Ridderne af den runde trappe - læseprøve

„Mesterlige minder fra en brydningstid“ – Politiken Ridderne af den runde trappe er Einar Már Guðmundssons romandebut fra 1982, der cementerede hans position som ny, toneangivende forfatter i nordisk litteratur. På højst original vis beskriver Guðmundsson livet i Reykjaviks forstæder set gennem øjnene på drengen Johan. Romanen vandt førstepræmien i en skrivekonkurrence udskrevet af det islandske forlag Almenna bókafélagið i 1982.

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF

Ridderne af den runde trappe

Ridderne af den runde trappe.indd 1

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016: Frankensteins kup. Digte, 1981 Ridderne af den runde trappe. Roman, 1984 Vingeslag i tagrenden. Roman, 1986 Regndråbernes epilog. Roman, 1988 Røde dage. Roman, 1991 Universets engle. Roman, 1995 Orkanens øje. Digte, 1996 Fodspor på himlen. Roman, 1999 Drømme på jorden. Roman, 2001 Måske er posten sulten. Noveller, 2002 Navnløse veje. Roman, 2003 Beatlemanifestet. Roman, 2005 Jeg skyder genvej forbi døden. Digte, 2007 Sindets tremmer. Roman, 2008 Hvidbogen. Essays, 2009 Bankstræde nr. 0. Essays, 2011 Betragtninger over fortællekunsten. Poetik, 2012 Islandske konger. Roman, 2013 Hundedage. Roman, 2015 På sporet af den zoologiske have. Noveller, 2016

EINAR MÁR GUÐMUNDSSON er en af Islands største nulevende forfattere, modtager af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet ”Den lille nobelpris”.

Med i alt tyve værker, herunder romaner, noveller, digte og essays, står forfatterskabet som en milepæl i den nordiske fortælletradition.

Ridderne af den runde trappe.indd 2

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Einar Mรกr Guรฐmundsson

Ridderne af den runde trappe Roman

Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen

Lindhardt og Ringhof

Ridderne af den runde trappe.indd 3

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Denne udgivelse har fået støtte fra Nordisk Ministerråd, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Lademanns Fond og Eimskip.

Forlaget ønsker at takke Mathilde Friese, Mikkel Henssel, Caroline Kamp Jørgensen, Astrid Ellehammer Kristensen, Ninna Lange, Liv Charlotte Lindhardt, Sandra Stauersbøll Nielsen, Louise Ardenfelt Ravnild, Rikke Kühn Riegels og Sonya de Souza Schmidt-Madsen. En særlig tak skal også gives til Forlagið og Islands Ambassade, ambassadør Benedikt Jónsson og kulturkonsulent Stefanía Kristín Bjarnadóttir.

Ridderne af den runde trappe Oversat fra islandsk efter: Riddarar hringstígans Oversat af Erik Skyum-Nielsen Copyright © 1982 Einar Már Guðmundsson og Almenna bókafélagið Første gang på dansk © 1984 Forlaget Vindrose Rettigheder forhandlet gennem: Copenhagen Literary Agency Omslag: Simon Færch Trykt hos: Livonia Print 3. udgave, 1. oplag 2016 Denne bog har ISBN 978-87-11-53703-9 Sælges kun i forbindelse med Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016 ISBN 978-87-11-48582-8 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.

Ridderne af den runde trappe.indd 4

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Heaven loves ya!

Clouds part for ya!

Nothing stands in your way When you’re a boy.

David Bowie

Ridderne af den runde trappe.indd 5

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Ridderne af den runde trappe.indd 6

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Første del Fars kløfthammer

Ridderne af den runde trappe.indd 9

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Ridderne af den runde trappe.indd 10

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

I

Fars kløfthammer Imens jeg springer ned ad den nybonede trappe med fars kløfthammer i den ene hånd, sidder Oli på olietanken foran huset.

Før jeg ved af det, har jeg slået Oli i hovedet med hammeren.

Oli skriger.

Oli skælver.

Olis hoved forvandler sig til mange hoveder. Oli har fire hoveder.

Derpå klik: Op af det karseklippede hoved skyder der sig en bule, et lille, hvidt æg, og det ser ud, som om tårerne løber foran Oli ind ad kælderdøren til huset.

Jeg står alene tilbage foran olietanken, der er gravet ned i jorden, alene med kløfthammeren i hånden. Med øjnene sprænger jeg tanken i luften. Brandgule flammer, gnistrende stjerner op af jorden.

Satans forbandede.

11

Ridderne af den runde trappe.indd 11

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Jeg forbander kløfthammeren.

Jeg forbander far, som ejer kløfthammeren.

Jeg forbander Oli, fordi han kom i vejen med hovedet.

Jeg forbander butikken, der sælger kløfthamre.

Jeg forbander. Jeg bander.

Ned med kløfthammeren!

Mine arme. Mig og kløfthammeren.

Jeg er ingen steder.

Mine arme har jeg smidt op på altanen.

Kløfthammeren graver jeg ned.

Jeg er ingen steder.

Olietanken rokker sig ikke ud af stedet, selv om jeg har sprængt den i luften med øjnene. Ingen violintoner fra tagrenden, kun en knagen.

Idet jeg hører de utålmodige ryk i altandøren, forstår jeg, at mor ad telefonisk vej har fået oplysninger om det passerede. Igennem hovedet kan jeg høre, hvad Jonna, Olis mor, har sagt. Oli, igennem hovedet kan jeg høre vores mødre tale i telefon.

Jeg findes ikke.

Jeg er ingen steder.

Sammenkrøben bag et skraldespandslåg i affalds­ skuret forestiller jeg mig, at mit ønske går i opfyldelse: I en drøm transporterer skraldemændene mig væk. Væk, væk, sammen med det andet affald.

Jeg findes ikke.

Ind mod en ø driver en grøn flaske. Da prinsessen med slørene løsner proppen, er jeg en søjle af røg. På et 12

Ridderne af den runde trappe.indd 12

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

øjeblik forvandles jeg til en kæmpe. Skraldespandslåget er et flyvende tæppe.

Nu er mor kommet ud på trappen. Fra affaldsskuret kan jeg mærke, hvordan hun spejder rundt. Hun spejder rundt med hele sin tyngde i blikket.

Det er håbløst, mor, har jeg lyst til at råbe. Bag et skraldespandslåg har jeg fornægtet min eksistens.

Jeg findes ikke.

Jeg er ingen steder.

Det eneste bevismateriale imod mig er kløfthammeren, og den har jeg gravet ned. Nu kappes ormene om at udviske mine fingeraftryk. Oli, du lyver, simpelt hen.

Med salte tårer har du klaget over mig. Siden hvornår har grædende børns forklaring været værd at tage hensyn til? Ja, jeg spørger bare. Skulle jeg sende domstolene en kopi af min sjæl?

Johan, Johan! kalder mor, så, Johan, kom med det samme! Ja, det er mig, Johan Pjetursson, der hedder Johan. Mor kalder på mig.

Hendes stemme giver genlyd i husenes vinduer, kravler ned ad trapperne, ind i affaldsskuret til mig, som sidder her, sammenkrøben bag et skraldespandslåg.

Nej, mor, du bliver nødt til at holde vekselsang i enrum med din egen stemme.

Jeg kan ikke høre dig.

Jeg svæver over kloden på et skraldespandslåg.

Da mor har kaldt på mig et godt stykke tid, begiver tøflerne sig af sted ned ad trappen.

13

Ridderne af den runde trappe.indd 13

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Johan!

Jeg kan høre det.

Lidt efter prikker hun til mig med en gul tæppebanker.

Jeg kravler ud under skraldespandslåget, op ad den nybonede trappe, et hundrede procent levende væsen.

Jeg findes.

Lukket inde på et værelse.

Venten på far.

Jeg findes.

Ridderne af den runde trappe.indd 14

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

II

Ballonerne i underkoppen Jeg kan høre det, da far parkerer bilen foran garagen, åbner døren og lukker. Nu står han med nøgleknippet i hånden. Jeg kan høre det. Han går op ad den nybonede trappe og tager i det sølvskinnende håndtag.

Jeg kan høre det, da far går ind i lejligheden. Han hoster, en tør Camelhosten, ude i entreen, går hen til vinduet og ser efter, om bilen stadig står, hvor han stillede den.

Når først bilen ikke er forsvundet, gør han opmærksom på sig selv med en rømmen. Jeg kan høre det, da han rømmer sig.

Hej, her er jeg.

Han ser sig i spejlet i samme størrelse, som han selv har, han er bare på den anden side af sig selv.

Hej, her er jeg.

Lukket inde på et værelse kan jeg høre det, da mor kommer traskende i sine tøfler med et ved-du-hvad-Johan-har-gjort på læberne.

Stilfærdig samtale derude.

15

Ridderne af den runde trappe.indd 15

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Jeg spekulerer på, om jeg skal drukne mig i storebrors akvarium eller lade mig forsvinde ned i en af skrivebordsskufferne. Jeg ser op på vinduet, for det tilfælde at den mystiske tryllekvinde fra børneeventyrene vil have forbindelse med mig.

Stilfærdig samtale derude.

Nej, jeg gemmer mig i klædeskabet.

Hva’ – er det rigtigt? kan jeg høre far sige.

Han griner. Lidt efter griner far.

Selvfølgelig ville det være en vis lettelse, hvis far syntes, det var skægt, men da han åbner døren til værelset, hvor jeg har gemt mig i en sengetøjskasse i klædeskabet, kan jeg straks se, at han ikke synes, det er skægt.

Ja, kom så frem, siger far. Du skal nemlig ikke tro ...

Jeg kravler op af sengetøjskassen.

I stedet for at sige rask dreng, som fædre altid skal, når deres sønner er røget ud i konflikter, ser far skarpt på mig og spørger bestemt: Hvem har givet dig lov til at tage kløfthammeren?

Hvor mange gange har jeg ikke forbudt dig ...?

Jeg synes, at far kun har sig selv at bebrejde, for hvis hamre er så livsfarlige, så må man opbevare dem på et for børn utilgængeligt sted. Hvem ved, måske fylder jeg lommerne med barberblade den dag i morgen. Men før jeg får mulighed for at bringe Johan Pjeturssons forsvars­tale på tryk – ja, førend jeg kan sige noget som helst – griber far ordene i luften, som om han fanger fluer.

16

Ridderne af den runde trappe.indd 16

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Han stikker sin hånd med vielsesringen op i ansigtet på mig og spørger skarpt: Ja, og hvor har du i grunden gjort af kløfthammeren?

J-j-jeg gravede den ned. Med ordenes egen hverdags­ agtige realisme fremstammer jeg: J-j-jeg gravede den ned.

Gravede den ned! Nej, nu hører alting ... Vil du værsgo hente ... jeg vil ikke miste min kløfthammer, fordi du tér dig som en idiot.

Imens jeg springer ned ad den nybonede trappe, er der ingen, der sidder på olietanken foran huset. Jeg graver kløfthammeren op, mine fingeraftryk presses mod skaftet. Nu holder jeg på bevismaterialet imod mig selv.

Springer så atter op ad den nybonede trappe med fars kløfthammer i den ene hånd.

Jeg føler det, som om der venter en hel henrettelsespeloton inde i lejligheden, da jeg ser far stå i døråbningen. Jeg rækker ham den jordslåede kløfthammer.

Du skal altså bede Oli om forladelse, siger far.

Så tager han med den ene hånd fat bag i kraven på den småternede skjorte. Jeg føler, at jeg dingler i luften, imens han skubber mig ud i køkkenet.

Dér ved køkkenbordet sidder mor og kigger på mig med store studeøjne: Du kunne have knust hovedet på Oli. J-jeg ville bare gøre det let.

Ja, det er ikke første gang, det her, Johan. Så sent som i går smed du alle din brors skolebøger i skraldespanden, 17

Ridderne af den runde trappe.indd 17

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

det var et rent held, at han havde fået dem bundet ind.

Hvad skal det egentlig betyde?

Det ved jeg ikke.

Jeg ser ned ad mig selv og fingererer ved den mørkebrune, hængende livrem. Så længe mor ikke forstår mit oprør mod skolesystemet, forstår jeg det sandsynligvis heller ikke selv. For jeg har aldrig været i skole, men jeg skal snart begynde at studere hos pastor Daniel.

Jeg ser ned foran mig.

Det ved jeg ikke.

Men jeg har altid syntes, at Trygves stilebøger nød alt for stor popularitet i hjemmet. Man skulle tro, det var sømandsviserne, der stod optegnet i dem ...

Så, gå du nu hen og giv Oli det her, siger far. Han tager fire gummiballoner op af en stor underkop, som en eller anden fyr ude i byen har givet ham. Ja, giv du Oli det her. Og du husker nok at bede om forladelse.

På vej ned ad den nybonede trappe, gennem den halvmørke kældernedgang og forbi fyrrummet, hvis brandgule flammeskær flakser over mit ansigt, puster jeg en af ballonerne op. Det er en kæmpemæssig, lyserød kanin, som vifter med ørerne med en gulerod i munden.

Mens luften siver ud af ballonen og puster mig lige i ansigtet, er jeg så bange, at jeg ikke tør give så meget som en lyd fra mig. Jeg tør ikke banke på. Jeg falder i med skyggerne på væggene, en brandgul flaksen.

18

Ridderne af den runde trappe.indd 18

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Måske er de alle sammen døde, for inde fra Olis lejlighed hører man ingenting. Jeg stikker hovedet ind ad døråbningen og kigger med det ene øje.

Ved køkkenbordet sidder Jonna, Olis mor, og puster tobaksrøg ud gennem næsen. Det er, som om hun er ganske alene i verden, alene med en Chesterfield ved køkkenbordet.

Idet hun får øje på mig, kaster hun pupillerne lige i ansigtet på mig, så jeg falder sønder og sammen som en harmonika, der spiller i fri luft.

Jonna kommer fluks på benene, binder lynhurtigt forklædet på og begiver sig hen imod mig. Hun ligner en drage, med tobaksrøgen strømmende ud af næseborene.

Nu er hun ikke længere alene i verden.

Johan, sådan noget gør man ikke.

J-j-jeg kommer med nogle balloner.

Balloner?

Ja, jeg vil gerne give Oli nogle balloner.

Oli ligger og døser i sin seng med en våd vaskeklud over panden. Oppe i vinduet sidder en indianer med plasticlemmer i yogastilling, og i et hjørne ligger en orange netkugle.

Da jeg træder ind i værelset med de fire balloner, kigger Oli på mig over en uklar distance. Det falder mig ind, at han er blevet et sølle kræ.

Hans hoved dingler fra side til side, indtil han fæstner blikket på mig. Jeg ved, at hvis Oli er blevet invalid, så bliver jeg, Johan Pjetursson, sendt på hjemmet for 19

Ridderne af den runde trappe.indd 19

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

drenge og sat til at flette snørebånd til spejderførere hele den udslagne dag.

Nej nej, kære Oli, du skal se, det ordner sig. Kan du ikke huske Ulf, der fik en sparkstøtting i hovedet i fjor – han begyndte at komme sig efter en uge.

Sådanne trøstens ord glæder jeg mig til at drysse ud over Olis hvide sengetøj, da det med ét går op for ham, at jeg står dér på gulvet, jeg i tredje person ental, nøjagtig som Gud skabte mig, bare med tøj på.

Oli peger på mig.

J-jeg sk-sk-skulle sige un-un-undskyld.

Oli peger på mig: Du får altså ikke lov til at komme med til min fødselsdag om to dage, siger han og holder vaskekluden tæt ind til panden.

Hør så efter. Du får altså ikke ... Øh nej ...

Da jeg giver indtryk af ikke at høre efter, gentager han det tre gange, både for at jeg skal forstå, at jeg ikke er inviteret til fødselsdagen, og for at hans betydningsfulde budskab ikke skal gå læsernes opmærksomhed forbi.

Jeg, Johan Pjetursson, skal med andre ord ikke med til din, Olis, fødselsdag, som du ellers har inviteret mig til.

Jeg opløfter ingen protester, som jeg står dér på gulvet med fire balloner mellem fingrene. Jeg lader ballonerne falde ned i det hvide sengetøj. Jeg opløfter ingen protester.

Ikke at invitere mig til Olis fødselsdag svarer til at ekskludere en hel nation af FN. 20

Ridderne af den runde trappe.indd 20

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Inde i mit hoved smækkes et utal af døre.

Gennem centralfyrets brandgule flaksen holder hver eneste nerve i min krop på en kløfthammer, op ad den halvmørke kældernedgang, den nybonede trappe og ind på værelset.

Om aftenen bærer jeg en elefanthue, som jeg sætter omvendt på hovedet, idet jeg lader, som om jeg har øjne i nakken. Jeg går frem og tilbage over gulvet i stuen, frem og tilbage, indtil en blomsteropsats vælter ud på gulvet foran mig med en klirren. Mor kommer løbende fra symaskinen med knappenåle i munden: Er det ikke nok, at du slår Oli med en kløfthammer i hovedet?

Behøver du også slå mine blomster ihjel? spørger hun og ser ind i mit ansigt, som ikke er noget ansigt, men en elefanthue ...

Ikke invitere mig ...

Jeg kravler i det stribede nattøj. Jeg har en drøm; jeg håber bare, at den dunbløde dyne vil sluge mig; i morgen vågner der ingen Johan i sengen.

21

Ridderne af den runde trappe.indd 21

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Ridderne af den runde trappe.indd 22

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

III Jeg mærker, hvordan jeg snøfter gennem næsen Oli. Med ballonerne regnede jeg med, at jeg havde bødet så rigeligt for slaget med kløfthammeren, at jeg halvt om halvt overvejede at slå dig i hovedet igen, siden du ikke ville invitere mig til fødselsdagen.

Jeg syntes, det var mere uretfærdigt end alle avisernes krige tilsammen, for selv fik jeg ingen ballon fra underkoppen, derimod gav man mig besked på at skamme mig.

Jeg, skamme mig!

Nej. Selvfølgelig kunne jeg ikke skamme mig, når det var dig, Oli, med bulen i knolden og den våde vaskeklud over panden, der skulle skamme dig over ikke at invitere mig med til din fødselsdag.

Dum? Det kan du selv være.

Jeg havde fornægtet min eksistens bag et skralde­ spandslåg, da jeg blev genvakt til livet med en gul tæppebanker, og min vandring gennem centralfyret

23

Ridderne af den runde trappe.indd 23

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

tåler givetvis sammenligning med den længste rejse gennem skærsilden, endda uden at jeg fik tilgivelse for mine synder.

Tænk dig, Oli! I fjor, da du havde fødselsdag, forærede jeg dig en abe i ternede bukser, som spillede på guitar, og året før en kran med håndsving. Men nu har jeg besluttet mig for at give dig en Jaguar som den, nobelpristageren kører rundt i, en lille, hvid Jaguar i Matchboxæske. De populære Matchboxbiler, som speakeren siger i radioen.

Og hvad gør du, Oli, nu hvor jeg har besluttet det?

Nægter at invitere mig med til fødselsdagen, tilbagekalder min formelle invitation til din fødselsdag. Det er i virkeligheden ulovligt. Jeg burde egentlig tale med Børneværnet, eller skaffe mig en sagfører.

Jeg mener faktisk, at som du lå i din seng med en våd vaskeklud på panden, var du overhovedet ikke ansvarlig for dine udtalelser. Kløfthammeren har bragt dine forstandsevner i et sådant virvar, at der ikke længere er hverken hoved eller hale på dine tanker. Eller måske er bulen begyndt at tænke med hovedet.

Af disse og mange andre grunde kan jeg selvfølgelig se, at det ville være langt det bedste, om jeg, Johan Pjetursson, stampede med poterne og skreg, med knytnæverne i vejret: Oli er et forbandet svinebæst!

Jeg har slet ikke lyst til at komme til hans fødselsdag.

24

Ridderne af den runde trappe.indd 24

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Men det er alligevel ikke det bedste for mig, som sidder her på sengen inde hos storebror Trygve og ser hans guppyer svømme rundt i akvariet, for jeg har lige så meget lyst til din fødselsdag Oli, som guppyerne har til fiskefoder.

Du bliver derfor nødt til at have forståelse for mig, kære læser, når jeg begynder at spekulere på, hvordan jeg skal bære mig ad med at få ram på fødselsdagsbarnet.

Oli. Jeg kan snige mig ned ad trappen, gennem fyrrummet, og fylde dine sko med mudder.

Jeg kan fire en gummimus i snor ind ad vinduet, så du hyler op, og så hive til, så snart nogen kommer.

Mens ingen ser det, kan jeg sagtens liste cigaretskod i din frakkelomme.

Og jeg kender ham, der kører skraldevogn i gaden.

Han ville køre dig på lossepladsen og hælde dig ud sammen med madrester fra hovedstadsområdet, hvis bare jeg bad ham om det.

Ha ha ha, jeg griner inde i mig selv.

Alt dette og meget mer’ kan jeg gøre, thi jeg skal per definition sidde og skamme mig, ude af stand til at gøre noget som helst. Ingen vil tro mig i stand til noget, så længe de alle tror, at jeg ligger på mine grædende knæ og beder Gud om forladelse for slaget i hovedet. Du ved nok, at Gud tilgiver alt. Selv om bønnerne fremsiges i én køre og ingen ved, om Gud forstår et ord islandsk, tilgiver han dog alt.

25

Ridderne af den runde trappe.indd 25

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Som jeg sidder og tænker på dette, falder Olis fødselsdag fra i fjor mig ind. Mit hoved er en motorvej, hvor tiden bevæger sig baglæns: Popcornene flyder over hele gulvet, og den stærke onkel i politiet løfter os, fem på én gang.

Jeg gemmer mig i et klædeskab. I et kvarter sidder jeg i poplinfrakkemørket mellem alskens sko.

Det er skægt.

Gennem et grønt rør suger jeg cola.

Jeg går rundt med pærer af røde pølser i øjnene.

Den stærke onkel i politiet prøver, om vi er rugbrød eller franskbrød.

Hvide nylonskjorter med drengehoveder på svirrer over det hele.

Jeg kan mærke, at mit ansigt er begyndt at grine. Men idet jeg mærker, at det er begyndt at grine, holder det op med at grine. Det er nemlig ikke spor morsomt, set i lyset af at denne latter i morgen er en fødselsdag, som jeg ikke er inviteret med til.

Altså.

Det er en kendsgerning, at fødselsdagene hos dig, Oli, er de skæggeste fødselsdage i gaden, og ikke at være indbudt til gadens skæggeste fødselsdag må svare til at være gadens kedeligste dreng. Præcis ligesom to gange to er fire eller præsidenten hedder det, han ­hedder.

Jeg er altså i klemme.

26

Ridderne af den runde trappe.indd 26

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

Der er ikke erklæret krig imod mig, og jeg er ikke blevet indkaldt til fredsforhandlinger.

Jeg er ganske enkelt ikke inviteret.

Jeg er altså i klemme.

Jeg kan ikke gøre, som vi gjorde hos Gylfi, med et i forvejen planlagt fællespjæk til fødselsdagen. Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke få drengene til at boykotte Olis fødselsdagsfest. Det kræver en fælles beslutning.

Lige så urealistisk er det at drømme om at bygge barrikader foran kælderdøren, så ingen slipper ind. Så kunne jeg lige så godt vise de vejfarende ned i kloakristen. Nej, din fødselsdagsfest kan ikke standses, Oli, simpelt hen fordi du har fødselsdag. Dog kan det ikke nægtes, at vi drenge syntes, det var smart – også dig, Oli – da vi ikke mødte op til Gylfis fødselsdag klokken tre. Ja, vi syntes, det var ganske smart, da vi i vores fine tøj drog ned i byen med femogtyvekronesedler i snehvide konvolutter og så kunne se Gylfi for os, som han sad dér og kukkelurede med sine fjorten oldgamle tanter. Dét syntes vi var smart.

Jeg må tilstå, som jeg sidder her på sengen og overvejer sagerne, at jeg ikke har så megen masseopbakning her i gaden, at jeg kan lade en hel flok drenge gå i demonstration forbi Olis kældertrappe som protest mod skandalen. Om jeg så forvandler min sjæl til flyveblade og driver propaganda i hvert eneste hus, vil det ikke betyde det mindste, for ingen vil for nogen pris gå glip

27

Ridderne af den runde trappe.indd 27

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

af fødselsdagsfesten hos Oli. Dér snyder drenge sig hen, selv om de har fyrre i skarlagensfeber.

I flere dage efter er du gadens helt.

Jeg kan mærke, hvordan mine hårspidser bliver stive.

Jeg knytter næven og hamrer den ind i væggen.

Jeg kunne allerhøjst narre Gunni, den fregnede sømandssøn i nr. tretten, og Ulf, som også kaldes Ulven Med De Store Ører og siges at være nært beslægtet med elefanten Jumbo, til at ryge king-size filtercigaretter med mig mellem parkens visnende blade.

Men tror du, kære læser, at det ville være spor morsomt at ryge kingsize filtercigaretter (eller Lark for den sags skyld) i parken, deprimeret som efterårsløvet i islandsk lyrik, i parken med hænderne blå af kulde, på den lysegrå bænk med Ulf og Gunni, mens lagkagernes lys funklede i ens hoved og drengenes smilende ansigter som i et mareridt hostede for hvert bøv, alt sammen fordi jeg slog dig med en kløfthammer i hovedet.

Jeg ser med mit indre blik ud over fødselsdagsselskabet.

Min plads står tom.

Der er ingen, der spørger: Hvor er Johan?

Jeg kan mærke, hvordan jeg snøfter gennem næsen.

28

Ridderne af den runde trappe.indd 28

27/05/1938 SAKA 9:20 pm

„Mesterlige minder fra en brydningstid“ – Politiken Ridderne af den runde trappe er Einar Már Guðmundssons romandebut fra 1982, der cementerede hans position som ny, toneangivende forfatter i nordisk litteratur. På højst original vis beskriver Guðmundsson livet i Reykjaviks forstæder set gennem øjnene på drengen Johan. Romanen vandt førstepræmien i en skrivekonkurrence udskrevet af det islandske forlag Almenna bókafélagið i 1982.

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF