Hvad alle bor vide om mænd pik, potens og parforhold

Hvad alle bør vide om

MÆND PIK, POTENS OG PARFORHOLD

249250_LR_mand_blok final.indd 1

14/05/2018 11.03

J E S P E R B AY- H A N S E N ANN-MARLENE HENNING

Hvad alle bør vide om

MÆND PIK, POTENS OG PARFORHOLD

LINDHARDT OG RINGHOF

249250_LR_mand_blok final.indd 3

14/05/2018 11.03

INDHOLD Prolog 6 Forord Er der forskel på mænd og kvinder? 8 Del 1 Mænd og mandemyter – om køn, seksualitet og kærlighed 18

Køn 22 • Den lille forskel 29 Den mandlige seksualitet 33 • Drengens opmærksomhedsmagnet: Tissemanden 35 • Er jeg normal? 42 • Fra tissemand til pik med stort p 46 Mænd og kærligheden 56 • Forskellige former for kærlighed 58 • Kan man elske sig selv og andre helt uden betingelser? 59 Del 2 Mandens kønsdele og orgasmer – og lidt om sexsygdomme 68

Mandens kønsdele 72 • Penis – og dét med størrelsen 72 • Svulmelegemer 75 • Forhuden, glans og frenulum (Penisbåndet) 79 • Scrotum (pungen) med testiklerne (stenene) og bitestiklerne 82 • Perineum (mellemkødet) og bækkenbunden 88 • Prostata (blærehalskirtlen) 89 • Anus (stjernen) 89 Mandens orgasmer 99 • Sexsygomme 95 • Klamydia 96 • Kønsvorter (kondylomer) 97 • Herpes 99 • Hiv 100 • Hjælp, j eg er smittet med en sexsygdom 103 • På med kondomet 105 Del 3 Et mandeliv – forandringer i krop, seksualitet og kærlighed 106

En drengefødsel og barndomsårene 110 • Den første udløsning 112 • Den første kæreste 113 • Det første barn 113 • Samlivet efter fødslen • Brudt parforhold 117 • Jobskifte 120 • Midtlivsfase: har manden en overgangsalder? 121 • Kærlighedslivet 60+ 129 • En mands alderdom og død 133 Del 4 Mandens seksuelle respons og nydelse – og lidt om ligheden mellem sex og fodbold 140

Respons og nydelse 142 • Det seksuelle respons 142 • Seksuel nydelse 143 • Ligheden mellem sex og fodbold 145 • Opvarmning 145 • Det seksuelle spillerum 147 • Muskelspændingen 149 • Tempoet 150 • Better slow than sorry 150 • Bevægerummet 154 • Målzonen 155 • Efter kampen 155 •

249250_LR_mand_blok final.indd 4

14/05/2018 11.03

Receptiv lyst 159 • Linket mellem lyst og lykke 160 • Aseksualitet og hyperseksualitet 166 • Aseksualitet 166 • Hyperseksualitet 170 • Ustyrlig lyst 171 Del 5 De store forventninger og den lille forførelse – parforhold, kærtegn og erotik 174

Forventninger 176 • En smuk, men urealistisk forestilling 184 • Samlivets fem t’er: tid, tal, tryghed, tillid og tilnærmelser 193 Forførelse 204 • Sådan kærtegner og forfører du hende – eller ham 212 • Specielt for dig, der vil forføre og have sex med en mand 219 Del 6 Piksund livsførelse – potens, præstationsangst og rejsningsbesvær 224

Pas på potensen 226 • Mål din livvidde – ikke din pik! 226 • Godt for potensen 229 • Stress og søvnforstyrrelser 230 • Fra selvmål til sunde mål 232 Præstationsangst 237 • Rejsningsbesvær 245 • Sådan går du til lægen med et lystproblem 246 • Sådan går du til lægen med rejsningsbesvær 251 Potensmedicin 255 • Andre løsninger på potensproblemer 266 Del 7 Ejakulation – stødteknikker, bækkenbundstræning og andre øvelser 267

Kend din krop, mand 274 • Onani 274 • Point of no return 284 • Bækkenbundstræning for mænd 286 • Specielt for dig med tidlig sædafgang 291 Specielt for dig med sen eller udeblivende sædafgang 296 Del 8 Sex, smerter og sygdom – når noget ikke er, som det skal være 302

Andrologiske tilstande: om testosteronmangel og fertilitetsproblemer 306 • Sukkersyge og seksualitet 307 • Sukkersyge og seksualitet 308 • Urologiske mandesygdomme: kræft i blærehalskirtlen, testikler og penis 311 • Urologiske mandesygdomme: kræft i blærehalskirtlen, testikler og penis 315 • Hiv, aids og seksualitet 318 • Når sex gør ondt: smerter i boller, bækkenbund og bevægeapparat 320 Epilog: carpe diem, carpe scrotum 224 Henvisning til foreninger 328

249250_LR_mand_blok final.indd 5

14/05/2018 11.03

PROLOG

”Har du tid i april? Jeg kan flyve fra den 10. til den 16. Giv mig hurtigst muligt besked. Billetterne er ret billige lige nu …” En typisk besked fra Jesper til Ann-Marlene for at få næste skrivemøde sat i stand i Alicante.

Hvorfor nu lige der? Fordi det var her, vi aftalte at skrive denne bog om manden – en bog, der kunne gøre op med mandemyter og giver svar på de mange spørgsmål, der kan opstå i løbet af et mandeliv – og i løbet af et liv med en mand. Hvad alle bør vide om mænd er nemlig ikke kun for mænd. Den er også for kvinder – ja, for alle uanset køn. Men lad os vende tilbage til bogens tilblivelse.

Jesper er speciallæge og en af Danmarks førende kliniske sexologer.

Ann-Marlene er psykolog og sexolog og bor i Tyskland, hvor hun også laver tv. De mødte hinanden til et seminar i efteråret 2011 og snakkede så godt sammen, at Jesper inviterede Ann-Marlene til sit hus i Alicante for at tale meget mere om blandt andet deres fælles interesse: sexologi.

Ann-Marlene tog imod tilbuddet og fløj til Gran Alacant i marts 2012, og – og endte faktisk med at købe et lille charmerende rækkehus i kort gåafstand fra Jespers.

Da Jesper et lille års tid senere var i Hamborg for at besøge Ann-Marlene, begyndte han at tale om at skrive en ”mandemanual”, fordi han syntes, de fleste bøger om kærlighed og sex er skrevet til kvinder og om kvinder. Og det var præcis det samme, som Ann-Marlene netop havde sagt til sit tyske forlag. Og så besluttede vi os for at skrive den sammen.

Og i Alicante – med masser af sol og konstante temperaturer omkring

6

249250_LR_mand_blok final.indd 6

14/05/2018 11.03

30 grader og med hurtige dyp i poolen eller ved stranden for nedkølingens skyld. Stærk Kona-kaffe og af og til en kage gjorde resten.

Og sådan blev den til, denne bog om manden. Vi har lige fra begyndelsen haft et ønske om at skrive en what-you-need-to-know-bog om mandens kærlighedsliv og seksualitet og frem for alt at bygge bro mellem på den ene side mandesundhed og på den anden samlivsproblemer, seksuelle dysfunktioner og sygdom. Vi er begge klinikere med hundredvis af samtaleforløb bag os, og vi har valgt at fokusere på de emner, vi oplever, betyder allermest for de fleste mænd og par.

O M F O R FAT T E R N E

Ann-Marlene har læst neuropsykologi, er sexolog og uddannet i den canadiske sexokorporel terapi. Jesper er uddannet speciallæge i almen medicin, ESSM-certificeret specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi.

Vi arbejder i to forskellige lande, Danmark og Tyskland, som efter sigende er ret forskellige, for eksempel hvad angår åbenhed, blufærdighed og seksuel frigjorthed. Alligevel har vores erfaring været, at vi hele tiden kom til Alicante med de samme vinkler på mandens seksuelle trivsel og sundhed både med og uden sex- og samlivsproblemer af den ene eller anden slags. Og med den samme indstilling.

7

249250_LR_mand_blok final.indd 7

14/05/2018 13.51

FORORD

ER DER FORSKEL PÅ MÆND OG KVINDER?

I denne bog kan du finde svar på mange af de spørgsmål, som dukker op i løbet af et mandeliv. Både om krop, kærlighed og sex. Men lad os først vende tilbage til det store indledende spørgsmål: Er der forskel på mænd og kvinder?

Ja, er det korte svar på det tilsyneladende enkle spørgsmål. Der er forskel på mænd og kvinder. Og jo flere forskelle vi leder efter, desto flere finder vi. Men vi synes, det er mere relevant at stille spørgsmålet: Hvorfor bliver forskellen vigtig? De fleste ved, om de er en mand eller en kvinde – eller mere præcist: om de har en mande- eller en kvindekrop. Men hvad betyder det? Er man i kraft af den kategorisering automatisk blød eller hård? Er man god eller dårlig til at tale om følelser?

Har man en stor eller lille lyst? Masturberer man mere eller mindre?

Bliver man automatisk tiltrukket af det modsatte biologiske køn? Føler man sig automatisk som en mand, bare fordi man er født sådan? Og hvad betyder det for en mand eller en kvinde, hvis den pågældende ikke føler eller opfører sig på en måde, der hænger sammen med det biologiske køn? Det rejser masser af andre spørgsmål, når køn opfattes binært mand/kvinde. Men inden vi tager hul på den diskussion, så lad os se lidt mere på de forskelle, som bliver tillagt en særlig betydning.

Hvad afgør egentlig vores biologiske køn? At vores forældre havde sex i en bestemt stilling? Havde alkohol i blodet? Eller havde sex på et bestemt tidspunkt af dagen? Hvad er med til at afgøre, at et foster

8

249250_LR_mand_blok final.indd 8

14/05/2018 11.03

udvikler sig til en dreng og bliver udrustet med ”den lille forskel”, der betyder så meget for den mandlige seksualitet? Og hvad afgør, at et foster udvikler sig til en pige?

De endegyldige svar på de spørgsmål har videnskaben ikke fundet endnu. De fleste husker sikkert fra deres biologiundervisning, at det er sammensætningen af kønskromosomer, XY eller XX, som afgør, om det bliver en dreng eller pige, men det har faktisk vist sig, at det ikke altid er så enkelt. Langt de fleste mennesker med XY-kombinationen fødes godt nok med en penis, og mennesker med XX med en skede og klitoris foruden æggestokke. Men der findes mænd (med en penis), som eksempelvis har XXY-kønskromosomer (Klinefelters syndrom), kvinder, der har kønskromosomerne XY, og mennesker med XX-kromosomer og en penis. Vores køn er derfor ikke entydigt defineret ved kønskromosomerne. Der er omkring 1.000 andre gener, som er med til at bestemme, hvilket køn vi fødes med. Og det altafgørende er heller ikke kønsorganet. Det biologiske køn fortæller eksempelvis ikke noget om vores menneskelige egenskaber, selv om der er en tendens til – meget unuanceret – at tilskrive begge køn bestemte af slagsen. For eksempel at mænd er mere aggressive og kvinder mere empatiske, eller mænd er bedre til at parkere biler og kvinder bedre til at multitaske.

Sådanne generaliseringer sætter folk i kønskasser, der dels begrænser, dels er en kilde til forestillinger og forventninger, så vi alene på grund af vores køn får rigtig meget at leve op til. Men sådan er virkeligheden ikke. Masser af mennesker passer ikke bare til én kønskasse, men bryder på flere måder med det, mange opfatter som kønstypiske træk og egenskaber. Det kan være manden, der er god til at læse andre, fordi han er super-empatisk, og som derfor opfattes som følsom og mere feminin. Eller kvinden, som er både handlekraftig og kontant. Det er egenskaber, der typisk tilskrives en mand, men hvis det er træk ved en kvinde, bliver hun typisk opfattet som aggressiv og militant – og hun har helt sikkert PMS (præmenstruelt syndrom). Derfor kan kønsstereotyper være dybt diskriminerende og undertrykkende for begge køn.

9

249250_LR_mand_blok final.indd 9

14/05/2018 11.03

Vores tilgang til køn bygger ikke alene på vores erfaring fra mange års samtaleterapi, men også på den nyeste forskning. Derfor taler vi i denne bog ikke om den ”typiske mand” eller ”typiske kvinde” (som jo i øvrigt næsten altid er heteroseksuelle), men beskriver almenmenneskelige tanker, følelser, kropslige oplevelser, reaktioner, handlinger og egenskaber, du som læser kan forholde dig til – og måske genkende.

Du kan læse, hvad der gælder for mange, men ikke alle mænd – og i nogle tilfælde helt sikkert også for en del kvinder og for mennesker, der hverken kan identificere sig som det ene eller andet køn.

Når det indledningsvist er vigtigt for os at nuancere kønsforståelsen lidt, skyldes det, at køn altid har haft betydelig – hvis ikke altafgørende – indflydelse på det enkelte menneskes værd og dermed også for den enkeltes muligheder. Lad os tage lidt kønshistorie, inden vi går videre med indholdet i bogen. Der er nemlig rigtig meget af den mandlige – og kvindelige – seksualitet, som hænger sammen med netop kønsopfattelse.

Den franske forfatter Simone de Beauvoir udgav i 1949 bogen Le Deuxième Sexe (Det andet Køn), som var et opgør med tidens mande- og kvindesyn, hvor kvinden var mindre værd, fordi man mente, hun var fysisk og psykisk svagere og ikke mindst mindre intelligent (ofte forklaret med, at kvinden har en mindre hjerne). Derudover mente man heller ikke, at hun havde noget egentligt sexdrive. Manden var der helt andre forestillinger om og forventninger til. Han var klog, stærk og udholdende. Og han blev tillagt en nærmest ustyrlig seksualdrift, hvilket dengang også blev brugt til at forklare eventuel utroskab – han kunne jo ganske simpelt ikke gøre for det. Det lå i hans natur.

Simone de Beauvoir betonede, at ingen biologiske faktorer som kønskirtler eller hormoner garanterer bestemte kvindelige (eller mandlige) egenskaber eller opførsel. Kvinder blev dengang snøret ind i stramme korsetter, der gjorde en normal vejrtrækning så godt som umulig, og de svimlede eller besvimede ofte ved den mindste overanstrengelse, følelsesmæssigt eller fysisk. Men forestil dig, at mænd blev

10

249250_LR_mand_blok final.indd 10

14/05/2018 11.03

snøret ind på samme måde. Mon ikke de også ville gå ud som et lys ved mindste ophidselse. Måske ser du et billede af en feminin mand, der svageligt tager sig til hovedet med en håndryg, inden han dejser om på chaiselongen. Men med til det billede skal du også forestille dig en kvinde i jakke og bukser og med stærke arme, der lige akkurat griber manden i tide.

I et interview med den tyske kvindesagsforkæmper Alice Schwarzer i 1976 sagde de Beauvoir: ”De ’kvindelige” kvaliteter er altså ikke medfødte, men et resultat af vores undertrykkelse. De ”åh så kvindelige” små piger er fabrikerede – ikke født sådan.”

Datidens syn på køn var binært, det vil sige, at man gik ud fra, at der var to forskellige muligheder. Enten var man en mand, eller også var man en kvinde. Den opfattelse af køn var almindelig i mange århundreder og bruges stadig til at tillægge og tilskrive mennesker bestemte egenskaber. Og de mennesker, der ikke har passet på beskrivelserne, ja, de er blevet opfattet som helt forkerte. Det har eksempelvis betydet, at hvis en kvinde var selvstændig og havde sin egen mening, kunne hun risikere at blive erklæret hysterisk og i særligt alvorlige tilfælde at få tvangsfjernet sin livmoder, idet man har ment, at hun måtte lide af en sygdom, der sad i dette organ. Det har også betydet, at ”svage” mænd, som ikke har kunnet forsørge og opretholde en familie, blev ringeagtet.

En blød og rummelig mand, som lod sin kvinde (med)bestemme, blev korrigeret af sine mandlige fæller og bedt om at få styr på hende. Se, det var en rigtig mand – eller var det?

For de Beauvoir var det en kvindesag, da hun – uhyggelig aktuelt – konkluderede: ”Ifølge min opfattelse burde vi alle, mænd som kvinder, betragtes som mennesker.”

Tilbage til denne bog: Det forventes stadig af mænd, at de kan tåle mere end kvinder, altid har lyst til sex og kan præstere en rejsning anytime. Men ingen biologi retfærdiggør den holdning.

Bemærkelsesværdigt nok mente den græske filosof Galenos fra Pergamon, som levede allerede 130-210 efter vor tids regning, at de to køn

11

249250_LR_mand_blok final.indd 11

14/05/2018 11.03

væsentligt set er identiske om end med forskelligt kropsligt udtryk – for mandens vedkommende med kønsorganerne udenpå, for kvindens indeni. Som det skulle vise sig (og også skildres i denne bog), er tanken slet ikke så forkert. Generelt set var de gamle grækeres naturfilosofiske betragtning af køn altså temmelig differentieret, uden at det dog fik nævneværdige konsekvenser for behandlingen af mænd og kvinder i datidens samfund.

Men hov! Hvad har alt det med seksualitet og en mandebog at gøre? Faktisk en hel masse. For hvis en gruppe mennesker ikke har egne rettigheder (historisk set oftest kvinderne), kommer de til at ligge under for andre (historisk oftest mænd) – også når det gælder selvforståelse og seksualitet.

Lad os springe lidt i historien. Op igennem det 19. århundrede fortsatte de biologiske og medicinske diskussioner om ligheder og forskelle mellem kønnene med den velkendte tendens til at sætte mænd højere end kvinder. Hvor hurtigt glemmer vi ikke i dag, at vores mødre, bedste- og oldemødre fik begrænset deres rettigheder og muligheder i livet, så snart de blev gift? For de ældres generations vedkommende også før de blev gift.

Mænd havde generelt flere rettigheder, eksempelvis til at arve.

Kvinder – vel at mærke kun ugifte – opnåede først samme ret i 1857, gifte kvinder ikke før i 1925, hvor de samtidig også fik ret til at blive skilt. Kvinders ret til at studere var en realitet i 1885, hvor Nielsine Nielsen blev den første kvindelige akademiker. Stemmeret fik kvinderne i 1915.

Et andet og meget aktuelt eksempel på kønnenes rettigheder er de problemer, der kan være forbundet med retten til at bestemme over egen krop, herunder kvinders ret til fri abort (i Danmark indført i 1973). Det diskuteres stadig i en række lande, om kvinder skal have denne ret eller ej. Og hvad med mænds ret til fri abort? I dag har kvinden også ret til at vælge at lade sig kunstigt befrugte, en ret, der blev indført i 1997, men dengang kun gjaldt kvinder, der var gift eller leve-

12

249250_LR_mand_blok final.indd 12

14/05/2018 11.03

de i ægteskabslignende forhold. Enlige og lesbiske måtte vente ti år, før de fik samme ret til at blive insemineret. Og i de senere år har en del barnløse homoseksuelle mænd kæmpet for retten til at få børn med rugemødre, men en sådan svangerskabsdonation (= surrogatmoderskab) er ikke lovlig i Danmark. Idealet om ligestilling mellem kønnene har altså sine begrænsninger.

Fører man kønskampen helt frem til #MeToo-kampagnen – som spredte sig viralt på de sociale medier i oktober 2017, og stadig er højaktuel – er den også et opgør med sexistiske strukturer og forestillinger om køn. Hashtagget #MeToo slog for alvor igennem, efter Hollywood-produceren Harvey Weinstein blev anklaget for seksuelle krænkelser mod yngre kvinder. Det fik siden følger for en række kendte mennesker især i USA, som blev afskediget, men også herhjemme, hvor det samme skete for den danske filmproducent Peter Aalbæk Jensen. I øvrigt er bevægelsen #MeToo af det amerikanske magasin TIME blevet udpeget til ”Årets person” – en pris, der oprindeligt blev uddelt til en mand, Man of the Year, men i 1999 blev ændret til det kønsneutrale Person of the Year.

Vi synes også, det er interessant, at den tyske forbundsforfatningsdomstol i november 2017 besluttede, at tyske borgere fremover officielt skulle have mulighed for at identificere sig som et tredje køn: interseksuelle mennesker. Indtil da havde man kun haft to muligheder: mand eller kvinde. Med domstolens kendelse blev Tyskland det første europæiske land, der indførte en tredje valgmulighed. Kendelsen var kulminationen på en sag, der i 2016 blev rejst på vegne af en anonym borger, Vanja. Som barn blev Vanja registreret som kvinde, selv om hun hverken følte sig som det ene eller andet køn. Vanja kæmpede for sin sag og fremviste blandt andet en kromosomanalyse, der dokumenterede, at hun hverken var kvinde eller mand. (For de genetisk nysgerrige: Analysen viste helt præcist, at Vanja kun havde ét kønskromosom, nemlig et X-kromosom, foreneligt med Turners syndrom). Det er et af de nyeste eksempler på, at kønsneutralitet og ligestilling hører til tidens

13

249250_LR_mand_blok final.indd 13

14/05/2018 11.03

idealer i den vestlige verden. Deciderede mande- og kvindehjerner findes heller ikke. Det er muligt at beskrive forskelle, for eksempel størrelsesforskelle, mellem enkelte dele af hjernen, men hver enkelt hjerne er en individuel størrelse sammensat af et miks af ”mandlige” og ”kvindelige” karakteristika. ”Vi begynder at indse kompleksiteten i noget, vi traditionelt har betragtet som ”mand” og ”kvinde” …”, siger Bruce McEwen, neuroforsker ved Rockefeller University i New York, til New Scientist og fortsætter: ”Jeg tror, det vil ændre folks opfattelse af køn.”

Vi afventer med spænding, hvad fremtiden bringer.

Denne bog handler mest om manden. Om hans kønsdele, erogene zoner, orgasmer og om hans seksuelle og følelsesmæssige sorger og glæder. Det er en mandemanual om manden og til manden. Men den henvender sig bestemt også til dig, der er i et forhold med en mand – ja, til alle, der ønsker at blive klogere på manden og hans seksualitet.

Fokus er i høj grad på alt det, der er forbundet med seksualitet og seksuel trivsel, herunder det, vi har valgt at kalde piksund livsførelse. Set med vores øjne indeholder seksualitet tre særligt vigtige dimensioner, som vi vil fremhæve allerede her: • Seksualfunktion, det vil sige, hvordan man fysiologisk og kropsligt fungerer på det seksuelle område. For mandens vedkommende: Har han lyst? Kan han få rejsning, udløsning og orgasme?

• Kønsidentitet, det vil sige følelsen og oplevelsen af at være et bestemt køn.

• Sociale relationer, vigtigst samlivet, hvis man er i parforhold, men vores seksualitet er en del af os og derfor også en naturlig del af mødet med andre.

Disse tre dimensioner påvirker os hele livet. Et eksempel: En mand, der mangler lyst og får rejsningsbesvær, kan opleve, at han ikke slår til som mand i stort set alle aspekter af livet. Han kan føle sig mindre maskulin og opleve, at han ikke lever op til de forventninger, der er til

14

249250_LR_mand_blok final.indd 14

14/05/2018 11.03

ham i kraft af hans køn som mand. Hvis manden er i parforhold, vil det gå ud over sex- og samlivet og typisk vise sig ved mindre nærhed og sex og flere skænderier. Hvis manden er single, vil hans seksuelle problemer også påvirke ham socialt. Det kan for eksempel vise sig ved, at han undgår at tale om sex med sine venner eller undgår situationer, der lægger op til intimitet og sex – for uha, tænk hvis den ikke vil stå!

Der bliver ofte lagt mest vægt på mandens seksualfunktion, så man har mere fokus på hans lyst, rejsningsevne og seksuelle præstationer end på hans følelse og oplevelse af at være mand eller de sociale relationer, manden indgår i.

Selvfølgelig er seksualfunktionen vigtig. Det er eksempelvis de færreste mænd, der er helt ligeglade med, om de kan få en kvalitetsrejsning eller ej, men vi er nødt til også at se på de andre to dimensioner, hvis vi vil vide, hvordan vi får et godt sex- og kærlighedsliv.

Mænd og kvinder deler ofte de samme ønsker, behov og længsler.

Vi er med andre ord mere ens, end vi ofte tror. Og fokuserer man på kønsstereotype forskelle, er det også dem, man får øje på. Men det er netop vigtigt ikke at overse de kønsatypiske forskelle. Eksempelvis har kvinder i mange parforhold stor sexlyst og større lyst end deres mænd, men det er sjældent det, vi taler om. Vi taler snarere om kvinder, der altid har brug for et (langt) forspil, og mænd, der går direkte til sagen, selv om det faktisk forholder sig omvendt for mange. Nu er der måske nogle, der tænker: Jamen, I taler om mindretallet.” Det kan der måske – måske ikke – være noget om. Men hvilede vi noget mere i vores køn, og turde vi til og med stå ved vores kønsatypiske træk, ville der ganske givet være mange flere bløde mænd og hårde kvinder. Sandheden er jo, at der er uendeligt mange måder at være mand på – ligesom der er uendeligt mange måder at være kvinde på.

Derfor er mangfoldighed et af nøglebegreberne i denne bog. Diversiteten, hvad blandt andet køn, seksualitet og parforhold angår, er simpelthen så stor, at det er på tide, at vi frigør os fra de normative og stereotype forestillinger, som begrænser os.

15

249250_LR_mand_blok final.indd 15

14/05/2018 11.03

FOR HVERT MENNESKE, DER FÅR ØJE PÅ KØNSFORSKELLE, ER DER ET MENNESKE, DER FÅR ØJE PÅ KØNSLIGHEDER • FOR HVERT MENNESKE, DER OPLEVER EN ”RIGTIG” DRENG ELLER MAND SOM FYSISK STÆRK, ER DER ET MENNESKE, DER OPLEVER EN ”RIGTIG” DRENG ELLER MAND SOM PSYKISK STÆRK • FOR HVERT MENNESKE, DER OPLEVER, DE FÅR MERE SEX, VED AT OPFØRE SIG SOM EN MAND, ER DER ET MENNESKE, SOM FÅR MERE SEX VED AT OPFØRE SIG SOM EN KVINDE • FOR HVERT MENNESKE, DER MENER, AT MÆND ER FRA MARS OG KVINDER FRA VENUS, ER DER ET MENNESKE, DER MENER, AT BÅDE MÆND OG KVINDER KAN KOMME FRA ALLE PLANETER • FOR HVERT MENNESKE,

249250_LR_mand_blok final.indd 16

14/05/2018 11.03

DER KUN SER ÉN RIGTIG MÅDE AT VÆRE MAND ELLER KVINDE PÅ, ER DER ET MENNESKE, DER SER UENDELIGT MANGE MÅDER AT VÆRE MENNESKE PÅ • FOR HVERT MENNESKE, DER SER KØNSNEUTRALITET SOM ET IDEAL, ER DER ET MENNESKE, DER SER KØNSNEUTRALITET SOM ALT ANDET END ET IDEAL • FOR HVERT MENNESKE, DER SER KØNSIDENTITETEN SOM FORANDERLIG, ER DER ET MENNENSKE, DER SER KØNSIDENTITETEN SOM MEDFØDT • FOR HVERT MENNESKE, DER SYNES KØNSKAMPEN ER OVERSTÅET, ER DER ET MENNESKE, DER SYNES, DEN FØRST LIGE ER BEGYNDT • FOR HVERT MENNESKE, DER SIGER #ME TOO, ER DER ET MENNESKE (TRUMP?), DER SIGER #NOT ME TOO

249250_LR_mand_blok final.indd 17

14/05/2018 11.03

Del 1

MÆND OG MA ND EM Y T E R OM

249250_LR_mand_blok final.indd 18

KØN, S EKS UA LI T E T OG KÆRLI G H E D

14/05/2018 11.03

Hvad gør en mand til en mand? Pikken? Y-kromosomet? En særlig X-faktor? Hans opførsel? Hans egne oplevelser af eget køn? Eller noget helt syvende? Generaliseringer, stereotyper og myter er der nok af. Men lad os få aflivet nogle af de mest udbredte – for det gør det hele meget nemmere og sjovere.

249250_LR_mand_blok final.indd 19

14/05/2018 11.03

249250_LR_mand_blok final.indd 20

14/05/2018 11.03

249250_LR_mand_blok final.indd 21

14/05/2018 11.03

KØN

Et menneskes liv begynder med et æg og en sædcelle, der finder hinanden i morens underliv og hurtigt udvikler sig til to celler og derefter til flere og flere og langsomt bliver til et lille menneske, som efter cirka ni måneder skriger sig ud i verden.

Spædbørn undersøger tidligt deres hænder, fødder, arme, ben – og ja, selvfølgelig også kønsdelene. På den måde får vi tidligt erfaringer med vores krop. Ret hurtigt finder små børn ud af, at der er forskel på dem selv og andre. Dette er starten på udviklingen af barnets identitet, det vil sige barnets forståelse af sig selv. Barnets seksuelle identitetsdannelse tager for alvor fart, når barnet begynder at blive bevidst om, at der er forskel på piger og drenge. Den seksuelle identitet, det vil sige et menneskes oplevelse af sig selv som seksuelt individ, er en sammenhængende biologisk og psykologisk udviklingsproces, der fortsætter livet igennem. Seksuel identitet relaterer sig til både kønsidentitet, seksuel orientering: • Seksuel identitet en persons opfattelse af sig selv som seksuelt individ.

• Kønsidentitet den følelse og oplevelse, en person har af sit eget køn.

• Seksuel orientering den romantiske og/eller seksuelle tiltrækning mellem mennesker baseret på deres køn.

• Seksuel adfærd en persons faktiske seksuelle handlinger.

Kønsidentiteten er altså en del af vores seksuelle identitet og kan beskrives som et menneskes egen oplevelse af krop og køn, som blandt andet kommer til udtryk i påklædning, tale og adfærd. Kønsidentiteten svarer måske – og måske ikke – til det biologiske køn, der var synligt ved fødslen. Små børn begynder fordomsfrit og som en selvfølge at afprøve det modsatte køns legesager og tøj – det kan være drengen, der prøver

22

249250_LR_mand_blok final.indd 22

14/05/2018 11.03

sin søsters Disneykjole. Senere kopierer teenagedrengen sine jævnaldrende kammerater. Både adfærd på de sociale medier, computerspil og streamingtjenester, udseende, og her eksperimenterer teenagedrengen med alt fra hårprodukter og frisurer til mærketøj, tatoveringer og meget andet. En mand kan udtrykke sin seksuelle identitet og derigennem også sin kønsidentitet ved valg af alt lige fra fodboldstøvler til figursyede jakkesæt, ved at deltage i locker room talk, udtrykke sig velartikuleret eller med en overflod af stemte s’er eller ved at tage sig til skridtet for at gøre opmærksom på noget af det, der virkelig signalerer potens og mandighed – bulen i bukserne.

En sådan seksualiserende adfærd begynder almindeligvis et godt stykke tid før puberteten, hvor de fleste føler en spirende seksuel interesse for andre. Den interesse tager for alvor fart i teenageårene og fortsætter resten af livet. Langsomt opstår og udvikles den seksuelle identitet, hvortil hører – som noget helt centralt – retningen af eller målet for en romantisk og seksuel længsel, lidenskabelig lyst og erotiserende handlinger, det vil sige alt det, som vi betegner som seksuel orientering eller seksuel præference. Og netop her er der uendeligt mange muligheder og kombinationer.

Når der tales om seksuel orientering, tænker de fleste sikkert på hetero-, homo- og biseksualitet, men de betegnelser er ikke dækkende for den mangfoldighed, der findes. Hvordan i alverden skal man så holde rede på mulighederne? Det kan gøres ved at se på antallet af køn, en person tiltrækkes af, hvilket gør det muligt at tale om: monoseksualitet (at være tiltrukket af ét køn), biseksualitet (at være tiltrukket af mindst to forskellige køn), polyseksualitet (at være tiltrukket af flere, men ikke alle køn) og panseksualitet (at være tiltrukket af alle mennesker uanset køn). Og husk, den seksuelle orientering kan ændre sig. Tænk blot på de talrige historier om mennesker, der har været monoseksuelle i årevis og pludselig erkender, at de tiltrækkes seksuelt og/eller romantisk af mere end ét køn.

23

249250_LR_mand_blok final.indd 23

14/05/2018 11.03

SÅDAN KAN V I F O R S TÅ KØN Man kan som beskrevet i forordet have en binær eller non-binær forståelse af køn. Ved en binær kønsforståelse inddeler man køn i to kategorier: Enten er man mand/dreng eller kvinde/pige. Ved en non-binær kønsforståelse er der ikke den samme kategoriske inddeling, og her kan man identificere sig som begge dele, hverken-eller eller noget herimellem. På den baggrund kan vi forstå og tale om køn på følgende måder:

249250_LR_mand_blok final.indd 24

14/05/2018 11.03

Det genitale køn betinget af de ydre kønsorganer.

Det kromosomale køn, der for flertallets vedkommende

består af kønskromosomerne XY (mænd) eller XX (kvinder). betinget af gonaderne = kønskirtlerne, det vil sige testiklerne hos en dreng/mand og æggestokkene hos en pige/kvinde.

Det gonadale køn

Det cerebrale køn betinget af hjernens kønsudvikling i fostertilstanden og efter fødslen. Det giver dog ikke mening at tale unuanceret om to kønsbestemte kasser med henholdsvis mandehjerner og kvindehjerner, selv om kønsudviklingen af hjernen kan gå mere i den ene retning end i den anden. I dag ved vi, at den enkelte hjerne er en individuel størrelse med både mandlige og kvindelige elementer.

Oplevet køn

betinget af personens egen kønsopfattelse.

Det juridiske køn , som opstår, når vi får tildelt et CPR-num-

mer, hvor de sidste fire cifre angiver, om vi er han- eller hunkøn. Det har indtil for få år siden givet problemer for transkønnede mennesker, eksempelvis en mand, der føler sig og lever som en kvinde, men har en mands CPR-nummer.

Siden september 2014 har man i Danmark haft mulighed for at få ændret sit CPR-nummer, så det passer med det køn, man føler sig som – et juridisk kønsskifte.

249250_LR_mand_blok final.indd 25

14/05/2018 11.03

KØNSIDENTITET Det er langtfra alle, der identificerer sig med deres biologiske køn. Her er et overblik over, hvor forskelligt køn kan opleves:

Person, der ikke identificerer sig med noget køn.

Interessen for det ved fødslen tildelte biologiske køn er ofte ikke stor. Mange søger et androgynt kønsudtryk.

Akønnet:

Person, der via udseende, væremåde og stil udtrykker både mandlige og kvindelige træk.

Androgyn:

Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens med det køn, vedkommende fik tildelt ved fødslen.

En ciskønnet person identificerer sig som enten mand eller kvinde.

Ciskønnet:

Personer, der ikke oplever, at de passer ind i en binær kønsforståelse, fordi de føler sig som et blandet både mandligt og kvindeligt køn eller som et tredje køn.

Pankønnet:

249250_LR_mand_blok final.indd 26

14/05/2018 11.03

Et udtryk, der bruges af personer, der føler, at kønsidentiteten kan variere fra situation til situation. Her opleves kønnet ikke som en konstant størrelse, men som noget, der kan skifte livet igennem.

Situationsbestemt flydende kønsidentitet:

Transkvinde: Person med kvindelig kønsidentitet, der ikke stemmer overens med det biologiske mandekøn, som blev registreret ved fødslen. De fleste foretrækker at blive omtalt som hunkøn.

Person med mandlig kønsidentitet, der ikke stemmer overens med det biologiske kvindekøn, som blev registreret ved fødslen. De fleste foretrækker at blive omtalt som hankøn.

Transmand:

En fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet ikke er i overensstemmelse med det biologiske køn, og som eventuelt ønsker at skifte køn. Mange med en sådan kønsidentitet foretrækker betegnelsen transkønnet frem for transseksuel – der primært er en fagterm, der bruges i den medicinske verden – da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering. Af mange transkønnede mennesker opleves ordet transseksuel som stødende.

Transkønnet:

Læs mere om kønsudtryk på LGBT Danmarks hjemmeside på lgbt.dk. Eller på hjemmesiden for Transpersoner i Danmark, transpersoner.dk.

En del mennesker har svært ved at forholde sig til ovenstående termer og opfatter sig selv som ”almindelige” uden behov for at sætte navn på deres kønsidentitet. Nogle føler endda modvilje mod at gøre det. Og det er vel også okay at have det sådan.

249250_LR_mand_blok final.indd 27

14/05/2018 11.03

Mange af os er faktisk mere biseksuelle – det vil sige, at vi tiltrækkes følelsesmæssigt eller seksuelt af mere end et køn – end vi måske i teenageårene troede og måske stadig fortæller os selv.

Vores seksuelle identitet, herunder kønsidentitet, er altså ikke en medfødt størrelse, men omfatter så meget mere og andet end et kryds sat på en fødselsattest i enten kassen dreng eller pige . Og det er heller ikke kun en pik eller skede, som afgør, om man er – eller føler sig som – en mand eller en kvinde. Når vi taler om seksuel identitet, drejer det sig om hele den enkeltes seksualitet. Og den seksuelle identitet har betydning for, hvor meget mand eller hvor meget kvinde den enkelte oplever eller føler sig som.

Det betyder, at vores køns-cursor ikke befinder sig det samme sted livet igennem, men flytter sig mere eller mindre over tid og også kan skifte hurtigt fra situation til situation. En mand kan føle sig meget maskulin, når han kysser en kvinde eller reparerer bilen, laver mad eller skifter en ble. Eller han kan opleve sig selv som ”meget mand” – eller ”meget lidt mand” – når han boller – eller råknepper – en kvinde eller en anden mand. Oplevelsen af vores eget køn er langt mere kompleks, end det kan udtrykkes med ordet ”mand” og ”kvinde”. Hvor står din køns-cursor for eksempel lige nu?

Vores seksuelle handlinger fortæller i øvrigt ikke noget entydigt om, hvordan vi opfatter os selv, eller om vi er hetero-, bi- eller homoseksuelle mennesker. Man kan eksempelvis sagtens opleve og føle sig som heteroseksuel, selv om man har haft – og måske stadig har – sex med andre mennesker med samme biologiske køn som en selv.

I 1947 eksperimenterede den franske endokrinolog Alfred Jost med at fjerne de neutrale kønsanlæg på et meget tidligt stadium af fosterudviklingen hos kaniner. Resultatet var, at alle sådanne ”bearbejdede” kaniner – uanset om deres kromosomer var XY eller XX – udviklede sig i hunlig retning.

28

249250_LR_mand_blok final.indd 28

14/05/2018 11.03

Intet menneske er 100 % mand eller 100 % kvinde, og en ren mand eller kvinde ville i ”bedste” fald kun kunne laves i et laboratorium.

Forskere har opdaget, at fremavlede mus, som udelukkende havde træk som hanner eller hunner, enten døde lige efter fødslen eller blev ufrugtbare. Naturen eksperimenterer gerne og understøtter diversitet, mangfoldighed og variation for at sikre artens overlevelse.

Er det ikke tankevækkende?

DEN LILLE FORSKEL

Når vi bliver født, er det vores kønsorganer, det, vi har mellem benene, som afgør, om der bliver sat kryds ved dreng eller pige, og som i første omgang er bestemmende for vores køn. Lad os se lidt mere på denne lille forskel, som bliver tillagt så stor betydning.

Menneskets anlæg til kønskirtler udvikler sig allerede omkring fjerde uge af graviditeten og befinder sig i første omgang i en slags neutral ”intetkønnet” tilstand, uanset hvilke kromosomer fosteret har. Denne ”intetkønnede” tilstand består af et anlæg til kønskirtler samt to ”Wolfske gange”, der kan udvikle sig i mandlig retning, og to ”Müllerske gange”, der kan udvikle sig i kvindelig retning. Den efterfølgende kønsdifferentiering kan udvikle sig meget forskelligt. Generne er kun udgangspunktet for kønnet.

Selve kønskromosomerne blev opdaget i 1921, og i 1985 blev det såkaldte SRY-gen fundet. Dette gen, Sex-determining Region Y, sidder normalt på den korte arm af Y-kromosomet (altså hos den mandlige variant af kromosomerne) og blev i lang tid anset for at være stort set eneansvarlig for at sætte gang i en udvikling af fosteret fra intetkøn til hankøn. SRY-genet har utvivlsomt indflydelse på udviklingen, men ikke i så høj en grad, som det tidligere blev antaget. Blandt andet er der fundet flere eksempler på en ”entydig mandlig udvikling”, selv om det berømte SRY-gen ikke var til stede. Ligesom der også er eksempler på, at SRY-genet var aktivt til stede, men fosteret alligevel udviklede ægge-

29

249250_LR_mand_blok final.indd 29

14/05/2018 11.03

249250_LR_mand_blok final.indd 30

14/05/2018 11.03

249250_LR_mand_blok final.indd 31

14/05/2018 11.03

stokke og kvindelige kønskarakteristika. Det er altså et område, som på ingen måde er endeligt afklaret. Men uanset hvad der præcis sætter gang i en mere kønsspecifik udvikling (differentiering) af de neutrale ”intetkønnede” grundanlæg, begynder det for ethvert menneske i sjette til ottende uge efter befrugtningen.

For individer, der udvikler sig i en mandlig retning, sker det konkret ved, at fosterets kønskirtelanlæg udvikler sig til testikler. Samtidig udvikler de Wolfske gange sig til bitestikler og sædledere, mens de Müllerske gange går til grunde. Er der en biologisk udvikling i gang i en mere hunlig retning, udvikler kønskirtel-anlægget sig til ovarier, mens de Müllerske gange bliver til æggeledere og livmoder; de Wolfske gange går til grunde. ”Den lille forskel” sidder altså ikke mellem benene på manden, men er gemt i den genetiske bagage og påvirkningen af denne. Og den lille forskel er altså endnu mindre, end vi længe har troet.

Myter om drengebørn

Sandsynligheden for at få en dreng øges ikke ved at have sex i en bestemt stilling eller ved at dyrke sex i beruset tilstand. Sandsynligheden for at få en dreng er i øvrigt kun en smule større, hvis man i forvejen har fået drenge. En god sædkvalitet øger chancen for et drengebarn, mens dårlig sædkvalitet taler for, at udfaldet bliver en pige. Og spiser den gravide kvinde en kalorierig diæt op til undfangelsen, det vil sige befrugtningen, øger det muligvis også sandsynligheden for at få en dreng. Formen på den gravide kvindes mave siger til gengæld absolut intet om barnets køn. Hvis barnet ligger lavt i maven, er det altså ikke ensbetydende med, at der er en drengefødsel i vente – det er og bliver en myte, der mest af alt siger noget om vores optagethed af barnets køn.

32

249250_LR_mand_blok final.indd 32

14/05/2018 11.03