Puk Krogsøe
SELMA-bøgerne er en serie om at være sig selv blandt venner ... og uvenner.
9 788711 901212
carlsen.dk
KÆRESTER?
Selma har fået nye venner. Og selvom Maja stadig er efter Selma, er det ikke så slemt, når hun nu har Katja og Anne … og Hjalte. Han er noget helt særligt, synes Selma. Men Hjalte er bare … Hjalte. Og det er faktisk ret irriterende, især når han er lige så sød over for Maja, som han er over for Selma.
e ø s g o r K k u P
? r e t s e r Kæ CARLSEN
Selma 2.indd 4
10/09/2018 13.07
KĂŚrester?
Selma 2.indd 5
10/09/2018 13.07
Bøger i Selma-serien: Aldrig mere venner (1) Kærester? (2)
Puk Krogsøe Selma 2: Kærester? Tekst: © Puk Krogsøe og Forlaget Carlsen, 2018 Coverdesign: Studio Sabine Brandt & Mai-Britt Amsler Grafisk tilrettelægning: Flemmer Grafisk Design Bogen er sat med Apollo MT, Nippon Note 1. udgave, 1. oplag ISBN 9788711901212 Trykt hos Livonia 2018 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Besøg Forlaget Carlsen på forlagsliv.dk, facebook og instagram
Selma 2.indd 6
10/09/2018 13.07
Puk Krogsøe
Kærester?
CARLSEN
Selma 2.indd 7
10/09/2018 13.07
Selma 2.indd 8
10/09/2018 13.07
Hiphop ”Jo, kom nu!” Selma ser bedende på Katja. ”Det er sjovest, hvis vi er med alle tre,” supplerer Anne. ”Når vi danser derhjemme, lærer du altid trinene hurtigst,” kommer det fra Selma. Det passer ikke helt, men Anne nikker. Katja sidder på Selmas kontorstol. Hun kigger ned på sine negle. Selma har fundet ud af, at Hjaltes storebror starter et hiphop-hold, og hun er fyr og flamme. Hiphop er meget sejere end alt muligt andet tøsedans. Hun har overtalt Anne. Nu mangler de bare Katja. ”Det er bare, fordi …” Katja tøver. ”Altså, jeg ser bare tyk og dum ud på sådan et hold.” Katja ser endelig op på Anne og Selma. ”Ej, helt ærligt!” Annes stemme er skarp. ”Nu må du tage dig sammen. Det gør du så meget ikke!” 9
Selma 2.indd 9
10/09/2018 13.07
Selma ser på Katja, der igen kigger væk. Selma forstår hende godt, men Katja skal med. ”Vi har talt om det før. Vi skal være ligeglade med, hvad sådan én som Maja tænker. Ikk’?” Selma ser over på Anne, som nikker anerkendende. ”Det siger du også altid selv, Katja!” siger Anne så. ”Du kan jo prøve at tage med. Det bliver garanteret sjovt. Det vil du da ikke gå glip af. Vil du?” Selma lægger hovedet på skrå for at fange Katjas blik. ”Nej, nej,” sukker Katja. Men hun smiler, da hun ser på Anne og Selma. ”Hvornår er det?” ”I morgen aften. Vi kan følges.” Selma kigger fra den ene til den anden. ”Det er lidt nederen at komme alene.” ”Vi mødes for enden af stien,” siger Anne. ”Tror I, at Maja og Ditte kommer?” spørger Selma. ”Åh nej. Det gør de helt sikkert.” Katja ser opgivende ud. ”Stop nu!” Anne bliver skrap igen. ”Ja, det er lige meget med dem,” siger Selma, selvom hun ikke helt mener det. Man ved aldrig, hvor man har dem henne. Èn dag er Maja åh så sød. Men den næste lader hun, som om hun ikke ser én. Selma fatter ikke, de var venner engang. Det er blevet mørkt, da de senere samme aften når 10
Selma 2.indd 10
10/09/2018 13.07
frem til hallen. De er alle tre i godt humør. Og lidt spændte på, hvad der skal ske. ”Katja har fået de nye Nike-tights!” fortæller Anne på vej hen til omklædningsrummet. ”Årh, heldige dig,” siger Selma misundeligt. ”Jeg vil så gerne have sådan et par. Men der er hundred år til min fødselsdag.” Katja smiler. Selma kan mærke, at det nok skal blive en god aften. De skarpe lysstofrør i omklædningsrummet spreder et koldt lys. Selma gyser, da hun tager sine støvler af og træder ud på det kolde gulv. Hun hader sine gamle tights. Engang var de sorte. Nu ligner de bare en forvasket gulvklud. Men den blå T-shirt redder det lidt. Anne har løse joggingbukser på og en alt for stor hættetrøje. ”Kommer du ikke til at svede?” spørger Selma. ”Synes du måske, her er varmt?” kommer det surt fra Anne. ”Nej, nej.” Selma er efterhånden blevet vant til Annes skarpe tunge. Hun ved godt, at Anne ikke mener noget ondt med det. Derfor kunne hun nu godt slappe lidt af. Selma vender sig mod Katja i stedet. 11
Selma 2.indd 11
10/09/2018 13.07
”Du ser megagodt ud! Fedt outfit,” siger hun til Katja, der ikke uden stolthed trækker de sorte Nike-tights på plads. Da Selma sætter sig ned på bænken for at binde sine sko, når den knirkende lyd fra døren hende. ”Guud, er I her også?” Selma når lige at tænke, at det må være en ond drøm, da hun hører Majas stemme. Men det er virkeligt nok, konstaterer hun, da hun møder Majas blik. Anne er gået ind i salen, og Katja står ved døren og venter på Selma. ”Kan man virkelig få tights i den størrelse?” siger Maja stille til Ditte, der sætter sin taske på bænken. Ditte fniser. Selma får et sug i maven. Hun ser over på Katja for at finde ud af, om hun har hørt noget. Men hun smiler til Selma. Godt, tænker Selma. Maja skal bare ikke få lov til at ødelægge det her! Lige efter alt det med perlerne var Maja sød. Men det holdt ikke længe. Og kommentaren om Katja er bare en af mange. Sidst Selma og hendes mor var inviteret over til Maja, lod Selma, som om hun var syg. Hun orkede det ikke. Bare fordi Majas mor og hendes mor er veninder, behøver de jo ikke være det. Da de træder ind i hallen, brager musikken løs og slår den dumme kommentar i stykker. 12
Selma 2.indd 12
10/09/2018 13.07
Selma og Katja finder Anne, og de tre piger stiller sig nede bagi. Det er en del af aftalen for at få Katja med. Sebastian, Hjaltes bror, vinker til Selma. Hun var hjemme og øve ukulele hos Hjalte i går. Hun er ved at blive helt god til at spille på den. Maja og Ditte kommer omsider ud af omklædningsrummet. De har begge korte toppe på, så man kan se deres bare maver. Ditte har selvfølgelig også de sorte Nike-tights, som Selma ville give en halv arm for at eje. De stiller sig helt oppe foran. Maja siger noget til Sebastian. Han griner, og Selma lægger mærke til, hvordan Maja skyder brystet frem. Helt ærligt, hvor er hun bare for meget! Sebastian trækker væk fra de to og skruer ned for musikken. Han klapper i hænderne, og der bliver stille i salen. ”Hej. Fedt at se så mange. Er I klar på noget hiphop?” Der lyder lidt spredte svar og fnis. ”Vi starter ud med en rimelig nem serie i dag. Den bygger vi så videre på de næste gange. Det kunne være fedt, hvis I øver lidt derhjemme, så I er sikre i det første til næste gang. Okay. Vi går i gang,” siger han. 13
Selma 2.indd 13
10/09/2018 13.07
Musikken starter. Selma kan mærke bassen arbejde sig gennem kroppen og helt ned i fødderne. De følger Sebastians anvisninger, og hun laver kun få fejl. Anne er også godt med, og Katja klarer det okay. En enkelt gang klokker hun helt i det. Selma opmuntrer hende med et: ”Kom igen!” Men efter det er smilet ikke så stort på Katjas læber længere. Det hjælper heller ikke, at Ditte hvisker noget til Maja, mens hun kigger bagud på Katja. Men det værste er, at Maja klart er den bedste til at danse. Det er egentlig mest det, Selma har lyst til at skrive om, da hun ligger i sin seng samme aften med notesbogen, hun har fået af mormor. ’De gode tings bog’, som de døbte den. Men det er jo ikke en god ting, at Maja er den bedste til at danse. Hun bider lidt i blyanten, den smager af træ. Maja har HELDIGVIS heller ikke sorte Nike-tights. Hvis hun også får dem, dør jeg!!!
Selma 2.indd 14
10/09/2018 13.07
Puk Krogsøe
SELMA-bøgerne er en serie om at være sig selv blandt venner ... og uvenner.
9 788711 901212
carlsen.dk
KÆRESTER?
Selma har fået nye venner. Og selvom Maja stadig er efter Selma, er det ikke så slemt, når hun nu har Katja og Anne … og Hjalte. Han er noget helt særligt, synes Selma. Men Hjalte er bare … Hjalte. Og det er faktisk ret irriterende, især når han er lige så sød over for Maja, som han er over for Selma.
e ø s g o r K k u P
? r e t s e r Kæ CARLSEN