115
216
12
46
12
216
115
5
5
I
283
har siden 1980’erne været rygraden i Flyvevåbnet som Danmarks kampfly i forbindelse med træning, patruljering og skarpe missioner i udlandet. Men hvordan er det egentlig at sidde i cockpittet, når tingene spidser til eller ikke helt går som planlagt?
THOMAS ”MET” KRISTENSEN (th.) HENNING KRISTENSEN (tv.) SVEND ”JOS” HJORT (nederst)
Det fortæller over 50 forskellige F-16-piloter om i PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER , der både i tekst og foto dokumenterer deres oplevelser. Bogen giver et usædvanligt indblik i en ellers lukket verden, er fyldt med dramatiske og fascinerende historier fra livet over skyerne og kommer også ind på de tanker, piloterne gør sig, når de deltager i krig.
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
tager læseren med på 40 års rejse fra de første flyvninger i USA over F-16’s ankomst til Danmark til missioner i Kosovo, Afghanistan, Libyen, Irak og Syrien.
5
STORYHOUSE.DK
Uddrag fra bogen
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
STORYHOUSE
Thomas ”MET” Kristensen er en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter. Mellem 1997 og 2012 havde han med jævne mellemrum fotograf Henning Kristensen, også kaldet ”Foto-Henning”, med i bagsædet på sine flyveture, så de sammen kunne forevige oplevelser og udsigter fra cockpittet af F-16. Det blev gennem årene til op mod hundrede timer sammen i luften med tusindvis af fotos til følge. Sammen med Svend ”JOS” Hjort, der i 1977 var den første dansker og nummer 19 i verden, der fløj et F-16-fly, har de indsamlet bogens tekster og fotos – og også bidraget med egne erfaringer og oplevelser i ord såvel som billeder.
mens vi er på vej sydover, forsøger jeg at fastholde Targeting Podden på det område, hvor min bombe detonerede. Jeg ser pludselig et antal personer nærme sig nedslagsområdet og samle dele op fra jorden. Det slår mig, at disse fjendtlige krigere er fra den nordvestlige opsplitning af gruppen, og at de lige så godt kunne være døde nu. Tilfældet har afgjort, at de lever og nu samler resterne af deres døde kammerater op. Jeg tænker, at krig er voldsomt og beskidt. Jeg har krydset en usynlig linje og har taget liv for første gang, hvilket jeg har været mentalt forberedt på og rationelt vidst, at min træning gik ud på. Alligevel føler og mærker jeg min ilddåb i alle fibre i min krop, men mest som en lettelse over, at jeg var i stand til at levere det efterspurgte i det afgørende øjeblik, uden at jeg begik fejl.”
5
FORORD AIR POWER I VERDENSKLASSE
I
ngen kunne i januar 1980, da daværende major og senere forsvarschef og general Christian ”VIT” Hvidt landede med den første F-16 på dansk jord, have forestillet sig, hvordan historien for de danske F-16 ville ende med at udspille sig – eller, at den ville vare over 40 år. Derfor er denne bog noget helt specielt. Den spænder fra førstehåndsfortællinger om den første testflyvning fløjet af en ikke-amerikaner, nemlig oberst Svend ”JOS” Hjort, til avancerede bombeangreb gennemført over Libyen, Irak og Syrien. Og alt derimellem. I slutningen af 1990’erne, sideløbende med gennemførelsen af opdateringen Mid-Life Update, ændrede opgaven sig markant for de danske F-16. En mere aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitisk tilgang fik politikernes øjne op for det eftertragtede militære værktøj, Flyvevåbnet rådede over. Det betød store forandringer i træning, uddannelse og mindset på de to flyvestationer i Aalborg og Skrydstrup. Og endnu vigtigere: Det betød deltagelse i adskillige krige langt fra Danmark, hvor danske F-16 hurtigt, præcist og effektivt leverede Air Power og derigennem kæmpede for danske, demokratiske værdier. Sideløbende med at vi sammen skriver de sidste sider af historien for F-16 i Danmark, starter vi med at skrive de første sider i historien om F-35 i Danmark. Ligesom ingen i januar 1980 kunne forestille sig, hvordan denne bog ville se ud, lige så lidt kan vi forestille os, hvordan bogen i anledning af 40 års flyvning med F-35 kommer til at se ud. Hvis den historie, vi har skrevet med F-16, er nogen som helst indikator for fremtiden, går vi en spændende og uforudsigelig fremtid i møde. F-35 er fremtidens kampfly – og verdens bedste kampfly. Det glæder mig, at Danmark de næste mange årtier stadig kan levere Air Power i verdensklasse. God læselyst! Anders ”ERA” Rex, generalmajor Chef for Flyverkommandoen
6
F-16 til tryk.indd 6
14/10/2019 11:28
F-16 til tryk.indd 7
14/10/2019 11:28
F-16 til tryk.indd 8
14/10/2019 11:28
F-16 til tryk.indd 9
14/10/2019 11:28
S
ikke en herlig morgen. Det var midt i marts 1999, og jeg var på vej ud til flyet i Eskadrille 727 på cykel. Jeg kunne mærke foråret komme. Som relativt ung pilot var jeg for nylig blevet godkendt til at flyve funktionsafprøvninger af F-16, og netop i dag skulle jeg kontrollere, om flyet med halenummer E-176 fungerede, som det skulle. Afprøvningen fulgte som altid en nøje beskrevet plan, der ville teste både flyets Flight Control-system og motoren til det yderste. Efter motorstart med motorkontrol-computeren slået fra kunne jeg sætte mit første kryds i afprøvningsplanen. ”Det kører på skinner, det her.” Jeg fik tilladelse til at tage af med efterbrænderen tændt. Motoren ville om kort tid skubbe mig op i 20.000 fod på kortest mulig tid, og da flyet var lettet for alle eksterne våben og tanke, glædede jeg mig til den imponerende acceleration. Efterbrænderen tændte med de karakteristiske fem spark bagi, og jeg rev flyet i luften. Hævede understellet og mærkede de 400 knob, jeg på ingen tid havde nået. ”Yeeehaaa!” Selv om jeg havde prøvet det før, bragte en efterbrænderstart i dette fabelagtige fly altid et smil frem på mine læber. Nu gjaldt det flere afprøvninger af systemer over Skrydstrup, før jeg ville tvinge flyet op i 40.000 fod i retning mod Nordsøen. Alt gik som smurt, noterede jeg mig. Bag mig kunne jeg se Rømø-dæmningen og kraftværket på Esbjerg Havn forsvinde under mig, før jeg lod farten falde til 250 knob. Jeg gennemgik detaljerne for næste afprøvning ved at læse notaterne på mit knæbræt: ”Fart 250 knob og højde 30.000 fod. Gashåndtaget fra tomgang til fuld efterbrænder. Moniter motoren, og tjek for normal acceleration og tænding af efterbrænder.” Godt så. Jeg rykkede gashåndtaget direkte til fuld efterbrænder og så omdrejningerne stige til maksimalt niveau. Nozzlen bagerst på motoren lukkede en smule, før den begyndte at åbne sig som forventet. Og så … ”Bum … bum, bum … BUM!” Mine fødder blev sparket væk fra pedalerne af stødene fra motoren. Og pludselig var der stille. Alt for stille. Motoren var gået ud! ”Master Caution lys, Engine Warning lys …” Jeg tjekkede motorinstrumenterne og kunne se, at omdrejningerne og motortemperaturen var under tomgangsniveau og faldende.
187
F-16 til tryk.indd 187
14/10/2019 11:29
Mit hjerte sprang et par slag over. Motoren var virkelig gået ud. Nødprocedurerne for motorstop suste gennem hovedet, og hænderne reagerede næsten instinktivt. ”Throttle – OFF, Throttle IDLE.” Jeg drejede flyet til højre tilbage mod Esbjerg Lufthavn og gav det radiokald, ingen F-16-piloter nogensinde håber de kommer til at sige i æteren: ”Mayday – Mayday – Mayday. Craven 27 has engine failure, setting course inbound Esbjerg.” Min puls var nu helt oppe i det røde felt, og jeg stirrede vantro på motorinstrumenterne igen og igen. Omdrejningerne var heldigvis langsomt begyndt at stige igen, og jeg kunne se, jeg havde masser af højde til at kunne svæve til Esbjerg. ”Det skal nok gå, BAN, det skal nok gå,” tænkte jeg. De utallige timers træning i simulatoren viste deres værd. Lige så hurtigt det startede, lige så hurtigt var det ovre igen. Mindre end tre minutter efter bragene kørte motoren igen, og alle motorindikationer var normale. Ret forude lå Skrydstrups velkendte landingsbane. Landingen blev fortaget, som om intet var hændt, og på nær et hav af brandkøretøjer og en ambulance kunne det lige så godt have været en hvilken som helst anden dag i Eskadrille 727. På cykelturen tilbage til eskadrillebygningen tog jeg en dyb indånding i lettelse over at have fast jord under dækkene. Mit hoved var fyldt med bekymringer om det skete. Jeg tænkte på, om jeg havde gjort noget forkert. Noget, som kunne have forårsaget motorstoppet. Om motoren var behæftet med fejl. Eller om denne episode blot var en tilfældig, uforklarlig hændelse. Det sidste viste sig at være tilfældet. Det var ikke muligt at genskabe fejlen på motoren eller at forklare den nøjagtige årsag til hændelsen. Denne – ellers så herlige – dag vil jeg derfor altid huske for en ting: Det var den dag, mit hjerte sprang et par slag over.
188
F-16 til tryk.indd 188
14/10/2019 11:29
F-16 til tryk.indd 300
14/10/2019 11:30
F-16 til tryk.indd 301
14/10/2019 11:30
F-16 til tryk.indd 256
14/10/2019 11:30
F-16 til tryk.indd 257
14/10/2019 11:30
F-16 til tryk.indd 292
14/10/2019 11:30
F-16 til tryk.indd 293
14/10/2019 11:30
F-16 til tryk.indd 334
14/10/2019 11:31
F-16 til tryk.indd 335
14/10/2019 11:31
S
ikke en herlig morgen. Det var midt i marts 1999, og jeg var på vej ud til flyet i Eskadrille 727 på cykel. Jeg kunne mærke foråret komme. Som relativt ung pilot var jeg for nylig blevet godkendt til at flyve funktionsafprøvninger af F-16, og netop i dag skulle jeg kontrollere, om flyet med halenummer E-176 fungerede, som det skulle. Afprøvningen fulgte som altid en nøje beskrevet plan, der ville teste både flyets Flight Control-system og motoren til det yderste. Efter motorstart med motorkontrol-computeren slået fra kunne jeg sætte mit første kryds i afprøvningsplanen. ”Det kører på skinner, det her.” Jeg fik tilladelse til at tage af med efterbrænderen tændt. Motoren ville om kort tid skubbe mig op i 20.000 fod på kortest mulig tid, og da flyet var lettet for alle eksterne våben og tanke, glædede jeg mig til den imponerende acceleration. Efterbrænderen tændte med de karakteristiske fem spark bagi, og jeg rev flyet i luften. Hævede understellet og mærkede de 400 knob, jeg på ingen tid havde nået. ”Yeeehaaa!” Selv om jeg havde prøvet det før, bragte en efterbrænderstart i dette fabelagtige fly altid et smil frem på mine læber. Nu gjaldt det flere afprøvninger af systemer over Skrydstrup, før jeg ville tvinge flyet op i 40.000 fod i retning mod Nordsøen. Alt gik som smurt, noterede jeg mig. Bag mig kunne jeg se Rømø-dæmningen og kraftværket på Esbjerg Havn forsvinde under mig, før jeg lod farten falde til 250 knob. Jeg gennemgik detaljerne for næste afprøvning ved at læse notaterne på mit knæbræt: ”Fart 250 knob og højde 30.000 fod. Gashåndtaget fra tomgang til fuld efterbrænder. Moniter motoren, og tjek for normal acceleration og tænding af efterbrænder.” Godt så. Jeg rykkede gashåndtaget direkte til fuld efterbrænder og så omdrejningerne stige til maksimalt niveau. Nozzlen bagerst på motoren lukkede en smule, før den begyndte at åbne sig som forventet. Og så … ”Bum … bum, bum … BUM!” Mine fødder blev sparket væk fra pedalerne af stødene fra motoren. Og pludselig var der stille. Alt for stille. Motoren var gået ud! ”Master Caution lys, Engine Warning lys …” Jeg tjekkede motorinstrumenterne og kunne se, at omdrejningerne og motortemperaturen var under tomgangsniveau og faldende.
187
F-16 til tryk.indd 187
14/10/2019 11:29
Mit hjerte sprang et par slag over. Motoren var virkelig gået ud. Nødprocedurerne for motorstop suste gennem hovedet, og hænderne reagerede næsten instinktivt. ”Throttle – OFF, Throttle IDLE.” Jeg drejede flyet til højre tilbage mod Esbjerg Lufthavn og gav det radiokald, ingen F-16-piloter nogensinde håber de kommer til at sige i æteren: ”Mayday – Mayday – Mayday. Craven 27 has engine failure, setting course inbound Esbjerg.” Min puls var nu helt oppe i det røde felt, og jeg stirrede vantro på motorinstrumenterne igen og igen. Omdrejningerne var heldigvis langsomt begyndt at stige igen, og jeg kunne se, jeg havde masser af højde til at kunne svæve til Esbjerg. ”Det skal nok gå, BAN, det skal nok gå,” tænkte jeg. De utallige timers træning i simulatoren viste deres værd. Lige så hurtigt det startede, lige så hurtigt var det ovre igen. Mindre end tre minutter efter bragene kørte motoren igen, og alle motorindikationer var normale. Ret forude lå Skrydstrups velkendte landingsbane. Landingen blev fortaget, som om intet var hændt, og på nær et hav af brandkøretøjer og en ambulance kunne det lige så godt have været en hvilken som helst anden dag i Eskadrille 727. På cykelturen tilbage til eskadrillebygningen tog jeg en dyb indånding i lettelse over at have fast jord under dækkene. Mit hoved var fyldt med bekymringer om det skete. Jeg tænkte på, om jeg havde gjort noget forkert. Noget, som kunne have forårsaget motorstoppet. Om motoren var behæftet med fejl. Eller om denne episode blot var en tilfældig, uforklarlig hændelse. Det sidste viste sig at være tilfældet. Det var ikke muligt at genskabe fejlen på motoren eller at forklare den nøjagtige årsag til hændelsen. Denne – ellers så herlige – dag vil jeg derfor altid huske for en ting: Det var den dag, mit hjerte sprang et par slag over.
188
F-16 til tryk.indd 188
14/10/2019 11:29
F-16 til tryk.indd 464
14/10/2019 11:32
F-16 til tryk.indd 465
14/10/2019 11:32
F-16 til tryk.indd 410
14/10/2019 11:31
F-16 til tryk.indd 411
14/10/2019 11:31
F-16 til tryk.indd 428
14/10/2019 11:31
F-16 til tryk.indd 429
14/10/2019 11:31
F-16 til tryk.indd 368
14/10/2019 11:31
F-16 til tryk.indd 369
14/10/2019 11:31
F-16 til tryk.indd 104
14/10/2019 11:29
F-16 til tryk.indd 105
14/10/2019 11:29
115
216
12
46
12
216
115
5
5
I
283
har siden 1980’erne været rygraden i Flyvevåbnet som Danmarks kampfly i forbindelse med træning, patruljering og skarpe missioner i udlandet. Men hvordan er det egentlig at sidde i cockpittet, når tingene spidser til eller ikke helt går som planlagt?
THOMAS ”MET” KRISTENSEN (th.) HENNING KRISTENSEN (tv.) SVEND ”JOS” HJORT (nederst)
Det fortæller over 50 forskellige F-16-piloter om i PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER , der både i tekst og foto dokumenterer deres oplevelser. Bogen giver et usædvanligt indblik i en ellers lukket verden, er fyldt med dramatiske og fascinerende historier fra livet over skyerne og kommer også ind på de tanker, piloterne gør sig, når de deltager i krig.
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
tager læseren med på 40 års rejse fra de første flyvninger i USA over F-16’s ankomst til Danmark til missioner i Kosovo, Afghanistan, Libyen, Irak og Syrien.
5
STORYHOUSE.DK
Uddrag fra bogen
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
STORYHOUSE
Thomas ”MET” Kristensen er en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter. Mellem 1997 og 2012 havde han med jævne mellemrum fotograf Henning Kristensen, også kaldet ”Foto-Henning”, med i bagsædet på sine flyveture, så de sammen kunne forevige oplevelser og udsigter fra cockpittet af F-16. Det blev gennem årene til op mod hundrede timer sammen i luften med tusindvis af fotos til følge. Sammen med Svend ”JOS” Hjort, der i 1977 var den første dansker og nummer 19 i verden, der fløj et F-16-fly, har de indsamlet bogens tekster og fotos – og også bidraget med egne erfaringer og oplevelser i ord såvel som billeder.
mens vi er på vej sydover, forsøger jeg at fastholde Targeting Podden på det område, hvor min bombe detonerede. Jeg ser pludselig et antal personer nærme sig nedslagsområdet og samle dele op fra jorden. Det slår mig, at disse fjendtlige krigere er fra den nordvestlige opsplitning af gruppen, og at de lige så godt kunne være døde nu. Tilfældet har afgjort, at de lever og nu samler resterne af deres døde kammerater op. Jeg tænker, at krig er voldsomt og beskidt. Jeg har krydset en usynlig linje og har taget liv for første gang, hvilket jeg har været mentalt forberedt på og rationelt vidst, at min træning gik ud på. Alligevel føler og mærker jeg min ilddåb i alle fibre i min krop, men mest som en lettelse over, at jeg var i stand til at levere det efterspurgte i det afgørende øjeblik, uden at jeg begik fejl.”
5