Mowgli læseprøve

SARAH ENGELL

MOWGLI CATO THAU-JENSEN

CARLSENS BILLEDNOVELLER er korte fortællinger med meget på hjerte, skabt af nogle af de allerbedste forfattere og illustratorer.

CARLSEN

MOWGLI

BILLEDNOVELLER

Pigen har aldrig set himlen. Hun bor i mørke bag en låst dør. Men hun er ikke alene, og gennem ristens tremmer kan hun høre nogen synge.

SARAH ENGELL CATO THAU-JENSEN CARLSEN

MOWGLI tekst © Sarah Engell og Forlaget Carlsen 2018 illustrationer © Cato Thau-Jensen og Forlaget Carlsen 2018 grafisk tilrettelægning Maria Lundén Grafisk Design Bogen er sat med Kapra og Dorica og trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2018 ISBN 9788711697672 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont.

MOR

og pigen kravlede over gulvet. Mor var forrest. Mor ville altid være for

rest, uanset hvad pigen sagde. Pigen gjorde sig umage. Prøvede at være ligesom

mor. Hurtig, stærk, modig. De fandt altid på noget sjovt at lege, og mor blev aldrig træt. Kongens efter følger var deres favorit. Mor kravlede langs paneler ne, og pigen måtte gøre sig umage for at efterligne. Andre gange legede de gemme. Mor var god til det. Hun kunne gemme sig i dagevis, hvis det skulle være. Nu kravlede mor ind under sengen, selvom de hav de aftalt, at det var snyd. Pigen kunne ikke lide snyd. Hun kunne heller ikke lide at være uvenner. Derfor kravlede hun efter mor uden at sige noget. Nu begyndte mor at kravle i zigzag. Det var godt fundet på!

7

Pigen koncentrerede sig for at kravle lige så flot som mor. Mor var god til at kravle. Mor var bedre end pigen til næsten alt. De kravlede rundt om puden, ind mellem bun kerne og tilbage til sengen. Det var svært at komme ind mellem bunkerne, syntes pigen. Det var, som om pladsen var blevet mindre. Mor syntes ikke, det var svært. Mor kravlede hur tigt og elegant uden at ramme en eneste forhindring.

8

Nu kan jeg ikke mere, sagde pigen, der var blevet helt forpustet. Kom, sagde mor. Sæt dig ved min pude. Pigen satte sig på puden. Hun tog mor i hånden. Der var helt stille. Mor kildede pigen i håndfladen. Fortæl mig om solen, sagde pigen. Himlen er så stor, sagde mor. Med klare stjerner på. Pigen lukkede øjnene, og stjernerne lyste og glim tede. Der var så mange, at pigen blev rundtosset af at kigge på dem. Pigen kunne altid se mere med lukkede øjne end med åbne. Fortæl mig om mågerne, sagde pigen.

9

10

Mågerne har ingen sted at bo, sagde mor, og det var så trist, at pigen fik tårer i øjnene. Det var godt, at hun boede her sammen med mor. Det var godt, at hun al drig var alene. Mens mor kildede hende i håndfladen, kom san gen. Pigens hjerte bankede hurtigere, og hun slap mor. Sangen var det bedste. Bedre end kongens efterfølger endda, men det turde hun ikke at sige til mor. Pigen satte sig ved siden af ventilationsristen og lukkede øjnene, mens hun lyttede. Risten sad på væg gen, helt nede ved gulvet. Der var hvide plastictrem mer for, og sangen kom ud af de aflange huller. Nogle dage lagde pigen sig ned for bedre at kunne høre or dene. Pigen vidste aldrig, hvornår sangen kom. Det var svært at holde orden på tiden, når det hele tiden var mørkt. Stemmen, der sang, var klar og lys. Ordene rystede en lille smule, som om den, der sang, var bange. Mor skubbede til hendes fod, men pigen ville høre sangen færdig. Hun lyttede til ordene og formede dem med munden. Det var svært. Mor blev sur. Mor holdt op med at skubbe. Lidt ef ter var mor væk.

11

Sangen var altid meget lav, så pigen skulle kon centrere sig og være helt stille for at høre alle ordene. Hun forestillede sig, at det var sådan, stjernerne lød. Helt klare. Pigen havde aldrig set stjerner i virkeligheden. Herinde var loftet mørkt, og de småbitte lamper kun ne ikke tændes, for der var ingen kontakt. Hun ville ønske, at mor ville lytte sammen med hende. Pigen kunne bedre lide at gøre ting med mor

12

end at gøre ting alene. Men mor hadede den sang. Mor sagde, at mor da også kunne synge, hvis det skulle være. Men når mor sang, lød det ikke som klare stjerner. Det var en hvæ sen, der gav pigen ondt i maven. Nogle dage kom sangen ikke ud af risten. Pigen sad på gulvet og ventede og blev helt grå indeni. De dage virkede alting anderledes. Sengen. Puden. Bun kerne. Lugten. Den låste dør. Der var noget bekendt ved den lyse stemme, der sang, men det er svært at tænke, når man er helt grå indeni. Pigen sad i mørket ved siden af ventilationsri sten og kunne ikke holde orden på tankerne.

13