Issuu

148 mm

24 mm

18 mm

MARIE DUEDAHL

Det er ikke fedt, at mor skal forlade familien og flytte sammen med sin kæreste i København. Men for 14-årige April bryder det hele først sammen, da det bliver besluttet, at hun og hendes lillebror skal flytte med. Mod sin vilje må April forlade gården, sin veninde og sit baskethold. Og inde i København venter asfaltjunglen og den nye bonusfamilie. Men måske er den nye familie slet ikke så slem? Og er hendes nye papbror egentlig ikke meget sød? Pludselig er April fuld af nye, forvirrende følelser. Måske vil hun slet ikke hjem igen?

Sommerfugleserien

snestorm i april_TRYK.indd 4

10/08/16 12.26

snestorm i april_TRYK.indd 5

10/08/16 12.26

Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 markerer, at titlen henår), og to sommerfugle vender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).

snestorm i april_TRYK.indd 6

10/08/16 12.26

Marie Duedahl

snestorm i april_TRYK.indd 7

10/08/16 12.26

Snestorm i April Marie Duedahl Tekst © 2016 Marie Duedahl og Forlaget Carlsen Omslag: Signe Schmidt Bogen er sat med Apollo MT af BogGrafisk Isbn: 9788711563571 1. udgave, 1. oplag Trykt hos Livonia www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

snestorm i april_TRYK.indd 8

10/08/16 12.26

JUNI

USA

Basketkurven ligner enhver anden basketkurv. En jernring med et nylonnet på, tre meter oppe på en stang. Og så alligevel ikke. Den basketkurv deroppe er et lille stykke USA. Californien, helt præcist. Jeg spæner op ad banen, mens jeg dribler med bolden, som sad den fast i en elastik i min hånd. Mit blik er rettet mod kurven, men ud af øjenkrogen opfatter jeg hende helt tydeligt. Landstræneren deroppe på tredje række midtfor. Det vigtigste menneske i mit liv lige nu. Det er hende, der bestemmer, om jeg kommer til at spille basket i USA. Bliver jeg udtaget til U15‑landsholdet, kommer jeg også til at spille high school-basket i Californien. Kom så, mig selv … 9

snestorm i april_TRYK.indd 9

10/08/16 12.26

Jeg drejer uden om en Stevnsgade-spiller, tager bolden med mig i en lav dribling, ind mellem to andre modspillere, springer op og laver layup. Stevnsgades center, Freja, forsøger at lægge låg på, men jeg kender hende. Vi har hængt her i luften under kurven mange gange før, og jeg når lige akkurat at sende bolden af sted, inden hendes hånd skyder sig fladt ind over mig som en sky for solen. Scoring. To point. Af April Andersen, 14 år. Jeg forsøger virkelig at få mine øjne til at lade være, men de vil skæve op til hende. Så du det, landstræner? Hun sidder og noterer. Yeeez … Jeg kigger også lige op på far og August. August sidder og læser i en bog uden at lægge mærke til, at hans søster er the shit på banen lige nu. Far smiler og giver mig thumbs up, verdens mest kiksede håndtegn, men i dag er jeg så lykkelig, at jeg gudhjælpemig laver thumbs up tilbage. April Andersen, 45 år. Efter kampen skråler vi sejrssangen ude i omklædningsrummet; højt, falskt og lykkeligt. Alle er oppe at køre af glæde, det lille bundhold fra Knoldsparkerstrup har lige lært københavnerne, hvordan man spiller basket. Med landstræneren som tilskuer. Jeg lægger armen om Oda, og vi tramper en sejrsdans ned langs spejlene. Vi ligner to orker på vej hjem fra slagmarken. Jeg har et 10

snestorm i april_TRYK.indd 10

10/08/16 12.26

blåt øje, Oda har næseblod i hele hovedet, og sveden får vores hår til at stritte som troldehår. Oda smiler til mig derinde i spejlet. “Ej, hvor ser vi godt ud!” “Ja, jeg har lyst til at invitere mig selv på date, så lækker er jeg!” I spejlet kan jeg se Lisa stirre på Odas ben. De andre på holdet er for længst begyndt at barbere ben og armhuler. Oda og jeg kører varulvestilen, især Oda. Jeg stirrer tilbage på Lisa, og hun trækker blikket til sig. I basketland er der ingen, der disser Oda og mig. Jeg er 1,77, og Oda er 1,81. Jeg er topscorer, og Oda er en klippe i forsvaret. Hendes 20 kilos overvægt gør hende langsom, men til gengæld er hun umulig at flytte under en basketkurv. Da Oda og jeg har klædt om, er vi nødt til at forlade basketland og gå ud i virkeligheden. Desværre. For hvem står lige uden for indgangen? Lucas og Ali fra klassen. Selvfølgelig gør de det. De har været inde og se kampen på grund af Lisa. Lisa med det lange lyse hår og de barberede ben. Oda går forrest ud ad døren, stadig med drivvådt hår efter badet, og det er for fris tende for Lucas. “Hold da kæft, se! Der kommer Loch Ness!” 11

snestorm i april_TRYK.indd 11

10/08/16 12.26

Lucas er altid skidesjov, når jeg ikke er til stede. Men så træder jeg frem bag Oda, og han bliver stille. Der er det ved mig, at jeg ikke bliver kaldt Granaten for ingenting. Jeg ser ned på ham, og han krymper. “Kom, Lucas, vi skrider. Skide være med de to lebber.” Ali småløber væk, da jeg går hen imod ham.

snestorm i april_TRYK.indd 12

10/08/16 12.26

JUNI

PORSCHEN

Far går i Illum efter luksusaftensmad for at fejre sejren, og imens skal August, Oda og jeg finde nye basketsko til mig. Men så er det, at alting går i stå, da August ser ud ad vinduet og siger: “Hvorfor kysser mor den mand?” Oda og jeg følger hans blik ud ad butiksvinduet, og først kan jeg ikke genkende hende, men det er mor. Mor i en sort Porsche. Mor, der giver en mand, vi ikke kender, et langt kys på munden. Mor, der stiger ud af bilen og dansegår hen ad for tovet, så lykkelig glad, at hun slet ikke ligner vores mor. Hvad? 13

snestorm i april_TRYK.indd 13

10/08/16 12.26

Oda ser over på mig, men siger ingenting. Den her lykke dag er lige pludselig ovre. Jeg må tage mig af August. “Det er nok bare en fra hendes arbejde. Hvad synes du om det her par? Er de cool?” August kan mærke, at der er noget galt. Jeg er 14, min lillebror er syv, men jeg kan ikke narre ham længere. Den lille sprække i min stemme fortæller ham, at noget er galt. Jeg smiler til ham, og han ser på mig. Så smiler han også, forsigtigt. “Jeg kan bedre lide røde basketsko,” siger han. Oda tager ham i hånden og går med ham hen til skohylderne. “Kom, August. Vi finder et par røde og hvide basketsko til April. De passer også perfekt til U15‑lands holdet.” Det er derfor, Oda er min ven. Hun vil aldrig blive udtaget til U15, men hun er stolt over, at jeg måske bliver det. Og hun forstår altid, når jeg er ude at skide og har brug for hjælp. Så mens Oda og August sniksnakker, forsøger min hjerne at fatte, hvad der lige er sket: Mor.Har.En.Affære. Det må hun have, ellers kysser hun vel ikke en mand på munden. Længe. Mor, den brainy advokat, har noget så hjernedødt som en affære. Troede da kun, det var noget, der foregik i amerikanske B-film. 14

snestorm i april_TRYK.indd 14

10/08/16 12.26

Men den her eftermiddag er jeg virkelig med i en dårlig B-film. Da mor forsvinder rundt om hjørnet i den ene ende af gaden, drejer far om hjørnet i den modsatte ende. Stiv af skræk stirrer jeg på ham – og lige pludselig kan jeg se, hvor forandret han er. Siden han blev sygemeldt med stress fra sit dyrlægejob på slagteriet for et år siden, har han taget 25 kilo på, hans skæg er blevet hjemløslangt, og han går altid i en af sine gamle elskede Metallica-T-shirts, som regel fyldt med hundeog hestehår. Og det er så en anden ting. Mens far har været sygemeldt, har han stille og roligt fyldt stalden og haven derhjemme op med dyr, som han tilbringer det meste af sin tid sammen med, og det kan ses på hans tøj. Jeg har altid syntes, at far var lidt vikingesej, som Odin bare uden hjelmen, men nu kan jeg ikke lade være med at sammenligne ham med Porsche-fyr. Den type, som mor åbenbart foretrækker nu. Porsche-fyrs hår var også halvlangt, men det var på filmstjernemåden, og hans skæg var et lille trimmet fipskæg og overskæg. Lige pludselig virker far næsten taberagtig, som han kommer vuggende der med sin store Metallica-mave og sit vildtgroende Odin-skæg. Jeg holder vejret, da han træder ind i butikken. Hvad vil August sige til ham? Men heldigvis har far købt en 15

snestorm i april_TRYK.indd 15

10/08/16 12.26

bog om grise, og August giver sig til at læse i den med det samme. Det giver mig lidt tid. Jeg ved ikke til hvad. Når mor ikke længere er mor, men en helt anden, hvad så? Så er der jo ingenting, man kan regne med længere. Står solen op i morgen? Jeg ved det ikke. I toget på vej hjem sender Oda mig en sms – fra sædet lige ved siden af. “Hva vil du gør?” “Ved ik.” “Ka jg gør nogt?” Jeg svarer ikke. Oda og jeg plejer altid at løse vores problemer sammen, men det her? Det her kan ingen hjælpe mig med. Derhjemme går Oda over til sig selv, og jeg går i gang med at fodre dyrene. August hjælper til og taler ikke om Porsche-episoden. Han elsker vores dyr, og de elsker ham. Da Rip, Rap og Rup får øje på ham, løber de ham i møde nede fra haven, og lidt efter er August forsvundet ind i en øffende bunke af lykkelige grise. Hønsene kommer pilende ud fra buskene, og nede på marken begynder islænderne at vrinske. Sommetider bliver jeg helt jaloux på August, fordi alle vores dyr er så vilde med ham. Jeg ser ned på Brian, vores mugne bulldog, 16

snestorm i april_TRYK.indd 16

10/08/16 12.26

som far hentede på dyreinternatet som hvalp. Ingen andre ville have ham, fordi han var så … speciel (grim kunne være et andet ord, men det har far forbudt mig at sige højt. Brian er følsom, påstår han). Nu sidder bulldoggen ved siden af mig og glor surt på August og grisene. “Hej, Brian, min eneste ven.” Han ser ikke engang op på mig. Da mor kommer hjem sidst på dagen, sidder August og jeg inde i køkkenet, hvor far er ved at lave mad. Hun stiger ud af bilen, som hun plejer, og råber hej, som hun plejer – som om det er en lørdag som alle andre. “Tillykke med sejren, April. Har landstræneren ringet?” Jeg svarer hende ikke, ryster bare på hovedet, mens jeg glor på hendes smilende ansigt. Nu, hvor jeg har set hende kysse en fremmed mand, kan jeg godt se det. Mor har også ændret sig. Hendes tøj plejer at være advokatkedeligt, nu er det advokatsexet, og hun har et eller andet lys omkring sig, måske fordi hun smiler hele tiden. Mor går hen og giver August et kys på håret, og jeg holder vejret, men han virrer bare med hovedet, mens 17

snestorm i april_TRYK.indd 17

10/08/16 12.26

han læser videre i sin grisebog. Hun kommer hen mod mig, jeg giver hende teenageblikket, og hun skifter retning hen til far, som hun også giver et kys. Glemte jeg at sige, at min mor hedder Elisabeth? Med s som i skuespiller og h som i hykler. Men mors smil forsvinder, da vi sidder og spiser. “Vi så dig inde i byen i dag, mor, sammen med en mand. Hvem var det?” August er ved at bygge en vulkan af kartoffelmos og brun sovs som lava og ser ikke op, da han stiller spørgsmålet. Far klør Brian på det brede hoved, så det er kun mig, der ser det. Det sekund, hvor mors gaffel går i stå i luften, og et chok flyver hen over hendes ansigt. Så er hun mor igen. “Det var bare en fra mit job.” “Men hvorfor gav du ham et kys på munden?” Der bliver helt stille, selv Brian ser ud til at holde vejret nede på gulvet, men der kommer ikke noget svar. Advokaten kan ikke komme med et forsvar for sig selv, og lige der ved jeg, at vi er fucked. At far og August og mig er fucked.

snestorm i april_TRYK.indd 18

10/08/16 12.26

148 mm

24 mm

18 mm

MARIE DUEDAHL

Sommerfugleserien

Snestorm i April - læseprøve