Skip to main content

Selma - Du er for meget læseprøve

Page 1

Puk Krogsøe Selma (3) – Du’ for meget! Tekst: © Puk Krogsøe og Forlaget Carlsen, 2019 Omslag: Sabine Brandt Grafisk tilrettelægning: Flemmer Grafisk Design Bogen er sat med Apollo MT, Nippon Note 1. udgave, 1. oplag ISBN 9788711901373 Trykt hos Livonia 2019 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Besøg Forlaget Carlsen på forlagsliv.dk, facebook og instagram

Selma 3 indhold.indd 6

27/01/2019 17.23


Puk Krogsøe

Du’ for meget!

CARLSEN

Selma 3 indhold.indd 7

27/01/2019 17.23


Selma 3 indhold.indd 8

27/01/2019 17.23


En ny pige En stor flyttebil buldrer forbi ude på vejen bag Selma og giver hende et chok. Hun var helt optaget af at presse en bunke reklamer ned i en propfyldt postkasse. Reklamebud. Det er hendes første job. Det var mormor, der ringede og fortalte hende, at de søgte nogen. Hun synes, det er vildt kedeligt. Men hun vil gerne have pengene. Hun er træt af mors opgivende blik, hver gang hun spørger om penge til biffen eller en ny trøje. Selma vil tjene penge selv. Penge, som hun bestemmer over. Første gang hun fik løn, gik hun ud og købte en ny T-shirt og en bog. Så var pengene brugt. Denne gang vil hun passe lidt bedre på dem. Majas hus ligger på ruten. Da hun går op ad havegangen, ser hun trampolinen og tænker på alle de gange, hun og Maja har hoppet der. Det er slut nu. Maja er for meget. Anne og Katja er lige tilpas, og Hjalte er… Selmas hjerte går fra trav til galop. Hun smiler. Hjalte 9

Selma 3 indhold.indd 9

27/01/2019 17.23


er sød. Meget sød. Hun ser op på køkkenvinduet og vinker til Majas mor. Hendes mors veninde. Det er, som om de nu endelig har fattet, at Selma og Maja ikke er veninder mere. Så nu ses deres mødre bare. Det er fint med Selma. Og sikkert også med Maja, tænker hun og stiger op på cyklen og ruller videre til næste hus. Høretelefonerne blæser god musik ud og hjælper på kedsomheden, der gnaver i Selma. Men så tænker hun på pengene og på, at hun, Anne og Katja har en aftale om at tage ind til byen efter skole her en af dagene. For enden af vejen kan hun skimte Brugsen, så er der ikke langt hjem, og så kan Selma slappe af. Over for Brugsen holder flyttebilen, der kørte forbi hende tidligere. Selma når lige at se en pige på sin egen alder, med store, sorte krøller. En kvinde med tørklæde rækker pigen to store bæreposer. Selma får øjenkontakt med pigen og smiler. Hun får et hurtigt smil tilbage, før pigen rækker ud og tager imod de to bæreposer. Fredes Auto, står der på skiltet bag pigen. Mekanikerværkstedet har været lukket, siden Frede blev syg. Så må det være de nye beboere, som mor har hørt skulle flytte ind. Pigen skal nok gå på samme skole som Selma. Det bliver spændende! Selma kan ikke få pigen ud af sine tanker, mens hun cykler hjem med den skramlende vogn på slæb. 10

Selma 3 indhold.indd 10

27/01/2019 17.23


“Mor, nu er de nye flyttet ind i Fredes værksted,” råber Selma ude fra gangen, da hun kommer hjem. “Ja, det er en der hedder Ali, der har købt det. Det fortalte Fredes kone,” siger hendes mor og stikker hovedet ud i gangen. Hun hiver Selma ind i et kram. “Jeg tror, pigen er på min alder,” siger Selma. “Jeg så hende sammen med sin mor lige nu, da jeg kørte hjem.” “Okay,” siger hendes mor og går ud i køkkenet og rører i gryden på komfuret. Selma sætter sig ved bordet, hvor Frida er i gang med en tegning. “Måske skal hun gå i vores klasse?” Selma finder sin mobil frem og skriver til Anne og Katja. Men de har ikke hørt noget om nogen ny pige. Næste morgen ser Selma pigen. Hun står sammen med sine forældre ved kontoret på skolen. Sanne, deres klasselærer, står der også. Så skal hun gå i deres klasse. Selma styrter ned ad gangen og braser ind i klassen uden at hænge sin jakke udenfor. Katja og Anne deler et sæt høretelefoner og sidder og lytter til musik fra Annes mobil. Selma er så ivrig, at hun uden at tænke bare tager fat i ledningen og hiver dem ud. “Av,” siger Anne og tager sig til øret. Katja kigger overrasket op. 11

Selma 3 indhold.indd 11

27/01/2019 17.23


“Jeg havde ret,” siger Selma triumferende. “Hende pigen skal gå i vores klasse.” “Hvem? Hvad snakker du om?” Anne lyder irriteret. Selma tager en dyb indånding. Hun kan godt se, at hun har været lidt for hurtig. “Hende pigen jeg så nede ved Fredes Auto med flyttebil og det hele.” “Nåh,” siger Katja. Selma bliver irriteret over, at de ikke deler hendes begejstring. “Vi kunne måske spørge hende, om hun vil med ind til byen,” siger hun så. Anne og Katja ser skeptisk på hinanden. “Kan vi ikke lige se, om hun overhovedet skal gå herinde først.” Anne pakker sin mobil væk. Klokken ringer, og Selma går hen til sin plads. Hun føler, at hun har tabt en kamp. Det er helt dumt. Men hun synes bare, det kunne være rart med én mere i deres gruppe. Selvom Anne og Katja er supersøde, er de jo hinandens bedste venner, og Selma er deres nummer to. Hvis de fik den nye pige med, blev det hele mere lige. Da Sanne lidt efter står med pigen i døren, smiler Selma veltilfreds for sig selv.

12

Selma 3 indhold.indd 12

27/01/2019 17.23


“Og dernede ligger billedkunst,” siger Maja til Samira, som den nye pige hedder. Sanne har bedt Maja vise hende rundt. Selma ærgrer sig helt ind i sit inderste. Hun synes lidt, at hun har førsteret til Samira, fordi hun smilede til hende ved flyttebilen. Det er åndsvagt, hun ved det godt. Selma drejer fra ved toilettet og sætter sig tungt på brættet, da hun har lukket døren til båsen. Det er en dum dag. Hun har heller ikke talt med Hjalte. Han og Benjamin fulgte efter Maja og Samira ud. De hjerter, de har udvekslet på mobilen, føles helt ligegyldige og uden betydning nu. Selma bliver siddende, hun gider ikke tale med nogen. Hun rejser sig med et suk, da klokken ringer. Hun må finde på noget. Om aftenen tager hun ’De gode tings bog’ frem. Den, hun har fået af mormor. Selma har skrevet i halvdelen af den allerede. Hun er rigtig glad for den. Det giver god mening at være opmærksom på de gode ting, som mormor sagde. Selvom det kan være svært. Og særligt efter en dag som i dag. Hun klør sig lidt i hovedbunden med sin blyant, før hun skriver: Man kan, hvad man vil. Jeg vil gerne være venner med Samira.

Selma 3 indhold.indd 13

27/01/2019 17.23


Puk Krogsøe

9 788711 901373

carlsen.dk

DU´ FOR MEGET!

SELMA-bøgerne er en serie om at være sig selv blandt venner ... og uvenner.

SELMA 3

Samira starter i Selmas klasse. Hun er flot, sød og spiller basket. Selma kan godt lide hende. Det kan Hjalte desværre også. Selma vil gerne være sød ved Samira, men det er svært, når Hjalte og de andre drenge hænger omkring hende hele tiden. Er Samira måske alligevel lidt for meget? Eller er det Selma, der er det?

e ø s g o r K k Pu

Du´ for meget! CARLSEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Selma - Du er for meget læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen - Issuu