Jeg overvejer at gøre det forbi - læseprøve

„Romanens konstruktion er fantastisk og usædvanlig ...

Særdeles ubehagelig at læse men umulig at lægge fra sig.“

„I en roman så indtagende, bizar og twistet burde det ikke komme som nogen overraskelse, at bogens slutning er endnu mere besynderlig end den narrative rute, der fører os dertil … men det gør den. Reids roman er en biltur ind i hjertet af uhyggen.“ – Sjón, forfatter til Skygge-Baldur

– Booklist „Din frygt og ængstelse vokser for hver side.“ – Entertainment Weekly

© Lucas Tingle

(f. 1980) er canadisk forfatter og klummeskribent. Jeg overvejer at gøre det forbi er hans debutroman og en international bestseller.

Jake og hans kæreste er på vej hjem for at besøge hans forældre på deres afsidesliggende gård. Da en snestorm bryder ud, tager parret en uventet omvej og strander foran en tom high school, hvor de søger tilflugt.

I dagene efter efterforsker politiet et mord, der er sket på samme high school.

Men hvem er offeret?

JEG OVERVEJER AT GØRE DET FORBI er en spændingsfyldt og nervepirrende thriller om en biltur, der får fatale konsekvenser.

„Ladet med stærk psykologisk gennemslagskraft, en handling fuld af twists og en slutning, der tager vejret fra læseren.“ – Library Journal

„Reids overnaturligt uhyggelige debut udfolder sig som et mareridt, den slags du desperat ønsker at vågne fra, samtidig med du ønsker at drømme videre, så du kan finde ud af, hvordan det hele hænger sammen – eller snarere: falder fra hinanden.“ – Kirkus Reviews

„Den dristigste og mest originale litterære thriller længe.“ – Chicago Tribune

„Reid fylder sin foruroligende debutroman med spænding, filosofi, psykologi og horror.

Slutningen giver både chok og kuldegysninger og indbyder til, at man læser den om og om igen.“ – Publishers Weekly L I N D H A R D TO G R I N G H O F. D K

„En af årets mest uforglemmelige romaner.“ Omslagsfoto: ARCANGEL Omslagsdesign: Imperiet efter originaldesign af Alan Dingman

– Globe and Mail

Iain Reid

JEG OVERVEJER AT GØRE DET FORBI På dansk ved Alis Friis Caspersen

Lindhardt og Ringhof

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 3

15/02/2017 14.58

Jeg overvejer at gøre det forbi er oversat fra canadisk efter I’m Thinking of Ending Things Copyright © 2016 by Iain Reid Dansk copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof Forlag, København Omslagsdesign: Imperiet efter originaldesign af Alan Dingman.

Forfatterfoto: Lucas Tingle Bogen er sat med Minion & Trade Gothic hos Demuth Grafisk Trykt hos Scandbook UAB ISBN 978-87-11-56550-6 1. udgave, 1. oplag 2017 Printed in Sweden Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 4

15/02/2017 14.58

Til Don Reid

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 5

15/02/2017 14.58

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 6

15/02/2017 14.58

Jeg overvejer at gøre det forbi.

Når først tanken melder sig, bliver den hængende. Den klæber. Den holder ved. Den dominerer. Der er ikke meget, jeg kan gøre ved det. Tro mig. Den forsvinder ikke. Den er der, om jeg kan lide det eller ej. Den er der, når jeg spiser. Når jeg går i seng. Den er der, når jeg sover. Den er der, når jeg vågner. Den er der altid. Altid.

Det er ikke noget, jeg har overvejet længe. Tanken er ny.

Men samtidig føles den gammel. Hvornår begyndte det?

Hvad, hvis denne tanke ikke er fostret af mig selv, men plantet i mit hoved, hvor den har ligget og modnet? Er en uudtalt idé uoriginal? Måske har jeg faktisk vidst det hele tiden. Måske er det sådan, det hele tiden ville ende.

Jake sagde engang: “En gang imellem er en tanke tættere på sandheden, på virkeligheden, end en handling. Man kan sige hvad som helst, gøre hvad som helst, men man kan ikke simulere en tanke.”

Man kan ikke simulere en tanke. Og dette er, hvad jeg overvejer.

Det foruroliger mig. Det gør det virkelig. Måske burde jeg have vidst, hvordan det kom til at ende for os. Måske var slutningen skrevet lige fra begyndelsen.

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 7

15/02/2017 14.58

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 8

15/02/2017 14.58

Vejen er for det meste øde. Der er stille heromkring. Tomt.

Mere end forventet. Så meget at se, men ikke mange mennesker, ikke mange bygninger og huse. Himmel. Træer.

Marker. Hegn. Vejen og grusrabatterne.

“Har du lyst til at holde ind og få en kop kaffe?”

“Nej, jeg klarer mig,” siger jeg.

“Sidste chance, før det virkelig bliver bøhland.”

Jeg besøger Jakes forældre for første gang. Eller rettere, det skal jeg, når vi kommer frem. Jake. Min kæreste. Han har ikke været min kæreste særlig længe. Det er vores første tur sammen, vores første lange køretur, så det er underligt, at jeg føler mig nostalgisk – over vores forhold, over ham, over os.

Jeg burde være spændt, glæde mig til den første af mange gange. Men det gør jeg ikke. Overhovedet ikke.

“Ingen kaffe eller snacks til mig,” siger jeg igen. “Jeg vil gerne være sulten, når vi går til bords.”

“Jeg tror ikke, vi skal forvente os noget særligt til mad i aften. Mor har været træt.”

“Nu har hun vel ikke noget imod det; at jeg kommer på besøg, mener jeg?”

“Nej, det vil glæde hende. Hun er glad for det. Mine forældre vil gerne møde dig.”

9

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 9

15/02/2017 14.58

“Der er kun lader heromkring. Helt ærligt.”

Jeg har set flere lader på denne tur, end jeg har set i mange år. Måske hele mit liv. De ser alle ens ud. Nogle få køer, nogle få heste. Får. Marker. Og lader. Højt til himlen.

“Der er ingen belysning på de her landeveje.”

“Ikke nok trafik til at berettige lys på vejen,” siger han.

“Det har du sikkert bemærket.”

“Her må være meget mørkt om aftenen.”

“Det er her også.”

Det føles, som om jeg har kendt Jake længere, end jeg har.

Hvor længe har det varet … en måned? Seks uger, måske syv? Jeg burde vide det præcist. Jeg gætter på syv uger. Vi har et ægte forhold, en sjælden og intens samhørighed. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Jeg drejer mig om mod Jake, tager fat om venstre ben og løfter det op under mig som en pude. “Hvor meget har du så fortalt dem om mig?”

“Mine forældre? Nok,” siger han. Han kaster et hurtigt blik på mig. Jeg kan godt lide det blik. Jeg smiler. Jeg føler mig meget tiltrukket af ham.

“Hvad har du fortalt dem?”

“At jeg har mødt en køn pige, som drikker for meget gin.”

“Mine forældre ved ikke, hvem du er,” siger jeg.

Han tror, jeg laver sjov. Men det gør jeg ikke. De aner 10

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 10

15/02/2017 14.58

ikke, at han findes. Jeg har ikke fortalt dem om Jake, ikke engang, at jeg har mødt en mand. Intet. Jeg bliver ved med at tænke, at jeg måske skal fortælle dem om det. Der har været masser af anledninger til at gøre det. Jeg har bare aldrig følt mig sikker nok til at sige noget.

Jake ser ud, som om han lige skal til at sige noget, men gør det så alligevel ikke. Han rækker hånden ud og skruer op for radioen. Bare en smule. Den eneste musik, vi kunne finde, efter at have scannet radioen igennem adskillige gange, var en countrykanal. Med de gamle sange. Han nikker i takt til musikken, nynner sagte med.

“Jeg har aldrig hørt dig nynne før,” siger jeg. “Det har du helt styr på.”

Jeg tror ikke, mine forældre nogensinde får noget at vide om Jake, ikke nu, ikke engang i tilbageblik. Tanken gør mig trist til mode, mens vi kører hen ad en øde landevej til hans forældres gård. Jeg føler mig egenkærlig, selvoptaget. Jeg burde fortælle Jake, hvad jeg sidder og tænker på. Det er bare meget svært at tale om. Når jeg først har givet udtryk for min tvivl, er der ingen vej tilbage.

Jeg har mere eller mindre besluttet mig. Jeg er temmelig sikker på, at jeg vil gøre det forbi. Det mindsker presset ved at skulle møde hans forældre. Jeg har lyst til at se, hvordan de er, men nu føler jeg mig også skyldbevidst. Jeg er overbevist om, at det, at jeg besøger hans forældre, i hans hoved er tegn på engagement; på, at forholdet udvikler sig.

Han sidder der, ved siden af mig. Hvad tænker han på?

11

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 11

15/02/2017 14.58

Han aner intet om det. Det bliver ikke nemt. Jeg ønsker ikke at såre ham.

“Hvor kender du den sang fra? Og har vi ikke hørt den en gang før? To gange?”

“Det er en klassisk countrysang, og jeg er vokset op på en gård. Så kan man dem automatisk.”

Han bekræfter ikke, at vi allerede har hørt sangen to gange. Hvad slags radiokanal spiller den samme sang flere gange inden for en time? Jeg hører ikke radio ret meget mere; måske er det sådan, man gør nu om dage. Måske er det normalt.

Jeg ville ikke ane det. Eller måske lyder de her countrysange bare ens i mine ører.

Hvorfor kan jeg ikke huske noget fra min sidste køretur?

Jeg kan ikke engang huske, hvornår det var. Jeg kigger ud gennem bilruden, men uden rigtigt at se på noget. Får bare tiden til at gå, sådan som man gør i en bil. Alt passerer meget hurtigere forbi i en bil.

Hvilket er en skam. Jake har fortalt mig alt om landskabet her. Han elsker det. Han sagde, han savner det, når han er borte herfra. Især markerne og himlen, sagde han. Jeg er sikker på, at her er smukt, fredeligt, men det er svært at bedømme, når man sidder i en bil, der suser af sted. Jeg forsøger at suge mest muligt til mig.

Vi kører forbi en forladt gård, hvor kun et fundament afslører, hvor hovedhuset engang lå. Jake siger, at det brænd12

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 12

15/02/2017 14.58

te ned for omkring ti år siden. Bag huset ligger en forfalden lade, og der står et gyngestativ i forhaven. Men gyngen ser ny ud. Ikke gammel og rusten, ikke medtaget af vind og vejr.

“Hvad sker der for det nye gyngestativ?” spørger jeg.

“Hvad?”

“På den der nedbrændte gård. Ingen bor der længere.”

“Sig til, hvis du fryser. Fryser du?”

“Jeg har det fint,” siger jeg.

Ruden er kølig. Jeg hviler mit hoved mod den. Jeg kan mærke motorvibrationerne gennem glasset, hvert eneste bump på vejen. En blid hjernemassage. Det er hypnotiserende.

Jeg fortæller ham ikke, at jeg forsøger ikke at tænke på ham, der ringer mig op. Jeg ønsker ikke at tænke på ham, der ringer til mig, eller på de beskeder, han lægger. Ikke i aften.

Jeg har heller ikke lyst til at fortælle Jake, at jeg undgår at se mit eget spejlbillede i ruden. Det er en ikke-spejl-dag for mig. Ligesom den dag, Jake og jeg mødtes. Dette er tanker, jeg holder for mig selv.

Det var til en quiz-aften på campuspubben. Den aften, vi mødtes. Campuspubben er ikke et sted, jeg frekventerer særlig ofte. Jeg går ikke på universitetet. Ikke længere. Jeg føler mig gammel der. Jeg har aldrig spist på pubben. Fadøllet smager elendigt.

Jeg havde ikke regnet med at møde nogen den aften. Jeg sad sammen med min veninde. Vi deltog dog ikke i quizzen.

Vi delte en kande øl og sad bare og snakkede sammen.

13

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 13

15/02/2017 14.58

Jeg tror, min veninde havde bedt mig om at møde hende på campuspubben, fordi hun troede, jeg måske ville møde en fyr der. Hun sagde det ikke, men det er, hvad jeg tror, hun forestillede sig. Jake og hans venner sad ved nabobordet.

Faktisk interesserer quizzer mig ikke. Ikke, at de ikke er sjove. Det er bare ikke min kop te. Jeg foretrækker at være med til noget, der er lidt mindre følelsesladet, og ellers bare være hjemme. En øl derhjemme smager aldrig dårligt.

Jakes quizhold kaldte sig for Bresjnevs Øjenbryn. “Hvem er Bresjnev?” spurgte jeg ham. Støjniveauet var højt, og vi var næsten nødt til at råbe til hinanden for at overdøve musikken. Vi havde talt sammen et par minutter.

“Han var en sovjetisk ingeniør, arbejdede inden for metallurgi. Stagnationstiden. Havde monsterstore øjenbryn.”

Det er det her, jeg taler om. Navnet på Jakes hold. Det var meningen, det skulle være morsomt, men samtidig uforståeligt nok til at demonstrere en viden om Sovjetunionens Kommunistiske Parti. Jeg ved ikke hvorfor, men det er den slags, der driver mig til vanvid.

Navnene på quizhold er altid sådan. Eller hvis ikke, så er de fyldt med seksuelle undertoner. Et andet hold hed ‘Hellere en god trekant end en ond cirkel!’

Jeg sagde til Jake, at jeg egentlig ikke brød mig om quizzer, ikke på et sted som det her. Han sagde: “Det kan blive meget småligt. Det er en mærkelig blanding af konkurrenceiver, kamufleret som apati.”

Jake er ikke vildt lækker. Han er køn mest på grund af 14

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 14

15/02/2017 14.58

sine uregelmæssige ansigtstræk. Han var ikke den første fyr, jeg bed mærke i den aften, men han var den mest interessante. Jeg føler mig sjældent fristet af rustfri skønhed. Det var, som om han ikke var fuldgyldigt med i gruppen, som om han var blevet slæbt med, som om holdet var afhængig af hans svar. Jeg følte mig straks tiltrukket af ham.

Jake er høj, ludende og kantet med uregelmæssige kindben. En lille smule for tynd. Jeg kunne godt lide de der knoglede kindben, straks jeg så dem. Hans mørke, svulmende læber kompenserede for det magre udseende. Svulmende og kødfulde og collagenagtige, især underlæben. Håret var kortklippet og viltert og måske længere på den ene side, eller strukturagtigt anderledes, som om han havde forskellig frisure på hver sin side af hovedet. Håret var hverken fedtet eller nyvasket.

Han var glatbarberet og gik med briller med tyndt sølvfarvet stel og havde for vane åndsfraværende at rette på højre brillestang. En gang imellem skubbede han brillerne på plads med pegefingeren mod næsestykket. Jeg lagde mærke til, at han havde denne her tic: Når han koncentrerede sig om noget, snusede han til den ene håndryg eller holdt den i det mindste op under næsen. Det er noget, han stadig gør ret ofte. Han havde en grå T-shirt på, tror jeg, måske blå, samt jeans. T-shirten så ud, som om den havde været vasket hundredvis af gange. Han blinkede meget. Jeg kunne se, at han var genert. Vi kunne have siddet der hele aftenen, ved siden af hinanden, og han ville ikke have henvendt sig til mig 15

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 15

15/02/2017 14.58

overhovedet. Han smilede en enkelt gang til mig, og det var det. Hvis jeg havde overladt det til ham, ville vi aldrig have mødtes.

Jeg kunne se, at han ikke havde tænkt sig at sige noget, så det var mig, der først sagde noget.

“Jer fyre klarer jer da ret godt.” Det var det første, jeg sagde til Jake.

Han løftede sit ølglas. “Vi er blevet behørigt stivet af.”

Og det var det. Isen var brudt. Vi talte lidt mere sammen.

Så, meget henkastet, sagde han: “Jeg er ordekvilibrist.”

Jeg svarede med et uforpligtende ‘aha’ eller ‘jaså’. Jeg kendte ikke ordet.

Jake sagde, at han havde foreslået at kalde holdet ‘Ipseitet’.

Jeg vidste heller ikke, hvad det ord betød, og i begyndelsen overvejede jeg at lade som om. Jeg kunne allerede mærke, at han på trods af sit reserverede væsen og sin fåmælthed var intelligent på en måde, jeg ikke kunne greje. Han var på ingen måde anmassende. Han forsøgte ikke at samle mig op. Ingen lumre bemærkninger. Han nød bare at sidde og snakke med mig. Jeg fik på fornemmelsen, at han ikke havde kendt særlig mange piger.

“Jeg tror ikke, jeg kender det ord,” sagde jeg. “Og heller ikke det andet.” Jeg besluttede, at han, ligesom de fleste mænd, formentlig gerne ville belære mig, men hellere havde set, at jeg kendte ordene i forvejen og havde et lige så varieret ordforråd. “’Ipseitet’ er i bund og grund blot et andet ord for person16

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 16

15/02/2017 14.58

lighed og individualitet. Det kommer fra det latinske ipse og betyder ‘selvet’.”

Jeg ved, at alt det her lyder pedantisk og belærende og utiltrækkende, men tro mig, det var det ikke. Overhovedet ikke. Ikke, når det kom fra Jake. Der var noget blidt, noget tiltrækkende og naturligt ydmygt over ham.

“Jeg syntes, det ville have været et godt navn til vores hold, i betragtning af at vi er så mange, men vi er anderledes end de andre hold. Og fordi vi har valgt ét navn til holdet, skaber det en samhørighedsfølelse, en enhed. Undskyld, jeg ved ikke, om det her giver nogen mening, og det er helt bestemt kedsommeligt at høre på.”

Vi brast begge i latter, og det føltes, som om vi var alene sammen, derinde på den pub. Jeg tog en slurk øl. Jake var morsom. Eller havde i hvert fald humoristisk sans. Jeg syntes stadig ikke, at han var lige så morsom som mig. Det er de færreste mænd i min omgangskreds.

Senere samme aften sagde han: “Folk er bare ikke ret morsomme. Ikke sådan rigtigt. Humor er en sjælden vare.”

Han sagde det, som om han præcist havde vidst, hvad jeg tænkte tidligere på aftenen.

“Jeg ved ikke, om det er sandt,” sagde jeg. Jeg kunne godt lide at høre et så kategorisk udsagn om ‘folk’. Der simrede en dyb selvtillid lige under det tynde lag fernis af hæmninger.

Da jeg kunne se, at han og hans holdkammerater skulle til at gå, overvejede jeg at bede om hans telefonnummer eller give ham mit. Jeg ville virkelig gerne, men kunne ikke. Jeg 17

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 17

15/02/2017 14.58

ønskede ikke, at han skulle føle sig forpligtet til at ringe til mig. Jeg ville selvfølgelig gerne have ham til at ringe. Det gjorde jeg virkelig. Men jeg slog mig til tåls med, at jeg nok stødte ind i ham en anden gang. Det var en universitetsby, ikke en storby. Jeg skulle nok komme til at støde ind i ham igen. Det viste sig, at jeg ikke behøvede at forlade mig på tilfældet.

Han må have puttet sedlen ned i min taske, da han sagde farvel. Jeg fandt den, da jeg kom hjem.

Vi kunne få os en snak, hvis jeg havde dit telefonnummer, og så ville jeg fortælle dig noget morsomt.

Han havde skrevet sit nummer nederst på sedlen.

Før jeg gik i seng, slog jeg ‘ordekvilibrist’ op. Jeg lo og troede ham på hans ord.

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 18

15/02/2017 14.58

– Jeg forstår det stadig ikke. Hvordan kunne sådan noget ske?

– Vi er alle sammen chokerede.

– Der er aldrig før sket noget så skrækkeligt her på stedet.

– Nej, ikke noget som det her.

– I alle de mange år, jeg har arbejdet her.

– Nej, det har du ret i.

– Jeg lukkede ikke et øje i nat. Kunne ikke falde i søvn.

– Heller ikke mig. Lå og vendte og drejede mig. Jeg kan ikke få en bid ned. Du skulle have set min kone, da jeg fortalte hende det. Jeg troede, hun skulle kaste op.

– Hvordan kunne han i det hele taget gøre det, gennemføre det? Det er ikke noget, man bare finder på at gøre. Det er helt utænkeligt.

– Det er skræmmende, det er, hvad det er. Skræmmende og foruroligende.

– Kendte du ham? Var I tætte eller ...?

– Nej, nej. Ikke tætte. Han var svær at komme ind på livet af. Han var en enspænder. Sådan var han bare. Holdt sig for sig selv. Var afvisende. Der var enkelte, der kendte ham en smule bedre. Men … du ved nok.

– Det er sindssygt. Det forekommer helt uvirkeligt.

– Det er et af de her frygtelige tilfælde, men det skete altså.

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 19

15/02/2017 14.58

Jeg overvejer at gøre det forbi.indd 20

15/02/2017 14.58

„Romanens konstruktion er fantastisk og usædvanlig ...

Særdeles ubehagelig at læse men umulig at lægge fra sig.“

„I en roman så indtagende, bizar og twistet burde det ikke komme som nogen overraskelse, at bogens slutning er endnu mere besynderlig end den narrative rute, der fører os dertil … men det gør den. Reids roman er en biltur ind i hjertet af uhyggen.“ – Sjón, forfatter til Skygge-Baldur

– Booklist „Din frygt og ængstelse vokser for hver side.“ – Entertainment Weekly

© Lucas Tingle

(f. 1980) er canadisk forfatter og klummeskribent. Jeg overvejer at gøre det forbi er hans debutroman og en international bestseller.

Jake og hans kæreste er på vej hjem for at besøge hans forældre på deres afsidesliggende gård. Da en snestorm bryder ud, tager parret en uventet omvej og strander foran en tom high school, hvor de søger tilflugt.

I dagene efter efterforsker politiet et mord, der er sket på samme high school.

Men hvem er offeret?

JEG OVERVEJER AT GØRE DET FORBI er en spændingsfyldt og nervepirrende thriller om en biltur, der får fatale konsekvenser.

„Ladet med stærk psykologisk gennemslagskraft, en handling fuld af twists og en slutning, der tager vejret fra læseren.“ – Library Journal

„Reids overnaturligt uhyggelige debut udfolder sig som et mareridt, den slags du desperat ønsker at vågne fra, samtidig med du ønsker at drømme videre, så du kan finde ud af, hvordan det hele hænger sammen – eller snarere: falder fra hinanden.“ – Kirkus Reviews

„Den dristigste og mest originale litterære thriller længe.“ – Chicago Tribune

„Reid fylder sin foruroligende debutroman med spænding, filosofi, psykologi og horror.

Slutningen giver både chok og kuldegysninger og indbyder til, at man læser den om og om igen.“ – Publishers Weekly L I N D H A R D TO G R I N G H O F. D K

„En af årets mest uforglemmelige romaner.“ Omslagsfoto: ARCANGEL Omslagsdesign: Imperiet efter originaldesign af Alan Dingman

– Globe and Mail