Gerningsstedet - Krimimessen Horsens 2019

lindhardt og ringhof

24 sider

med Danmarks bedste spændingsforfattere

STORT TEMA:

Svensk krimis nye stemmer LÆS OM Niels Krause-Kjær, Heine Bakkeid, Camilla Grebe, Stina Jackson, Stefan Ahnhem, Leif Davidsen, Kristian Corfixen, Lone Theils,

Bent Isager-Nielsen, Hans Petter Hougen, Stine Bolther, Michael Katz Krefeld, Steffen Jacobsen, Anne Mette Hancock og Sara Bouchet

2 Af Dennis Andersen

V

algsvindel – det er noget, der foregår i u-lande og ustabile regimer. Men kunne det ske i Danmark? Det er omdrejningspunktet for Niels Krause-Kjærs nye roman Mørkeland. ”Da jeg som nyuddannet journalist var redaktionssekretær på Jyllands-Postens udlandsredaktion belærte udlandsredaktøren mig om forskelle og ligheder på oprørsgrupper, frihedskæmpere og terrorister. Hvornår man er hvad, afhænger meget af øjnene, der ser. Den tid, vi lever i, skubber meget til vante forestillinger. Jeg ledte efter et plot, hvor journalisten Ulrik Torp kunne bevæge sig i dette dilemma. Og tænkte – hvorfor ikke forsøge at svindle med et folketingsvalg? Bare en lillebitte smule.”

Er det overhovedet muligt? ”Hmm. Jeg er sikker på, at Indenrigsministeriet vil sige nej. Danmark siges – sammen med Finland – at have verdens sikreste valgsystem. Det er f.eks. svært at fuske med en blyant. Jeg har konsulteret den bedste viden på området i forbindelse med min research, og hvis det overhovedet er muligt, så har jeg fundet måden.”

Mørkeland er en selvstændig fortsættelse af Kongekabale fra 2000. Bogen var en kæmpe succes. For ikke at tale om filmen. Kongekabale blev i 2004 filmatiseret af instruktøren Nikolaj Arcel. Filmen løb med ikke mindre end 8 Robert-priser og 2 Bodil-statuetter ved årets prisuddelinger og blev årets mest succesrige spillefilm i de danske biografer. ”Det er sjovt, at Kongekabale blev og bliver opfattet som thriller og krimi. Det tænkte jeg overhovedet ikke over, da jeg skrev den. Jeg ville blot forsøge at fortælle en historie om nogle af de magtmekanismer, der er i politik, og hvad der kan ske, når kæden hopper af og egentlig fornuftige mennesker – der har kastet sig ud i politik af et godt og ædelt hjerte – pludselig slipper bremserne og har svært ved at finde dem igen.

Vi har det alle sammen – det lille rum i maven eller sjælen, som kan vokse og blive rigtig grimt. Normalt er vi i stand til at tøjle det lille rum, men nogle gange går det galt – det kan være en borgerkrig i Jugoslavien, det kan være en grim skilsmisse, og det kan være en kamp om magt på Christiansborg. Det var de mekanismer, jeg ville beskrive og forklare. Ikke mindst fordi jeg selv som pressechef under den konservative magtkamp i slut-halvfemserne oplevede, at det lille og ikke særligt kønne rum i min egen mave voksede og i perioder truede med at tage over. Sagt på en anden måde: Jeg oplevede, at jeg accepterede nogle metoder og en adfærd, som jeg ikke troede rimede med mig.

Min egen baggrund var altafgørende for romanen.

Jeg kender den journalistiske måde at se verden på, for det er sådan, jeg er. Samtidig har jeg beskæftiget mig med politik hele mit voksne liv og lidt til. Magtkampen i Det Konservative Folkeparti i slut 90'erne forskrækkede alle involverede og iagttagere.”

Ved udgivelsen i 2000 talte alle om spindoktorer som ”mørkets fyrster”. Hvordan ser du på de politiske rådgiveres magt i dag? ”De politiske rådgiveres magt var og er overdrevet.

Man skal ikke undervurdere de politiske partiledere og ministre. De er kommet til, hvor de er, gennem en meget lang og ubarmhjertig udvælgelsesproces. De kan både substans, magtspil og menneskeforståelse. At tro, at en spindoktor, uddannet fra Journalisthøjskolen eller statskundskab med få års erfaring på Christiansborg og i en alder af 34 år kan matche eller overrule en Anders Fogh, Lars Løkke eller Mette Frederiksen er ikke bare naivt. Det er helt ude i hampen at tro det. De politiske rådgivere får lige præcis så meget magt og indflydelse, som deres chef tillader. TV-serien Borgen havde mange kvaliteter, men beskrivelsen af spindoktorens indflydelse var helt skæv.

Siden Kongekabales udgivelse har alle mistet magt og indflydelse. Mediebilledet er på godt og ondt langt mere differentieret og diffust. En historie kan holde i nogle få timer eller få dage – og så går man videre til næste emne. Kampen om opmærksomheden er blevet voldsom, og meget få har i virkeligheden hånden på rattet lang tid ad gangen.”

Kongekabale blev af mange læst som en nøgleroman

Kan man svindle med et folketingvalg?

3

Kære læser Nordic noir, hyggekrimier, psykologiske krimier, thrillere, historiske krimier og puslespilskrimier.

For ikke at glemme true crime – fagbogen om virkelighedens forbrydelser.

Hvorfor drages vi som læsere af en genre, som dyrker skyggesiden af den menneskelige natur?

Fordi temaet næsten altid er tilværelsens ultimative skæringsdato i kalenderen; nemlig døden?

Fordi det er den moderne samtidsroman, som

NIELS KRAUSE-KJÆR er klar med Mørkeland, en ny politisk spændingsroman om skjult magtspil og manipulation op til et folketingsvalg. Bogen er en uafhængig fortsættelse af forfatterens bestseller Kongekabale.

viser samfundets sprækker? Fordi vi modsat i virkeligheden kan lægge kaos og brutalitet fra os på sofabordet og gå ud og lave kaffe? Der er lige så mange bud på krimiens popularitet, som der er kritikere, der har erklæret, at nu har genren endelig toppet for snart igen kun at findes på nederste hylde i kiosken.

over magtkampene hos de Konservative. Hvordan ser du på den virak i dag? ”Der var stor virak. Forsøg på at få nedlagt fogedforbud, trussel om injuriesag mod mig og mere til. Det var en overdrevet reaktion, fordi det først og fremmest var en roman – altså fiktion, selv om jeg naturligvis var inspireret af min egen erfaring som journalist og rådgiver. Omvendt var der også en vis logik i reaktionen – politik handler om magt, og her tackler man igennem.

Nogle bliver indimellem forskrækket over konfronta­ tionerne i politik, men politik kan og skal ikke være anderledes. Det er en kamp om magten og i den forstand et nulsums-spil – jo mere magt, jeg får, des mindre får du.”

Mørkeland er resultatet af forfatterens 6 måneder lange arbejdslejr på en lille ø i Middelhavet. ”Jeg skal fysisk væk, når jeg skriver. Væk fra min dagligdag, vante omgivelser og forpligtelser. Et familiesommerhus i Himmerland har tidligere været mit refu-

gium. I forbindelse med Mørkeland rev min kone og jeg et halvt år ud af kalenderen og tog hunden med til Gozo – en lille ø ud for Malta. 5-6 timers skrivning hver dag på terrassen. En tur med hunden. En lang løbetur og et hop i Middelhavet efterfulgt af sen aftenmiddag og en flaske vin til deling. I seng, op, 5-6 timers skrivning … og så videre. Det virkede!”

NIELS KRAUSE-KJÆR (1963) er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Tidligere har han blandt andet været journalist på JyllandsPosten, pressechef for den konservative folketingsgruppe, radiovært i ’Krause på Tværs’ på DR P1, klummeskribent på Berlingske, lektor i politisk journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Institut­ leder på journalistuddannelsen, Syddansk Universitet samt vært på ’DR 2 Morgen.

Det er der dog intet, der tyder på. Tværtimod viser det aktuelle udbud i denne avis, at udvalget og kvaliteten aldrig har været større. Niels Krause-Kjær er efter 19 år tilbage med en selvstændig opfølger til sin bestseller Kongekabale. En ny generation af stærke svenske krimiforfattere slår nu igennem. Leif Davidsen kan markere 35 år som forfatter, der har sendt hans læsere jorden rundt i hans bøger. Og den uhyggelige sag fra Nykøbing Falster Sygehus, hvor en sygeplejerske var mistænkt for at slå patienterne ihjel, bliver oprullet i en rystende dokumentaristisk bog.

GERNINGSSTEDET er Lindhardt og Ringhofs facebook-profil for forlagets udgivelser af krimier og spændingslitteratur. Her kan du finde masser af nyheder, konkurrencer og interviews med forfatterne.

Glæd dig til MØRKELAND

God læselyst!

Udkommer 16. maj

Ansvarshavende redaktør: Søren Anker Madsen Skribenter: Simone Krogh Tina Marie Kragh Gyrith Ravn Dennis Andersen Søren Anker Madsen

Mørkeland (2019) En ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet myrdes, dagen før der udskrives folketingsvalg. Han havde angiveligt fået færten af et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant kommer journalisten Ulrik Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og top­ embedsmænd, der bruger udemokratiske og kriminelle metoder for at forsvare og bevare civilisationen.

Kongekabale (2000) Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører.

En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Er netop genudgivet.

Grafisk design: Imperiet Fotocredits: Thomas A.: Forsidefoto, side 2, 10, 17, 18, 20; Harriet M. Olsen: side 4; Viktor Fremling: side 7; Mikael Berglund: side 8; Nicky Bonne: side 12; Hazel Thompson, side 16; Les Kaner: side 22 Projektledelse: Charlotte Louise Paludan, Christian Reinholtz Udgiver: Lindhardt og Ringhof www.lindhardtogringhof.dk www.bog.dk facebook.com/lindhardtogringhof Oplag: 18.500

4

Ubehagelige overraskelser fra dybet:

”Stephen Kings norske krimi-søn (…) er blevet sammenlignet med krimi­ stjernen Jo Nesbø, hvilket nu er helt forkert. For Bakkeid skriver bedre” EKSTRA BLADET

knugende nordnorsk krimi Jeg vil savne dig i morgen, den første krimi af HEINE BAKKEID, er af anmelderne blevet kaldt ”ekstremt læseværdig” og bedre end Jo Nesbø. Den norske forfatter har på kort tid opnået stjernestatus på den nordiske krimiscene med bøgerne om antihelten Thorkild Aske.

Af Simone Møller Krogh

H

Glæd dig til MØD MIG I PARADIS Udkommer 4. juni

an forsøgte at begå selvmord i fængslet – uden held. Uden for fængslets mure går den tidligere afhøringsleder Thorkild Aske en trøstesløs tilværelse i møde, hvor kun en kombination af stærk medicin og alkohol holder ham oven vande. Hovedpersonen i Heine Bakkeids krimier er indbegrebet af en nedbrudt mand, som absolut ingenting har tilbage at leve for. Og det er helt med vilje. ”Jeg har altid været fascineret af, hvordan mennesker tackler modgang og nederlag. For nogle mennesker er det nemlig nemmere at lade sig opsluge af afgrundens mørke end at skulle leve op til omverdenens krav om, at de ’for helvede må se at tage sig sammen’,” fortæller Heine Bakkeid.

Jeg vil savne dig i morgen, der er første bind i serien om Thorkild Aske, udspiller sig på en øde fyrholm langt oppe i Nordnorge. Mod sin vilje er Thorkild Aske blevet hyret til at undersøge en ung danskers forsvinden fra fyret. Selvom de lokale myndigheder har afskrevet sagen som en drukneulykke, hvirvler efterårsstormene ubehagelige overraskelser op fra dybet.

For Heine Bakkeid, som selv er født og opvokset i Nordnorge, var det oplagt at bruge den viltre og barske natur som kulisse. ”Jeg ville gerne have, at omgivelserne i den første bog om Thorkild Aske skulle afspejle hans indre psykologiske nulpunkt,” fortæller han. ”Handlingen skulle udspille sig et øde og forladt sted, hvor naturen hersker og presser Thorkild Askes mentale sindstilstand til det yderste.”

Også i Heine Bakkeids skrivestil kan man ane et

norsk islæt. I modsætning til mange andre krimier udviskes grænsen mellem virkeligheden og det paranormale nemlig i Jeg vil savne dig i morgen. Det skyldes, at Heine Bakkeid kombinerer den traditionelle krimigenre med træk fra socialrealismen og den nordnorske fortælletradition, der ofte spiller på kanten mellem det jordiske og det overnaturlige. Resultatet er blevet en barsk – til tider grænsende til det makabre – og åndeløst spændende historie, som efterlader læseren med hjertet helt oppe i halsen.

Selvom Jeg vil savne dig i morgen markerer startskuddet for Heine Bakkeids karriere som krimiforfatter, fik han faktisk sin forfatterdebut tilbage i 2005 med en ungdomsbog. Alligevel har Heine Bakkeid altid vidst, at han en dag ville skrive krimier. ”Jeg vil savne dig i morgen var faktisk den første bog, jeg begyndte at skrive på. Ret tidligt i processen opdagede jeg dog, at jeg var for ung til at skrive om en karakter som Thorkild. Derfor besluttede jeg mig for at lægge den til side, indtil jeg var fyldt fyrre. Jeg ville give verdenssmerten tid til at sætte sig i mig, så jeg bedre kunne relatere til Thorkild og hans op- og nedture,” siger Heine Bakkeid.

Selvom der kan synes langt fra ungdomslitteraturen til krimigenren, mener Heine Bakkeid selv, at det har været en nødvendig rejse. Som han fortæller: ”Der er strenge kvalitetskrav til norsk ungdomslitteratur, og arbejdet med bøgerne har hjulpet mig med at vokse som forfatter.”

For nu har Heine Bakkeid dog helliget sig krimigenren.

5

Mød svensk krimis nye stemmer TENDENS: Den skandinaviske krimis succes i Europa har altid haft de svenske krimiforfattere som lokomotiv. Siden Sjöwall og Wahlöö opfandt genren i 1965, har der været flere generationer af svenske krimiforfattere. Nu står Camilla Grebe og Stefan Ahnhem klar til føre arven videre – på deres egen måde og i en ny virkelighed.

Frankrig Polars Suédois og i Italien Il Giallosvezia.

Hvilket andet land kunne også finde på at sende en hel serie af frimærker på gaden med krimiforfattere, hvilet er en tung arv at løfte. Men ikke et åg. Både ket skete i august 2010, da Stieg Larsson, Henning Camilla Grebe og Stefan Ahnhem ved, at de Mankell, Håkan Nesser, Liza Marklund og selvfølgelig står på skuldrene af de tidligere generationer i Maj Sjöwall og Per Wahlöö fik hver sit frimærke i Svesvensk krimi. Men de gør det i egen ret og i en ny tid, rige. Med skudhuller og blodpletter og hele pibetøjet. som er fundamentalt anderledes end forgængernes.

Sjöwall-Wahlöös bøger er oversat til 30 sprog, ”Som barn pløjede jeg mig igennem Sjöwall-WahMankells bøger 40, og Stieg Larssons næsten 50. Sidstlöös bøger med frydefuld skræk. Kombinationen af nævntes bog Pigen som legede med ilden har solgt over 50 hårdkogt krimi og samfundskritik blev stilskabende for millioner eksemplarer på verdensplan, og hans Millenen helt ny generation af forfattere. For mig indledte nium-serie har solgt næsten to millioner eksemplarer netop den serie mit kærlighedsforhold til krimilitteraalene i Danmark. turen,” fortæller Camilla Grebe. ”Den skandinaviske krimi er blevet kaldt Velfærds”Jeg har været meget inspireret af Henning Mankrimien, Den bekymrede Krimi, Den socialrealistiske kell. Han løftede krimien til et nyt niveau, og han forkrimi … det er heller ingen hemmelighed, at den skanstod at holde suspense oppe. Jeg føler, jeg står på hans dinaviske krimitradition historisk set har sit udspring i skuldre,” siger Stefan Ahnhem. det svenske forfatterpar Maj Sjöwall og Per Wahlöös Grebe er netop aktuel på dansk med Dvale, og i berømte kriminalromaner. Sjöwall og Wahlöös omplan2017 blev Husdyret kåret til årets svenske krimi og fik følgende kommentar med af en af sværvægterne blandt ter kort og godt den amerikanske politiroman til svenske forhold,” skriver Karsten Wind Meyhoff i sin bog. hendes kolleger, Arne Dahl: Maj Sjöwall og Per Wahlöö var også de første ik“Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Huske-engelsksprogede forfattere, der modtog den prestidyret er en stærk og vigtig krimi.”

Hun er uddannet civiløkonom, har været med til at gefyldte, amerikanske The Edgar Allan Poe Award for serien Roman om en forbrydelse. stifte et forlag og har arbejdet som direktør og konsu”Skal man i få ord beskrive den skandinaviske lent, før hun blev fuldtidsforfatter. krimi, kan man en smule forenklet sige, at den kombiI efteråret udkom Stefan Ahnhems Motiv X på nerer samfundskritikken i den hårdkogte kriminalrodansk – fjerde bind i serien om Fabian Risk. Ahnhem man og politiromanen med en stærk hverdagsrealisme, modtog Crimetime Specsavers Award 2015 på Crimesom inkluderer hovedpersonernes personlige probletime Gotland, og The Sunday Times gav ham følgende mer med parforhold, familie og økonomi,” skriver Karord med på vejen: “Minder om Mankell, da han var sten Wind Meyhoff. bedst”.

Eller som norske Anne Holt formulerer Ahnhem havde i 20 år skrevet manudet: ”Sjöwall og Wahlöö skrev en romanskripter til en lang række film og tvserie. Men de skrev også en lærebog serier – blandt andet krimiserierne i ti bind. De opfandt en genre. De om Irene Huss og netop Wallanhar efterladt sig et stort litterært der – før han blev fuldtidsforfatværk, den højeste kanon, men ter. også en vejledning til alle, der Begges bøger udkommer Interview med vover sig ind i denne krævende nu i adskillige lande og er ved genre. De lærte os at beskrive at blive udviklet til film. De er det store billede ved hjælp af svensk krimi, version 4.0. den lille detalje, at sænke kameFor selv om Nordic Noir nu raet, at gå tæt på objektet – den er et fænomen, en genre med forsømte, den fortabte, det almintv-serier som Broen og Forbrydeldelige menneske.” sen, og selv om danskerne bryster I begyndelsen af 1990'erne træder sig af Jussi Adler Olsens internationale nye svenske forfattere frem på krimiscesucces, så er det stadig svenskerne, som nen og bliver det, anmeldere betragter som anprimært har trukket læsset. den generation i den skandinaviske krimi: Henning ”Den skandinaviske krimi har siden genrens fødsel utvivlsomt haft flest repræsentanter i Sverige. Genrebe- Mankell, Håkan Nesser, Arne Dahl med flere. Årtiet efter kommer Liza Marklund til med sin setegnelsen ”den skandinaviske krimi” kan derfor synes at rie om journalisten Annika Bengtzon, og efter hende være lidt af en tilsnigelse, idet den først og fremmest følger blandt andre Mari Jungstedt og Camilla Läckpasser til en række svenske forfatteres værker,” skriver berg, som – retfærdigt eller ej – får prædikatet svensk Karsten Wind Meyhoff i sin bog Forbrydelsens Elementer femi-krimi i Danmark. Kritikere mener, at hverdagsrea– kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy. lismen nu har lige lovlig meget fokus på venindesnak Det kan godt være, at genren hedder Scandi Crime og mad. i England, men i Tyskland er det Schweden Krimi, i

Af Søren Anker Madsen

D

SVENSK TEMA SIDE 5-11:

CAMILLA GREBE STINA JACKSON STEFAN AHNHEM

”I en tid hvor krimigenren næsten drukner i sin egen salgssucces, hvor den er gennemvædet af tværmedial overeksponering, truet af journalistiske livsstilstrends, af flad sprogfunktionalitet,” skriver lektor og krimiforsker Peter Kirkegaard fra Aalborg Universitet i sit arbejdspapir Arne Dahl – Sjöwall og Wahlöös sande arvtager i 2010.

På trods af en massiv mængde af forfattere og udgivelser ligner femi-krimien tredje generation fra Sverige, som også har kastet film- og TV-serier af sig. Hvem, der tegner fjerde generation, er måske for tidligt at sige endnu, men både Grebe og Ahnhems nye bøger bærer svensk krimis tydelige vandmærke; samfundskritikken.

Uden at afsløre handlingen kan det siges, at bl.a. Europas aktuelle flygtningekrise ligger som et underlæggende tema. ”Både Husdyret og Dvale indeholder en del samfundskritik, så på den måde følger jeg i Sjöwall-Wahlöös fodspor. Men ellers forsøger jeg at forholde mig frit til genren. De er psykologiske thrillere, og selv om der er en hel del politiarbejde i dem, så er mine bøger sjældent rene politiromaner,” siger Camilla Grebe.

“Krimien er i konstant forandring. Selvfølgelig.

Hvis man læser Sjöwall og Wahlöö i dag, så maler de med den brede pensel. Og hvis man læser sådan noget som Agatha Christie, så er det totalt utroværdigt. Tag bare Mordet i Orientekspressen – der er 12 mennesker på et tog sammen med verdens bedste detektiv, og så slår morderen til. Worst plan ever! Men fed historie. Jeg hører ofte, at krimien er ved at dø, men så længe, den formår at forny sig, kommer den til at være sejlivet,” siger Stefan Ahnhem.

Han mener også, at bølgerne i svensk krimi skyldes forfatternes forskellige udgangspunkt: ”Da de skønlitterære forfattere i sin tid fik kommerciel succes ved at begynde at skrive krimier, havde de sproget. Så kom eksperterne som Jens Lapidus, der er advokat, og Liza Marklund, der er journalist. De udsprang fra deres professionelle virke og vidste, hvordan systemet fungerer,” siger Ahnhem: “Så kom manuskriptforfatterne fra film og tv – som mig. Vi er gode til at fortælle en historie, at få folk til at lytte efter, læse mere, så de ikke skifter kanal. Vi har et effektivt sprog, og dramaturgi og spændingskurver har vi i vores DNA. Vi kan det,” siger han og nævner også danske kolleger som Michael Katz Krefeld og Søren Sveistrup, der begge har skrevet TV-serier. ”Jeg tror, vi krimiforfattere i dag, arbejder på en anden måde end vores kolleger gjorde for 30 år siden.

Konkurrencen er stenhård, og der stilles store krav, ikke bare til selve teksten, men i dag skal en forfatter også opbygge sit eget varemærke, ikke mindst på sociale medier,” siger Camilla Grebe: ”En gang imellem længes jeg efter blot at skrive.

Sådan forestiller jeg mig i hvert fald, at det var før.”

6

Hvor langt vil vi gå for et like?

CAMILLA GREBES sidste roman blev kåret som årets svenske krimi og årets bedste skandinaviske krimi. Nu er hun tilbage med Dvale, hvor hun fortsætter i det mere samfundskritiske spor, som hun begyndte på med Husdyret.

Af Søren Anker Madsen

A

ttenårige Samuel frygter for sit liv. Han har en vred narkoboss i hælene, og hans stærkt religiøse mor har smidt ham ud hjemmefra. Under sin flugt svarer han på et jobopslag, hvor en enlig kvinde søger hjælp til at passe sin hjerneskadede teenagesøn. En oplagt mulighed for at få tag over hovedet og gemme sig. Men ingenting bliver, som Samuel havde forestillet sig, da han flytter ind hos den smukke Rakel og hendes søn Jonas i det afsidesliggende hus ved havet i skærgården.

Samtidig undersøger politiet, med kriminalinspektør Manfred Olsson i spidsen, en drabssag, hvor liget af to unge mænd er blevet fundet nedsænket i vand. Efterforskningen kompliceres yderligere, da en desperat mor melder sin søn savnet. Er der en sammenhæng mellem de to sager?

Dvale er en skræmmende og åndeløst spændende krimi om en samtid præget af selvoptagethed og grænseløshed på de sociale medier. ”Vi går ind i et helt nyt samfund – det behøver man blot se sig om i toget eller bussen for at forstå. Alle sidder med deres mobiltelefoner i hånden. Jeg ønskede at

undersøge, hvad vores afhængighed af sociale medier gør ved os som mennesker, og hvad det kan føre til i ekstreme tilfælde. Hvor langt er vi parat til at gå for et like? Og hvordan ser vi på hinanden, når vores primære interaktion med andre mennesker bliver gennem sociale medier,” spørger Camilla Grebe?

Tematisk tager Grebe fat på aktuelle problematikker i sine romaner. I den forrige, Husdyret, var det fremmedhadet, som hun adresserede i et decideret efterskrift i bogen: ”Vi lever i en mørk tid. Flere mennesker er på flugt end nogensinde før i historien.”

Hvad skal der til, for at hun mener, at en god krimi er relevant? ”Det, der altid har været tilfældet, er stadig nødvendigt – som krimiforfatter må du fange læseren og holde spændingen i hele bogen. Men ud over det vil jeg gerne sige noget om vores tid. I Husdyret fokuserede jeg på vores frygt for det ukendte og fremmedhad. I Dvale er fokus på sociale medier,” fortæller hun.

Efter Når isen brister fra 2015 tog hendes to næste krimier en mere samfundskritisk drejning. ”Det var egentlig ikke min plan. Men der er så mange interessante tendenser og fænomener i samfundet at udforske. Og da jeg fik mulighed for at gøre det i

Husdyret, følte jeg, at jeg fandt noget, jeg kunne og ville arbejde videre på,” siger hun.

Et andet vandmærke for en Grebe-krimi er karakteruniverset, som altid tager udgangspunkt i det samme polititeam, men har en ny hovedperson fra bog til bog. ”Jeg synes nogle gange, at det er lidt trættende med lange serier, hvor den samme kommissær undersøger mord efter mord, så jeg tillader forskellige personer at spille hovedrollen i de forskellige bøger. Det er det samme univers, og nogle personer vender tilbage, men jeg vil gerne have, at bøgerne kan læses hver for sig,” siger hun.

Tendensen med det overordnede samfundskritiske tema gør sig også gældende for den roman, hun skriver på nu: ”Den næste roman handler om en morder, der er aktiv i flere årtier. Og de kvindelige politibetjente jager ham. Det kommer til at handle om, hvordan kvindelige politibetjente har haft det i forskellige perioder – et meget spændende emne,” siger Camilla Grebe.

ÅRETS SVENSKE KRIMI 2017 GLASNØGLEN 2018 ”Rigtig, rigtig god krimilæsning” ”Medrivende, spændende og gruopvækkende”

”Nervepirrende underholdning og velskrevet nordisk noir”

FEMINA

BERLINGSKE

SKÅNSKA DAGBLADET

”Velkomment med en samfundskritisk krimi” AFTONPOSTEN

7

CAMILLA GREBE (f. 1968) er en erfaren krimiforfatter. Med Når isen brister (da. 2016) gik hun solo som forfatter, og siden kom Husdyret (da. 2018), som blev tildelt Årets svenske krimi 2017 af Det svenske krimiakademi og Glasnøglen 2018 for bedste skandinaviske krimi. Camilla Grebe har tidligere skrevet krimier med sin søster under navnet Grebe & Träff.

ER DU DANMARKS STØRSTE MICHAEL KATZ KREFELD-FAN?

VIND en MØRKET KALDER-iPad spækket med gode bøger* *6 måneders abonnement på Saxo Premium

Send en SMS med teksten krefeld til 1245 og test dig selv.

LIN D HA R D T OG R IN G HO F

8

Hjemve var mit brændstof

Svenske STINA JACKSON er bosat i USA, og afstanden har skærpet hendes blik for både skønheden og uhyggen i naturen i sin barndoms Nordsverige. Hjemveen blev drivkraft for den stemningsfulde Sommermørke, der vandt prisen som Årets svenske krimi 2018.

Af Tina Marie Kragh

D

a det svenske krimiakademi sidste år skulle pege på årets bedste krimi, faldt valget for første gang i akademiets historie på en debutant.

Foran etablerede navne som Håkan Nesser og Carin Gerhardsen tilfaldt æren Stina Jackson for Silvervägen, der på dansk er blevet til Sommermørke. Hendes krimi indfanger på mesterlig vis den snigende uhygge og skyggerne, der hjemsøger midnatssolens land i NordSverige.

Sommermørke er en anderledes spændingsroman, hvor hovedpersonen hverken er politimand, privatopdager eller en journalist på jagt efter en god historie i et kriminelt miljø. I stedet spiller naturen en afgørende rolle, og den sætter den helt særlige creepy stemning i handlingens nordsvenske udkantssamfund, hvor det er lyst døgnet rundt om sommeren. Lyset står i skærende kontrast til mørket inden i romanens hovedpersoner.

For Stina Jackson, der selv er opvokset i Nordsverige, men nu bor i USA med sin amerikanske mand, er det ikke tilfældigt, at den særlige nordsvenske natur skulle være mere end en kulisse i romanen. ”Jeg plejer at sige, at hjemve var mit brændstof, da jeg skrev Sommermørke. Det blev et voksende behov, ja nærmest en besættelse for mig, at skrive mig hjem. Derudover havde jeg et klart ønske om, at naturen og selve det fysiske sted skulle spille en stor rolle i bogen. Jeg kan som forfatter godt lide at udforske, hvordan naturen spejler og påvirker et menneskes indre liv.”

Sommermørke har en meget stærk svensk identitet og for en dansker kan miljøet og naturen være fascinerende at læse om, men svært helt at begribe. I Danmark kan man ikke rigtig gemme sig eller blive væk med vilje, som hovedparten af personerne i Sommermørke forsøger i de uendelige skove, hvor der er flere skygger end lys. Det må have været et specielt sted at vokse op for Stina Jackson? ”Nordsverige og Västerbotten var et fantastisk sted for mig at vokse op på grund af den storslåede natur, årstidernes voldsomme skift og selvfølgelig også menneskene. Men det var først, da jeg flyttede til udlandet, at jeg virkelig forstod hvilket fantastisk og særligt sted, jeg var vokset op. Det var takket være afstanden, som gav mig muligheden for at se Nordsverige med nye øjne, og jeg ved ikke, om jeg ville kunne have skrevet om min hjemegn, hvis ikke jeg havde været på afstand af den. Jeg er så taknemlig for, at jeg kan skrive, hvilket giver mig muligheden for at være to steder på en gang”.

I Sommermørke er der to handlingsspor, som bogen igennem kører parallelt. Vi møder faren Lelle, der på tredje år kører i sin bil langs en hovedvej i Nordsverige for at lede efter et spor efter hans forsvundne datter. Sideløbende hermed hører vi om den unge, rodløse pige Meja, der sammen med sin flyvske mor flytter ind hos moderens nye kæreste, særlingen Thorbjörn, der har sit udhus fuld af pornoblade. To umiddelbart forskellige skæbner, men hvorfor interesserer netop de Stina Jackson?

”Lelle er en mand som har mistet alt, men som nægter at give op. Om sommeren lever han i en slags febertilstand, hvor al hans vågne tid går med at lede efter hans forsvundne datter. Jagten på sandheden om hvad der er sket med hende, er hans drivkraft; jagten er grunden til, at han lever. Jeg ser scener i hovedet, når jeg skriver, og det første jeg så, da jeg begyndte at skrive, var Lelle bag rattet og den lyse sommernat, som svøbte sig omkring ham. Jeg så ham så tydeligt, og jeg vidste, at jeg ville skrive om et menneske, som befinder sig i et mareridt, men som kæmper med alle midler for at komme ud af det, selvom det af og til grænser til galskab”. ”Meja er en ung kvinde på jagt efter noget, som hun aldrig har haft: et rigtigt hjem, tryghed. Igennem hele sin opvækst har hun levet en omflakkende tilværelse med sin mor Silja, en utilregnelig og rastløs eksistens, som har gjort hende sårbar i sin længsel efter noget andet. Det som Lelle og Meja har til fælles er, at de både er meget ensomme, og at det netop er den ensomhed, som fører dem sammen til sidst”.

Udover at blive kåret som årets bedste krimi, så har Sommermørkes liv på bogmarkedet været fyldt af gode nyheder. Den har allerede solgt 140.000 eksemplarer alene i Sverige, og den er blevet rost og anbefalet af en stribe af de garvede svenske krimiforfattere som Åsa Larsson, Lina Bengtsdotter og Leif GW Persson. Det må være overvældende at få så stor succes med sin allerførste bog?

9

”Et stort nyt lys på den svenske krimihimmel” JYSK-FYNSKE MEDIER

”Uhyggelig god debut” EKSTRA BLADET

”En fremragende, rugende, uhyggelig og sprød krimi, som kommer til at få dig til at gyse” FEMINA

”En rigtig flot debut, og fuldt fortjent vinder af prisen som bedste svenske krimi 2018” KRIMISIDEN.DK

”Det er pokkers uhyggeligt…, og så er det psykologisk pirrende” BERLINGSKE

Iain Reid • Anne Mette Hancock • A.J. Finn • Edgar Wallace • Morten Hesseldahl • Camilla Grebe • Ruth Rendell • Dashiell Hammett • Margery Allingham • Ed McBain • Guillaume Musso • Georges Simenon • Dorothy L. Sayers •Ngaio Marsh • Patricia Highsmith • Erle Stanley Gardner • Edgar Allan Poe • Anthony Gilbert • Stina Jackson • Eric Ambler • Arthur Conan Doyle • Evelyn Anthony • Michael Crichton • Leif Davidsen • Robert Ludlum • John Grisham • Georgette Heyer • James M. Cain • Ian Fleming • Helen MacInnes • Harlan Coben • Jack Higgins • Nick Carter • Lone Theils • Mary Stewart • Len Deighton • John Buchan • Yrsa Sigurdardottir • Mario Puzo • Helle Stangerup • Sara Bouchet • Stieg Trenter • Sue Grafton • Poul Ørum •

VÆLG MELLEM

4000 SPÆNDINGSBØGER EBØGER, LYDBØGER OG PÅ PAPIR.

Poul-Henrik Trampe • Michael Katz Krefeld • Erik Amdrup • Finn Zinklar • Jan Stage • Søren Jakobsen • Pierre Lemaitre • Andy McNab • Annika von Holdt • Antonio Hill • Morris West • Stefan Ahnhem • Inger Gammelgaard Madsen • Carina Bergfeldt • Dean R. Koontz • Chris Ryan • Clive Cussler • Agatha Christie • Hanne Bech Hansen • Gretelise Holm • Katrine Engberg • Niels Krause-Kjær • Elsebeth Egholm • Frederick Forsyth • Lotte Petri • Volker Kutscher • Mich Vraa • Helene Tursten • James Patterson • Leonardo Padura • Torben Nielsen • Mogens Blom • Heine Bakkeid • Kate Atkinson • Michael Larsen • Wilbur Smith • Steffen Jacobsen • Sara Paretsky • Tom Rob Smith. Og mange flere …

”Hele det her år, siden bogen udkom i Sverige, har været domineret af en uvirkelighedsfornemmelse. Jeg har jo skrevet i mange år uden at blive læst af en eneste sjæl, og det er svært helt at forstå, at jeg har læsere nu, og mine karakterer ikke længere kun er mine. Det er virkelig en livsdrøm, der går i opfyldelse. Samtidig har jeg altid været min egen største kritiker, og jeg mærker, at jeg bliver mere skånselsløs mod mig selv, nu hvor jeg skriver. Successen kan føles lidt skræmmende, hvis jeg tænker for meget på det”.

Men hvordan kommer man videre efter sådan en start som forfatter? Og vil Stina Jackson mon fortsætte med at skrive bøger, der foregår i Sverige eller kunne hun finde på at henlægge handlingen til USA og have amerikanske karakterer? ”Jeg er helt sikkert ikke færdig med Nordsverige endnu. Min hjemegn lever så stærkt i mig, og jeg har mindst to fortællinger mere, som jeg vil skrive og som udspiller sig der. Den ene skriver jeg faktisk på lige nu.

Men jeg tror bestemt, at jeg i fremtiden kommer til at skrive en bog, som udspiller sig i USA. Det sydvestlige Amerika, hvor jeg bor, er et meget fascinerende sted med en broget historie og en storslået natur som vækker fantasien. Det er et sted, som jeg helt sikkert også vil skrive om”.

STINA JACKSON (f. 1983) er født og opvokset i Skellefteå i Sverige, men bor nu i Denver, USA med sin mand. Sommermørke er hendes første bog, og den har ligget fast på bestsellerlisterne i Sverige siden udgivelsen og har solgt over 140.000 eksemplarer.

Bogen er solgt til udgivelse i adskillige lande og skal senere filmatiseres.

LINDHARDT OG RINGHOF

10

Når en krimi pludselig bliver virkelighed Den svenske krimiforfatter STEFAN AHNHEM har fået sit internationale gennembrud med serien om Fabian Risk. Hvis læserne har undret sig over, at Danmark fylder forholdsvist meget i serien, er en stor del af forklaringen, at han nu bor i København.

Af Dennis Andersen

”

Ja – Danmark kommer helt sikkert til at fylde endnu mere i de kommende bøger”, griner Stefan Ahnhem en formiddag i februar, hvor han netop har afsluttet første gennemskrivning af den kommende bog.

Manuskriptet har arbejdstitlen X måder at dø og er en fortsættelse til Motiv X og Stefan kan afsløre, at det er hele sidste del af bogen, som kommer til at foregå i det dronningerige, som nu udgør hans daglige hjemmebane. Han er gift med danske Mi Ahnhem Thomsen, som også har oversat de tre seneste bøger til dansk. I sommeren 2017 flyttede Stefan fra Stockholm til København, og han og hans familie er nu at finde i det vesterbroske nærmiljø. ”Min oplevelse er, at det tager et års tid, at falde helt til i et nyt land og en ny by, men jeg er blevet utrolig glad for at bo i Danmark,” siger eksil-svenskeren på det sprog, som med årene er blevet slebet til et næsten flydende dansk med en svensk accent og ikke omvendt. ”København er en langt mere festlig og kulturelt sprudlende by end Stockholm”, siger forfatteren, som er meget glad for musik og elsker at gå til koncerter. ”De fleste store bands har København som det nordligste punkt på deres turneplan, inden de drager videre til Hamborg, Berlin og længere ned i Europa.

Stockholm ligger alt for nordligt til at være andet end et

punkt man springer over på det musikalske landkort”, fortæller Stefan, der som ganske ung flyttede fra barndomsbyen Helsingborg til den svenske hovedstad og dengang lovede sig selv, at han i al fremtid kun ville flytte sydpå. Aldrig længere mod nord. Et løfte, der foreløbig har bragt ham til København, hvor det eneste han savner i dagligdagen, er svenskernes store udvalg i butikkerne.

11 Offer uden ansigt ”Velskrevet, rap og spændende debutkrimi” WEEKENDAVISEN

”Ahnhems debutkrimi er både voldsom og effektiv”

PIGER, DER FORSVINDER I ECHO RIDGE, KOMMER SJÆLDENT HJEM IGEN …

POLITIKEN

Den niende grav ”Det er bestialsk og nervepirrende” POLITIKEN

”Masser af spænding og action” EKSTRA BLADET

Atten grader minus ”Anbefales til alle krimielskere” LITTERATURSIDEN

”Emmer af uhygge og nervepirrende mystik” ALT FOR DAMERNE

Motiv X ”Handlingens skarpe sving overrasker konstant” EKSTRA BLADET

”Fængslende og medrivende.

Man er underholdt fra side ét”

”En must-read YA-thriller hvis du elsker Riverdale og Sharp Objects” BUSTLE.COM NEW YORK TIMES BESTSELLER

BOGFIDUSEN

”I et dansk supermarked er der typisk 2-3 pølser at vælge imellem, mens der i ICA er mindst 15 forskellige på hylderne. Hvis jeg en dag bliver træt af at skrive krimier, så vil jeg åbne en god lokal delikatesseforretning fyldt med lækkerier”, smiler forfatteren, der også nyder, at det i Danmark er muligt at købe en flaske vin en søndag aften efter klokken 21: ”I Sverige er det helt lukket land uden for Systembolagets åbningstider.”

Inspirationen til sine krimier får Stefan Ahnhem ofte fra sin egen fantasi, og han elsker at udtænke mord, gåder og handlinger. Når han så kommer i gang med at skrive, researcher han selvfølgelig, men ideerne til hvem morderen er, og hvordan det bliver begået kommer ikke så meget fra den omgivende virkelighed og dens avisartikler. ”Det er ren fantasi, men det hænder jo, at man med sin fantasi rammer noget, der rent faktisk kommer til at ske i virkeligheden. I Den niende grav skrev jeg om organtyveri. Kort tid efter, min bog var udkommet, blev det afsløret, at organer bliver solgt i Kina, hvor man som det eneste sted i verden kan få en hjerte- eller lungetransplantation på mindre end en uge.

Kineserne hævdede, at de eftertragtede organer stammede fra henrettede fanger, men når eksperter sammenligner antallet af dødsdømte med antallet af organtransplantationer, er der ingen overensstemmelse mellem tallene. Så hvor kommer de mange organer fra?

I Atten grader minus beskrev jeg en grufuld form for happy slapping, hvor gerningsmænd iført smiley-masker slog og sparkede hjemløse ihjel, samtidig med at de optog det på deres mobiltelefoner. Bogen

var endnu ikke sendt i trykken, da det pludselig var lige præcist hvad der skete i Huskvarna.

I Offer uden ansigt skrev jeg også om en speciel form for identitetstyveri, som faldt nogle for brystet som alt for usandsynlig, men et par år senere rullede Se & Hør-skandalen i Danmark, og mine danske venner drillede mig med, at bogen nok havde leveret inspirationen til den forbrydelse.

Jeg tror bestemt ikke, jeg er profetisk, men jeg tror på, at selv om en ide kan synes langt ude, så er det faktum, at jeg kan udtænke den også ensbetydende med, at den kan finde sted i virkeligheden – og det er jo egentligt en skræmmende tanke”, siger Stefan Ahnhem.

STEFAN AHNHEM (f. 1966) I mere end 20 år har han skrevet film- og tv-manuskripter. B.la. til Wallander og Irene Huss. Debuterede i 2014 med Offer uden ansigt som er første bind i serien om den svenske politimand Fabian Risk. Har siden udgivet Den niende grav, Atten grader minus og Motiv X. Er brudt stort igennem internationalt og hans bøger er nu solgt til udgivelse i 30 lande verden over og har rundet 1 mio. solgte eksemplarer. Bøgerne er har vundet et hav af priser, og Nordisk Film arbejder på højtryk med at omsætte serien til tv.

“En henrivende spændende ungdomsroman” POLITIKEN

”Overraskende plot, halsbrækkende tempo og fængslende karakterer” THE GUARDIAN

14

Sygehuset er det optimale gerningssted I bogen Sygeplejersken opruller journalist og forfatter KRISTIAN CORFIXEN sagen fra Nykøbing Falster Sygehus, hvor en sygeplejerske blev idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg. Da politiet i 2015 blev tilkaldt, ankom de til det optimale gerningssted, som bliver sprittet af flere gange dagligt, og hvor ofre og gerningsvåben stort set var umulige at skelne fra naturligt døde patienter og sprøjter til behandling.

D

Sygeplejersken er en dokumentarisk beretning om drabssagen fra Nykøbing Falster Sygehus. En sag, der begyndte at rulle, da en sygeplejerske en dag i marts 2015 fortalte politiet, at hun mistænkte sin kollega for at dræbe patienter på sine vagter, og at hun frygtede, at kollegaen i løbet af sin seneste nattevagt netop havde gjort det igen. I bogen rekonstruerer journalist Kristian Corfixen hele forløbet, der ledte op til, at sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev idømt 12 års fængsel for at forsøge at slå patienter ihjel. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før.

et var et mildt sagt utraditionelt gerningssted, som kriminalteknikerne rykkede ud til, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev kaldt ud til en potentiel drabssag i Nykøbing Falster en morgen i marts 2015.

Hvis det var rigtigt, hvad anmelderen havde fortalt i telefonen, kunne politiet stå med en sag, der talte adskillige ofre. Men da myndighederne nåede frem til gerningsstedet, et sygehus, skulle det hurtigt vise sig, at det ville byde på langt fra optimale arbejdsforhold for efterforskerne. Og modsat havde politiet at gøre med en potentiel gerningsmand, der tilsyneladende havde haft uhyggeligt optimale forhold at arbejde under.

Alle, der har bare lidt forstand på drabsefterforskninger, ved, at det er essentielt, at gerningsstedet inddæmmes hurtigst muligt, hvis vigtige spor ikke skal gå tabt. Med et sygehus var det umuligt: Akutafdelingen, hvor flere patienter ifølge politiets vidne var blevet forgiftet, kunne ikke bare lukkes ned. Derfor strømmede patienter i hospitalssenge fortsat ned ad den lange gang, da politiet ankom og begyndte at lave undersøgelser og lede efter spor.

Enhver efterforskningsleder ved, at de vigtigste spor som regel bliver fundet, i de første timer efter et offer har udåndet. Men i denne sag arbejdede politiet i helt særlig grad imod tiden. Der var højrisiko for, at gerningsstedet var i gang med at blive udvandet.

Politiet skyndte sig at indsamle slanger, poser, nåle, kasser, bøtter, emballage, æsker, ampuller. Myndighederne var på jagt efter alt, der kunne stamme fra en for-

brydelse, og som der potentielt kunne være fingeraftryk på eller kunne have været medicin i. Og de ledte især efter sprøjter. Mest af alt sprøjter. Var drabene foregået, som myndighederne snart mistænkte, var en sprøjte det gerningsvåben, som politiet ledte efter.

Gerningsvåbenet, gerningsstedet og en lang række andre aspekter ved sagen gjorde, at der var tale om en sag, som aldrig var set før i dansk retshistorie. Den mistænkte gerningsmand var også speciel: Der var tale om en person, vi som udgangspunkt normalt har tiltro til og føler os trygge ved. En sygeplejerske. I denne sag hed hun Christina Aistrup Hansen.

Jo flere af hendes kollegaer, politiet afhørte, jo flere vidner fortalte, at de havde haft Christina Aistrup Hansen mistænkt for at forgifte patienter ikke kun på hendes sidste nattevagt, men over en længere periode.

Nogle spekulerede nu i år. Sagen voksede. Men som efterforskningen skred frem, stod det mere og mere klart, at det formentlig ville blive umuligt at finde beviser for det, kollegaerne berettede om. Men det stod samtidig klart, at var det rigtigt, at der fandtes en sygeplejerske, som bevidst ville slå patienterne ihjel, så var der tale om en type gerningsmand, som dansk politi aldrig havde stiftet bekendtskab med før, men som havde optimale vilkår til at udføre sit foretagende.

Denne type gerningsmand har nem adgang til gerningsvåben: Sprøjter, der uden problemer kan fyldes med dødbringende medicin fra medicinrummene og fragtes rundt omkring på afdelingen, uden at nogen vil tænke over, at der er noget på færde. Gerningsmanden

15

kan iføre sig plastikhandsker ligesom sine kollegaer og udføre sin handling, uden at det sviner eller vækker opsigt – patienterne ligger med nemt tilgængelige venekatetre, så gerningsmanden behøver end ikke at efterlade sig et lille stik i armen hos de ofre, der måtte blive udvalgt. Gerningsmanden kan maskere sine drab med, at der i forvejen sker mange dødsfald – på et sygehus er der per definition indlagt en masse dødssyge patienter. Og når drabene er overstået, skal gerningsmanden ikke engang bekymre sig om at skaffe sig af med liget: Det sørger portørerne og i sidste ende bedemanden for. Gerningsstedet bliver herefter sprittet af.

Så er forbrydelsen fuldendt.

På Nykøbing Falster Sygehus var der nogle kollegaer, der blev mistænksomme, fordi de mente, at der døde uforholdsmæssigt mange patienter, hver gang Christina Aistrup Hansen var på vagt.

Efter politiet blev tilkaldt, var det dog umuligt at bevise, om mange af de episoder, kollegaerne endte med at fortælle om, var reelle eksempler på drab eller drabsforsøg: De potentielle ofre var på det tidspunkt for længst kremeret. Men de patienter, som havde fået hjertestop på Christina Aistrup Hansens sidste nattevagt, dem kunne politiet undersøge. Og i deres blod afslørede retskemikerne store doser af særligt morfin og stesolid, som ikke var skrevet ind i deres journaler.

Noget var altså foregået på sygehuset. Men kunne det bevises, at det var Christina Aistrup Hansen, der stod bag?

Politiet forsøgte at undersøge samtlige sprøjter, de

kunne finde blandt affaldet fra akutafdelingen. Det lykkedes retskemikere fra København at fastslå, at adskillige af sprøjterne indeholdt en cocktail af medicin, som der ikke var nogen god forklaring på ud over, at en ansat på sygehuset skulle have ønsket at gøre patienter ondt. Men ikke en eneste af sprøjterne indeholdt et fingeraftryk. En ekspert fra politiets fingeraftrykslaboratorium kunne fortælle, at det ikke var unormalt: Sprøjter er næsten umulige at efterlade aftryk på, fordi de er lavet af et specielt materiale, hvor heller ikke bakterier kan hænge fast.

Der fandtes heller ingen DNA-spor på nogen af de mange tomme sprøjter og ampuller, som politiet sendte ind til undersøgelser.

Politiet forsøgte at undersøge, om der fandtes videoovervågning fra medicinrummene. Det gjorde der ikke. Der fandtes heller ingen tekniske beviser, der kunne placere Christina Aistrup Hansen – eller andre sygeplejersker for den sags skyld – på patienternes stuer på gerningstidspunkterne.

Alligevel lykkedes det dog at få Christina Aistrup Hansen dømt for at injicere store mængder medicin ind i kroppene på i alt fire patienter – tre af dem døde kort efter. Det skyldtes især, at en lang række kollegaer til Christina Aistrup Hansen pegede på sygeplejersken som mulig gerningsmand, og at hun selv kom med en tvivlsom forklaring i retten. Hun blev til sidst erklæret som gerningsmand og blev idømt 12 års fængsel, om end det aldrig lykkedes politiet at finde et eneste fældende bevis imod hende.

I Sygeplejersken står hun for første gang frem og fortæller, at hun fortsat mener, at hun er uskyldigt dømt. I bogen fortæller flere af hendes kollegaer omvendt, at de mener, at hun har gjort flere patienter ondt, end hun endte med at blive dømt for. Men sygehuset er et gerningssted, hvor det aldrig bliver muligt at gå tilbage og finde beviserne, der kan dokumentere hendes skyld eller uskyld.

KRISTIAN CORFIXEN (f. 1988) er uddannet journalist og arbejder på dagbladet Politikens indlandsredaktion. Han dækkede sygeplejerskesagen, da den blev behandlet i by- og landsretten.

16

Det var svært at researche uden at blive utrolig vred I den kommende krimi af LONE THEILS kastes hendes hovedperson som altid ud i et nervepirrende drama, som tager udgangspunkt i en virkelig historie. Denne gang en kæmpe skandale fra England om misbrug af helt unge piger.

Af Søren Anker Madsen

I

2012, da Lone Theils arbejdede i London som korrespondent for Politiken, rullede en skandale uden sidestykke i britisk retshistorie. Omkring 1.400 piger fra byen Rotherham var i årene 1980 til 2010 blevet seksuelt udnyttet af voksne mænd, som gennem et sindrigt netværk havde udviklet en modbydelig måde at lokke sårbare hvide piger fra børnehjem og skoler.

Sagen blev kendt som Rotherham Grooming Skandalen – grooming er en slags smørelse, som i dette tilfælde kunne være lidt ældre piger, som inviterede de unge piger med til fester, hvor de fik alkohol og cigaretter. Og pludselig skyldte pigerne en tjeneste.

En ring af primært pakistanske taxachauffører blev dømt for overgrebene, men den virkelige skandale var, at myndighederne i årevis gang på gang var blevet gjort opmærksom på overgrebene uden at reagere. Bekymrede forældre var blevet afvist igen og igen, og piger på blot 12 år blev gravide uden at politi eller sociale myn-

digheder greb ind. Nogle af pigerne var blevet overhældt med petroleum og truet med at blive sat ild til, hvis de sladrede. Andre var blevet voldtaget, og voldtægtsmændene truede med også at voldtage deres mødre og søstre, hvis de sladrede. ”Sagen blev ved med at spøge i mit baghoved.

Hvorfor greb ingen ind? Politiet havde ransaget huse, hvor de fandt nøgne 13-årige piger i seng med voksne pakistanske mænd, men der var et raceaspekt i sagen, hvor ingen ønskede at blive beskyldt for at være racister. Det var en svær sag at dække som journalist, og det var svært at researche til min roman uden at blive utrolig vred,” siger Lone Theils.

En af de misbrugte piger udgav senere bogen Violated – hendes søster var blevet slået ihjel af en mand, som senere blev dømt i det omfattende sagskompleks, hvor omkring 25 mænd og kvinder blev dømt. Enkelte fik op til 25 og 35 års fængsel. Efterfølgende måtte flere politifolk og politikere tage deres afsked.

”Historien egner sig til en roman om Nora Sand, som jo altid kæmper for kvinderne. Men jeg er nødt til at gøre historien til min egen, at lægge en mosaik, hvor der altid er spor, som fører hende tilbage til Danmark. Det er vigtigt for en Nora-historie,” fortæller Lone Theils. ”Når jeg går i gang, læser og læser jeg. Der er utrolig mange kilder. Også en dramatisering af sagen fra BBC. Så bundfældes detaljerne efterhånden, og personer og episoder begynder at tegne sig for mig.”

I slutningen af sidste bog, Heksedrengen, forlod Nora Sand sin arbejdsplads, avisen GLOBALT, og smækkede med døren i frustration. ”I den kommende bog, Stilleleg, er hun rejst langt væk. Hun er i Thailand for at træne thaiboksning. Men så ser hun på TV, at der tilsyneladende har været et terrorangreb i England, og så ved hun godt, at hendes chef fra GLOBALT ringer lige om lidt. Og ganske rigtigt. Så er hun nødt til at lægge boksehandskerne og rejse hjem og arbejde. For hun er jo rigtig journalist.”

LONE THEILS’ krimier om den danske korrespondent Nora Sand i London tager altid udgangspunkt i konkrete sager fra virkeligheden.

Pigerne fra Englandsbåden: Et foto af to danske piger på Københavns Hovedbanegård dukkede for år tilbage op hos en amerikansk seriemorder, der gemte fotos af sine ofre.

Glæd dig til STILLELEG Udkommer efteråret 2019

Den blå digters kone: Inspireret af den barske britiske asyl-industri, hvor private koncerner varetager flygtninges ophold i landet for regeringen.

Heksedrengen: For få år siden dukkede en torso af en lille dreng op i Themsen. Sagen afslørede et okkult miljø i London, hvor menneskeofringer fandt sted.

ondskaben findes i os alle

17

Over 40 år i uniform og kittel har givet tidligere drabschef ved Rigspolitiets Rejsehold BENT ISAGER-NIELSEN og retsmediciner HANS PETTER HOUGEN en unik indsigt i det menneskelige væsen på godt og ondt. De to herrer har ofte arbejdet sammen på kriminal­sager, hvor de har set de værste og mest blodige sider af menneskelivet i øjnene. (uddrag fra bogens første kapitel om hovmod) B: Sagen fra København om Amagermanden var for mig at se også et eksempel på hovmod. Amagermanden blev dømt for at have slået to kvinder ihjel – den ene i 1987 og den anden i 1990. Han havde voldtaget og misbrugt flere kvinder igennem mange år og i det hele taget været en forbryder med masser af forskellige motiver i sig.

Han gik på røvertogter, voldtog og slog sågar ihjel. Det, der fik ham fældet, var et kondom, som en politihund fandt efter en grov voldtægt i en haveforening på Amager i 2010. Kondomets indhold blev undersøgt, og dna’et sammenlignet med de dna-spor, politiet har i arkivet.

Dna’et på ydersiden af kondomet matchede kvindens dna, mens sædens dna var særdeles interessant. Her kom det nemlig frem, at en gerningsmand med samme dna havde kvalt en kvinde på Amager Fælled i 1990 og voldtaget en kvinde på et kollegium i 2005. Begge steder var samme gerningsmands dna blevet fundet. Det fik Københavns Politi til at gå i medierne i 2010, og ved hjælp af offentligheden kom Amagermandens navn frem. Han fik taget en prøve af sit dna og blev afhørt, før han blev sendt hjem igen. I den periode tog de dna-prøver og afhørte så mange, at de ikke kunne anholde hver eneste mistænkt. Amagermanden var så hovmodig, at han troede, han kunne slippe af sted med det. Han lå endda og sov, da politiet kom for at anholde ham, efter de havde fået svaret på hans dna-prøve, som matchede de tre sager. Herefter efterforskede politiet videre, og han endte med at blive idømt livsvarigt fængsel for to drab og seks voldtægter. Han nægtede sig skyldig hele vejen igennem.

Har du nogensinde haft med sager at gøre, hvor du bagefter fandt ud af, at gerningsmanden var psykopat, og hvor du så med den viden kunne se en sammenhæng mellem gerningsmandens øvrige adfærd og behandling af liget? Hvor du har gjort dig den tanke og sagt: Med min erfaring kan jeg se, at

det må være en psykopatisk gerningsmand? Jeg har tænkt på, om man egentlig ville kunne drage noget ud af det profileringsmæssigt. Hvordan gerningsmanden behandler det døde menneske.

HP: Altså hvordan man behandler sit offer, inden det dør og bagefter. For mange år siden havde vi en sag, hvor en mand fra et asiatisk miljø blev fundet rullet ind i et tæppe og ...

B: ... lagt i en fryser. Den sag kan jeg godt huske.

HP: Ja, og han var helt klart blevet mishandlet ganske betragteligt, mens han var i live. Den sag adskilte sig fra andre typer sager, hvor en person er blevet udsat for overkill – altså f.eks. stukket halvandet hundrede gange i raseri. I denne sag var han langsomt blevet påført skaderne. Havde først fået brækket den ene finger, så den anden ...

B: Metodisk nærmest.

HP: Ja. Hvis du skal gøre det med et andet menneske, så skal du altså enten være blevet hjernevasket igennem lang tid eller også – undskyld jeg siger det – være bragende psykopat.

B: Hvis du laver overkill, så siger det også noget om modus og gerningsmandens signatur. Modus er det, gerningsmanden gør, fordi det er nødvendigt for at begå forbrydelsen – signatur er det, han ikke kan ændre. Man kan nærmest sige, at det er det, han ikke kan lade være med. I arbejdet med at finde frem til gerningsmanden er det vigtigt at kunne adskille gerningsmandens handlinger og adfærd i modus og signatur.

HP: Jeg kan ikke sige, om du er mere hidsig, hvis du stikker en kniv oppefra og ned, end hvis du gør det omvendt. Men jeg kan sige, at hvis den går igennem et ribben, så er der brugt stor kraft. Det er der ingen tvivl om. Og jeg kan ofte også sige, hvilken vej knivsryggen og knivsæggen vender. Desuden kan jeg sige noget om stikretningen. Så det kan afsløre noget om gerningsmandens position.

HANS PETTER HOUGEN (f. 1949) er født i Oslo.

Professor i retsmedicin ved Retsmedicinsk Institut med mere end 30 års erfaring og særlig fokus på retsmedicin i internationalt menneskerettighedsarbejde samt skud- og eksplosionsskader.

BENT ISAGER-NIELSEN (f. 1951) er født i Silkeborg.

Han har gennem sin karriere haft forskellige chef­ stillinger i Rigspolitiets Rejsehold, Frederiksberg Politi, Københavns Vestegns Politi, Bagmandspolitiet samt Nordsjællands Politi.

STINE BOLTHER (f. 1976) er journalist, tv-vært, forfatter og kursusleder. Hun har i over 17 år beskæftiget sig med true crime, bl.a. som tv-vært på Kanal 5 og TV3 og som kriminal­­ reporter på bl.a. Ekstra Bladet og TV 2/Lorry. Desuden er hun forfatter til flere bestsellere.

18

Vi fantaserer alle sammen om at begå selvtægt MICHAEL KATZ KREFELDS nye bestseller og anmeldersucces, Mørket kalder, leger med læserens retfærdighedssans.

Spørgsmålet er, hvor langt man vil gå?

Anmelderne skrev om MØRKET KALDER

”Krefelds hidtil bedste krimi” JYLLANDS-POSTEN

”Brillant god titel på en dødspændende thriller” POLITIKEN

”Uhørt spændende” FYENS STIFTSTIDENDE

”Krefeld holder læserne fast i et solidt greb” EKSTRA BLADET

19 Af Søren Anker Madsen

M

edierne er fyldt med historier om bandemedlemmer, som gang på gang begår kriminalitet, men som ikke kan udvises, selv om de ikke er danske statsborgere.

Om butiksejere, som ikke kan få politiet til at komme, selv om røvere tømmer deres butikker for dyrt mærkevaretøj ved højlys dag. Og hvis butiksejeren lægger en overvågningsvideo ud på Facebook, får han en bøde. Og om overgreb og voldtægter mod kvinder, som det er svært at løfte bevisbyrden på, selv om overgrebet bliver anmeldt.

Det virker som benzin på bålet på de frustrationer, mange danskere giver udtryk for i læserbreve og på sociale medier.

Og blandt efterårets store danske krimier er tendensen også entydig: Selvtægt er et sprængfarligt tema i dagens Danmark. ”Tidligere jægersoldat Michael Sander som privatdetektiv ser stort på metoder, når det gælder om at opfylde sine opgaver. Hos ham er selvjustits i orden,” skriver Dagbladenes Bureau i anmeldelsen af Steffen Jacobsens roste Ghostwriter. Også i Søren Sveistrups Kastanjemanden hæfter anmelderne sig ved temaet.

Michael Katz Krefelds nye spændingsroman Mørket kalder strøg direkte ind på bestsellerlisterne, og her er hele omdrejningspunktet, hvor langt man vil gå for at opnå en form for retfærdighed, hvor retssystemet svigter. ”Krefelds historie griber sin læser, der ikke har svært ved at sætte sig i Cecilies umulige situation. Den tvinger også til at gennemtænke konsekvenser af at tage sager om skuffede forventninger fra retssamfundet i egne hænder,” skriver Jyllands-Posten og uddeler 5 stjerner.

Til efteråret vender privatopdageren Thomas Ravnsholdt – kaldet RAVN – tilbage i sjette bind i serien. Efter femte bind Pagten, som Michael Katz Krefeld kaldte en slags sæsonafslutning, trængte han til en pause fra RAVN-universet og skrev Mørket kalder med politikommissær Cecilie Mars. Den er i første omgang tænkt som en såkaldt stand alone, men vi er nok mange læsere, som håber at møde Cecilie Mars igen i flere bøger.

Serien om Ravn gav Michael Katz Krefeld Martha-prisen i 2016 som danskernes yndlingsforfatter, ligesom han modtog publikums­prisen på Krimimessen i Horsens sidste år.

”Hvor langt er man villig til at gå, når det er retfærdige sager, det drejer sig om. For når loven ikke rækker, og forhærdede voldsmænd efter korte straffe frigives og er klar til nye overgreb, er det vel forståeligt, at man griber til selvtægt. Eller er det?” spørger Dagbladenes Bureau, som også uddeler 5 stjerner.

I Mørket kalder har hovedpersonen, politikommisær Cecilie Mars, sparket en hjælpeløs voldtægtsmand, som sad fastklemt efter et trafikuheld. Derfor er hun måske skyld i hans død, og det er desværre blevet filmet af en ukendt mand, som nu afpresser hende til at begå selvtægt mod andre klamme typer, som er undsluppet retssystemet.

Men hvor langt vil hun gå? ”For mig er selvtægt O.K., når butiksejere lægger billeder ud af tyve, der begår indbrud,” siger Michael Katz Krefeld. ”Jeg har selv videoovervågning i min lejlighed, og hvis nogen brød ind, ville jeg heller ikke betænke mig på at uploade billedet af dem på Facebook, hvis jeg mente, det tjente til opklaringen. Hvis nogen brød ind i mit hjem, ville jeg heller ikke betænke mig på at give dem et gok i nødden vel vidende, at tyven dermed bliver den forurettede part, og jeg selv står til en straf.

Det interessante i det her – også når jeg taler med helt almindelige danskere – er, at vi alle fantaserer om at begå selvtægt. Vi har så hvert vores triggerpunkt, hvad end det er indbrud i vores købmandsbutik eller uterlighed mod vores børn.”

Tilbage står spørgsmålet til læserne: Hvad ville aktivere din hævntørst, og hvor langt ville du gå?

GLÆD DIG TIL JUNI Ny bog i Yrsa Sigurdardóttirs krimiserie om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja Udkommer

6. juni

Glæd dig til RAVN 6 Udkommer efteråret 2019

LINDHARDT OG RINGHOF

20

”En højeffektiv spændingshistorie” JYLLANDS-POSTEN

”Et hæsblæsende drama” EKSTRA BLADET

Som læge har jeg set voldelig død i alle dens afskygninger – det har jeg brugt i mine bøger

21 Af Gyrith Ravn

H

an har kastet sit hårdtslående makkerpar Lene Jensen og Michael Sander ind blandt ondskabsfulde menneskejægere, selvmordsbombere, militante miljøforkæmpere og en hensynsløs olieindustri og i armene på en forskruet, genmanipulerende mangemilliardær.

Nu spiller han dem ud mod en medicinalindustri med flere hundrede milliarder dollars på spil …

Men hvor kommer historierne egentlig fra? Hvordan er det at arbejde med gennemgående karakterer i romanerne? Og hvordan arbejder Steffen Jacobsen med plot og fremdrift i sine bøger? Det har vi taget en snak med ham om.

I Ghostwriter spiller medicinalindustrien en stor rolle for plottet. Har du brugt dine egne erfaringer som læge? ”Helt sikkert. F.eks. Thomas (en af bogens hovedpersoner, red.), de ting han bedriver i Afrika, dem har jeg selv stået med på Grønland – ikke de medicinske tests, men kirurgien i det. Det kan jeg selvfølgelig.

Og i det hele taget: de mere bloddryppende detaljer.

Obduktioner – der er sikkert krimiforfattere, der researcher på det og taler med retsmedicinere. Det behøver jeg jo ikke. Jeg har allerede set voldelig død i alle dens afskygninger. I mange år som læge. Og det har jeg brugt i alle mine bøger.”

I dine krimier om Sander/Jensen arbejder du med gennemgående figurer. Hvordan er det? ”Altså; man får jo meget forærende med karak­ terer, man allerede kender: tiden, lokaliteten – hus, hund, datteren – og på den måde er det jo nemt, fordi meget er givet. Men det er også en spændetrøje. Der skal ny dynamik ind i det. Og de skal jo også udvikle sig. I Ghost­writer kan man sige, at Michael Sander er blevet rundere. Han er med tiden blevet farvet af Lene.

I Ghost­writer har han sin egen lille … nebengeschäft.

Tidligere ville han måske nok have gjort hvad som helst for penge – men han ville til gengæld aldrig have drømt om at gøre noget som helst uden at blive betalt for det. Og det gør han her.”

Uden at plotspoile kan det afsløres, at Michael Sander har besluttet sig for at tage retfærdigheden i egen hånd i forhold til en speciel gruppe kriminelle.

Hvordan driver du plottet fremad? ”En spændingsroman skal have konstant fremdrift. Forfatteren James Patterson har sagt (som måske det eneste fornuftige), at hvis en historie går i stå, så synker den. Og det er i virkeligheden også en afspejling af det, jeg selv har læst – bøger som Navarones kanoner og Ørneborgen; det er måske ikke stor kunst, men det er medrivende.

Et andet eksempel er Dan Browns Da Vinci mysteriet: ingen er dybest set begejstrede for den bog, men den har solgt 90 millioner eksemplarer. Og mange har været ude og synes, det er noget lort, og det kan da GODT være, det er det – men plottet er fucking formidabelt godt! Jesus har efterkommere – og det er jo ikke engang hans egen idé, den har været ude mange gange. Men det er en vildt god idé, fordi kristendom er noget, vi alle sammen kan forholde os til.

Men så kommer man bagefter og siger: ’Jamen hans figurer er todimensionelle og papagtige’ og ja – men der er fuld, vild flugt over feltet fra første til sidste side.

Og hvorfor ikke have respekt for plot? For mig er plottet hovedpersonen. Jeg vil selvfølgelig gerne tegne tredimensionelle karakterer, men de skal heller ikke tegnes så grundigt, at alt går i stå.

MØRKET KALDER

af Michael Katz Krefeld “Dødspændende thriller om en politikvinde, der går sine egne veje” POLITIKEN

GHOSTWRITER af Steffen Jacobsen

“Et hæsblæsende drama” EKSTRA BLADET

MERCEDES-SNITTET af Anne Mette Hancock “Mercedes-snittet er en pageturner” EKSTRA BLADET

MOTIV X

af Stefan Ahnhem “Handlingens skarpe sving overrasker konstant” EKSTRA BLADET

SOMMERMØRKE af Stina Jackson

“En knugende kold thriller – pokkers uhyggelig” BERLINGSKE

Specielt i vore dage. Vi er en mtv-generation, og det kan man også se på film: der er 200 klip i minuttet – så det skal man også have med i spændingslitteraturen: du er nødt til at skrive korte kapitler – du SKAL klippe.”

Det filmiske element spiller faktisk også på en anden måde ind på din skriveproces? ”Ja, det hænger sammen med, at jeg ville være manuskriptforfatter i Hollywood. Når jeg skriver, leger jeg derfor, at jeg skriver et manuskript. Jeg skriver en synops, en outline af bogens handling, typisk omkring 100 sider, ret skematisk og i store linjer – men med dialogerne skrevet ud.

På den måde får jeg et kortere format, som er lettere at overskue – og den software, jeg skriver manuskriptet i, er endda så avanceret, at man let kan bytte om på scenerne.

I synopsen kan jeg let se, om scenerne virker, om noget virker flow-stoppende. Det gør det lettere at kill your darlings: hvis du har scener, hvor energien er den samme i slutningen som i begyndelsen, hvis der ikke er sket noget, så skal de væk.”

STEFFEN JACOBSEN (f. 1956) er forfatter. Han debuterede i 2008 med Passageren, og fik i 2013 sit store gennembrud med Trofæ, den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. Hans bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa, USA, Japan, Kina og Taiwan, og de udenlandske anmeldere har sammenlignet ham med John le Carré, Frederich Forsyth og Jan Guillou.

BESTSELLERE KRIMI OG SPÆNDING

Starter dine bøger med en grundlæggende idé eller har du plottet klar fra begyndelsen? ”Mine bøger starter med en ambition og en fornemmelse.

Og så skriver jeg typisk tre akter: i første akt jager jeg personerne op i et træ, i anden akt kaster jeg sten efter dem for at gøre deres virkelighed så plagsom som muligt, i tredje akt får de lov at komme ned igen. Den struktur ligger rimeligt fast.

Jeg ved, at jeg vil udsætte mine hovedpersoner for alt muligt frygteligt – de skal bare males til støv. De skal smadres og torpedoanskydes og angribes af vilde dyr – altså, de skal virkelig udslettes for så at genopstå.

Mine helte skal være larger than life – jo større udfordringer, jo mere ressourcestærke skal de være.”

TAG IKKE IMOD EN PØLSE I MOSKVA af Leif Davidsen “Ti kildrende overraskelser” DAGBLADENES BUREAU

HEKSEDRENGEN af Lone Theils

“Intelligent krimi” FEMINA

JEG VIL SAVNE DIG I MORGEN af Heine Bakkeid

“Stephen King har fået sig en norsk krimisøn” EKSTRA BLADET

DE SYV DØDSSYNDER af Bent Isager-Nielsen og Hans Petter Hougen “Interessant og spændende” KRISTELIGT DAGBLAD

SAVAS VIDNER af Sara Bouchet “Velturneret... velresearchet” BØRSEN

LINDHARDT OG RINGHOF

22 ”Dansk thriller med internationalt format” EKSTRA BLADET

”Savas vidner udmærker sig især ved forfatterens sans for det sproglige, det menneskelige og det dæmoniske” BØRSEN

Det mest uhyggelige er det, man fornemmer

Danske SARA BOUCHET har med Savas vidner begået en sindsoprivende psykologisk thriller om kærlighed og dæmoner, om middelalderens hekseprocesser – og om den kampplads, familien også kan være.

Af Gyrith Ravn

”

Læserne tror måske, at man skal være en hård negl for at skrive uhyggeligt, men sandheden er, for mit vedkommende i hvert fald, at der skal ganske få indtryk til, før min hjerne går i selvsving, og jeg ser og forestiller mig alt muligt, der (forhåbentlig!) ikke er der,” fortæller Sara Bouchet: ”Efter vi flyttede til Fladbro Skov skete der også noget med mine tekster. Pludselig kunne jeg dufte skoven, høre rågernes skrig ved skumringstid, når de søgte til skoven for natten. Jeg så haren og egernet og de andre dyr tidligt om morgenen, mærkede blæsten få skoven til at sukke og knage, hørte natuglens tuden og så stjernehimlen og den sorte nat, når den er allermest sort. Og jeg tænkte på Freuds teorier om ”das Unheimliche”: den særlige uhygge, der opstår, når det allermest velkendte og trygge pludselig ændrer sig. Det fik nok en indflydelse på visse passager.”

Hvor kommer historien fra? ”Jeg har altid været fascineret af familien, denne lille flok, man fødes ind i og bliver en del af på godt og ondt, og som man som barn er ganske afhængig af. Der ligger en enorm sårbarhed i det forhold, og især også et stort ansvar. Jeg havde lyst til at skrive en roman, som involverer det psykologiske aspekt og indre drama, kærligheden, vanviddet, familien som kampplads og det stærke bånd, der eksisterer på trods mellem søskende, mellem forældre og deres børn.”

Hvorfor foregår den i Skotland? ”Jeg boede selv i byen St. Andrews på den skotske østkyst for nogle år siden, mens jeg studerede – og det er der, hovedhandlingen i Savas vidner foregår. Byen har nogle enestående historiske bygninger, som spiller en rolle i bogen, og så ligger den virkelig smukt med sorte rev, der løber som sår ud i havet. Man kan gå langs kysten i timer fra den ene lille havneby til den anden.

På en af vandreturene opdagede jeg de grotter, pilgrimmene i sin tid overnattede i, og jeg blev for alvor opmærksom på den historie, stederne har været vidne til.

Da jeg fandt ud af, at det sidste drab på en påstået heks foregik så sent som i 1704 i en lille havneby lige i nærheden af St. Andrews, vidste jeg, at det måtte jeg bare flette ind i en fortælling engang. Under hekseprocesserne var det især kvinder, der blev forfulgt. Og dér kan man trække nogle linjer til i dag med bl.a. #MeToo-bevægelsen – set fra begge ’fronter’. Dels som et eksempel på den råstyrke og slagkraft kvinder kan få, når de står sammen og får en kollektiv stemme, der kan ændre verden. Og dels hvordan kvindefællesskaber tilsyneladende stadig kan virke truende og skræmmende på det andet køn. Jeg tænker her på dem, der i dag mener, at #MeToo-bevægelsen er kammet over i en veritabel heksejagt på manden.”

pel ikke udpenslede torturscener i Savas vidner. Det mest uhyggelige er efter min mening netop alt det ’uforklarlige’: Det man fornemmer, registrerer eller ser, men bilder sig ind ikke at se. De mørke, fjerne kamre, mennesket gemmer på, og sindets åbenhed overfor andre kræfter.”

Hvordan har du researchet på bogen? ”Da jeg fik ideen til romanen for syv-otte år siden, havde jeg ikke noget særligt indgående kendskab til hverken middelalderen, hekseprocesserne eller de sidste 500 års opfattelser af kvinden og det kvindelige. Så jeg læste faktisk alt, hvad jeg kunne opstøve om emnet.

Jeg fandt afhandlinger om kalkmalerier og eksorcisme i folkekirken, læste videnskabelige artikler om de europæiske hekseprocesser, om sataniske myter, dæmonologi og religiøs praksis i middelalderen. Og om barnevidner i Sverige og analyser af børnetegninger.

I det hele taget læste jeg meget af det, som Sophie Lind [den forsvundne søster i Savas vidner, red.] forsker i. Hun er optaget af hekseprocesserne, men primært af de særlige mekanismer, der trigger massehysteriet. De massepsykologiske mekanismer, der ligger bag hekseprocesserne, og menneskets behov for at finde syndebukke – nogen at udstøde og definere sig selv i oppo­ sition til – det har eksisteret til alle tider.”

Kan man skrive sådan en bog uden selv at blive bange? ”Det stof, bogen er skrevet på grundlag af, er ret voldsomt i sig selv. Mens jeg læste procesmateriale og retsdokumenter, blev jeg mindet om, at virkeligheden i dén grad overgår fantasien. Men jeg har været ret bevidst om ikke at bruge de mest voldsomme oplysninger som en effekt i romanen. Derfor finder man for eksem-

SARA BOUCHET (1980) er cand. mag. i litteraturhistorie og har en master i Cultural Studies fra The University of St. Andrews, Skotland. Savas vidner er hendes anden roman.

23

Glæd dig til PITBULL Udkommer sommer 2019

Mit liv som forfatter D

a Anne Mette Hancock i 2017 debuterede med Ligblomsten gik det ikke stille af. Tværtimod bragede hun igennem til både læsere og anmeldere og sluttede året af med at modtage Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Så var hun i den grad i gang som forfatter. Sidste år fulgte hun op med Mercedes-snittet, der fik samme varme modtagelse, hvilket kulminerede med, at hun blev kåret som årets forfatter hos online-boghandlen Plusbog. Indimellem har hun også haft tid til at være i Frankrig i flere omgange for at møde journalister og det store antal franske læsere, der ligesom danskerne har læst Ligblomsten med stor begejstring. I skrivende stund arbejder hun på sin tredje historie om Heloise og Erik Schäfer.

Skriverefugium!

I disse måneder sidder jeg tit ved dette bord på mit yndlingssted på Jord og færdiggør 3. bind i serien om Kaldan og Schäfer.

Titlen bliver Pitbull, og jeg glæder mig afsindig meget til at dele bogen med jer senere på året.

HER VISER ANNE METTE HANCOCK BILLEDER FRA SIT LIV SOM FORFATTER:

Ligblomsten klarer sig gudskelov strålende i udlandet, og det gælder om at holde tungen lige i munden, når det franske litteraturma­gasin Secrets D’auteurs interviewer – på fransk.

Min krimikarriere begyndte på sin vis med retsmediciner og fhv. statsob­ducent Hans Petter Hougen. Da jeg i 2010 arbejdede som journalist på Berlingske, var han hoved­per­sonen i mit første store portrætinterview til avisen. Jeg besøgte ham på Retsmedicinsk Institut og var øjeblikkelig hooked! Han er verdens rareste menneske, og så ved han alt, hvad der er værd at vide om retsmedicin.

Det er en gave for en krimiforfatter som mig at have ham på speed dial!

Vi er genetisk programmerede til at afkode særlige mønstre som ansigtstræk, og det skyldes, at vi grundlæggende er kampberedte. Fænomenet kaldes PAREI­DOLIA, og det er det bærende tema i min seneste krimi Mercedes-snittet. Jeg er vild med det modsætningsforhold, der er i fænomenet: Når du prøver at se, om der er fare på færde, så svigter dine øjne dig. Det er lidt interessant, at vi er så forhippede på at spotte fjenden i mængden, at vi ser ham alle mulige steder, hvor han slet ikke er. Det er et synsbedrag. Det syntes jeg var et fedt tema til en krimi.

ANNE METTE HANCOCK er født i 1979 i Gråsten, men bor i dag i København med sin mand og to børn. Hun er uddannet journalist og har arbejdet for Berlingske og forskellige magasiner.

VIND ET ÅRS FORBRUG AF KRIMIER* Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om et års forbrug af krimier.

Send en SMS til 1245 med teksten KRIMI I vores nyhedsbrev får du: • inspiration til din næste læsning • eksklusive tilbud på bøger • mulighed for at deltage i konkurrencer • information om forfatterevents • gratis e-bøger Vi trækker lod blandt alle tilmeldte af nyhedsbrevet d. 22. april. Vinderen bliver kontaktet på e-mail og vi annoncerer vinderen i det efterfølgende nyhedsbrev. *Alle krimititler udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2019

Alle krimier indeholder en forbrydelse, et gerningssted ...

Følg Gerningsstedet på Facebook og hold dig opdateret på de nyeste krimier, mød forfatterne og deltag i masser af konkurrencer. facebook.com/Gerningsstedet