K for Klara-serien: 1: Hjerteveninder 2: Vil du være min kæreste? 3: Kys mig nu! 4: Sove hos Malou 5: Alle for en! 6: Du lovede jo! 7: Synd for dig 8: Den nye klub 9: Lejrskolen 10: Stjernepigen 11: Er vi venner? 12: Rideturen 13: Er der nogen? 14: Er jeg tyk, mor? 15: Forbudt foto 16: Helt perfekt 17: Bare for sjov! 18: Uvenner for evigt K for Klara – Min egen bog Der er flere bind på vej!
LINE KYED KNUDSEN
UVENNER FOR EVIGT! ILLUSTRERET AF
BODIL BANG HEINEMEIER
CARLSEN
Line Kyed Knudsen K for Klara 18: Uvenner for evigt! Tekst © 2018 Line Kyed Knudsen og Forlaget Carlsen Illustrationer © 2018 Bodil Bang Heinemeier og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning: Solveig Agerbak Bogen er sat med Times 1. udgave, 1. oplag 2018 Printed in Latvia 2018 ISBN 9788711901267 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Klara Yndlingsfarve: Lyseblå Livret: Lasagne Bedste skolefag: Billedkunst Er vild med at læse
Rose Yndlingsfarve: Pink Livret: Pizza Bedste skolefag: Idræt Er vild med at shoppe
Julie Yndlingsfarve: Gul Livret: Mexicanske pandekager Bedste skolefag: Musik Er vild med drenge
FILMUGE Det er mandag morgen, og Klaras klasse er sammen med parallelklasserne i fællesrummet. De skal have filmuge, og Klara er spændt. De skal arbejde sammen i grupper på tværs af klasserne. Hver gruppe skal lave en film på deres iPads. ”Jeg håber, at vi kommer i gruppe sammen,” siger Julie og tager fat i Rose og Klaras arme. Klara vil også gerne i gruppe med sine to bedste veninder. Også gerne Malou. Men hun ved, at de skal arbejde sammen med parallelklasserne. Lidt efter kan de se grupperne på en stor tavle. 9
Klara finder hurtigt sit navn under gruppe fem. Hun skal ikke i gruppe med hverken Rose eller Julie. Til gengæld skal hun være sammen med Malou og Benjamin. ”Hurra!” udbryder Malou og krammer Klara. ”Vi skal være i gruppe sammen!” Klara ånder lettet op. Så er der nogen, hun kender. Hun ved også, hvem de to andre i gruppen er. De hedder Nanna og Gustav. Klara har gået i SFO sammen med dem. Hun kan rigtig godt lide Nanna. De legede nogle gange sammen i SFO’en. Klara kan huske, at Nanna var god til at finde på spændende fantasilege. ”Åh nej,” siger Rose stille. ”Jeg skal være i gruppe med Laura fra parallelklassen. Jeg hader hende.” Klara ved, at Rose kender Laura fra håndbold. Laura har langt, rødt hår og sådan noget tøj på, som Klara aldrig ville få lov til at tage på af sin mor. 10
Malou læner sig ind mod dem. ”Beskyldte Laura dig ikke også for at stjæle?” Malou stirrer på Rose. Rose fnyser vredt. ”Jo,” siger hun. ”Hun påstod, at jeg havde taget hendes øreringe, der lå på bænken i omklædningen, da vi var til håndbold.” ”Du kunne da aldrig finde på at stjæle!” siger Klara overrasket. Hun kan ikke forstå, at der er nogen, der tror den slags om Rose. ”Hun havde ikke nogen beviser,” siger Rose. ”Hun er bare en dum løgner.” Klara er helt enig i, at Laura må være en løgner. Klara glemmer alt om Laura og Rose, for hendes gruppe skal samles og finde ud af, hvad deres film skal handle om. De sætter sig ved et bord. Nanna smiler til Klara. Hendes briller er firkantede, og hendes hår er helt kortklippet. ”Det her er en god gruppe,” siger Nanna så. ”Jeg har glædet mig rigtig meget.” 12
”Det har jeg også,” siger Klara og smiler lidt genert. De andre nikker. ”Du er bare så god til at lave film, Nanna,” sukker Malou og fortæller om en lille film, som Nanna har lagt ud på YouTube. Klara har også hørt, at Nanna er god til at filme. Klara synes, hun er heldig, at hun er kommet i gruppe med Nanna. Nanna smiler glad og retter ryggen. ”Jeg synes, vi skal lave en dokumentarfilm.” ”Hvad er en dokumentarfilm?” spørger Malou. ”Det er sådan en film om virkeligheden,” siger Nanna og retter på sine briller. ”Vi kunne lave en dokumentarfilm om mobning.” Nanna ser på Klara. ”God ide,” siger Klara. Det er spændende at lave en film om noget, der er virkeligt. Og mobning er et vigtigt emne. Hele formiddagen arbejder de sammen i gruppen. 14
Nanna skriver ned, hvad de skal filme, og Karen kommer hen og roser dem, fordi de arbejder sĂĽ godt sammen. Klara skĂŚver hen til Roses gruppe, der sidder i den anden ende af fĂŚllesrummet. Rose sidder lidt for sig selv, og Klara kan sagtens se det. Rose er bange for Laura.