Evan har altid følt sig alene, men da hans brev til sig selv havner i de forkerte hænder, bliver han pludselig trukket ind i en families sorg over tabet af deres søn, og det giver ham muligheden for at være en del af noget. Pludselig har den angstramte Evan et nyt formål. Og et website. Han er selvsikker, og han går viralt. Alle dage er fantastiske. Indtil alt er i fare for at falde sammen omkring ham, og han bliver konfronteret med sin værste fjende: Sig selv.
En hvid løgn fører til store sandheder i denne varme coming-of-age-fortælling fyldt med sorg, autenticitet og kampen for at høre til i en tid med hurtige forbindelser og dyb isolation.
Romanen er baseret på hit-musicalen “Dear Evan Hansen” fra Broadway, og er blevet til i et tæt samarbejde mellem skaberne af musicalen og forfatteren Val Emmich.