Pagten - læseprøve

Indga aldrig en pagt med djævelen

Jyllands-Posten

– medmindre du har 71 millioner gode grunde

Fyns Amts Avis Fås som paperback, e-bog og lydbog.

Fem år er gået, siden privatopdageren Ravns kæreste, for-

Krimifan.dk

svarsadvokaten Eva, blev brutalt myrdet i deres hjem. Det uopklarede drab plager stadig Ravn, så da nye oplysninger gennem en lyssky advokat dukker op, kaster han sig over

Berlingske

sagen.

Krimifan.dk

Sporene fører Ravn tilbage til en mystisk henvendelse, som Eva fik i dagene før sin død. En henvendelse, der

Fyens Stiftstidende Fås som paperback, e-bog og lydbog.

peger på korrupte betjente blandt Ravns tidligere kollegaer og en bagmand højt placeret i anklagemyndigheden.

saxo.com

Snart er Ravn selv jaget, og han bliver nødt til at indgå en uhellig alliance med den berygtede gangsterboss Politiken

Kaminsky, som har afgørende viden om drabet på Eva. Men alting har en pris. I dette tilfælde 71 skjulte millioner kroner.

Berlingske

Jyllands-Posten Fås som paperback, e-bog og lydbog.

PAGTEN er femte selvstændige krimi i serien om privatopdageren Ravn. Serien er solgt til udgivelse i 20 lande.

Fyens Stiftstidende

MICHAEL KATZ KREFELD PAGTEN

Politiken

MICHAEL KATZ

KREFELD MICHAEL KATZ KREFELD, født 1966, debuterede som romanforfatter i 2007 med FØR STORMEN, som han modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for. Siden fulgte PANS HEMMELIGHED, PROTOKOLLEN og SORT SNE FALDER, der blev kåret til Bedste danske krimi i 2012 og nomineret til Glasnøglen, som går til bedste skandinaviske krimi. I 2016 valgte læserne ham som modtager af Marthaprisen, som tildeles danskernes yndlingsforfatter.

Politiken

Jyllands-Posten Fås også som e-bog og lydbog.

Nordjyske Stiftstidende

OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET

Berlingske

FOTO: THOMAS A

DANSKERNES YNDLINGSFORFATTER 2016

Michael Katz Krefeld har senest udgivet fem bøger i Ravn-serien om privatopdageren Thomas Ravnsholdt, der bor på sin båd i Christianshavns kanal. Serien er foreløbig solgt til 20 lande.

L I N D H A R D T O G R I N G H O F. D K

LINDHARDT OG RINGHOF | KRIMI

Facebook.com/KatzKrefeld michaelkatzkrefeld.dk

Michael Katz Krefeld

Pagten

LINDHARDT OG RINGHOF

Pagten.indd 3

21/09/17 12.45

Pagten © Michael Katz Krefeld & Lindhardt og Ringhof forlag A/S 2017 Omslag: Harvey Macaulay / Imperiet Forfatterfoto: Thomas A Bogen er sat med Palatino hos LYMI DTP-Service og trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2017 ISBN 978-87-11-56994-8 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S er et selskab i Egmont

Pagten.indd 4

21/09/17 12.45

Til Lis, min skønne, fantastiske og uimodstüelige viv.

Pagten.indd 5

21/09/17 12.45

Pagten.indd 6

21/09/17 12.45

DEL I

“Come fly with me, let's float down to Peru In llama-land there's a one-man band And he'll toot his flute for you Come fly with me, let's take off in the blue.�

F r ank Sinatr a

Pagten.indd 7

21/09/17 12.45

Pagten.indd 8

21/09/17 12.45

1.

Geelskov, 2012.

Klokken var otte om morgenen, og skoven lå øde hen. Samuel Arentzen stod mellem de høje træer og lyttede til en spættes hakken. Lyden ekkoede gennem skoven, og det var umuligt at stadfæste, præcis hvor fuglen befandt sig. Arentzen var klædt i en mørkeblå cottoncoat, der lagde drøjde til hans to meter høje skikkelse. På hovedet bar han en sixpence, der var trukket ned i panden, så den snittede de stålindfattede briller. Den distingverede påklædning og hans ranke holdning fik ham til at minde om en aldrende kontorchef med en fortid i garden.

Da han havde gået i en halv times tid, krydsede han det opkørte cykelspor, som han havde ledt efter. Sporet var anlagt af den lokale mountainbikeklub og strakte sig otte kilometer gennem skoven. Blandt rytterne var ruten berygtet for sine mange tekniske passager og stejle nedkørsler. De stejleste af dem lå i skovens nordøstlige del, hvor Arentzen befandt sig. Han stred sig det sidste stykke op ad bakken og standsede for at få vejret.

Kun vindens susen og den fjerne lyd fra spætten hørtes. Hans Church-sko var mudret til, og når han engang kom hjem, ville han være nødt til at rense dem grundigt. Arentzen kiggede på sit ur. Der var stadig tid. Han fik øje på nogle nedfaldne grene og gik hen til dem. Han tog fat i den største og trak den ud på sporet. Han hentede yderligere et par stykker, som han 9

Pagten.indd 9

21/09/17 12.45

placerede ovenpå. Arentzen betragtede sin forhindring, der var umulig at forcere. Hvis nogen forsøgte at køre udenom, ville de ryge ud over skrænten og ende i stengærdet forneden.

Arentzen gik op til rækken af træer på bakken. Han så atter på uret. Ifølge hans research ville hans mål komme forbi om et par minutter. Tre gange om ugen havde Arentzen noteret, at han kørte sin faste tur. Lørdag, tirsdag og torsdag, og altid på samme tidspunkt. Af de tre dage var tirsdag dagen med færrest gæster i skoven. I det samme fik Arentzen øje på rytteren i den blå trikot, som kom ud fra den tætte skov for foden af bakken. Han genkendte ham med det samme og tænkte, at man kunne stille sit ur efter ham. Det var disse regelrette typer, der gjorde ens arbejde så meget nemmere, tænkte Arentzen og trak et slidt læderetui frem fra inderlommen. Han åbnede etuiet, der indeholdt en lille hammer og en syl med et ankerformet hoved. Begge udført i kirurgisk stål. Han tog hammeren og lynede etui­et til igen.

Rytteren vuggede frem og tilbage i sadlen, indtil han til sidst rejste sig op for at få ekstra kraft i pedalerne. Han stønnede højlydt, mens han lagde alle kræfter i. Baghjulet fedtede rundt i det bløde føre, og i et kort øjeblik virkede det, som om han ikke ville klare turen op. Men så tog fanden ved ham, og med en sidste anstrengelse lykkedes det ham at forcere bakken. Da han måtte stoppe foran Arentzens forhindring, bandede han højt. Manden smed cyklen fra sig og tog sin cykelhjelm af. Han begyndte at trække de øverste grene fri.

– Skal du have en hånd? sagde Arentzen og nærmede sig.

Manden så på ham. – Det går nok. Men noget forbandet svineri er det sgu. Folk kan komme til skade. Han var omkring de 40, ikke særlig høj, men veltrænet.

Arentzen hjalp ham med at fjerne grenene. – Ja, det virker ikke, som om de er faldet ned og har lagt sig selv.

– Det er ikke første gang, at jeg oplever det, sagde han og trak i den største gren. – Der hersker en dårlig stemning herude.

Hundelufterne hader mountainbikerne og omvendt. Så de forsøger at sabotere det for hinanden.

10

Pagten.indd 10

21/09/17 12.45

– Man skulle ellers tro, at skoven var stor nok til, at alle kunne være her? Arentzen stirrede ud over skoven. – Hvor er det en smuk morgen.

– Ja, den er fin nok, svarede manden og vendte tilbage til sin cykel.

– Du er mere interesseret i din omgangstid, ikke sandt?

Manden tog sin cykelhjelm op fra jorden og nikkede. – Men den er desværre spoleret for i dag.

Arentzen lo og kom hen til ham. – Det positive ved det er, at næste gang du kører, får du ikke noget problem med at slå den.

Manden smilte for første gang. – Det kan du selvfølgelig have ret i.

Spættens hakken lød i det fjerne, og Arentzen spejdede efter den. – Det er umuligt at høre, hvor det kommer fra. Men jeg er sikker på, at det er en flagspætte.

Manden så ud over landskabet. – Fugleinteresseret?

– Mere fascineret. Vidste du, at en spætte hakker med mere end 20 slag i sekundet? Utroligt, at den ikke får hjernerystelse.

– Man må håbe, at den ikke har tømmermænd.

Arentzen smilte. – Ja, det ville være synd. Kan du se den nogen steder?

Manden famlede med stroppen på sin cykelhjelm, mens han spejdede. – Nej, svarede han. – Men du har ret. Det er virkelig en smuk morgen. Han hev den friske luft ind gennem næsen og holdt vejret.

Bag ham svang Arentzen den kirurgiske hammer nedefra og op i en perfekt bue. Der lød en knasende lyd, da hammeren ramte baghovedet. Den løse cykelhjelm faldt af og trillede ned ad skrænten, mens manden væltede livløs omkuld. Arentzen så ned på ham, mens han lagde hammeren tilbage i etuiet. Han gik hen til cyklen og kastede den ud over skrænten. Cyklen ramte et stykke længere nede og tog et par kolbøtter, inden den landede ved stengærdet. Arentzen vendte tilbage til liget og gav det et los med den ene fod. Som en anden kludedukke trillede det ud over skrænten, mens Arentzen fulgte efter.

11

Pagten.indd 11

21/09/17 12.45

Da de nåede helt ned, trak Arentzen liget det sidste stykke hen til stengærdet. Han tog fat om hovedet med begge hænder og knaldede baghovedet mod stenene. Han lod fingrene glide hen over kraniet for at mærke, hvor dyb en flænge han havde lavet.

Hovedet føltes som skallen på en flækket kokosnød, hvor kødet ikke havde løsnet sig. En plausibel skade, der ville have slået hvem som helst ihjel. I det fjerne lød spættens hakken igen.

Som en insisterende trommesolo af Art Blakey, som Arentzen også nød at lytte til. DDRRR ... DDDRRRR ... DDDRR ... BAM ... BAM ...

Pagten.indd 12

21/09/17 12.45

2.

Amager, 2012.

Der lugtede ramt i det trange skunkrum oppe under villaens loft. En lugt, der ledte tanken hen på døde dyr. Lugten kom fra de to mænds daggamle sved, fra madresterne i de halvtomme takeawaybakker og fra det transportable toilet i hjørnet. Temperaturen nærmede sig 40 grader, og støvet fra glasuldpladerne gjorde det svært at trække vejret. Alligevel sad mændene urørlige i halvmørket, mens de stirrede ud gennem den 15 centimeter brede sprække mellem tagstenene. Herfra havde de udsyn til huset på den anden side af vejen. En stor grå kasse, der var omkranset af et højt raftehegn med en massiv gitterport foran indkørslen. Bag porten holdt tre Harley Davidsons ved siden af en sænket Porsche Cayenne og en BMW M3 på nogle ualmindeligt brede fælge. Alt ved stedet skreg af rocker-hybel.

Lyden fra regnen, der trommede på taget, blandede sig med den svage susen fra høretelefonerne, der hang omkring halsen på den ene. Optagelserne kom fra den kraftige mikrofon, der var skjult blandt byggematerialerne i forhaven. Den var rettet mod indkørslen, og sammen med kameraet, som den anden mand sad med, optog den alt, hvad der foregik på den modsatte side af vejen.

I det samme lød der skridt på trappen, som førte op til loftet. Ravn tog høretelefonerne af og kiggede på sit armbåndsur.

13

Pagten.indd 13

21/09/17 12.45

– 25 minutter for sent på den. Det er fandeme det samme hver eneste gang. Det sidste døgns overvågning havde sat sig som mørke poser under øjnene i hans magre ansigt.

Mikkel lagde kameraet fra sig og rejste sig besværet. Han ramlede hovedet mod loftet og udbrød et par eder på klingende jysk. – Vi bliver kraftedeme ikke betalt nok for at sidde og rådne her, jamrede han og kløede sig i det rødblonde hår.

Døren til loftsrummet blev skubbet op, og to yngre mænd trådte indenfor. De var klædt i samme type grå overalls som Ravn og Mikkel, og de lignede alle sammen håndværkere.

– I er for sent på den, sagde Ravn.

– Igen-igen, tilføjede Mikkel.

– Vi holdt i kø hele vejen inde fra Station City, svarede Niels, den højeste af de to. – Noget nyt?

Ravn rystede på hovedet. – Bjarke har luftet sin køter sammen med et par af “brødrene”. De har stået i indkørslen og talt om Harleyer, fisse og fodbold.

– I den rækkefølge, sagde Mikkel og pegede mod computeren på gulvet, som havde optaget det hele. – Ellers har der været total stilhed.

– I er sikre på, at det var Bjarke? spurgte Niels og stirrede på dem med sine dybtliggende øjne.

– Der er ikke så mange andre, der render rundt med tre sekstaller tatoveret hen over fjæset. Så jo, det var Bjarke, svarede Ravn. – Hvad melder de andre enheder ind?

– Ikke meget. Der er radiotavshed mellem bandemedlemmerne, sagde Niels.

– Så vi ved stadig ikke, hvor den handel kommer til at foregå?

– Aktionsstyrken sidder stadig selv med på post 1 ved Diablos klubhus. Så mon ikke chefen stadig tror, at det er dér, det kommer til at ske?

– Ha’ en god vagt, sagde Ravn og nikkede til de to.

– Hov, hov, drenge, sagde Eskild og pegede hen mod det transportable toilet i hjørnet. Han var ikke særlig høj og lignede 14

Pagten.indd 14

21/09/17 12.45

med sine strittende fortænder og opstoppernæsen en overfodret hamster. – I tømmer lige den der, før I går.

– Lokummet var allerede fyldt, da vi startede på vagten, svarede Mikkel. – Det var jer, der skulle have tømt det i går. I øvrigt så har jeg allerede været ude med det en gang før, svarede Mikkel.

– Også mig, sagde Ravn og kantede sig forbi Niels.

– Stop! fnyste Eskild. – Vi har alle sammen været ude og tømme den spand. Vi starter forfra på en ny runde.

– Det er sgu da ikke rimeligt, svarede Mikkel.

– Hvorfor ikke?

– Fordi jeg startede først, og det ikke er sikkert, at vi når en hel runde igen.

– Hvis du startede først, må det for helvede være din tur igen.

I det samme lød der en buldren fra en kraftig V8-motor nede fra villavejen. – Hvad sker der, Niels? spurgte Ravn.

– Bjarke har fået besøg, svarede Niels, mens han så ud gennem sprækken mellem tagstenene.

De stimlede sammen og stirrede over mod villaen. I indkørslen stod Bjarke sammen med et par muskuløse fyre, der alle havde sorte læderveste på. Gitterporten gled op, og en sort Mercedes S trillede ind i indkørslen. Da bilen standsede, steg to mørklødede mænd i ens sorte træningsdragter ud.

– Få gang i audio, sagde Ravn til Niels. Niels trykkede hurtigt på computerens tastatur. Ravn lænede sig ind mod høretelefonerne, som Niels havde rundt om halsen, for at lytte med.

– Godt at se dig, Hassan ... taget sne ... med?

– Kom sgu ... ikke uden. Hvordan ... med stålet, Bjarke?

– Pakket og klart. Tag jeres ting og kom ... ind ...

– Tak ... min ven bli’r ... kigger på jeres fine bikes ... okay?

– Dit valg, min ven … Alt er roligt her … Ingen problemer … Det ved du da.

– Det ved jeg ... Habib.

Ravn zoomede ind med videokameraet og fulgte Hassan, der gik hen og åbnede den bagerste sidedør. Han trak en sports­ taske ud.

15

Pagten.indd 15

21/09/17 12.45

– Han har taget dope med, sagde Mikkel eksalteret. – Det er nu, det sker. De handler kraftedeme hjemme hos Bjarke.

– Så har de våbnene indenfor, sagde Eskild og sank en klump.

– Ring Indsats op, Mikkel, forklar dem situationen, sagde Ravn.

Mikkel nikkede og tog sin mobiltelefon.

Ravn afsikrede sin Heckler & Koch. Smældet fra pistolens kammer fik Eskild til at vende sig om. Han stirrede på Ravns pistol, inden han fandt sin egen frem.

– AKS, rykker ud nu, sagde Mikkel stadig med mobilen til øret. – De er her inden for syv minutter.

– Så må vi håbe, at Bjarke og Hassan venter på dem, svarede Ravn ironisk.

På videokameraets skærm kunne han se, at manden, der var kommet sammen med Hassan, gik nervøst frem og tilbage. To af Bjarkes folk havde taget opstilling ved hoveddøren, hvor de stod med korslagte arme. Fra høretelefonerne lød der børnestemmer i det fjerne. Ravn så mod Niels. – Hvad fanden er det?

Niels trak på skulderen og tog høretelefonerne ordentligt på.

– Det kommer fra længere nede ad vejen, svarede han halvhøjt.

Ravn rejste sig og løb hen mod vinduet i gavlen. Han tørrede den beskidte rude fri for snavs med ærmet og stirrede ud.

Halvtreds meter derfra var en flok børnehavebørn anført af to pædagoger på vej mod dem. Med deres spraglede regntøj lignede flokken en glinsende larve, der bugtede sig af sted.

– Bjarke er ude af huset sammen med Hassan, sagde Eskild til Ravn, da han kom tilbage.

Ravn stirrede ud gennem sprækken. På den anden side af vejen var Hassan og hans makker ved at læsse et par tunge ishockeytasker ind i Mercedesen.

Niels tog høretelefonerne af, og Ravn kunne høre børnenes sang. – Mariiiehønen Eeevigglad gik tur på et rabaaarberblad ... mødte Søøøren Snegl ... sov med sneglehuuuset på ...

– De skal tages nu. Før børnene kommer i vejen. Hvor langt er AKS? spurgte Ravn Mikkel.

16

Pagten.indd 16

21/09/17 12.45

Mikkel sendte spørgsmålet videre til indsatslederen i den anden ende af røret. – På vej, fire-fem minutter maks., svarede han.

– Så er det for sent. Kom! – Men ... sagde Mikkel og pegede mod telefonen. Da Ravn ikke svarede, trak Mikkel på skulderen og lagde telefonen i lommen. Han fandt sin pistol frem og afsikrede den. – Hvad er planen? Løber vi over og anholder dem?

Ravn løb ned ad den stejle trappe til underetagen. Da han nåede entreen, fortsatte han mod hoveddøren og åbnede den.

En stor presenning hang ned fra stilladset foran huset og skærmede for udsigten til vejen. Ravn vendte sig mod Mikkel og de andre, der kom løbende gennem entreen. – Eskild, du går roligt ud på vejen og hen til ungerne. Få dem gennet i den anden retning. Forstået?

Eskild nikkede og forsvandt ud bag presenningen.

Ravn så sig omkring og samlede en tom ølflaske op fra jorden. Han puttede pistolen tilbage i brystlommen på sine overalls. – I to bliver her. Når I hører flasken ryge på jorden, så rykker I, forstået?

De nikkede begge to. – Er du sikker på, hvad du gør, Ravn?

Skal vi ikke bare hapse dem?

– Med porten lukket derovre kan de nå at skaffe sig af med dopen, inden vi når ind. Så får vi dem kun for våbenbesiddelse.

Det er ikke nok.

Mikkel nikkede.

Ravn slentrede over vejen. Han spejdede mod Eskild, der stod 30 meter længere henne med politiskiltet fremme og talte med de to pædagoger.

Inde bag gitterporten blev bagsmækken på Mercedesen lukket i.

– Det er sgu da en ordentlig slæde, du har ... råbte Ravn snøvlende og svingede med flasken.

Hassan og hans makker så på ham. Ravn støttede sig til porten. – Er du sikker på, at du kan nå pedalerne, Splejs? grinte 17

Pagten.indd 17

21/09/17 12.45

han – Eller I sidder måske oven på hinanden? Han blinkede til Hassan.

– Skrid, din svans, snerrede Hassan.

– Svans? Hva’ mener du? Det er sgu da ikke mig, der deler joggingtøj med kæresten.

Hassan kom hen til porten. Han stak armen ud gennem gitteret efter Ravn.

Ravn tog et skridt tilbage og daskede til hans hånd med flasken. – Du er sgu da ikke særlig hurtig, hva’?

– Skrid, eller jeg nakker dig! råbte Hassan.

Rockerne i indkørslen trådte frem. Bjarke sendte Ravn et ­dovent blik. – Du hørte, hvad der blev sagt. Væk med dig, bums!

Ravn stirrede tilbage på Bjarke. – Hold da kæft, sagde han og pegede på hans tatoverede ansigt. – Jeg håber fandeme ikke, at den er vandfast. Det der tal, er det nummeret til din mor?

Bjarke hev fjernbetjeningen til porten op af lommen og trykkede energisk på knappen. Som et kobbel glubske hunde stillede mændene sig an, mens porten gled op.

Ravn lod ølflasken falde mod asfalten. Der lød en klirren, da den smadrede og sendte glasskår ud over hans kondisko. Han trak pistolen fra brystlommen og pegede mod mændene, der løb mod ham. Han så dem fryse i bevægelsen. Han hørte sig selv råbe POLITI. Han fornemmede Mikkel og Niels, der kom til. Sekundet efter stod de ved hans side med hævede pistoler.

– Ned! Ned! Ned! råbte de i kor. Da Hassan ikke så ud, som om han ville parere ordre, sparkede Ravn benene væk under ham og satte sig oven på ham. – Hænderne på ryggen! Han fandt stripsene frem og bagbandt Hassans håndled. Ravn så hen over de tre mænd, der lå på maven med hænderne foldet bag nakken. Længere henne ved Mercedesens forhjul fik han øje på fjernbetjeningen til porten. Ravn så op mod den åbne hoveddør. – Pis! Bjarke er strøget ind igen!

Ravn rejste sig og dirigerede Niels hen for at overtage bevogtningen af Hassan. – Kald Eskild op og få ham herned i en 18

Pagten.indd 18

21/09/17 12.45

fart, råbte Ravn. Han var allerede forbi Mercedesen, før Niels kunne nå at svare tilbage.

Indenfor i huset bragede lyden fra Motörhead i underetagen.

Ravn fortsatte gennem hallen forbi en meterhøj skulptur af en storbarmet kvinde med draget sværd. Han løb ned ad gangen, der førte til stuen, hvor et poolbord og en række flippermaskiner stod. Længere henne var en stripperstang plantet mellem tre hvide lædersofaer. Fra baren bagerst i stuen dukkede Bjarke op bag disken. Han rettede et oversavet jagtgevær mod Ravn og spændte begge haner. Ravn kastede sig ned bag poolbordet. Der lød et infernalsk brag, og træsplinterne fra bordet stod omkring ham. Ravn rejste sig halvt op og så Bjarke komme ud fra baren. I skyndingen affyrede Bjarke det andet løb. Skuddet ramte den nærmeste flippermaskine, der eksploderede i et hav af gnister. Ravn hævede pistolen mod Bjarke, der løb ned ad den smalle gang. Rygmærket med det flammende dødningehoved dansede af sted. Ravns pistol bragede. Bjarke hylede og tog sig til højre baglår, mens han hinkede videre.

– Er du ramt? råbte Mikkel i døråbningen ved siden af Ravn.

Ravn rystede på hovedet. – Men Bjarke er. Lad os snuppe ham, inden han får ladt sin gøb igen.

De løb gennem stuen og videre ned ad gangen, hvor Bjarke var forsvundet. Halvvejs nede bemærkede de blodsporene på det hvide gulvtæppe. Ravn hævede pistolen og så ind i det første rum. Lokalet, der var indrettet som tatovørsalon, var tomt.

De fortsatte hen ad gangen, til de kom til en lukket dør. Ravn skubbede den op med snuden af pistolen. Indenfor på badeværelset stod Bjarke ved håndvasken. Han var ved at sprætte gaffertapen på en pakke op med sin kniv. Ravn sigtede på Bjarke.

– Læg coken tilbage i tasken igen, Bjarke.

Bjarke stirrede på Ravn. Ilden i hans øjne døde langsomt, og han lagde kniven fra sig på vasken. – Jeg skulle have sigtet noget højere, sagde han og smed pakken ned i den åbne sportstaske.

19

Pagten.indd 19

21/09/17 12.45

– Ja, eller bedre, svarede Ravn.

– SMID DEN PISTOL! lød det fra den anden ende af gangen.

Ravn og Mikkel så på de tre karseklippede betjente fra AKS, der kom ned mod dem. Mikkel holdt politiskiltet, som han bar i en snor om halsen, frem.

Betjentene sænkede deres våben. Den forreste gled forbi Mikkel og så ind på badeværelset. Han gav Bjarke og sports­ tasken et blik. – Fik I ikke besked på at vente?

Ravn trak på skulderen og så på Mikkel. – Har du hørt noget?

Mikkel rystede på hovedet og gemte sit smil. – Beklager, men der var også en hel del støj på linjen ...

Pagten.indd 20

21/09/17 12.45

3.

Christianshavn, 2012.

Klokken havde rundet 17, og Havodderen var som vanligt fyldt.

Fra jukeboxen lød Hall & Oates-klassikeren “Everytime You Go Away”. Ravn sad i baren sammen med Mikkel, Niels og Eskild og sang med. På Ravns initiativ var de efter debriefingen på Station City taget ned på stamværtshuset ved Christianshavns Kanal. Johnson, der stod i baren, fyldte deres shotglas med Jim Beam. Flasken forsvandt næsten i hans store næve. – Jeg har sjældent set så mange glade pansere på en gang, sagde han, uden antydningen af smil i hans grove ansigt.

– I dag er en god dag at spørge, om man kan få slettet sine bøder. Tag selv en, gammelfar, sagde Ravn.

– Kommer an på, hvad vi drikker for, sagde Johnson og satte hænderne i siden og struttede med ølmaven.

Ravn tog glasset og skålede med de andre. – For at nogle slemme drenge skal ind bag tremmer i stedet for at sælge dope på gaden.

– Det vil jeg gerne skåle for, svarede Johnson og skænkede sig selv en skarp.

I det samme viste politiinspektør Brask sig på det lille tv, som hang over baren. – Skru op, Johnson. Vi skal høre, hvad chefen har at sige.

21

Pagten.indd 21

21/09/17 12.45

Johnson fandt modvilligt fjernbetjeningen frem og skruede op for lyden på fjernsynet.

Brask stod sammen med politidirektør Poul Kofoed og indsatslederen fra AKS til pressemødet. Foran dem på bordet lå fem beslaglagte pakker med et kilo kokain i hver. Ved siden af pakkerne lå otte automatpistoler, fire Kalasjnikov-rifler og to raketstyr. Brask forklarede til pressen, at våbnene skulle have været brugt som en del af betalingen for stofferne. Han fortalte også, at razziaerne mod rockergruppen Diablos medlemmer og anholdelserne af foreløbig otte personer var kulminationen på en ni måneder lang efterforskning. Brask takkede de mange involverede betjente og ikke mindst AKS for det fine samarbejde.

– ... som kom for sent! råbte Mikkel ad fjernsynet.

De grinte alle sammen og bundede deres shots.

Niels lagde armen om Ravn, hans blik var sløret. – Det var satme stærkt gået, Ravn. Det havde jeg sgu ikke selv kunnet finde på.

– Hold op, Niels, det var en team-indsats, svarede Ravn og klappede ham på skulderen. – Men hold kæft, hvor var jeg glad for at se jer, da porten gik op. Banditterne havde virkelig ikke nogen humoristisk sans.

De skålede endnu en gang og klirrede ølflaskerne sammen.

– Jeg hører, I har været dygtige, lød det fra den anden ende af baren.

Ravn og de andre vendte sig halvt om. Dennis Melby fra Station City stod lænet op ad bardisken med en billardkø i den ene hånd, mens han ventede på serveringen. Med sin pumpede overkrop, der truede med at sprænge T-shirten, lignede han mere en bodybuilder på steroider end en betjent.

Mikkel hilste muntert. – Dennis, hvad fanden laver du her?

– Mig og Luffe havde en politiforretning på Staden. Ja, og så en skoma’r, der skulle afgøres, sagde han og pegede bagud mod billardrummet.

– Hvilken slags forretning?

– Ikke noget, der kan måle sig med jeres, sagde han med et 22

Pagten.indd 22

21/09/17 12.45

blik mod skærmen. Dennis betalte Johnson for de to øl, der blev stillet på disken. – Men hvorfor ventede I ikke med at gribe ind, til perkerne havde fået fat i deres våben? spurgte Dennis.

– Hvad mener du? spurgte Niels.

– Ja, så havde I haft en god grund til at nakke abekattene.

Dennis smilte som den eneste.

– Nu taler han sjovt igen, sagde Ravn og sendte en lille heil-­ hilsen mod Dennis.

Dennis greb ølflaskerne med den ene hånd. – Ja, ja, det er jo også lige meget. Vi er alligevel alle sammen til grin.

– Hvad mener du? sagde Ravn.

– Er din kæreste ikke forsvarsadvokat?

– Og? – Så i virkeligheden fanger vi dem bare, så hun har noget at lave.

– Rolig, Ravn, sagde Mikkel, der kunne se på Ravn, hvor det bar hen.

– Hun tager sig generelt ikke af narkosager, svarede Ravn og smilte. – Hvilket er dit held.

Dennis knugede om køen og tog et skridt hen mod Ravn.

– Hvad er det, du forsøger at sige?

– At steroider er underlagt loven om euforiserende stoffer.

Sælger du stadig det lort, eller er det kun til eget forbrug?

– Fuck dig, Ravn. Dennis hævede køen og skulle til at hamre den mod Ravn, da den forsvandt ud af hænderne på ham. Dennis så forvirret på Johnson, der stod og vejede køen i hånden omme bag disken. – Slagsmål bliver uden brug af inventaret og henlægges til udenfor. Har jeg gjort mig forståelig over for de damer? Han skulede mod selskabet, der hver især nikkede tilbage.

Mikkel så på Dennis og smilte forsonligt. – Tag nu dine øl og hop ind og spil færdig.

– Ja, rend og hop, din junkie, sagde Ravn.

– Ravn, luk i! råbte Mikkel bagud. Så klappede han Dennis kammeratligt på skulderen. – Vi er alle sammen oppe at køre 23

Pagten.indd 23

21/09/17 12.45

efter en hektisk dag. Ikke nogen grund til ballade af den grund, vel?

Dennis smilte og fik udleveret billardkøen af Johnson. Da han var gået, vendte Mikkel sig om mod Ravn og rystede på hovedet. – Du er noget af det mest provokerende, jeg kender.

Ravn trak på skulderen. – Han er en junkie ... Nå, sidste omgang er på mig.

– Sidste? Hvad mener du? Vi er sgu da ikke engang startet.

– Jeg har en sød kæreste, der savner mig. De sidste mange måneder har jeg stort set kun været hjemme og vende.

– Det er temmelig svært at tro, nogen skulle savne dig, Ravn, sagde Eskild og drak af sin øl.

– Eskild, min ven, hemmeligheden er at være væk længe nok, svarede Ravn og tømte flasken. Han stillede den fra sig på disken og lugtede sig selv under armen. – Hold kæft, hvor jeg stinker af ged.

Pagten.indd 24

21/09/17 12.45

4.

Samuel Arentzen lettede den ene fod og trådte hen over vandpytten i sine mudrede Church-sko. Det voldsomme regnskyl havde efterladt store pytter ned langs Overgaden Neden Vandet. Det var lige før, at der var mere vand på den brostensbelagte gade end i kanalen, som løb ved siden af, tænkte han.

Arentzen drejede om hjørnet og fortsatte ned mod Dronningensgade. Da han nåede vejkrydset, standsede han og trak sit sorte Moleskin-hæfte op af lommen. Han bladrede frem til adressen, som han havde noteret, og konstaterede, at den var identisk med nummeret på opgangen overfor. Arentzen strøg sit overskæg og lagde hæftet tilbage i lommen.

Ejendommens hoveddør stod ulåst, så han slap for at ringe på hos en nabo for at komme ind. Han vidste, at lejligheden, han skulle besøge, befandt sig på tredje sal, og han fortsatte lydløst op ad trappen. Da han stod på reposen foran døren, holdt han en lille pause for at få vejret. Han bankede let på dørens matterede rude og ventede. Da der ikke kom nogen, tørrede Arentzen sine duggede briller og fandt dirkesættet frem. Det var en klassisk gammel Ruko-lås, som ikke voldte ham besvær, og minuttet efter stod han indenfor i entreen. Han gik hen og stirrede ud i køkkenet. En tom hundeskål på gulvet fangede hans opmærksomhed. Som barn havde han haft hund hjemme på Eysturoy, men aldrig som voksen. Han forstod godt, hvorfor folk anskaffede sig dem for selskabets skyld. Hunden var og blev menneskets bedste 25

Pagten.indd 25

21/09/17 12.45

ven, som den havde været det trofast gennem de sidste 15.000 år.

Arentzen gik ind i den lyse stue og betragtede udsigten fra vinduerne, hvor han kunne se direkte til voldene. De måtte have betalt en hel del for den udsigt, tænkte han. Penge, der syntes at være givet godt ud. Han så sig omkring. Stuen virkede moderne med glasbordet foran den brede lyse sofa. Han kunne godt lide den stramme stil og tænkte, at det måtte være hende, der stod for indretningen. Han havde svært ved at forestille sig, at en gadebetjent som Thomas Ravnsholdt havde samme æstetiske sans. Arentzen gav Montana-reolen, der stod op ad endevæggen, et hurtigt blik. Karnovs lovsamling og bøgerne om psykologi måtte tilhøre Eva, hvorimod krimierne sikkert var hans. Hvis han da overhovedet læste? Arentzen kunne have sin tvivl. Han tog det indrammede fotografi, som var placeret i midten af reolen. Det var taget på agterdækket af en ældre motorbåd. Ham Ravn holdt om Eva. De grinte begge med øjne, der funklede af liv. På dækket sad en bulldog. Den var umåde­ligt grim og tyk, tænkte Arentzen. Men de så alle sammen lykke­ lige ud. “A Kodak moment,” som man engang altid sagde. Men nu havde udtrykket mistet sin betydning. Han stillede billedet tilbage og forlod stuen.

I soveværelset, der lå for enden af entreen, bemærkede han, at det kun var den ene side af sengen, som lå uredt. At dømme efter den blå chemise, der lå henslængt, måtte det være Evas side. Det passede fint med oplysningerne om, at Ravn havde været på mission det sidste stykke tid. Han var uden tvivl en dedikeret betjent. Men hvad mon der dybest set drev ham? tænkte Arentzen. Sikkert noget banalt. Måske var adrenalin­ suset nok for ham? Eva derimod, hun var drevet af noget andet. Det var Arentzen sikker på, også selv om han aldrig havde mødt hende. Men hendes valg af profession og hendes udsatte klientel fortalte ham, at der var noget retfærdighedssøgende hos hende. Arentzen satte sig tungt i fodenden af sengen.

Hans fødder var trætte, og han løsnede snørebåndene på sine 26

Pagten.indd 26

21/09/17 12.45

Churchs. Han tog skoene af og vrikkede med tæerne. Det hjalp mod ømheden. Han blev overmandet af en trang til at læne sig bagud, og før han vidste af det, lå han på ryggen i sengen.

Sove­værelset var dejligt. Svalt. Han lukkede øjnene og trak vejret tungt. Han ville hvile sig bare et øjeblik, før arbejdet kaldte ham tilbage.

Pagten.indd 27

21/09/17 12.45

ERDUPÅUDKI GEFTER FLEREGODELÆSEOPLEVELSER? Ti l mel ddi gv or espopul ær eny heds br evogbl i vi ns pi r er ett i l di nnæs t el æs ni ng:

TI LMELDDI GHER Hus kogs åatf øl geospådes oc i al emedi er oghol ddi gopdat er etpåår et sbeds t eudgi v el s er :

Indga aldrig en pagt med djævelen

Jyllands-Posten

– medmindre du har 71 millioner gode grunde

Fyns Amts Avis Fås som paperback, e-bog og lydbog.

Fem år er gået, siden privatopdageren Ravns kæreste, for-

Krimifan.dk

svarsadvokaten Eva, blev brutalt myrdet i deres hjem. Det uopklarede drab plager stadig Ravn, så da nye oplysninger gennem en lyssky advokat dukker op, kaster han sig over

Berlingske

sagen.

Krimifan.dk

Sporene fører Ravn tilbage til en mystisk henvendelse, som Eva fik i dagene før sin død. En henvendelse, der

Fyens Stiftstidende Fås som paperback, e-bog og lydbog.

peger på korrupte betjente blandt Ravns tidligere kollegaer og en bagmand højt placeret i anklagemyndigheden.

saxo.com

Snart er Ravn selv jaget, og han bliver nødt til at indgå en uhellig alliance med den berygtede gangsterboss Politiken

Kaminsky, som har afgørende viden om drabet på Eva. Men alting har en pris. I dette tilfælde 71 skjulte millioner kroner.

Berlingske

Jyllands-Posten Fås som paperback, e-bog og lydbog.

PAGTEN er femte selvstændige krimi i serien om privatopdageren Ravn. Serien er solgt til udgivelse i 20 lande.

Fyens Stiftstidende

MICHAEL KATZ KREFELD PAGTEN

Politiken

MICHAEL KATZ

KREFELD MICHAEL KATZ KREFELD, født 1966, debuterede som romanforfatter i 2007 med FØR STORMEN, som han modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for. Siden fulgte PANS HEMMELIGHED, PROTOKOLLEN og SORT SNE FALDER, der blev kåret til Bedste danske krimi i 2012 og nomineret til Glasnøglen, som går til bedste skandinaviske krimi. I 2016 valgte læserne ham som modtager af Marthaprisen, som tildeles danskernes yndlingsforfatter.

Politiken

Jyllands-Posten Fås også som e-bog og lydbog.

Nordjyske Stiftstidende

OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET

Berlingske

FOTO: THOMAS A

DANSKERNES YNDLINGSFORFATTER 2016

Michael Katz Krefeld har senest udgivet fem bøger i Ravn-serien om privatopdageren Thomas Ravnsholdt, der bor på sin båd i Christianshavns kanal. Serien er foreløbig solgt til 20 lande.

L I N D H A R D T O G R I N G H O F. D K

LINDHARDT OG RINGHOF | KRIMI

Facebook.com/KatzKrefeld michaelkatzkrefeld.dk