Hundedage - læseprøve

„En gudsbenådet fortæller … Veloplagt og virtuost værk“ – Politiken Hundedage er den glemte historie om en ung mand fra København, der strejfede om på verdenshavene og pludselig blev konge af Island. I Jørgen Jürgensens fodspor tager Einar Már Guðmundsson læseren med på en tumultarisk rejse til verdenshistoriens største vulkanudbrud, Den Franske Revolution, britiske spioner og en straffekoloni i Tasmanien. Romanen modtog Islands litteraturpris i 2016 og blev kåret som bedste udenlandske roman i Kina samme år.

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF

Hundedage

Hundedage.indd 1

8/18/16 9:54 AM

Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016: Frankensteins kup. Digte, 1981 Ridderne af den runde trappe. Roman, 1984 Vingeslag i tagrenden. Roman, 1986 Regndråbernes epilog. Roman, 1988 Røde dage. Roman, 1991 Universets engle. Roman, 1995 Orkanens øje. Digte, 1996 Fodspor på himlen. Roman, 1999 Drømme på jorden. Roman, 2001 Måske er posten sulten. Noveller, 2002 Navnløse veje. Roman, 2003 Beatlemanifestet. Roman, 2005 Jeg skyder genvej forbi døden. Digte, 2007 Sindets tremmer. Roman, 2008 Hvidbogen. Essays, 2009 Bankstræde nr. 0. Essays, 2011 Betragtninger over fortællekunsten. Poetik, 2012 Islandske konger. Roman, 2013 Hundedage. Roman, 2015 På sporet af den zoologiske have. Noveller, 2016

EINAR MÁR GUÐMUNDSSON er en af Islands største nulevende forfattere, modtager af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet ”Den lille nobelpris”.

Med i alt tyve værker, herunder romaner, noveller, digte og essays, står forfatterskabet som en milepæl i den nordiske fortælletradition.

Hundedage.indd 2

8/18/16 9:54 AM

Einar Mรกr Guรฐmundsson

Hundedage Roman

Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen

Lindhardt og Ringhof

Hundedage.indd 3

8/18/16 9:55 AM

Denne udgivelse har fået støtte fra Nordisk Ministerråd, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Lademanns Fond og Eimskip.

Forlaget ønsker at takke Mathilde Friese, Mikkel Henssel, Caroline Kamp Jørgensen, Astrid Ellehammer Kristensen, Ninna Lange, Liv Charlotte Lindhardt, Sandra Stauersbøll Nielsen, Louise Ardenfelt Ravnild, Rikke Kühn Riegels og Sonya de Souza Schmidt-Madsen. En særlig tak skal også gives til Forlagið og Islands Ambassade, ambassadør Benedikt Jónsson og kulturkonsulent Stefanía Kristín Bjarnadóttir.

Hundedage Oversat fra islandsk efter: Hundadaga Oversat af Erik Skyum-Nielsen Copyright © 2015 Einar Már Guðmundsson og Forlagið Første gang på dansk © 2015 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Denne udgave © 2016 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Rettigheder forhandlet gennem: Copenhagen Literary Agency Omslag: Simon Færch Trykt hos: Livonia Print 2. udgave, 1. oplag 2016 Denne bog har ISBN 978-87-11-53712-1 Sælges kun i forbindelse med Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016 ISBN 978-87-11-48582-8 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.

Hundedage.indd 4

8/18/16 9:55 AM

I mindet om mine venner Bernard Scudder (1954-2007) Joe Allard (1948-2011)

Hundedage.indd 5

8/18/16 9:55 AM

Hundedage.indd 6

8/18/16 9:55 AM

History has many cunning passages.

T. S. Eliot

Hundedage.indd 7

8/18/16 9:55 AM

Hundedage.indd 8

8/18/16 9:55 AM

Første del

Hundedage.indd 9

8/18/16 9:55 AM

Hundedage.indd 10

8/18/16 9:55 AM

I

1 „Råber en uskyldig mand på hævn over mig? Har jeg udgydt et andet menneskes blod? Har jeg tjent penge på folkets bekostning eller beriget mig til skade for andre?

Er folk blevet smidt i fængsel, fordi de vendte sig imod mig?“ …

Sådan eller noget i den retning sagde Jørgen Jürgensen, da han forsøgte at forsvare sine handlinger over for dem, der ikke længere ville lytte, og dem var der mange af, næsten alle.

Vi islændinge kalder ham Jörundur Hundedagekonge, og han er da også på sin helt egen måde den eneste konge, vi har haft. Og så hed han i virkeligheden bare Jørgen Jürgensen, hvad der svarer til at hedde Jón Jónsson eller N.N. eller så godt som slet ingenting.

Jørgen var født i København den 29. marts 1780.

Danmark blev dengang regeret af Christian den 11

Hundedage.indd 11

8/18/16 9:55 AM

Syvende, som brevvekslede med Voltaire, men ikke var rigtig i hovedet. Dengang var København også hovedstad for os islændinge og Christian den Syvende vores konge. Georg den Tredje, konge af England, var heller ikke rigtig klog. Vi havde ikke andet at vælge imellem end tossede konger.

Der er heller ikke noget nyt i, at vi taler om konger eller betragter os selv som sådanne. Vi kan nemlig føre vores slægter tilbage til mange konger, specielt dem af dem, der optræder i gamle bøger, og som ingen andre end os har hørt om.

Historien beretter, at vi engang flygtede fra en konge, fordi han gik og bildte sig ind, at han var mere magtfuld end vi. Det var Harald Hårfager, som nægtede at lade sig klippe, før han herskede over hele Norge. Så pakkede vi vores ting og havnede her.

Dette er den korte version, og vi nåede da helt bestemt at få både norske og danske konger over os. Selv om de indtager hver deres plads i historien og der findes billeder af dem i pudsige kostumer, er ingen dog så navnkundig som Jörundur Hundedagekonge.

Dette ser man bedst af det faktum, at vi knap nok kan huske, hvad de virkelige konger hed, for slet ikke at tale om deres dronninger, med undtagelse af de allerskrappeste. Hvis de bedrog deres mænd med fyre, som vi holdt med, eller myrdede dem med gift eller foretog sig et eller andet endnu saftigere, så kunne der fortælles historier om dem.

12

Hundedage.indd 12

8/18/16 9:55 AM

Bortset herfra bekymrede vi os ikke ret meget om de mennesker. De fleste af vores konger glider sammen til én grød og er ikke meget andet end romertallene efter deres navne. Så godt som ingen af dem kom nogen sinde til Island.

Det forekom ganske vist undertiden, at vi sendte dem bønskrivelser, og besynderligt nok svarede de nogle gange på dem, men når dette så endelig skete, tog vores embedsmænd og lokale magthavere ingen notits af svaret, omtrent som i vore dage, når sager bliver indbragt for udenlandske domstole.

Kort sagt: Vi har ikke meget at sige om alle disse konger. Det er kun Jörundur Hundedagekonge, som har skrevet sit navn i skyerne, næsten dekoreret med diamanter ligesom Lucy i Beatles-sangen, Lucy in the Sky with Diamonds, hvem hun så ellers var.

Hans vej gennem livet var også lang og slynget, for nu at henvise til endnu en sang af The Beatles, og hans første rejse til Island udgik faktisk fra deres fødeby, Liverpool, den 29. december 1808, længe før Beatles selv blev født.

Skibet hed Clarence.

Ja, uanset hvordan man vender og drejer det: Ham var der kun ét eksemplar af. Ingen når med tæerne derhen, hvor Jørgen Jürgensen, eller Jörundur Hundedagekonge, har sine hæle.

Han har leveret stof til lystspil og sangtekster. Børn er blevet opkaldt efter ham, restauranter og barer bærer hans navn, og sådan kunne man blive ved. Mens disse 13

Hundedage.indd 13

8/18/16 9:55 AM

linjer skrives, har man for nylig opkaldt en lille gade i Reykjaviks centrum efter ham: Jörundarstræde. Jørgen Jürgensen er anderledes end alle, vi kender. Han er mere farverig end de fleste romanpersoner, og med dette mener jeg: Ham behøver man ikke fortælle løgnehistorier om.

Ikke desto mindre ved de fleste forbavsende lidt om ham. De færreste af hans landsmænd i Danmark har overhovedet hørt om ham, islændinge kender kun to måneder af hans liv, og englændere og australiere og Tas­maniens indbyggere kan fortælle en helt anden historie, vel at mærke hvis de i det hele taget kender til nogen historie. Mange vandrer rundt i røg og tåge og har enten kun den dybeste foragt tilovers for ham eller hæver ham til skyerne. Han er skiftevis en nar og en helt, undertiden en naragtig helt.

Det har jeg ikke tænkt mig at sætte mig til dommer over her, men jeg spørger: Hvem var Jørgen Jürgensen, hvad skete der og hvorfor? Jeg håber, at vi får svar på disse spørgsmål, og faktisk flere endnu, inden beretningen slutter.

14

Hundedage.indd 14

8/18/16 9:55 AM

2 Tit havde vores konge, Jørgen Jürgensen, det, som om han stod foran en henrettelsespeloton, og ikke uden grund. Henrettelsespelotonerne fandtes både i det indre og det ydre. Ved en enkelt lejlighed var han endda på vej til galgen.

Hans bror Fritz sagde, at han havde ødelagt ikke alene sit eget rygte, men også familiens, og det fandt Fritz sørgeligt, set i lyset af at Jørgen havde haft alle muligheder for at blive en kapacitet på så mange felter. „Du kunne have udrettet så meget,“ skrev Fritz i et brev til sin bror, efter at denne var kommet til Tasmanien. Derhen blev han transporteret imod sin gode vilje, men galgen slap han for. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke netop var det, Jørgen gjorde. Fik han ikke udrettet meget, når alt kommer til alt?

Det vil vi få at se, og ligeledes hvordan hans liv kaster lys over andre mennesker. Han indhyller dem i et lysskær, som ellers for længst ville være slukket. Det samme kan man sige om pastor Jon Steingrimsson, der også optræder i denne historie, endskønt pastor Jon snarere kastede en skygge over sine samtidige og ikke havde meget godt at sige om dem, i hvert fald de fleste af dem.

15

Hundedage.indd 15

8/18/16 9:55 AM

Pastor Jon Steingrimsson er den eneste præst i verden, der har standset et vulkanudbrud midt i en gudstjeneste, og han har således verdensformat, uanset hvilke proportioner man lægger til grund. Det er ikke til at sige, om nogen nutidig præst ville have samme format som han til et vulkanudbrud.

Men nej, nu må jeg ikke fortælle hele historien, inden jeg får begyndt. Man har tit lyst til at fortælle om slutningen først. Visse bøger ville jeg have foretrukket at læse bagfra, og der findes film, hvor slutningen havde været nok, og endnu flere, som det ville have været bedst at undvære helt. Men eftersom dette handler om døde personer, kan man i virkeligheden begynde hvor som helst.

Det kan være lige meget, hvad vi kalder ham, Jørgen Jürgensen eller Jörundur Hundedagekonge. I England kaldte man ham Jorgen Jorgenson, et navn, han også selv brugte, efter at han var blevet spion på det europæiske kontinent. Alle er enige om, at han var et skrøbeligt menneske.

Og det var nemt at finde svage punkter hos ham.

Hans spillegæld hobede sig op. Han befandt sig på steder, hvor han ikke burde være, eller rendte fra de steder, hvor han burde have været. Da han ikke måtte forlade England, rejste han derfra, men da han fik besked på at skrubbe af, var han ikke til at slippe af med. Derfor fik han et glimt af galgen.

16

Hundedage.indd 16

8/18/16 9:55 AM

Ikke desto mindre så de, der befattede sig med hans sager, deres interesse i ikke at lytte til hans synspunkter, men i stedet gøre dem excentriske og mistænkelige. På den måde kunne de fornægte ham med god samvittighed.

Hundedage.indd 17

8/18/16 9:55 AM

3 Om alt dette sagde Jørgen Jürgensen selv: „På én og samme gang bliver jeg anklaget for at have tilranet mig kongelig magt og for at have oprettet en republik på Island. Det er i realiteten en komplet selvmodsigelse, for hvis jeg har tilranet mig kongelig magt, kan jeg ikke have oprettet en republik, og har jeg oprettet en republik, kan jeg ikke have tilranet mig kongelig magt.“ Denne besynderlige modsigelse gik igen i anklagerne mod Jørgen Jürgensen.

Derfor greb man ofte til andre anklagepunkter. Og dette var tilfældet, uanset om det drejede sig om danske eller engelske myndigheder.

Når det virkelig gjaldt, stod landenes overklasser sammen, på trods af at det var deres indbyrdes fjendskab, der førte til, at Jørgen tog magten her i landet, eller rettere stjal den.

Både danskerne og englænderne var enige om, at Jørgen Jürgensen havde begået forbrydelser, og det i den helt store stil.

18

Hundedage.indd 18

8/18/16 9:55 AM

4 Lad os være lidt mere præcise: Da grev Trampe, den danske guvernør, der var blevet sat fra magten på Island, skrev en rapport om revolutionen, beskrev han dens følger som „elendighed forvoldt af grænseløst voldsherredømme“.

Og ikke nok med det, for dette grænseløse voldsherre­ dømme var gået „hårdt ud over et sagesløst folk, som alle dage havde været lydigt og tro imod sin konge“.

Heri har grev Trampe fuldkommen ret. Ingen tvivlede på kongen, herom vidner alle de breve, han modtog med klager fra den almindelige befolkning, men den elendighed, som Trampe siger fulgte i kølvandet på Jørgens magtovertagelse, stemmer på ingen måde overens med virkeligheden.

Rapporten blev indleveret til de engelske myndigheder. Det sære er, at englænderne bakkede op om grev Trampes klage. De, der havde villet vælte ham af pinden, ville hellere lytte til ham end til hans landsmand, Jørgen Jürgensen, der faktisk væltede ham af pinden.

Således ytrede sir Joseph Banks, formand for det kongelige engelske videnskabernes selskab og nært knyttet 19

Hundedage.indd 19

8/18/16 9:55 AM

til landets regering og dens ministre: „Min opfattelse er, at Jorgenson er et dårligt menneske, at Phelps er et lige så dårligt menneske, og at grev Trampe er en fortrinlig mand, så god som danskere overhovedet kan blive, når de er gode, om end de naturligvis ikke er lige så gode som en god englænder.“ Samuel Phelps var den engelske købmand, der kom med Jørgen Jürgensen til Island. Sir Joseph Banks ytrede sig på den citerede måde i et brev til sir William Hooker, den botaniker, der også kom med Jørgen Jürgensen til Island, og som sandsynligvis var hans bedste og mest trofaste ven, hvis ikke ligefrem den eneste.

Dér vendte sir Joseph Banks verden på hovedet.

Der eksisterer således et brev, hvori han opfordrer til at anholde grev Trampe, således at det bliver muligt for briterne at besætte Island.

Grev Trampe, hvis fulde navn lød Fredrik Christoffer Trampe, var et år ældre end Jørgen Jürgensen. Han var juridisk uddannet adelsmand, født på en herregård på Lolland, og havde store tanker om sig selv. Grev Trampe og Jörundur Hundedagekonge var som repræsentanter for det danske folk så forskellige, som man kunne tænke sig. Ved siden af ham var Jørgen Jürgensen en ren og skær gadedreng.

Sir Joseph Banks var blevet begejstret for Jørgen Jürgensen. I hans øjne var Jürgensen de nye tiders repræsentant, en modig vovehals, en eventyrer fyldt med idealer.

Men lige pludselig var han blevet et menneske af tvivl20

Hundedage.indd 20

8/18/16 9:55 AM

som karakter, og hans handlinger lutter dumdristighed og pjank – „silly business“, som sir Joseph formulerer det på sit eget sprog.

Sådan er det hele så mærkværdigt og modsigelserne så store.

Hundedage.indd 21

8/18/16 9:55 AM

5 Sådan er historien, modsigelsesfyldt og mærkværdig.

Den overrasker uafladelig, er en konstant kamp mellem klasser, samfundsgrupper og enkeltindivider. Historien er både sprællevende, broget og morsom, men daler undertiden ned i depression og tungsind og står i stampe år efter år – ja, selv gennem århundreder.

Det er ligeledes almindelig kendt, at historien gentager sig selv og udspiller sig først som tragedie, derefter som komedie. Det sagde Karl Marx i sit skrift „Louis Bonapartes attende Brumaire“. Det med gentagelsen havde han fra Hegel, resten tilføjede han selv.

Brumaire var det nye navn for november efter Den Franske Revolution. Dengang begyndte en ny tidsregning. Måneder og dage blev tildelt nye navne, for alting skulle forandres og revolutioneres. De, der ikke var med på noderne, blev lagt på blokken og gjort et hoved kortere, og mange af dem, der førte øksen, røg senere samme vej.

Dette anser nogle for revolutioners væsen og historiens gang, men Jörundur Hundedagekonge mente selv at bryde denne tradition gennem en revolution på Island i sommeren 1809, en revolution, der var både tragisk og komisk, ligesom i grunden manden selv.

22

Hundedage.indd 22

8/18/16 9:55 AM

„Medmindre en eller anden mere boglærd historiker kan anføre et eksempel, kender jeg ikke til en revolution i nogen nations annaler, som er forløbet mere smidigt, mere fredeligt eller mere resolut end denne,“ sagde han selv i sin levnedsskildring, som han kalder A Shred of Autobiography, Brudstykker af en selvbiografi.

Den skrev Jørgen Jürgensen på engelsk mange år efter sin revolution på Island. Den blev først offentliggjort i en avis på den anden side af jordkloden, i Van Diemen’s Land Annual i Tasmanien. Dér var Jørgen Jürgensen både straffefange og politibetjent og giftede sig med en kvinde fra Irland. De lærte hinanden at kende, da Jürgensen anholdt hende. Hun hed Nora Corbett. Hun drak sig ihjel.

23

Hundedage.indd 23

8/18/16 9:55 AM

6 „Hvem er bedre egnet til at skrive et menneskes livs­ historie end han selv?“ Hvem spørger på denne måde? Selvfølgelig Jørgen Jürgensen, vor mand, kongen, manden med de tre navne, og faktisk flere endnu, alt efter hvor på landkortet han befandt sig eller hvad han havde brug for at hedde fra gang til gang.

Andre gav ham så endnu flere navne, og undertiden foretrak han at være navnløs og færdedes i al hemmelighed.

Og adjektiverne blev flere end ét. Ligeledes de overfladiske domme, fængselscellerne og spillebulerne ...

Han peger også på, hvor mærkeligt det er, at den vigtigste begivenhed i et menneskes liv, fødslen, må baseres på andenhåndsoplysninger. Selv om fødslen er forudsætningen for det hele, husker vi intet om den, og når først vi glemmer den største begivenhed i vores eget liv, har vi næppe svært ved at glemme andre.

Jørgen Jürgensen skrev endvidere, at de vigtigste begivenheder i det enkelte menneskes liv som regel finder sted i løbet af et kort øjeblik, for eksempel „hvis en kanonkugle uventet river hovedet af ham“. Han rummede stor indsigt. Eller skulle vi sige filosofisk indsigt?

Og dog havde han ingen eksaminer, der bekræftede det.

24

Hundedage.indd 24

8/18/16 9:55 AM

Men skrøbelig var han. Og han gik nemt itu. Han drog gerne af sted i fineste stil, men havarerede så. Det var hans stil at havarere. Han satte sig alt for højtravende mål, at finde lande, blive rig, blive greve, blive konge.

Men han gik ikke endegyldigt itu. Eller hvad? Hans liv var både en tragedie og en komedie.

Men hvem husker sin egen fødsel? Jeg kender ganske vist adskillige, der husker andre liv, andre tilværelses­ niveauer. Vi kender også godt den lære, der siger, at mennesker, dyr og planter genfødes igen og igen, men ellers er det kun romanpersoner som dværgen Oskar i Bliktrommen af Günter Grass, der kan huske deres egen fødsel.

Det første, Oskar ser, da han skuer dagens lys, er to 60-watt-pærer, og så tilføjer han: „Den dag i dag forekommer bibelordet ‘Der vorde lys; og der blev lys’ mig at være det mest vellykkede reklameslagord for firmaet Osram.“ Men her taler vi ikke om Günter Grass og ikke om dværgen Oskar, men om Jørgen Jürgensen eller Jörundur Hundedagekonge, manden, der lavede revolution på Island eller stjal magten og var konge her i to måneder, manden, der ikke alene bar mange navne, men også utallige titler: sømand og opdagelsesrejsende, konge, spion og præst, forfatter og straffefange, revolutionær og journalist, læge og politibetjent, alkoholiker, ludoman ... og mere kunne føjes til listen.

Ham er det, der spørger, hvem der er bedre egnet til at skrive sin livshistorie end manden selv, og det er 25

Hundedage.indd 25

8/18/16 9:55 AM

ham, der siger sådan om sin fødsel, Jørgen Jürgensen, den engelske dansker, den danske englænder, kongen af Island, den første dansker, der sejlede rundt om jorden, født i 1780, tre år inden vulkanudbruddet begyndte i Laki-kraterne vest for Vatnajøkel og alting ændrede sig, ikke bare Island, for faktisk skete der mangt og meget i Europa – ja, tilmed over hele verden.

Hundedage.indd 26

8/18/16 9:55 AM

„En gudsbenådet fortæller … Veloplagt og virtuost værk“ – Politiken Hundedage er den glemte historie om en ung mand fra København, der strejfede om på verdenshavene og pludselig blev konge af Island. I Jørgen Jürgensens fodspor tager Einar Már Guðmundsson læseren med på en tumultarisk rejse til verdenshistoriens største vulkanudbrud, Den Franske Revolution, britiske spioner og en straffekoloni i Tasmanien. Romanen modtog Islands litteraturpris i 2016 og blev kåret som bedste udenlandske roman i Kina samme år.

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF