Løgnen - læseprøve

NATASJA ERBILLO R

NATASJA ERBILLOR

Lognen

n e n oL g semin Mathilde og Ya

Sommerfugleserien

Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 markerer, at titlen henår), og to sommerfugle vender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).

løgnen_TRYK.indd 6

09/09/16 15.01

Natasja Erbillor

løgnen_TRYK.indd 7

09/09/16 15.01

Løgnen Natasja Erbillor Tekst © 2016 Natasja Erbillor og Forlaget Carlsen Omslag: IDA:K Grafisk tilrettelægning: BogGrafisk Bogen er sat med Apollo MT af BogGrafisk ISBN 9788711566497 1. udgave, 1. oplag 2016 Printed in Latvia, Livonia Print Sia www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

løgnen_TRYK.indd 8

09/09/16 15.01

Mathilde

Jeg giver Yasemin en albue i siden, da Navlen kommer ind i klasselokalet. Vi fniser begge to. Han hedder faktisk Torben, men hele klassen kalder ham altid Navlen.

Hans mave er nemlig så tyk, at hans navle buler ud.

Og så er der hans kæmpestore briller, der gør hans øjne gigantiske. Navlen er den mest kiksede lærer i hele verden. Og så har vi ham til naturteknik. Verdens mest taberagtige fag.

Efter jul fik vi nye pladser, og vores klasselærer, ­Margrit, fattede endelig, at Yasemin og jeg skal sidde ved siden af hinanden. Så slipper jeg for den dårlige plads, jeg havde før. Selvom det selvfølgelig ikke er så slemt at sidde ved siden af Hjalte længere. Godt nok er 9

løgnen_TRYK.indd 9

09/09/16 15.02

Hjalte klassens nørd, men han er faktisk også ret flink.

Det er bare bedst at sidde ved siden af sin bedsteveninde.

Navlen rømmer sig.

“Ja, ahem, ja, vi skal have om solsystemet.” Han holder en lang pause og kigger på os. “I skal lave et projekt to og to.” Yasemin tager fat i min arm, nikker og smiler. Selvfølgelig skal Yasemin og jeg være sammen, så bliver det jo ligefrem sjovt.

Navlen begynder at dele et ark papir ud. Jeg læser det hurtigt. Åh. Han har allerede delt os ind i grupper, og jeg skal være sammen med Hjalte. Jeg kigger mig over skulderen og ser Hjalte smile til mig med begge tommelfingre strittende op i vejret. Jeg krymper mig.

Han er lidt pinlig.

Men det kunne være værre. Jeg er i det mindste ikke i gruppe med Lukas eller Malene. Malene ville helt klart være den værste.

Jeg læser videre på papiret. Vores opgave er at vise, hvordan solsystemet bevæger sig, med en figur, vi selv skal lave.

“Nu kan I bruge resten af timen på at lægge en plan for, hvordan I vil lave jeres projekt. I har timen i dag, dobbeltlektionen i morgen og enkeltlektionen på torsdag i næste uge. Næste fredag til dobbeltlektionen fremviser I jeres projekter.”

10

løgnen_TRYK.indd 10

09/09/16 15.02

Jeg sætter mig ned til Hjalte. Han har fundet papir og blyant frem.

“Jeg er så glad for, at vi er i gruppe sammen,” siger han og skriver Mathilde og Hjaltes naturteknikprojekt øverst på papiret. “Øh, ja … Det er jeg også,” siger jeg og skæver rundt. Bare der ikke er nogen, der har hørt det. Men alle i klassen snakker sammen i grupper, og der er en summende larm.

“Du er så kreativ. Når nu vi skal lave en figur, får vi brug for dine kreative evner.”

Jeg nikker og tager selv et stykke papir frem.

“Jeg tænker, at vi kan bruge i dag på at læse om solsystemet i grundbogen, så vi ved, hvad det handler om,” fortsætter Hjalte.

“God ide, og så kan vi gå i billedkunstlokalet i morgen og begynde at lave figuren,” siger jeg og får med det samme en masse ideer til, hvordan figuren skal se ud. Ideerne popper bare op i hovedet. Jeg kan både se papmache, filtkugler og maling for mig. Hjalte har ret, jeg er langt bedre til at være kreativ.

“Vi kan lave en model og plancher ved siden af med tekst,” siger jeg.

Vi finder vores grundbog frem og læser om sol­ systemet. Det er dødkedeligt. Heldigvis forstår Hjalte 11

løgnen_TRYK.indd 11

09/09/16 15.02

det ret hurtigt. Naturteknik er lidt som matematik for mig. Jeg fatter det ikke rigtig. SĂĽ imens Hjalte forklarer om solen, mĂĽnen og jorden, tegner jeg smĂĽ planeter i marginen af mit papir.

løgnen_TRYK.indd 12

09/09/16 15.02

Yasemin

Jeg åbner døren ud til gården og får blæst frisk luft i hovedet. Det er skønt. Sikke en lang dag i skolen. Godt, den er slut nu. Mads og jeg har nemlig tremåneders dag. Jeg glæder mig helt vildt til at se ham, for jeg har en lille gave til ham. Vi har aftalt at gå en tur sammen efter skole. Det eneste ikke så gode ved at være kærester med Mads er, at jeg ikke har fortalt det til min mor og far. Jeg tør simpelthen bare ikke, fordi jeg er sikker på, de begge flipper skråt.

Nu venter jeg på Mads. Selvom det er koldt, og sneen falder, har jeg ikke noget imod at vente.

Jeg har lige sagt farvel til Mathilde, hun skulle hjem og pakke sin taske. Det er godt nok synd for hende, at 13

løgnen_TRYK.indd 13

09/09/16 15.02

hun hele tiden skal flytte frem og tilbage mellem sin mor og far. Jeg er så glad for, at mine forældre ikke er skilt. Selvom de er strenge, er de i det mindste stadig sammen.

Så kommer Mads ud af musiklokalet. Han havde fri en time før mig og skulle lige øve med sit band. Sneen lander på hans lyse hår og lægger sig let ovenpå, fordi hans hår er stift af voks. Han ser så godt ud.

“Hej, Yasemin,” siger han og smiler. Vi krammer hurtigt.

“Hej,” siger jeg og smiler også. Han vender sig om og vinker til de andre i bandet, der er på vej ud af skolegården.

“Vi ses i morgen!” råber han til dem.

“Ses, Mads!” råber de tilbage. Jeg vinker også, selvom min hånd føles som sådan en kæmpe skumgummihånd, de har på til fodboldkampe i amerikanske tv-serier. Jeg er altid så kluntet og pinlig, når jeg er tæt på Mads’ venner. Sådan føles det i hvert fald.

Vi går sammen ned mod søen. Det var jo der, vi blev kærester. Nogle gange tager vi hjem til Mads, men for det meste går vi bare en tur sammen. Jeg vil ikke have Mads med hjem. Det kan jeg ikke, før jeg har sagt til mine forældre, at vi er kærester.

“Jeg har en gave til dig,” siger jeg og stopper på 14

løgnen_TRYK.indd 14

09/09/16 15.02

stien. Sommerfuglene basker rundt i maven. Jeg håber, han kan lide den. Jeg fandt den i sidste uge, da jeg var inde i byen med Mathilde og hendes mor. Jeg fumler rundt i min taske og finder den lille gave i bunden. Jeg rækker den frem til Mads, og han tager den.

Under papiret er et iPhone-cover. Det er sort med en blå guitar på. Helt samme blå farve som Mads’ guitar.

“Wow, det er megafedt! Guitaren er blå ligesom min,” siger Mads. Han kysser mig hurtigt på munden. Jeg bliver stadig flov, når vi kysser. Jeg kan ikke helt vænne mig til det, og alligevel er det bare så dejligt.

“Jeg er glad for, at du kan lide det,” siger jeg og mærker sommerfuglene flyve væk. Pyh, er megalettet.

Mads finder også en lille gave frem, og så er sommerfuglene tilbage. Han har købt en gave til mig! Den er pakket ind i en æske fra H&M. Jeg åbner den, og ud i min hånd falder en lang guldkæde med et vedhæng formet som et hjerte. Aldrig har jeg set noget så smukt.

“Hold da op, den er så flot,” siger jeg og vikler halstørklædet af og knapper jakken op, selvom det er hundekoldt. Mads ser lidt lettet ud, men også glad. Jeg tager halskæden på og pakker mig ind igen, inden der kommer alt for meget sne ind under jakken.

“Tusind tak,” siger jeg.

“Fedt, du kan lide den,” siger Mads. Han lyder lige 15

løgnen_TRYK.indd 15

09/09/16 15.02

så lettet, som jeg føler mig. Jeg havde været lidt bange for, at det kun var mig, der havde købt en gave. Altså, det ville ikke gøre noget, hvis Mads ikke gav mig en gave. Jeg ville bare ikke have, at han blev pinlig berørt eller noget.

Vi går lidt videre, og jeg kan slet ikke lade være med at tænke på halskæden. Den er bare så flot, og den passer lige til min stil. Tænk, at Mads kender mig så godt.

“Jeg kunne godt tænke mig at komme hjem til dig snart,” siger Mads. Mit hjerte stopper. “Øhm,” siger jeg. “Hvorfor?”

“Bare fordi vi er kærester,” smiler Mads. Han smiler hele tiden. Han er altid så sød og glad.

“Jeg ved ikke helt. Jeg har jo ikke fortalt mine forældre, at vi er kærester …” begynder jeg.

“Det må du altså også snart gøre.” Jeg er glad for, vinden er så bidende kold, for så er mine kinder røde i forvejen. Hvad skal jeg sige? Jeg er stille så længe, at Mads fortsætter med at snakke: “Jeg mener, det er bare lidt mærkeligt, at jeg ikke har været hjemme hos dig.” Han kigger på mig fra siden.

Nu smiler han ikke. “Øh, det er det vel …” siger jeg. Jeg piller lidt ved mine vanter. Mads trækker på skuldrene.

“Nå …” siger han så.

16

løgnen_TRYK.indd 16

09/09/16 15.02

Vi går videre i stilhed og når søen. Alle træerne er dækkede med sne. Sneen på stien er trådt ned, men langs stien er der høje, hvide bunker.

“Jeg skal se, om jeg ikke kan fortælle dem det,” siger jeg så. Selvom jeg slet ikke har lyst. Jeg ved, mine forældre ikke vil forstå det. Det ved jeg bare.

“Det kunne i hvert fald være rart,” siger Mads. “Jeg har jo ikke set dit værelse eller noget.”

Der er stille igen.

Jeg skifter emne og prøver at snakke om min nye træner i håndbold. Mads lytter, men han siger ikke så meget. Turen rundt om søen føles lang. Selvom den plejer at gå alt for hurtigt. Jeg prøver at sige en masse, men det hele føles så ligegyldigt. Sådan har det aldrig været før.

“Vi ses i morgen,” siger Mads, da vi endelig er kommet hele vejen rundt. Han plejer at give mig et hurtigt kys på læberne. Men det gør han ikke i dag.

løgnen_TRYK.indd 17

09/09/16 15.02

NATASJA ERBILLO R

NATASJA ERBILLOR

Lognen

n e n oL g semin Mathilde og Ya

Sommerfugleserien