Sekten - læseprøve

En mordbrand viser sig at have forbindelse til en berygtet

„Effent og hårdkogt.”

Jyllands-Posten

sekt og til de højeste kredse i dansk erhvervsliv.

Den tidligere kriminalbetjent Thomas “Ravn” Ravnsholdt

Fås som paperback, „Adrenalinen koger hele vejen.” e-bog og lydbog.

Fyns Amts Avis

forsøger at komme sig over det uopklarede drab på sin kæreste Eva, da den magtfulde direktør Ferdinand Mesmer tilbyder ham en opgave. Ravn skal opspore Mesmers forsvundne søn Jakob, der står i spidsen for den berygtede

„Slipper ikke taget i dig, før sidste side er vendt.”

Krimifan.dk

sekt “Guds Udvalgte”.

Ravns søgen efter Jakob tager ham på en dyster rejse ind bag sektens mure, hvor fysiske overgreb, hjernevask og eksorcisme finder sted. Og hvor flere af sektens medlemmer er forsvundet sporløst ...

„Her er begavet historieundervisning koblet til gedigen uhygge, så det er en ren (skrækindjagende) fornøjelse at læse.”

Berlingske

Ravns efterforskning afdækker en frygtelig tragedie i faderens og sønnens fælles fortid. En tragedie, som står til at få katastrofale følger for alle omkring dem.

„En hamrende god, spændende og anbefalelsesværdig bog.”

Fås som paperback, Krimifan.dk e-bog og lydbog.

„Eminent skrevet.” saxo.com

OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET

„Spændingen stiger og stiger.”

Fyens Stiftstidende

SEKTEN er tredje selvstændige bind i serien om privatopdageren Ravn, der efterforsker sager med forsvundne personer.

Serien er solgt til udgivelse i 20 lande.

L I N D H A R D T O G R I N G H O F. D K

MICHAEL KATZ KREFELD SEKTEN

Når helvede er et sted på jord

„Krefeld befinder sig i ligaen blandt de bedste.”

Politiken

MICHAEL KATZ

FOTO: THOMAS A

I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R UDKOMMER I 20 LANDE

KREFELD

SEKTEN LINDHARDT OG RINGHOF | KRIMI

MICHAEL KATZ KREFELD, f. 1966, debuterede som romanforfatter i 2007 med FØR STORMEN, der indbragte ham Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Siden fulgte PANS HEMMELIGHED, PROTOKOLLEN og SORT SNE FALDER, der blev kåret til bedste danske krimi i 2012 og nomineret til Glasnøglen, der tildeles bedste skandinaviske krimi.

AFSPORET og SAVNET er de to første bind i serien om privatopdageren Ravn. Michael Katz Krefelds bøger er blevet solgt til udgivelse i 20 lande.

Facebook.com/KatzKrefeld michaelkatzkrefeld.dk

Michael Katz Krefeld

Sekten

LINDHARDT OG RINGHOF

Sekten-sats 200915.indd 3

22/09/15 17.00

Sekten © 2015 Michael Katz Krefeld & Lindhardt og Ringhof Forlag Omslagslayout: Harvey Macaulay / Imperiet Forfatterfoto: Thomas A Bogen er sat med Palatino hos Remote Grafik og Lymi DTP-Service Trykt hos Livonia Print ISBN 978-87-11-44981-3 1. udgave. 1. oplag ISBN 978-87-11-46987-3 Særudgave 2015 Printed in Latvia Udgivet efter overenskomst med Copenhagen Literary Agency, København Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Sekten-sats 200915.indd 4

22/09/15 17.00

“Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.”

Sa lmer nes B o g

Sekten-sats 200915.indd 5

22/09/15 17.00

Til mit livs lys, min evige flamme, Lis.

Sekten-sats 200915.indd 6

22/09/15 17.00

1.

Han kiggede på sin søn, der sad hos ham ved spisebordet i det åbne køkken. Det var midt i oktober, og gennem panorama­ vinduerne bag dem lå haven hen i det snigende mørke med de lave frugttræer som silhuetter mod aftenhimlen. Drengen, der lige var fyldt seks, knugede gaflen med den ene hånd, mens han forsøgte at spidde en pomfrit på tallerkenen foran sig. I den anden hånd havde han en lille, blå bil, hvor malingen var skallet af på køleren. Han genkendte sine egne træk i sønnens ansigt: næsen, de nedadvendte mundvige og de tætsiddende øjne, der gav dem begge et evigt eftertænksomt udtryk. Han strøg ham over håret, og drengen lod sig stryge. De runde kinder og fregnerne havde han arvet efter sin mor, der stod henne ved komfuret med ryggen til dem og var i færd med at øse pomfritter op fra frituregryden. Hun placerede pomfritterne på tallerkenerne ved siden af wienerschnitzlerne, der havde fået samme tur i frituren og nu lå og glinsede.

– Vil du have ærter til? spurgte hun uden at vende sig om.

– Kun ganske lidt, tak. Han tog sin serviet og lagde den i skødet på sine mørke bukser. Han havde endnu ikke fået skiftet, efter at han var kommet hjem fra kontoret, og sad stadig i sin lyseblå skjorte og habitten. Kun skoene havde han smidt til fordel for et par slidte, men komfortable, kameluldstøfler. – Hvad med dig, skal du ikke have ærter? Han smilte til sin søn.

Drengen rystede energisk på hovedet.

– Men du plejer da godt at kunne lide ærter?

7

Sekten-sats 200915.indd 7

22/09/15 17.00

Drengen nikkede og åbnede munden, der var fuld af mad.

– Ja, men de er simpelthen for besværlige at spise …

– Man taler ikke med mad i munden.

Han så op på sin kone, der i det samme stillede tallerkenen foran ham og selv satte sig ned med sin egen i hånden. Hun begyndte at sprøjte ketchup ud over pomfritterne og det panerede kød. Poserne under øjnene og de sprukne læber fik hende til at se slidt ud og langt ældre end sine toogtredive år. Dengang de mødtes, var han faldet for hendes smil, der nu kun sjældent dukkede frem. Hun arbejdede ikke, men gik herhjemme, og han vidste ikke, hvad der gjorde hende så træt. Han skænkede hende et glas saftevand fra kanden. Hun nikkede hurtigt som tak tilbage.

Hans søn havde lagt gaflen fra sig og var mere interesseret i legetøjsbilen, som han gav lyd til, mens han kørte den i slalom mellem mønstrene på dugen, stadigt hurtigere og hurtigere, indtil han gabte højt og lod den passere lydløst rundt om saftevandsglasset.

– Man sidder ikke og leger ved bordet, sagde hun.

– Lad ham nu bare. Han bemærkede hendes overraskelse.

Hvilket var forståeligt, da det som regel var ham, der dikterede husreglerne, også dem, der gjaldt bordskik. – Drik dit saftevand, sagde han og smilte til drengen, der skyndte sig at tømme glasset.

– Hvordan var … din dag? spurgte hun med munden fuld.

– Den var udmærket, tak.

– Noget specielt?

– Nej, ikke rigtigt, mest som den plejer.

– Slet ikke noget? insisterede hun.

Han lagde bestikket fra sig, tog servietten fra skødet og tørrede sine mundvige. – Misforstå mig ikke, for jeg synes, det er venligt af dig at spørge ind til mit arbejde, men hvis jeg begyndte at fortælle dig i detaljer om indholdet af mine opgaver i dag, eller en hvilken som helst anden dag, så ville du ikke forstå ret meget af det. Derfor giver det ikke mening at føre den her samtale. Med al respekt.

8

Sekten-sats 200915.indd 8

22/09/15 17.00

Hun plirrede med øjnene og sank den lidt for store mundfuld, hun havde i munden, så en halvkvalt lyd undslap hende.

– Det … det var også bare for at tale sammen … vi kan tale om noget andet.

– Det forstår jeg. Det første. Men skal vi ikke hellere nyde stilheden?

Hun svarede ikke, men satte i stedet tempoet op, som ville hun udrydde det, der var på tallerkenen, og få middagen overstået i en fart. Han bebrejdede hende ikke. Heller ikke at hun spiste umådelig grimt. I dag valgte han ikke at kommentere det. Han gav sig atter til at spise og vendte blikket mod panoramavinduerne og haven. Han betragtede frugttræerne, der syntes at stirre tilbage på ham. Der var noget anklagende over de træer. Selv om der ikke var en vind, der rørte sig derude, følte han, at de bevægede sig, at de rystede på hovedet ad ham. Da han endelig ville rejse sig for at trække gardinerne for, genlød køkkenet af en høj lyd, da hans kones bestik faldt ned på tallerkenen. Han vendte blikket mod hende. Hun sad og svajede lidt frem og tilbage i stolen, førte hånden op til sit hoved, mens hun trak vejret tungt. Hun gjorde et par synkebevægelser og rakte ud efter sit glas, men væltede det. Indholdet flød ud over dugen og bredte sig som en mørk sø. – Undsk…yld, fremstammede hun. Hun forsøgte at holde hovedet oppe og så over mod sin søn. Drengen lå med overkroppen livløs ind over bordet og knugede stadig den blå bil, der stak frem fra hans hånd.

Hun udstødte en uartikuleret lyd og vendte blikket mod sin mand. Han så tilbage på hende, mens han tyggede roligt. – Det er helt i orden. Læg dig bare til at sove.

Hun så overrasket på ham med munden halvt åben. Hendes blik fangede hans urørte glas med saft. – Hvad … hvad har du gjort …? Hun fægtede med den ene arm i forsøget på at holde sig oprejst, men væltede ned af stolen og landede slapt på linoleumsgulvet, hvor hun blev liggende.

Han lænede sig til den ene side, så han kunne se ud over bordkanten, og betragtede hende, mens han tyggede af m ­ unden.

9

Sekten-sats 200915.indd 9

22/09/15 17.00

Den udstrakte stilling, hun var faldet om i, fik det til at se ud, som om hun var midt i et crawltag. Men hans kone havde ­aldrig været den sporty type, og han tvivlede på, at hun med sin opvækst på landet nogen sinde havde lært at svømme.

Da han var færdig med at spise, rejste han sig og gik hen til panoramavinduerne. Selv om de nøgne træer syntes forsvundet i mørket, trak han de lange gardiner for. Han ryddede af bordet og tømte tallerkenerne i skraldespanden. Et par overskydende ærter trillede af hans egen tallerken, og han bukkede sig ned for at samle dem op fra gulvet. Hans søn havde haft ret; ærter var en svært håndterbar størrelse. Han ville ønske, de havde haft mere tid sammen, så ville han have lært ham, at man skal mase ærterne for at få styr på dem. Men tiden var løbet ud.

Han smed deres brugte service i opvaskemaskinen og s­ kru­ede op for blusset under frituregryden. Han vendte sig om og gik tilbage til bordet og løftede drengen op. Drengen våndede sig kort, men var ellers fuldstændig væk i morfinen, han havde indtaget. Han bar ham ud af køkkenet og ned gennem den lange stue mod soveværelset. I et kort øjeblik overvejede han, om han skulle lægge ham ind i sengen på sønnens eget værelse, men besluttede sig for, at de alle skulle sove sammen i denne situation. Da han havde lagt drengen midt i dobbelt­sengen, vendte han tilbage til køkkenet. Der lugtede ramt fra frituren, som var begyndt at ryge. I næste nu antændtes dampene fra den overophedede olie og sendte høje stikflammer op ad væggen. Med besvær fik han sin kone løftet op fra gulvet. Hun var tungere, end han havde regnet med. Mens flammerne tog fat i overskabene og begyndte at brede sig med eksplosiv hast, bar han hende ind i soveværelset og lagde hende ved siden af drengen. Han tog deres sko af, men lod dem beholde tøjet på. Han foldede deres hænder over brystet, som blev de lagt til rette i en kiste. Han satte sig på sengen og tog sine tøfler og strømper af. Dernæst smed han habitjakken på gulvet og lagde sig ved siden af sin dreng og sin kone. Han lukkede øjnene og forsøgte at finde ro. Det lykkedes kun halvt. Han overvejede at stå op 10

Sekten-sats 200915.indd 10

22/09/15 17.00

igen og skænke sig et glas af det morfinholdige saftevand, men det ville være kujonagtigt. Han fortjente at mærke angsten for flammerne nu. Fortjente at være ved fuld bevidsthed, når han inden længe ville brænde levende op. Lidt efter begyndte han at hoste af røgen, der trængte ind i soveværelset som et gråligt tæppe. Han kunne høre flammerne, der bredte sig fra køkkenet og videre rundt i villaen. Ilden, der med en snerren åd sig gennem dagligstuen, hvor den løb hen over parketgulvet og fik næring fra de sænkede lofter. Ilden, som sikkert nu havde ædt malerierne på væggen, det ene et kostbart Heerup, og var søgt videre mod Hornung & Møller-flyglet, der nu blev forvandlet til en brændeknude. Han kunne høre flammerne brede sig som en hæs raspen. Mærkede varmen bag de tynde vægge, som snart ville forsvinde i et hvidglødende hav. Den kvælende røg sved i hans øjne, selv om han holdt dem lukket. Trængte ned i svælget, hvor den forsøgte at kvæle ham. Kun én ting fortrød han nu: at han havde efterladt et afskedsbrev inde på sit arbejde. Men da han stod der, føltes det som det eneste rigtige.

Som noget, man gjorde, når man traf den slags beslutninger.

Præcis som med bordskik. Eller som nu, hvor han havde lagt sig selv og sin familie pænt til rette. Der var regler og metoder for alting, selv for håndtering af besværlige ærter. Han vidste om nogen, at verden er bygget på systemer.

11

Sekten-sats 200915.indd 11

22/09/15 17.00

2.

Nutid, Christianshavn, august 2014.

Radioværten, der kaldte sig for Teddy K., proklamerede, at meteorologerne på DMI havde varslet, at dagen i dag kunne gå hen og blive årets varmeste. Selv om klokken kun var halv elleve om formiddagen, var Ravn for en gangs skyld tilbøjelig til at tro på, hvad han hørte i radioen, også selv om Teddy K. med sin skingre stemme ikke lød som det mest pålidelige sandhedsvidne. Ravn havde rullet alle vinduerne i den gamle Audi ned, alligevel var hans T-shirt gennemblødt af sved. I det samme gjorde radioværten plads for reklamerne, og Ravn skruede automatisk ned for lyden. Allerhelst ville han have slukket, men selv om han nu havde lånt bilen i over en uge af sin nye arbejdsgiver, var det endnu ikke lykkedes ham at finde ud af, hvordan man slukkede for apparatet.

Med to bilers mellemrum fulgte han den sorte Porsche Cayen­ne, der sneglede sig af sted gennem trafikken. Porschens chauffør havde også rullet samtlige vinduer ned, så hiphop­ musikken bragede ud fra kabinen. Da Porschen med de brede fælge lidt efter kørte ned ad Uplandsgade og videre ind på parkeringspladsen foran SuperBest, blinkede Ravn af og fulgte efter.

Den store parkeringsplads foran SuperBest var næsten tom, og Porschen fortsatte op til båsene nærmest indgangen. Ravn 12

Sekten-sats 200915.indd 12

22/09/15 17.00

parkerede Audien et par rækker bagved med fronten rettet direkte mod Porschen. Han spejdede rundt i kabinen efter ­ videokameraet, som han vidste, han havde lagt et eller andet sted, men ikke kunne få øje på. – Flyt dig lidt, Møffe, sagde han og skubbede til den engelske bulldog, der lå og sov på passagersædet ved siden af ham. Ravn fik øje på kameraet halvt inde under hundens bug og maste fingrene ind mellem pels og sæde, indtil han fik fat i det.

Møffe brummede utilfreds.

– Du kan godt stoppe det brokkeri, ellers bliver du hjemme næste gang, sagde Ravn, mens han slog skærmen på siden af videokameraet ud. Kameraet tændtes automatisk, og han løftede det op, så linsen lige akkurat kom fri af instrumentbrættet.

Der lød en svag summen fra objektivets autofokus, mens han zoomede ind på Porschen og trykkede på optageknappen. En fedladen, skaldet mand midt i fyrrerne steg ud fra passager­ siden. Manden, der var klædt i cowboyshorts og lædervest med rygmærke, havde en hvid krave om halsen, der fikserede hans hoved og nakke. Døren i bilens førerside blev åbnet, og en kraftig kvinde med langt, platinblondt hår og lige så mange tatoveringer på armene som sin mand hoppede ud. Ravn troede først, at kvinden også var tatoveret i ansigtet, men så, at der var tale om et blåt øje. Manden råbte et eller andet til hende, som Ravn ikke kunne høre, men i næste nu åbnede kvinden døren til det bagerste passagersæde og trak en dreng ud af bilen. Drengen, der var omkring de ti år og slægtede sine forældre på i drøjden, var fuldstændig opslugt af at spille på sin tablet. Faren stak drengen en mønt og pegede hen på rækken af indkøbsvogne, som stod placeret under halvtaget længere henne. Drengen gik modvilligt hen og hentede en af indkøbsvognene, men da han tilsyneladende ikke kørte den hurtigt nok tilbage, tog hans mor over med en sur bemærkning til sin mand. Manden trak blot på skulderen og pegede på sin halskrave. Ravn blev ved med at filme familien, der gik op til indgangen og forsvandt ind gennem de automatiske døre til supermarkedet.

13

Sekten-sats 200915.indd 13

22/09/15 17.00

– Klokken er … Ravn så hurtigt på det digitale ur på instrumentbrættet. – … er nu 10:38. Eftersætter overvågede Carsten Nielsen samt familie til … SuperBest på Amager. Stadig ingen tegn på, at den overvågede simulerer sin skade.

Da Ravn slukkede for kameraet og steg ud af bilen, kiggede Møffe opmærksomt efter ham.

– Du bliver her. Hvis du er heldig, er der en godbid til dig, når jeg vender tilbage.

Hunden fnyste og lagde hovedet ned på sædet igen.

Ravn fortsatte op til indgangen med kameraet skjult under hættetrøjen, som han bar over armen. Han havde ikke de s­ tore forventninger til, at Carsten ville være så dum at foretage sig noget i fuld offentlighed, der kunne afsløre, om den nakke­ skade, han havde anmeldt til sit forsikringsselskab, var ren svindel, men man kunne aldrig vide. Under alle omstændig­ heder prøvede Carsten at få udbetalt sin ulykkesforsikring med en méngrad på femogtyve procent, hvilket i tørre tal betød, at han stod til at få udbetalt en forsikringssum på små to millioner kroner. Policen havde han tegnet tre uger inden sit påståede færdselsuheld, en ulykke, der ikke var andre vidner til end den bilist, som var kørt ind i ham, bemærkelsesværdigt nok en af Carsten Nielsens egne “brødre” fra den lokale motorcykelklub – en mand, der for et par år siden selv havde fået tildelt en lignende erstatning. Ravn havde været på sagen i over en uge, og hvis det ikke lykkedes ham at filme noget i dag, som afslørede, at Carsten simulerede sin skade, så stod rockeren, der af sine brødre blev kaldt for “Rotten”, til at score den store gevinst.

Ravn fortsatte ind gennem glasdøren og videre ind i supermarkedet, hvor der var befriende køligt og næsten mennesketomt. Han snuppede en kurv og lagde for et syns skyld et par varer ned i den. Da han nåede de lange kølemontrer, stødte han på familien, der havde fået fyldt deres vogn op med varer. Ravn fulgte dem på afstand rundt i butikken. Det var konen, der skubbede den efterhånden tunge indkøbsvogn, mens Carsten sjoskede efter i sine klipklapper. Han så opkogt ud og sled i hals­kraven.

14

Sekten-sats 200915.indd 14

22/09/15 17.00

Hver gang Carsten skulle se i en ny retning, måtte han vende hele kroppen, og det gav ham en robotagtig, breakdancende motorik. Da familien nåede hen til afdelingen med drikkevarer, puffede Carsten til sin søn og bad ham tage en kasse “elefanter”.

– Gør det selv, svarede drengen uden at se op fra sit spil.

Carsten flåede tabletten ud af hænderne på ham og bukkede sig ned, så han kun var et par millimeter fra drengens ansigt.

– Ska’ du mist’ den, hva’?! Ska’ du mist’ det lort?! råbte han rød i hovedet.

Sønnen skævede til tabletten, der var uden for rækkevidde.

Så vendte han sig om og gik hen til den forreste række ølkasser.

Med besvær trak han i den øverste. – Den er fucking tung, far!

– Det ska’ vær’ elefanter, råbte Carsten og pegede på kassen med elefantøl ud for ham. Drengen slap sit tag i kassen og sjoskede hen og hentede den anden kasse øl. Sammen med sin mor fik han bakset ølkassen på plads i indkøbsvognen.

Ravn blev stående lidt derfra og iagttog dem gå ned ad gangen. Det stod efterhånden klart for ham, at selv om Carsten ikke hørte til blandt de mest begavede mennesker på denne jord og ikke engang rangerede højt på IQ-skalaen i forhold til de rockere, Ravn var bekendt med, var han kløgtig nok til ikke at bringe sin forsikringssum i fare. For Ravn handlede det ikke om, hvorvidt et eller andet forsikringsselskab måtte til lommerne, eller at han selv stod til at få udbetalt en bonus af advokaten, som han arbejdede for, hvis han fandt beviser mod Carsten – nej, det var mere tanken om, at Carsten skulle have lov til at løbe om hjørner med ham, der gik Ravn på. Mest af alt fordi han havde en indædt modvilje mod rygmærker. I sin tid som betjent i special­ enheden havde han beskæftiget sig alt for meget med de røvhuller, og buret adskillige af dem inde. Fandeme så, om Carsten – alias “Rotten” alias “Jeg-pisser-på-alt-og-­alle-samtidig-medat-jeg-stikker-konen-et-blåt-øje” – skulle have lov til uberettiget at indkassere så meget som en rød reje. Han var nødt til at finde på noget hurtigt, som endeligt kunne be- eller afkræfte mistanken mod rockeren.

15

Sekten-sats 200915.indd 15

22/09/15 17.00

Ravn stillede indkøbskurven fra sig og hastede mod udgangen. Da han kom ud på parkeringspladsen, fandt han en mønt frem fra lommen og fortsatte hen til det lille halvtag med indkøbsvogne. Under halvtaget stod to rækker med en halv snes vogne i hver. Han lagde hættetrøjen og kameraet fra sig på jorden og møvede sig ind mellem rækkerne af vogne. Da han nåede den inderste vogn i rækken, smed han mønten i låsen og fik frigjort hele vognrækken. Han stemte den ene fod mod halvtagets bagside, samtidig med at han trak i håndtaget på den forreste vogn for overhovedet at få rækken til at rokke sig.

Med en skærende lyd kom vogntoget langsomt i skred, og han fik til sidst trukket den ene række ud fra halvtaget. Han maste til siden af vognene og begyndte at vende rækken over mod Porschens bagende.

I det samme kom Carsten og hans familie ud ad supermarkedets indgang. Carsten skyndte på konen, der baksede med den tunge indkøbsvogn. Ravn så op mod indgangen; det var kun et spørgsmål om sekunder, før Carsten ville runde hjørnet og se, hvad han havde gang i. Han lagde sine sidste kræfter i og fik skubbet rækken af vogne op til Porschen, så de spærrede båsen.

Han samlede hurtigt sin hættetrøje og kameraet op fra jorden og fortsatte ned til sin bil.

– Hej, Møffe, sagde han, idet han satte sig ind på førersædet.

Hunden gabte og lagde sig på siden for at blive nusset på bugen, men Ravn havde ikke tid. Han kunne allerede høre ­Carstens eder ud over parkeringspladsen. Ravn trykkede sig ned i sædet og tændte for kameraet. Han zoomede ind, fandt Carsten i søgeren og begyndte at filme.

Carsten gik frem og tilbage som en olm tyr, mens familien så opgivende til. Rækken af vogne strakte sig fra Porschens bagende og hen til halvtaget, så det mest af alt så ud, som om det var en af butiksassistenterne, der var blevet afbrudt i indsamlingen af vogne og havde efterladt dem. Vognene spærrede for enhver indstigning, så selv om Carsten havde ønsket at 16

Sekten-sats 200915.indd 16

22/09/15 17.00

bruge sin bil som rambuk for at komme ud, var det heller ikke muligt.

Carsten kommanderede sin kone og søn hen for at skubbe vognene. De forsøgte modvilligt at skubbe til dem, men uanset hvor meget Carsten råbte ad dem, havde de ikke kræfter til det. Carsten så sig hurtigt omkring på pladsen, og da han konstaterede, at de var alene, hjalp han nødtørftigt til med den ene hånd. Men lige lidt hjalp det. Vogntoget rykkede sig ikke en millimeter. Nu begyndte hans kone at himle op og se på sit ur. Ravn kunne gennem den åbne siderude høre noget om en neglebehandling, som hun skulle nå. I skænderiet, der opstod mellem hende og Carsten, tabte drengen pludselig sin tablet, der røg ned på asfalten. Da han opdagede, at skærmen var smadret, begyndte han at græde højlydt. Carsten, der var rød i hovedet af raseri, flåede i halskraven, som så ud til at være ved at kvæle ham. – Til helvede med jer, til helvede! råbte han højt og tog selv fat i vogntoget.

Ravn fortsatte med at filme, mens han nussede Møffe på ­bugen. Den her film begyndte snart at være en Oscar værdig, eller i hvert fald en bonus.

17

Sekten-sats 200915.indd 17

22/09/15 17.00

3.

Ravns optagelser fra parkeringspladsen i formiddags gled hen over computerskærmen. Trods den kornede kvalitet og den blålige misfarvning fra en forkert indstillet hvidbalance kunne Carsten Nielsen tydeligt identificeres på optagelserne. Den løse halskrave hang som en hagesmæk efter ham, mens han hev og sled i rækken af indkøbsvogne.

– Der er tale om en mirakuløs helbredelse af bevægeapparatet, sagde advokat Lohman ironisk. Han foldede hænderne over sin topmave, der spændte den gule cardigan til bristepunktet. Lohman, der havde rundet de halvfjerds, sad bag det tunge skrivebord i sit lille, nikotingule kontor og betragtede ­videosekvensen foran sig.

– Ja, Carstens méngrad er netop reduceret til nul procent, svarede Ravn, der stod ved siden af ham. – Det kan din kunde ikke være utilfreds med.

– Nej, bestemt ikke. Sikken et held for efterforskningen, at de der vogne spærrede for hans udkørsel. Han pegede ned mod optagelsen på skærmen, hvor det endelig var lykkedes Carsten at få sat skred i vognene. Han skubbede rækken forbi sin egen bil og videre hen mod parkeringsbåsene lige bag ved halvtaget, tilsyneladende ligeglad med, at vogntoget nu spærrede for et par af de andre biler.

– Nogle gange er man heldig, svarede Ravn med et smil og gned sin forbinding på den venstre underarm.

18

Sekten-sats 200915.indd 18

22/09/15 17.00

Lohman skævede op fra skærmen og bemærkede Ravns bandage. – Hvad har du dog lavet med armen?

– Et mindre uheld, havde den for langt ud ad vinduet.

– Ud ad vinduet?

Ravn nikkede ned mod skærmen. – Det kommer senere, svarede han og gik rundt om bordet og satte sig i den slidte læderstol.

Lohman sad som klistret til skærmen og fulgte Carsten, der råbte ad konen og sønnen, mens han gik tilbage mod dem.

Carsten forsøgte at fæstne den løse halskrave igen, men var alt for ophidset til, at det ville lykkes. Til sidst kom hans kone ham til undsætning, og Carsten lod hende nødtvungent hjælpe med at sætte den fast. Det var midt under dette, at hans blik rettedes mod Audien, hvor Ravn sad med sit kamera. Carsten pegede direkte mod linsen. – Pis, lød det fra Ravn tæt på mikrofonen. At dømme efter de rystede optagelser, som fulgte, smed Ravn kameraet fra sig, så det landede med siden opad oven på instrumentbrættet. På optagelserne kunne man se, at Carsten var på vej hen mod Audien. Uden for billedet kunne man høre Ravn larme med sine bilnøgler, mens han bandende forsøgte at finde tændingslåsen. Da bilen endelig startede, tog Carsten sin ene træsko af og tyrede den direkte mod forruden, der knustes i et hav af prismer. Der lød en høj skurren fra gearkassen, da Ravn forsøgte at finde bakgearet.

– Min … min bil, stammede Lohman, stadig med blikket klistret til skærmen. – Hvad bilder han sig ind.

– Havde jeg vidst, at han kastede så godt, ville jeg have parkeret længere henne, mumlede Ravn. – Jeg skal nok betale for den rude.

Lohman så kort på ham. – Men hvad med din arm?

– Se nu videre, svarede Ravn og gjorde en rullende bevægelse med hånden.

Lohman vendte blikket tilbage mod skærmen. Ravn havde fået sat bilen i bakgear og gav gas, så Carstens skikkelse blev mindre og mindre på optagelsen. I det fjerne råbte Carsten: 19

Sekten-sats 200915.indd 19

22/09/15 17.00

– Django! Tag Django, for helvede! I næste nu kunne man se, at sønnen åbnede bagsmækken på Porschen, hvorefter en hvid pittbull sprang ud fra lastrummet. Carsten skreg ad hunden og pegede ned mod bilen og Ravn. Hunden satte i en spurt og var halvvejs henne ved Ravn, da han stadig i bakgear svingede ­bilen rundt. Kameraet rutsjede rundt ved den kraftige bevægelse og filmede nu Ravn, der kæmpede med at sætte bilen i første gear. Han lænede sig ind mod døren og så ud ad det åbne vindue, tilsyneladende hæmmet af det manglende udsyn gennem den smadrede forrude. I det samme viste pitbullen sig i den åbne siderude. Med et åbent gab sprang den på Ravn og slog kæberne om hans underarm. Ravn skreg af smerte og forsøgte at flå armen til sig, mens bilen slingrede af sted. Fra sædet ved siden af ham rejste Møffe sig og udstødte et par astmatiske bjæf mod kamphunden. Da pitbullen fik øje på Møffe, slap den grebet om Ravns arm i forsøget på at angribe Møffe, men faldt så ud gennem det åbne vindue. Ravn gassede op, og kameraet rutsjede ned fra instrumentbrættet og landede på gulvet. Skærmen gik i sort, mens Ravns forbandelser stadig kunne høres på optagelsen. Lohman slukkede for computeren og lænede sig tilbage i stolen. – Har du været til lægen med det der? Det ­kræver en stivkrampe.

– Det går nok, svarede Ravn.

– Vi kunne forsøge at gå efter en erstatning? Du filmer jo på offentlig vej, hvilket er helt lovligt.

Ravn rystede på hovedet. – Lad det ligge. Personligt var jeg heller ikke blevet glad, hvis jeg opdagede, at nogen lå på lur og filmede mig. Slet ikke når det betød, at jeg lige havde mistet et par millioner.

– Du er en sjov én, svarede Lohman. – Godt, du i det mindste havde Møffe med, ellers havde du stadig rendt rundt med den køter på armen.

Ravn så ned på Møffe, der lå og sov på det lurvede persertæppe. – Ja, han er trods alderen stadig lidt af en vagthund.

Som sagt skal jeg nok betale for din bilrude.

20

Sekten-sats 200915.indd 20

22/09/15 17.00

Lohman slog ud med armen. – Sagsomkostninger. Med det beløb, vi har sparet selskabet for, bliver det ikke noget problem at få igennem. Sherry? Han rejste sig og gik hen til drinks­ bakken på det runde mahognibord i hjørnet.

– Ellers tak.

Lohman skænkede sig selv et glas. – Man skal unde sig selv et par privilegier i hverdagen.

– Hvornår tror du, jeg kan få mit honorar?

– Tal med frøken Malling, sagde han og nikkede hen mod døren og det lille forkontor. – Så ordner hun en check med det samme.

Frøken Malling var Lohmans sekretær og havde været det, siden han startede sit kontor. Begge var forblevet ugifte, og det var ikke til at afgøre, om deres forhold kun var professionelt, for de opførte sig som et gammelt ægtepar.

– Tak, svarede Ravn. Pengene ville falde på et knastørt sted.

Han skulle til at rejse sig, da Lohman viftede med hånden.

– Hvor brænder det henne? Bliv siddende. Vi er slet ikke færdige.

Ravn trak vejret tungt. Nu da Lohman ikke længere førte ­sager i byretten, men udelukkende behandlede de sager, der kunne passes fra hans kontor, havde han et udækket behov for at procedere, som betød, at han kunne snakke øret af enhver, som kom forbi. I løbet af den sommer, som snart var gået, hvor Ravn havde arbejdet for Lohman med en række overvågningsopgaver, var Lohman nået gennem sit repertoire af historier fra retssager, han havde vundet, adskillige gange. – Jeg førte engang en sag for en klient, der påstod, at han havde været sindssyg i gerningsøjeblikket, da han røvede en bank …

– … Problemet var, at han før den havde røvet otteogtyve andre, svarede Ravn.

– Nå, har jeg fortalt den? sagde Lohman og nippede til sherryen, tydeligvis skuffet over Ravns manglende interesse. – Ja ja, men hvor kom vi så til? sagde han og satte sig i stolen.

– Mit honorar, svarede Ravn og smilte forsonende. I virkelig21

Sekten-sats 200915.indd 21

22/09/15 17.00

heden havde han ikke noget imod Lohman, han gad bare ikke agere selskab i dag. I øvrigt var han selv blevet tørstig, men efter en øl.

– Nej, honoraret blev vi færdige med at tale om, næe, det var en ny sag, vi skal drøfte. Knap så meget bid i som den sidste …

Han smilte og nikkede ned mod Ravns forbinding som for at være sikker på, at han forstod pointen. – Men en sag med gode penge i. Der er i hvert fald fjorten dages arbejde, måske mere.

– Ellers tak, jeg er ikke interesseret.

– Hvordan kan du vide dig sikker, når jeg ikke har fortalt dig om sagen endnu?

– Fordi jeg …

– Det er for en stor, velestimeret dansk elektronikvirksomhed, som har svind på deres fjernlager. Jeg kan ikke afsløre navnet på virksomheden, før du siger ja, men det lyder som beostær, bare uden stær. Igen smilte han og blinkede til Ravn for at se, om han havde fanget den.

– Lohman, jeg er ikke interesseret i den slags arbejde længere.

Det har været fint indtil nu, men … det er ikke det her, jeg skal.

– Er det på grund af den smule overlast, du har lidt? Han pegede på Ravns bandage.

– Tro mig, jeg har prøvet det, der var værre.

– Jamen, hvad er du så bange for? Det lød, som om spørgsmålet var den største provokation, Lohman kunne komme med for at få Ravn fanget ind.

Ravn smilte. – Jeg er ikke bange. Jobbet her er bare ikke noget for mig.

– Det er vel ikke anderledes end det, du lavede, da du var ansat i politiet, bortset fra at her bliver du anstændigt honoreret.

– En hel del, jo. Efterforskning er én ting, dyneløfteri noget andet. Og jeg gider ikke fungere som dyneløfter længere.

– Men du gør det så godt. Bedre end nogen af de andre efter­ forskere, jeg har haft. Da Johnson anbefalede dig, havde jeg mine tvivl. Det håber jeg ikke, du bliver fornærmet over, at jeg siger?

22

Sekten-sats 200915.indd 22

22/09/15 17.00

– Slet ikke. Jeg ville heller ikke tage nogen, som Johnson anbefalede, for gode varer. Og da slet ikke mig.

Lohman hævede sit glas og skålede mod Ravn.

– Men uanset hvad, Lohman, så bliver svaret nej. Ravn rejste sig, og det samme gjorde Møffe.

– Tænk nu over det. I unge er så utålmodige.

– Så ung er jeg heller ikke, og jeg har tænkt. Kan du have det godt, Lohman, sagde han og gik hen til døren.

– Så bliver jeg nødt til at afsløre kunden, så du forstår, hvilken eksklusiv sag du går glip af. Han holdt en kunstpause, mens han drejede sherryglasset i hånden. – Det er en sag for selveste B&O, du takker nej til.

– Det havde jeg gættet, og de klarer sig nok fint uden mig.

Ravn hilste farvel og forsvandt ud ad døren.

23

Sekten-sats 200915.indd 23

22/09/15 17.00

En mordbrand viser sig at have forbindelse til en berygtet

„Effent og hårdkogt.”

Jyllands-Posten

sekt og til de højeste kredse i dansk erhvervsliv.

Den tidligere kriminalbetjent Thomas “Ravn” Ravnsholdt

Fås som paperback, „Adrenalinen koger hele vejen.” e-bog og lydbog.

Fyns Amts Avis

forsøger at komme sig over det uopklarede drab på sin kæreste Eva, da den magtfulde direktør Ferdinand Mesmer tilbyder ham en opgave. Ravn skal opspore Mesmers forsvundne søn Jakob, der står i spidsen for den berygtede

„Slipper ikke taget i dig, før sidste side er vendt.”

Krimifan.dk

sekt “Guds Udvalgte”.

Ravns søgen efter Jakob tager ham på en dyster rejse ind bag sektens mure, hvor fysiske overgreb, hjernevask og eksorcisme finder sted. Og hvor flere af sektens medlemmer er forsvundet sporløst ...

„Her er begavet historieundervisning koblet til gedigen uhygge, så det er en ren (skrækindjagende) fornøjelse at læse.”

Berlingske

Ravns efterforskning afdækker en frygtelig tragedie i faderens og sønnens fælles fortid. En tragedie, som står til at få katastrofale følger for alle omkring dem.

„En hamrende god, spændende og anbefalelsesværdig bog.”

Fås som paperback, Krimifan.dk e-bog og lydbog.

„Eminent skrevet.” saxo.com

OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET

„Spændingen stiger og stiger.”

Fyens Stiftstidende

SEKTEN er tredje selvstændige bind i serien om privatopdageren Ravn, der efterforsker sager med forsvundne personer.

Serien er solgt til udgivelse i 20 lande.

L I N D H A R D T O G R I N G H O F. D K

MICHAEL KATZ KREFELD SEKTEN

Når helvede er et sted på jord

„Krefeld befinder sig i ligaen blandt de bedste.”

Politiken

MICHAEL KATZ

FOTO: THOMAS A

I N T E R N AT I O N A L B E S T S E L L E R UDKOMMER I 20 LANDE

KREFELD

SEKTEN LINDHARDT OG RINGHOF | KRIMI

MICHAEL KATZ KREFELD, f. 1966, debuterede som romanforfatter i 2007 med FØR STORMEN, der indbragte ham Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Siden fulgte PANS HEMMELIGHED, PROTOKOLLEN og SORT SNE FALDER, der blev kåret til bedste danske krimi i 2012 og nomineret til Glasnøglen, der tildeles bedste skandinaviske krimi.

AFSPORET og SAVNET er de to første bind i serien om privatopdageren Ravn. Michael Katz Krefelds bøger er blevet solgt til udgivelse i 20 lande.

Facebook.com/KatzKrefeld michaelkatzkrefeld.dk