerne tro, at jeg 11

Som sendt fra himlen.indd 11

09/05/16 7:07 pm

også ville have kunnet bringe hende så vidt, men det havde jeg næppe.

Hun fortalte om deres lejlighed i udkanten af Gaybor​​ hood. Indtil videre havde jeg formået at sno mig uden om alle hendes opfordringer til at komme på besøg, men før eller siden ville jeg løbe tør for undskyldninger og blive nødt til at se det sted, de boede. Sammen. Åbenbart var kvarteret lidt af et festområde. De boede lige over for en virkelig populær bar. Garrick sagde: “Bliss sover så let, at vi tit bare ligger vågne og lytter til det drama, der altid opstår uden for vores vindue ved lukketid.”

Hun sov let? Jeg hadede, at han vidste det, og at jeg ikke gjorde. Jeg hadede at have det sådan her. De begyndte at fortælle en historie om en af disse ​​ natlige begivenheder, men de så knap nok på mig. De så på hinanden, grinede, genoplevede mindet. Jeg var en tilskuer til deres perfekte harmoni, og det var et show, som jeg var træt af at overvære.

Da gav jeg mig selv et løfte om, at jeg ikke ville gøre det igen. Ikke før jeg havde fået styr på alt mit lort. Det her måtte være sidste gang. Jeg smilede og nikkede gennem resten af historien ​​ og var lettet, da Bliss’ telefon ringede.

Hun kiggede på skærmen og fortalte ikke engang, hvem det var, før hun tog telefonen og pressede den mod sit øre.

“Kelsey? Åh Gud! Jeg har ikke hørt fra dig i flere uger!”

Kelsey havde gjort præcis, hvad hun sagde, hun ville.

Sidst på ​​sommeren, hvor alle var ved at flytte til nye byer eller nye universiteter, var Kelsey taget udenlands på sit livs rejse. Hver gang jeg loggede på Facebook, havde hun tilføjet et nyt land til sin liste.

12

Som sendt fra himlen.indd 12

09/05/16 7:07 pm

Bliss holdt en finger op og mimede: “Jeg er straks tilbage.” Hun rejste sig og sagde i telefonen: “Kelsey, hæng lige på et øjeblik. Jeg kan næsten ikke høre dig. Jeg går lige udenfor.”

Jeg så hende gå, mens jeg mindedes, hvordan hendes ansigt plejede at lyse op på samme måde, når hun talte med mig. Det var nedslående at tænke på, hvordan folks liv pludselig kunne forgrene sig i vidt forskellige retninger.

Træer vokser kun opad og udad. Der var ingen vej tilbage til rødderne, til den måde, tingene havde været på. Jeg havde tilbragt fire år på universitetet sammen med mine venner, og de føltes som en del af min familie. Men nu var vi spredt over hele landet og ville sandsynligvis aldrig blive samlet igen.

Garrick sagde: “Cade, der er noget, jeg gerne vil tale med dig om, mens Bliss er væk.”

Det her ville ikke blive sjovt. Det kunne jeg mærke. Sidste gang vi havde haft en snak alene, havde han fortalt mig, at jeg var nødt til at komme over Bliss, at jeg ikke kunne basere mit liv på mine følelser for hende. Fandeme om han ikke stadig havde ret.

“Jeg er lutter øren,” sagde jeg.

“Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg lige skal sige … ” “Bare sig det.” Det var det værste ved det hele. Jeg havde fået mit hjerte knust af min bedste ven, og nu listede alle omkring mig, som om jeg var på randen af ​​et nervesammenbrud, som om jeg var en pige med PMS. Tilsyneladende var det at have følelser sidestillet med det at have en vagina.

Garrick tog en dyb indånding. Han så usikker ud, men lige inden han talte, kom han til at smile, som om han ikke kunne gøre for det.

13

Som sendt fra himlen.indd 13

09/05/16 7:07 pm

“Jeg har tænkt mig at fri til Bliss,” sagde han.

Verden blev stille, og jeg hørte kun et tik tak fra uret på væggen ved siden af ​​os. Det lød som en tikkende bombe, hvilket var ironisk, i betragtning af at alle de dele af mig, som jeg havde holdt sammen på med ren ​​ og skær viljestyrke, netop var blevet sprængt i stumper og stykker.

Jeg beherskede mit ansigtsudtryk, så godt som jeg kunne, selvom jeg havde det, som om jeg var ved at kvæles.

Jeg pauserede, hvilket egentlig bare er en fancy teaterformulering for at vente, men det var nemmere, hvis jeg behandlede dette som en scene, som fiktion. Pauseringer er forbeholdt de øjeblikke, når der sker et skift i en scene eller hos ens karakter. De er forandringsøjeblikke.

Hold op, det her var sgu noget af en pausering.

“Cade … ” Før Garrick kunne sige noget pænt eller trøstende, tvang jeg min karakter, tvang jeg mig selv til handling. Jeg smilede og prøvede at se ud, som om jeg lykønskede ham.

“Det er fantastisk, du! Hun kunne ikke have fundet en bedre fyr.”

Det var virkelig ligesom at spille skuespil, altså dårligt skuespil. Som når ordene ikke føltes naturlige i min mund, og mit sind forblev adskilt fra det, jeg sagde, lige meget hvor hårdt jeg prøvede på at blive i rollen. Jeg forsøgte desperat at bedømme, hvorvidt mit publikum købte min præstation eller ej, hvorvidt Garrick købte den.

“Så du har det okay med det?”

Det var absolut nødvendigt, at jeg ikke tøvede, inden jeg svarede: “Selvfølgelig! Bliss er min bedste ven, og jeg har aldrig set hende så glad, hvilket betyder, at jeg ikke kunne være lykkeligere på hendes vegne. Fortid er fortid.”

14

Som sendt fra himlen.indd 14

09/05/16 7:07 pm

Han rakte ind over bordet og klappede mig på skulderen, som om jeg var hans søn eller lillebror eller hund.

“Du er en god mand, Cade.”

Det var mig … den evigt gode fyr, hvilket betød, at jeg var den evige toer. Min smoothie smagte bittert.

“Du var til auditions i sidste uge, ikke?” spurgte Garrick.

“Hvordan gik de?” Åh nej. Jeg havde lige været tvangsindlagt til at lytte til hans frierplaner. Hvis jeg nu også skulle fortælle ham om min fuldstændige og totale fiasko som dramastuderende, ville jeg spidde mig selv på mit sugerør.

Heldigvis blev jeg reddet af Bliss, der kom tilbage igen.

Hun var ved at putte sin telefon tilbage i lommen og smilede stort. Hun stillede sig bag ved Garricks stol og lagde en hånd på hans skulder. Det slog mig pludselig, at hun ville sige ja.

Et eller andet sted dybt i min mave kunne jeg mærke visheden. Og den tog livet af mig.

Pausering.

Pausering.

Pausering.

Jeg burde sige noget, bare et eller andet, men jeg var gået i stå. For det her var ikke fiktion. Det her var ikke et skuespil, og vi stod ikke på en scene. Det her var mit liv, og forandringer havde det med at snige sig ind på mig og stikke mig i ryggen.

Bliss anede ikke, hvad der foregik. Hun vendte sig mod Garrick og sagde: “Vi er nødt til at gå, skat. Vi har calls i den anden ende af byen om en halv times tid.” Hun vendte sig mod mig: “Jeg er ked af det, Cade. Jeg troede, at vi ville have mere tid til at snakke, men Kelsey har ikke ladet 15

Som sendt fra himlen.indd 15

09/05/16 7:07 pm

høre fra sig i ugevis. Jeg kunne ikke lade være med at tage telefonen, og vi har en matinéforestilling for en gruppe studerende i dag. Jeg sværger, jeg vil gøre det godt igen.

Kan du komme til vores Thanksgiving for forældreløse i morgen?”

Jeg havde undgået den invitation i flere uger. Jeg var temmelig sikker på, at den havde været hele formålet med den her kaffeaftale. Jeg havde været på nippet til at give efter, men nu kunne jeg ikke. Jeg vidste ikke, hvornår Garrick havde tænkt sig at fri, men det gik ikke, at jeg var i nærheden, når det skete, eller efter det var sket. Jeg havde brug for en pause fra dem, fra Bliss, fra at være en birolle i deres historie.

“Faktisk, så glemte jeg at fortælle dig noget. Jeg tager hjem til Thanksgiving alligevel.” Jeg hadede at lyve for hende, men jeg kunne bare ikke klare det her længere.

“Bedste har ikke haft det så godt, så jeg tænkte, at det var en god idé at tage hjem.”

Hun så bekymret ud og rakte ud efter min arm. Jeg lod, som om jeg ikke lagde mærke til det, og gik hen for at smide min tomme smoothiekop i en skraldespand.

“Er hun okay?” spurgte Bliss.

“Ja, ja, det tror jeg. Det er nok bare en virus, men i hendes alder ved man jo aldrig.”

Jeg brugte min halvfjerdsårige bedstemor, kvinden, som jeg var vokset op hos, som en undskyldning. Var der lige nogen, der sagde tarvelig?

“Nå, okay, hils hende fra mig og sig, at jeg håber, at hun får det bedre. Og så må du have en god tur.” Bliss lænede sig frem og krammede mig, og jeg flyttede mig ikke. Faktisk krammede jeg hende tilbage. For jeg havde ikke tænkt 16

Som sendt fra himlen.indd 16

09/05/16 7:07 pm

mig at se hende igen i et stykke tid, ikke før jeg (uden at lyve) ville være i stand til at sige, at jeg ikke var forelsket i hende længere. Og at dømme efter den måde, hvorpå hele min krop syntes at synge ved hendes berøring, ville det nok tage et stykke tid.

De gjorde sig klar til at gå, og jeg satte mig ned igen og sagde, at jeg ville blive og arbejde et stykke tid. Jeg trak et skuespil frem for at læse det, men i virkeligheden var jeg bare ikke klar til gåturen hjem. Jeg kunne ikke holde ud at være alene med mig selv og mine tanker. Caféen var akkurat travl nok til, at mit sind blev fyldt med lyden af andre menneskers liv og samtaler. Bliss vinkede gennem vinduet, da de gik, og jeg vinkede tilbage, mens jeg spekulerede på, om hun mon også kunne fornemme endegyldigheden i vores farvel.

Som sendt fra himlen.indd 17

09/05/16 7:07 pm

2

Max

M

aces hånd gled ned i min baglomme, idet telefonen i min forlomme vibrerede. Jeg lod ham få de tre sekunder, det tog mig at få fat i min telefon, før jeg gav ham en albue, og han fjernede sin hånd.

Jeg havde været nødt til at give ham en albue tre gange på vej til caféen. Han mindede om den der fisk med hukommelsesproblemer fra tegnefilmene.

Jeg kiggede på skærmen, og den viste et billede af min mor, som jeg havde taget, mens hun ikke kiggede.

Hun havde været ved at skære grøntsager og lignede en

18

Som sendt fra himlen.indd 18

09/05/16 7:07 pm

knivsvingende galning, hvilket hun stort set var hele tiden, minus det med kniven.

Jeg luntede de sidste par skridt hen til Mugshots og smuttede indenfor, før jeg tog telefonen.

“Hej, mor.”

Der var julemusik i baggrunden. Vi havde ikke engang fået Thanksgiving overstået, og hun spillede julemusik.

Galning.

“Hej, skat!” Hun trak ​skat så langt ud, at hun lød som en robot, der netop var stået af. Så fortsatte hun endelig: “Hvad laver du?”

“Ikke noget, mor. Jeg er lige inde på Mugshots for at få en kop kaffe. Kan du huske det, det var det sted, jeg tog dig og far med hen, da I hjalp mig med at flytte.”

“Det kan jeg godt huske! Det var et rart sted, ærgerligt, at de serverer alkohol.”

Og det var min mor i en nøddeskal.

Mace valgte det øjeblik (desværre et tavst øjeblik) til at sige: “Max, babe, skal du bare have det sædvanlige?”

Jeg vinkede afvisende og trådte et par meter væk.

Mor må have haft mig på højttaler, for min far afbrød: “Og hvem er så det, Mackenzie?”

Mackenzie.

Jeg gøs. Det var virkelig irriterende, at mine forældre fuldstændig nægtede at kalde mig Max. Og hvis de ikke syntes, at Max var godt nok til deres lille pige, ville de helt sikkert ikke kunne lide, at jeg datede en fyr, som hed Mace.

Min far ville få en hjerneblødning.

“Bare en fyr,” sagde jeg.

19

Som sendt fra himlen.indd 19

09/05/16 7:07 pm

Mace puffede til mig og gned sine fingerspidser sammen. Nårh, ja. Han var blevet fyret fra sit job. Jeg rakte ham min pung, så han kunne betale.

“Er det en fyr, du ser?” spurgte mor.

Jeg sukkede. Det kunne ikke skade at lade hende få det her at vide, så længe jeg listede uden om nogle af detaljerne. Eller, du ved, dem alle sammen.

“Ja, mor. Vi har været sammen i et par uger.” Faktisk tre måneder, men lige meget.

“Er det rigtigt? Hvordan kan det så være, at vi ikke ved noget om denne fyr?” Far igen.

“Fordi det stadig er nyt. Men han er en rigtig flink fyr, klog.” Jeg tror faktisk ikke, at Mace havde fået sin studentereksamen, men han var gudesmuk og en killer trommeslager. Jeg duede ikke til den type fyr, som min mor gerne så mig med. Min hjerne ville smelte af kedsomhed på en uge.

Hvis altså ikke han løb skrigende væk inden da.

“Hvor mødte I hinanden?” spurgte mor. Åh, du ved, han lagde an på mig på den gogobar, hvor jeg danser, det der ekstra job, I ikke aner, at jeg har.

I stedet sagde jeg: “Biblioteket.”

Mace på biblioteket. Det var grinagtigt. På tatoveringen, som svang sig hen over hans kraveben, ville der have stået sgurk i stedet for skurk, hvis ikke jeg havde været der til at stoppe ham.

“Virkelig?” Mor lød skeptisk. Jeg forstod hende godt.

Det der med at møde søde fyre på biblioteket var virkelig ikke mig. Hver eneste mød-forældrene-ting, jeg nogensinde havde inviteret en fyr med til, var endt katastrofalt, enten på den måde at mine forældre blev overbevist om, at deres datter var blevet hjernevasket af et ugudeligt individ, 20

Som sendt fra himlen.indd 20

09/05/16 7:07 pm

eller med at min kæreste droppede mig, fordi jeg havde for meget bagage.

Min bagage hed Betty og Mick, gik i bridgeklub og klædte sig i polkaprikker og slipovers. Nogle gange var det svært at tro, at de var mit ophav. Den første gang jeg farvede mit hår pink, brast min mor i gråd, som om jeg havde fortalt hende, at jeg var gravid som sekstenårig. Og farven var endda lige til at skylle ud.

Det var efterhånden lettere bare at tale dem efter munden, især fordi de stadig hjalp mig økonomisk, så jeg kunne bruge mere tid på min musik. Og det var ikke, fordi jeg ikke elskede dem … for det gjorde jeg. Jeg elskede bare ikke den person, som de ville have mig til at være.

Så derfor bragte jeg små ofre. Jeg præsenterede dem ikke længere for mine kærester. Jeg farvede mit hår i en forholdsvis normal farve, før jeg besøgte dem. Jeg fjernede eller dækkede mine piercinger og bar langærmede og højhalsede bluser for at dække mine tatoveringer. Jeg fortalte dem, at jeg var receptionist i et revisionsfirma i stedet for hos en tatovør, og nævnte aldrig mit andet job i en bar.

Når jeg tog hjem, lod jeg, som om jeg var normal, i et par dage og tog så begge ben på nakken, inden mine forældre fik arrangeret en middag mellem mig og en vranten revisor.

“Ja, mor. Biblioteket.”

Når jeg kom hjem til jul, ville jeg bare fortælle hende, at det ikke gik med biblioteksdrengen. Eller at han var en seriemorder. Bruge det som min undskyldning for aldrig at date søde fyre.

“Jamen, det lyder dejligt. Vi vil virkelig gerne møde ham.”

21

Som sendt fra himlen.indd 21

09/05/16 7:07 pm

I det samme kom Mace tilbage med min pung og vores kaffe. Han sneg en lommelærke op af lommen og tilføjede sin kaffe lidt ekstra. Jeg vinkede afvisende, da han tilbød mig noget. Koffein var nok. Sjovt, at han ikke havde råd til kaffe, når han havde råd til alkohol.

“Selvfølgelig, mor.” Mace sneg en hånd ind i min frakke og lagde den om min talje. Hans hånd var stor og varm, og berøringen gennem min tynde T-shirt fik mig til at gyse.

“Jeg tror faktisk, at I virkelig ville kunne lide ham.” Jeg afsluttede sætningen med et hørbart suk, da Maces læber fandt huden på min hals, og mine øjne rullede tilbage i lyksalighed. Jeg havde aldrig mødt en revisor, der kunne gøre det. “Han er meget, øh, talentfuld.”

“Det vil vi vel selv kunne bedømme inden længe.” Fars svar var bryskt.

Ha. Hvis de troede, at der var nogen chance for, at jeg tog en fyr med hjem til jul, led de af vrangforestillinger.

“Selvfølgelig, far.”

Maces læber var lige ved at overbevise mig om at springe formiddagens øvetime med bandet over, men det var vores sidste mulighed for at øve sammen før vores koncert i næste uge.

“Super,” sagde far. “Vi er ved kaffebaren om cirka fem minutter.” Min kaffe ramte gulvet, før jeg fik en chance for at smage på den.

“I er HVAD? Er I ikke hjemme i Oklahoma?”

Mace sprang tilbage, da kaffen sprøjtede ud over vores fødder. “Helt ærligt, Max!” Jeg havde ikke tid til at tage mig af ham. Jeg havde meget større problemer.

“Du må ikke blive vred, skat,” sagde mor. “Vi blev så kede af det, da du sagde, at du ikke kunne komme hjem 22

Som sendt fra himlen.indd 22

09/05/16 7:07 pm

til Thanksgiving, og så besluttede Michael og Bethany sig for at besøge hendes familie i ferien også. Så vi besluttede os for at komme og besøge dig. Jeg har endda bestilt en kalkun! Åh, du burde invitere din nye kæreste. Ham fra biblioteket.”

PIS. PIS. PIS MED PIS PÅ.

“Beklager, mor. Men jeg er temmelig sikker på, at min kæreste har travlt til Thanksgiving.”

Mace sagde: “Næh, det har jeg ikke.” Og jeg ved ikke, om det var alle de år i et band og al den høje musik, der havde skadet hans hørelse, eller om han havde mistet for mange hjerneceller, men den fyr kunne simpelthen bare ikke hviske! “Åh, super! Vi er der om et par minutter, skat. Elsker dig, boo-boo-bjørn.”

Hvis hun kaldte mig boo-boo-bjørn foran Mace, ville min hjerne smelte af ydmygelse. “Vent, mor … ” Forbindelsen forsvandt.

Jeg havde ret meget lyst til at følge dens eksempel.

Tænk hurtigt, Max. Forældreankomst om T minus to minutter. Tid til at begrænse omfanget af skader.

Mace havde manøvreret os forbi den spildte kaffe, mens jeg talte, og lagde an til at lægge armene om mig igen. Jeg skubbede ham tilbage.

Jeg kiggede grundigt på ham – hans sorte, pjuskede hår, smukke, mørke øjne, stretchøreringene, som udvidede hans øreflipper, og robotkraniet, han havde tatoveret på siden af halsen. ​​ Jeg elskede, at han stillede sin personlighed til skue på sin hud.

Mine forældre ville hade det.

Mine forældre hadede alt, der ikke kunne organiseres og rubriceres og bures sikkert inde. De havde ikke altid været 23

Som sendt fra himlen.indd 23

09/05/16 7:07 pm

sådan. Før i tiden havde de lyttet til folk og vurderet dem ud fra de ting, der virkelig betød noget, men det var længe siden, og de ville være her når som helst.

“Du er nødt til at gå,” sagde jeg.

“Hvad?” Han hægtede fingrene i mine bæltestropper og trak mig fremad, indtil vores hofter mødtes. “Vi er jo lige kommet.”

En lille del af mig troede, at Mace måske kunne håndtere mine forældre. Han havde forført mig, og for de fleste mennesker var det næsten det samme som at forføre en pyton.

Det kunne godt være, at han ikke var klog eller tjekket eller noget i den stil, men han var dybt engageret i musik og i livet. Og i mig. Der brændte en ild mellem os. En ild, som jeg ikke ville have skulle gå ud, bare fordi mine forældre stadig levede i fortiden og ikke kunne komme over, hvad der skete med Alex dengang.

“Jeg er ked af det, babe. Mine forældre er her på uanmeldt besøg, og de kan være her når som helst. Så derfor har jeg brug for, at du går eller lader, som om du ikke kender mig, eller sådan noget.”

Jeg skulle til at undskylde, sige, at jeg ikke var flov over ham, at jeg bare ikke var klar til det. Jeg fik ikke muligheden, før han holdt sine hænder op og bakkede væk. “Fuck.

Ingen protester herfra. Jeg smutter.” Han vendte sig mod døren. “Ring til mig, når du får rystet de gamle af.”

Og så smuttede han. Uden at stille spørgsmål. Ingen tapre tilbud om modigt at møde forældrene. Han gik ud ad døren, tændte en cigaret og forduftede. Jeg overvejede kort at følge efter ham. Om det var for at flygte eller for at smadre ham, var jeg dog ikke sikker på.

Men jeg kunne ikke.

24

Som sendt fra himlen.indd 24

09/05/16 7:07 pm

Nu skulle jeg bare lige finde på noget at fortælle mine forældre om min pludseligt fraværende biblioteksfrekventerende-søde-og-rare-kæreste. Jeg var bare nødt til at sige, at han var blevet kaldt på arbejde eller havde timer eller skulle ud at helbrede de syge eller sådan noget. Jeg spejdede rundt efter et ledigt bord. De ville nok se lige igennem løgnen og vide, at der ikke var nogen sød fyr, men der var ingen vej udenom.

Pokkers. Caféen var proppet, og der var ikke nogen ledige borde.

Der var et firmandsbord, hvor der kun sad én fyr, og det så ud til, at han næsten var færdig. Han havde korte, brune krøller, som var blevet tæmmet til noget pænt og rent.

Han var lækker på den der ærkeamerikanske måde. Han var iført en trøje og et halstørklæde og havde en bog liggende foran sig på bordet. Han var simpelthen en af den slags fyre, som bibliotekerne burde bruge i deres reklamer, hvis de ville have folk til at læse noget mere.

Normalt ville jeg ikke have lagt mærke til ham, fordi fyre som ham ikke er interesseret i piger som mig. Men han gengældte mit blik. Faktisk stirrede han. Han havde det samme mørke, gennemtrængende blik som Mace, men hans øjne virkede på en eller anden måde blødere. Venligere.

Det var, som om universet gav mig en gave. Det eneste, der manglede, var et blinkende neonskilt over hans hoved med teksten LØSNINGEN PÅ ALLE DINE PROBLEMER.

Som sendt fra himlen.indd 25

09/05/16 7:07 pm

3

Cade

J

eg sad og betragtede folk, fandt på opdigtede liv for ikke at tænke på mit eget, da hun kiggede på mig.

Jeg havde siddet og betragtet hende og hendes kæreste i nogle minutter og forsøgt at regne dem ud. De udstrålede begge selvtillid og så afslappede og cool ud. Fyren var helt mørk – mørkt hår, mørke øjne, mørke tatoveringer. Alle de tatoveringer, jeg kunne se, var deprimerende eller voldelige – kranier og pistoler og knojern. Hun var derimod farvestrålende – lige fra det ildrøde hår til de malede læber, som passede godt til hendes tatoveringer. Hun havde et par små fugle i flugt op ad halsen og noget, der lignede toppen 26

Som sendt fra himlen.indd 26

09/05/16 7:07 pm

af ​​et træ, stak ud fra den hjerteformede halsudskæring på hendes halvtredserinspirerede kjole.

Selvom han hele tiden rørte ved hende og kyssede hende, så jeg ingen rigtig gnist mellem dem. Hun kiggede ikke én gang på ham, mens hun talte i telefon. Og når hun ikke gav ham opmærksomhed, gad han ikke engang at se på hende. Det var, som om de var del af hver deres solsystem, som om de hverken kredsede sammen med eller rundt om hinanden, og at de bare var sammen i et flygtigt øjeblik.

Han havde ikke engang gidet samle kaffekoppen op, da hun tabte den. Han havde bare sørget for, at hun ikke trådte i den, og så var der kommet en barista, der havde taget sig af den.

Nu var kæresten væk, og hun kiggede på mig, som om jeg havde noget, hun manglede. Det gjorde mig tør i munden og satte noget i bevægelse i mit bryst. Andre ting bevægede sig også.

Hun kom hen til mit bord med svingende hofter, som fik kjolen til at bølge, og jeg fik et rigtig godt kig på hendes ansigt. Hun var smuk – fyldige læber, høje kindben og en lige næse. En hvid blomst havde forputtet sig i hendes vilde, røde krøller. Hun lignede en mere rå udgave af en pinuppige fra 1950’erne. Hun var den totale modsætning til alle de piger, jeg nogensinde havde datet eller tænkt på at date. Hun var Bliss’ totale modsætning. Måske var det en del af grunden til, at jeg ikke kunne tage blikket fra hende.

Nu kunne jeg se, at tatoveringen på hendes bryst uden tvivl var et træ. Nøgne grene strakte sig op mod hendes kraveben, og da hun lænede sig frem og hvilede hænderne 27

Som sendt fra himlen.indd 27

09/05/16 7:07 pm

på mit bord, fik jeg et godt kig på træets stamme, der forsvandt ned i dalen mellem ​​hendes bryster.

Jeg sank, og det tog mig længere tid, end det burde have gjort, at flytte blikket op på hendes ansigt igen. Hun sagde: “Jeg har tænkt mig at spørge dig om noget, og det kommer til at lyde vanvittigt.”

Så ville det passe fint til resten af ​​mine tanker.

“Okay,” sagde jeg.

Hun gled ned på sædet ved siden af ​​mig, og jeg kunne mærke hendes duft … som var feminin og sød og helt i strid med den tussede hud. Jeg sad stadig og tænkte på det pokkers træ og forestillede mig, hvordan resten af ​​tatoveringen så ud, og hvor blød hendes hud mon var.

“Mine forældre er kommet til byen uden varsel, og de vil gerne møde min kæreste.”

Hun rykkede lidt tættere på og trommede i bordet med sine røde negle.

“Og hvordan kan jeg hjælpe?”

“Altså, det er meningen, at de skal møde en dejlig, sød kæreste, som jeg mødte på biblioteket, men det passer ikke til den kæreste, som jeg rent faktisk har.” Hendes hånd lagde sig om min underarm, som hvilede på bordet, og jeg forbandede alle lagene af vintertøj, for jeg ville gerne mærke hendes hud mod min.

“Og du synes, at ​​jeg er pæn og sød?”

Hun trak på skuldrene. “Du ser sådan ud. Jeg ved, det er vanvittigt, men jeg ville virkelig sætte pris på det, hvis du ville lade, som om du er min kæreste, indtil jeg kan slippe af med dem.” Jeg kiggede igen på hendes kirsebærrøde læber. De fik mig til at tænke på ting, som hverken var pæne eller søde.

28

Som sendt fra himlen.indd 28

09/05/16 7:07 pm

Det, hun bad om, var vanvittigt, men jeg ville få en chance for at spille en rolle, noget jeg havde længtes efter at gøre de seneste par uger. Og en del af mig var helt klart med på at bagbinde Flinke-Cade og smide ham i bagagerummet.

Den del af mig syntes, det var en rigtig god idé at tilbringe tid sammen med den her pige.

Hun sagde: “Vil du ikke nok? Du behøver ikke sige noget, og jeg får det overstået så hurtigt, jeg kan. Jeg kan godt betale dig for det!” Jeg løftede et øjenbryn, og hun fortsatte: “Okay, jeg kan ikke betale dig for det, men jeg vil skylde dig en tjeneste. Lige det, du ønsker.”

Jeg havde på fornemmelsen, at hun ikke ville have sagt sådan til en person, som ikke så “pæn og sød” ud. Eftersom den del af min hjerne i øjeblikket var sat ud af spillet, var jeg rimelig sikker på, hvad jeg ønskede.

“Jeg gør det.” Hele hendes krop slappede af. Hun smilede, og det så fantastisk ud. Så tilføjede jeg: “Mod en date.”

Hun trak sig tilbage, og de store røde læber samlede sig i en forvirret trutmund.

“Du vil gerne på en date med mig?”

“Ja. Har vi en aftale?”

Hun kiggede på uret på væggen, bandede stille og sagde: “Fint. Aftale. Og giv mig så dit tørklæde.” Hun gav mig ikke engang en chance for at bevæge mig, før hun begyndte at trække det af.

Jeg grinede. “Tager du allerede mit tøj af?”

Hun løftede den ene mundvig og så overrasket på mig.

Så rystede hun på hovedet og viklede mit tørklæde omkring halsen. Det dækkede de små fugle og den glatte porcelænshud, som kun blev brudt af de tynde sorte linjer fra 29

Som sendt fra himlen.indd 29

09/05/16 7:07 pm

det tatoverede træ. Hun greb en serviet fra bordet og tørrede noget af læbestiften af.

“Det eneste, mine forældre ved, er, at vi mødte hinanden på biblioteket. Du er rar og sød og har sunde værdier. Mine forældre er mega konservative, så ingen vittigheder om, at jeg tager dit tøj af. Vi har været sammen i et par uger. Ikke noget kompliceret. Jeg har ikke fortalt dem andet, så den skulle være rimelig nem at sælge.”

Med øvede bevægelser begyndte hun at fjerne nogle af de mørke streger om øjnene. Hun trak håret frem, så det dækkede ørerne og de mange piercinger.

“Hvad med dig? Hvad laver du?”

“Jeg er skuespiller.”

Hun rullede med øjnene. “Det vil de hade, lige så meget som de hader, at jeg er musiker, men sådan må det være.”

Hun fortsatte med at ordne sin makeup og glatte sit hår, mens hun så rundt, som om hun ledte efter en hat eller noget til at dække det.

Jeg lagde en hånd på hendes skulder og sagde: “Du ser smuk ud. Tag det roligt.”

Hun stivnede og kiggede op på mig, som om jeg talte swahili. Så pressede hun læberne sammen i noget, der næsten var et smil. Jeg sad stadig med hånden på hendes skulder, da en kvinde forrest i caféen råbte: “Mackenzie! Åh, Mackenzie, skat!”

Mackenzie.

Hun lignede ikke en Mackenzie.

Hun tog en rystende indånding og rejste sig derefter for at hilse på den kvinde, jeg regnede med var hendes mor.

Jeg rejste mig også og lagde armen om hendes skulder. Hun 30

Som sendt fra himlen.indd 30

09/05/16 7:07 pm

syntes usikker, hvilket var sjovt, eftersom selvtilliden nærmest havde flydt fra hende som honning tidligere.

Jeg mener, hun havde bedt et menneske, hun overhovedet ikke kendte, om at spille sin kæreste. Hun havde virket frygtløs. Forældre var åbenbart hendes kryptonit.

Jeg kiggede på det midaldrende par, der kom imod os.

Manden var halvskaldet med stålindfattede briller, og kvindens hår var gråt i tindingerne. De gik hånd i hånd med flettede fingre, og deres frie arme var rakt frem, som om de forventede, at deres datter ville løbe dem i møde til et gruppekram. Hun så ud, som om hun hellere ville hoppe ud fra en klippe.

Jeg smilede.

Det her … det kunne jeg godt.

Jeg gav hendes skulder et klem og sagde: “Det skal nok gå.”

“Boo-boo-bjørn! Åh, skat, hvad har du dog gjort af grusomme ting ved dit hår? Jeg har sagt, at du skal holde op med at bruge de der hjemmefarver.”

Mackenzie bed sig så hårdt i læben, da hendes mor trak hende ind i sin favn, at jeg var overrasket over, at hun ikke bed hul. Hendes far tog over, og hun måtte give slip på min hånd.

Jeg trådte til side og rakte en hånd frem mod hendes mor.

“Jeg er glad for at møde dig, mrs. …”

Ordene var allerede sagt, før det gik op for mig, at jeg ikke anede, hvad Mackenzie hed til efternavn. For fanden, jeg havde ikke engang vidst, at hun hed Mackenzie.

Hendes mor tog min hånd og kiggede på mig med hovedet på skrå, mens hun ventede på, at jeg afsluttede sætningen. Jeg så Mackenzie sno sig ud af sin fars knus med et ansigt, der fyldtes af langsomt voksende rædsel.

31

Som sendt fra himlen.indd 31

09/05/16 7:07 pm

For pokker.

Jeg gav hende mit bedste smil og sagde: “Altså, jeg har hørt så meget om dig fra Mackenzie, at jeg føler, jeg bare burde kalde dig mor.” Og så lagde jeg an til et knus.

Som sendt fra himlen.indd 32

09/05/16 7:07 pm

197 mm

Seriens første bog, Som stjernerne står, strøg til tops på de amerikanske bestsellerlister med raketfart og er i dag udkommet på mere end 10 sprog.

Cade og Max er som dag og nat Max Miller har et problem. Hendes forældre er pludselig kommet uanmeldt til byen, og nu er hun bange for, at de vil slå hånden af hende, når de ser hendes postkasserøde hår og farverige tatoveringer – og ikke mindst hendes kæreste, som er en rå rockmusiker og ikke den søde, fornuftige fyr, som Max har bildt dem ind, han er. Alle hendes løgne er lige ved at ramle sammen om hende, men så møder hun Cade.

Cade er flyttet til byen for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller, men indtil videre går det ikke særlig godt med at få jobs. Så da Max henvender sig til ham på en café og beder ham spille sin kæreste for en aften, går han med på legen.

Men da Cade spiller rollen lidt for godt, er de nødt til at fortsætte skuespillet. Og jo mere de faker deres forhold, jo mere ægte begynder det langsomt at føles …

Som sendt fra himlen er en skøn og sjov historie om at finde kærligheden, hvor man mindst venter det. »Jeg elsker Cade! Jeg dåner stort set aldrig over fyre i bøger, men jeg sværger, at jeg dånede over Cade.« – GOODREADS.COM

#somsendtfrahimlen lovebooks.dk

LOSING IT 2_Som sendt fra himlen_omslag_2K.indd 1

L O S I NG IT 2

Mød Cora på www.coracarmack.com www.facebook.com/CoraCarmackBooks Twitter: @coracarmack Instagram: @coracarmack

(26,5 mm)

Som sendt fra himlen

CORA CARMACK er en amerikansk bestsellerforfatter, opvokset i en lille by i Texas og bosat i New York, hvor hun tilbringer sin tid med at skrive, rejse og bingewatche Netflix. Som sendt fra himlen er anden selvstændige bog i hendes populære Losing It-serie.

132 mm

132 mm

90 mm

om Som sendt fra himlen

CORA CARMACK

© Matt Tolbert

90 mm

»En førsteklasses efterfølger til min yndlingsbog i år. Et must read!« – JENNIFER L. ARMENTROUT, NEW YORK TIMES OG USA TODAY BESTSELLERFORFATTER

CO R A CA R M ACK

Som sendt fra himlen

»Som sendt fra himlen havde alt, jeg kunne ønske mig af en bog – en sexet romance med en gnistrende kemi og en sjov, skarp og gribende historie, som både er realistisk og enhver kvindes hedeste fantasi i ét. Jeg vil have mere Cora Carmack!« – SOPHIE JORDAN, NEW YORK TIMES BESTSELLERFORFATTER

»Det er umuligt at læse Som sendt fra himlen uden at grine højt, fælde en tåre og forelske sig vildt og inderligt undervejs.« – WENDY HIGGINS, NEW YORK TIMES BESTSELLERFORFATTER

»Den perfekte blanding af humor, sex, kærlighed og hjertekvaler.« – K.A. TUCKER, USA TODAY BESTSELLERFORFATTER

»Som sendt fra himlen har det hele.

Tindrende kemi, kærlighed, hjertekvaler og fantastiske karakterer.« – CO LLEEN HO OVER, FO RFAT T ER T I L FO RB AND E DE KÆ RLIGH E D

LOSING IT 2

Omslag: henriettemork.dk i samarbejde med Mia Risbo

09/05/16 16:11