Page 1

BOLINE SKOVLY

Kender du det, når ingenting går som planlagt?

9

788711 514443

Mimi?!

Hvad har du gang i, Mimi?!

Jeg hedder i virkeligheden Timian Tone Thyra Thorkildsen, men alle kalder mig Mimi, og det her er min historie. Alt i mit liv har været rimeligt hverdagsagtigt, faktisk totalt normalt, lige indtil den dag, hvor min mor forlod os, og jeg flyttede til en ny by med min far – og så begyndte jeg at få problemer. Som for eksempel da jeg blev hentet af politiet midt i dansktimen sidste onsdag ...

Hvad har du gang i,

Boline Skovly


Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 8

12/01/2016 08.35


Boline Skovly

Hvad har du gang i, MIMI?!

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 7

12/01/2016 08.35


Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 10

12/01/2016 08.35


PROLOG Det her er min historie. Jeg går i 5. klasse, og i min fritid går jeg til svømning og spiller akkordeon. Min bedste ven hedder Augusta, og jeg tilbringer al min tid sammen med min hund, Pepsi <3. Alt i mit liv har været rimeligt hverdagsagtigt, faktisk totalt normalt, lige indtil den dag, hvor min mor forlod os, og jeg flyttede til en ny by med min far. Han sagde, at han gerne ville starte på en frisk. Og det gjorde vi så! Førhen ville jeg have sagt, at jeg var en helt almindelig pige med et helt almindeligt liv – ja, næsten grænsende til det kedelige. Men på det seneste er jeg kommet i problemer. Sidste onsdag blev jeg for eksempel hentet af politiet midt i dansktimen. 9

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 9

12/01/2016 08.35


Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 12

12/01/2016 08.35


KAPITEL 1

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 11

12/01/2016 08.35


Der blev helt stille. Bank, bank, bank, lød det fra den brune trædør igen. Man plejer ikke rigtigt at lægge mærke til, hvordan det lyder, når 21 hoveder drejer 45 grader til højre på samme tid, vel? Men på den her almindelige onsdag i dansktimen susede de synkrone bevægelser skarpt i mine ører. Jeg vidste, at der var noget galt. Dagen var ellers begyndt, som den plejer. Min far vækkede mig, vi spiste havregryn med rosiner og hørte radio. Far sang med på alle sangene inklusive dem, som han ikke kendte teksten på. Det er min far i en nøddeskal. Jeg gik de fem minutters gang til skole og var lige nået ind i klasselokalet, da klokken ringede ind. Alt var, som det plejer. Milla og Smilla var i gang med at fremlægge om Loch Ness-uhyret, da det bankede på døren. De elskede at stå deroppe foran alle i klassen, svinge med 13

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 13

12/01/2016 08.35


deres lange, lyse hår og belære os andre. De havde taget ens tøj på. Sorte gamacher og hver deres langærmede trøje. Der stod ’Gorgeous’ med guldskrift henover brystet. Men alt, hvad de sagde, var noget vrøvl. ”Nå, men, Loch Ness-uhyret er navnet … på et uhyre i Loch Ness-søen. Min onkel er fra Skotland, og hans bedste ven har selv set det. Så, altså, Loch Ness-uhyret findes faktisk, at I ved det,” sagde Smilla og smilede tilfreds oppe ved tavlen. ”Ja!” sagde Milla, der altid gentog Smilla. De lavede begge to trutmund. ”Seriøst?” udbrød jeg og klaskede mine håndflader ned i bordet. ”Kan man overhovedet sige noget mere ligegyldigt?” Vores lærer, Lars, tog hænderne op under armhulerne og sendte mig et bebrejdende blik. ”Hey, hey, hey, hvad sker der lige her?” sagde Lars i et meget roligt tonefald. ”Men det er jo det samme som at tro på julemanden,” sagde jeg og grinede af Milla og Smilla. Nu blev Lars vred. Han kastede hovedet tilbage, og hans næsebor begyndte at vibrere. Lars gik meget op i, at man ikke måtte afbryde. Man skulle vente med at komme med spørgsmål og give konstruktiv kritik, til fremlæggelsen var færdig. 14

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 14

12/01/2016 08.35


”Husk nu, 5.b. Vær mod andre, som I selv ønsker at blive behandlet. Respekt er nøgleordet,” havde han sagt, da han delte et brev ud, vi skulle tage med hjem for nogle uger siden. I brevet stod der: Kære forældre i 5.b I de kommende to uger går vi i gang med at fremlægge, så vi bliver gode til at tale i en forsamling. Eleverne kan frit vælge et emne, som de vil fortælle om i klassen. De skal sørge for at komme godt omkring emnet, de skal kigge ud på publikum, de skal tale højt og tydeligt, de skal have en god og naturlig plan for fremlæggelsen, og de må meget gerne have ting med, der supplerer fremlæggelsen. Eleverne må gerne bruge f.eks. PowerPoint. Det er vigtigt, at vi også øver os i at være publikum. Det betyder, at resten af klassen lytter og stiller spørgsmål til dem, der fremlægger. Men først når fremlæggelsen er færdig. Her giver klassen konstruktiv kritik. Det er en vigtig egenskab at være respektfuld, samtidig med at man giver kritik. Det var det, vi talte om på forældremødet i januar. Mvh. Lars 15

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 15

12/01/2016 08.35


Milla og Smilla stod med armene over kors og gav mig dræberblik. Men jeg var ligeglad, for jeg var så træt af dem. Forrige mandag var jeg fløjet ind i klasselokalet for at fortælle Augusta, at min hund, Pepsi, nu kunne finde ud at give pote på kommando. Jeg vidste, at Augusta ville elske det! Men i stedet fandt jeg hende på sin plads omringet af vores såkaldte klassekammerater Milla, Smilla og Anton. Åh, dumme Anton, der altid hænger efter de to piger. Han følger dem som en lille, ånssvag skødehund og griner af alt, hvad de siger. Jeg fatter ikke, at man kan være så dum. ”Nååe, der kommer hun,” havde Smilla sagt og kiggede fnisende på mig. ”Oh my God, altså,” sagde Augusta og rejste sig for at vende dem ryggen. ”Hvad sker der?” spurgte jeg og smilede til Augusta. Vi havde givet hånd på, at vi aldrig ville lade os gå på af tabertrioen, som vi i hemmelighed kaldte dem. De fniste igen og udvekslede sigende blikke. Augusta lagde hænderne på mine skuldre og forsøgte at vende mig om. ”Kom, vi gider ikke stå her,” sagde hun bestemt og gav mig et blidt skub. Jeg nåede lige at vikle jakken af og smide den hen på min stol, og så begyndte det. 16

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 16

12/01/2016 08.35


”Ha-ha-ha, se selv, hvad vi sagde! Flad som et strygebræt,” grinede Smilla med hænderne over kors. Anton rejste sig op. Han havde tre store, klamme sår i panden og begyndte at huje og grine, så det spruttede med spyt ud af munden på ham. ”Gajol-tøser,” råbte han. Ordene fløj gennem hele klasselokalet, og alle standsede og kiggede på mig. Augusta og jeg svarede altid igen, men lige i den her situation anede jeg ikke, hvad jeg skulle sige. Det var jo ikke, fordi Milla og Smilla selv havde bryster. De havde måske bare lidt mere end mig. Min krop var begyndt at ændre sig lidt. Som om det ikke var ulideligt nok i sig selv. Hvorfor sker det overhovedet? Hvorfor kan tingene ikke bare være, som de plejer? Far begyndte for noget tid siden at tale om, at det er helt naturligt, når kroppen ændrer sig. Ad! Det var den slags, man talte med sin mor om. Men det kunne jeg ligesom ikke. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til tabertrioen. I stedet stak jeg min midterste langemand i vejret. Lige i samme øjeblik som Lars trådte ind ad døren. ”Mimi, hvad i alverden har du gang i? Du ved udmærket godt, at man ikke giver nogen fingeren. Det har vi talt om. Det er simpelthen for barnligt. Hvis 17

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 17

12/01/2016 08.35


der er noget, man er utilfreds med, så taler man om tingene, venner. Det er sådan, man gør, som et modent, ansvarligt menneske,” sagde han. Flot! Vi forsøgte at forklare ham, at det ikke var os, der var begyndt. At det hele var en misforståelse. At det i virkeligheden ikke var mig, der var skurken. Men det blev på en eller anden måde bare værre. ”Nå, jamen så forklar venligst, hvad der foregår. Jeg kan se, at den finger var møntet på Milla, Smilla og Anton. Hvad har de dog gjort dig, siden de fortjener sådan en behandling?” spurgte han. Voksne har tendens til at konkludere ting helt forkert. Det var helt sort. Så vi fik selvfølgelig skylden. Typisk! Jeg kunne naturligvis ikke begynde at forklare, at de havde drillet mig med mine bryster. Det ville simpelthen være for pinligt. Så jeg bed det i mig, mens Milla og Smilla stod i ens tøj foran mig. ”Undskyld,” sagde jeg meget lavt. ”Jeg tror ikke, at de kan høre, hvad du siger,” sagde Lars. Ydmygelsen var total. ”UNDSKYLD,” skreg jeg og blev rød i hovedet. Tabertrioen stod og så uskyldig ud. Milla stod med sin mobil i hånden og lod, som om hun var lige ved at græde. Hvor falsk kunne man være? Smilla lavede 18

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 18

12/01/2016 08.35


hønsemund, og Anton grinede og lavede saksefingre med højre pegefinger og langemand, uden Lars så det. ”Hør nu her, alle sammen, vær nu søde ved hinanden. Det er meget lettere end at være lede og kede dagen lang,” messede han med et smil og trykkede håndfladerne mod hinanden. Som om han havde regnet den ud. ’Tsss!’ tænkte jeg. Lars havde jo ingen anelse om, hvad der foregik. Og det havde han tydeligvis heller ikke denne onsdag morgen. ”Venner. Hvor mange gange skal jeg sige det til jer? Her afbryder vi ikke …” sagde Lars og kiggede ud over klassen. Længere nåede han ikke, før inspektør Hasse bankede på døren. ”Ja, undskyld, jeg forstyrrer undervisningen, Lars. Jeg har brug for at tale med … Mimi,” sagde han. Hans ellers så glade stemme lød underligt flad. Inspektør Hasse kiggede søgende ud over klassen. Bag ham trådte en mand klædt i politiuniform frem. Han havde en mørk kasket og lyseblå skjorte med ærmemærke på. Da politimanden samlede hælene, lød det som et skud affyret på en øde mark. Alle vendte sig om og kiggede på mig. Milla tabte sin notesbog oppe ved tavlen, Anton stirrede på mig med åben mund, så der var fri udsigt til hans grimme, gule 19

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 19

12/01/2016 08.35


tænder, og hele min krop begyndte at dirre. Jeg blev svimmel, men rejste mig op. Augusta gjorde store øjne. ”Please, lad være med at sige noget,” hviskede hun.

Hvad har du gang i, Mimi?!.indd 20

12/01/2016 08.35


BOLINE SKOVLY

Kender du det, når ingenting går som planlagt?

9

788711 514443

Mimi?!

Hvad har du gang i, Mimi?!

Jeg hedder i virkeligheden Timian Tone Thyra Thorkildsen, men alle kalder mig Mimi, og det her er min historie. Alt i mit liv har været rimeligt hverdagsagtigt, faktisk totalt normalt, lige indtil den dag, hvor min mor forlod os, og jeg flyttede til en ny by med min far – og så begyndte jeg at få problemer. Som for eksempel da jeg blev hentet af politiet midt i dansktimen sidste onsdag ...

Hvad har du gang i,

Boline Skovly

Hvad har du gang i, Mimi - læseprøve  
Hvad har du gang i, Mimi - læseprøve