Dorte Roholte
HEMMELIGHEDEN
Først hader Liva tanken om at skulle bo sammen med sin stedbror Benjamin i et år. Så forelsker hun sig i ham. Det siger hun ikke til nogen. Men Liva er ikke den eneste, der har hemmeligheder, som kan være svære at fortælle til nogen.
9
788711 565544
HEMMELIGHEDEN Dorte Roholte
Sommerfugleserien
Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 markerer, at titlen henår), og to sommerfugle vender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).
Hemmeligheden.indd 6
22/09/15 11.05
Dorte Roholte
HEMMELIGHEDEN
Dorte Roholte Hemmeligheden Tekst © 2015 Dorte Roholte og Forlaget Carlsen Omslag: Charlotte Flemmer Grafisk tilrettelægning: Kat·Art Bogen er sat med Apollo MT 2. udgave, 1. oplag, 2016 Printed at Livonia Print, 2016 ISBN 9788711565544 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Følg Carlsen på Facebook og Instragram: www.facebook.com/ForlagetCarlsen @forlagetcarlsen
1. kapitel Sommeren var kommet med et brag den sidste dag i juni, og centeret var fuldt af turister og skolebørn og folk, der luftede deres blege skind for første gang i år. Liva og Sally havde hver brugt 69 kroner på ens solbriller i H&M. De var blevet enige om, at det måtte være i orden at gå med dem indenfor, fordi der var glastag over centerets gange, og lyset derfor var ret stærkt. Sally stak sin arm ind under Livas og mumlede højt i hendes øre: “Hold nu kæft, hvis ikke vi havde haft solbriller på, var vi da blevet blændede nu!” “Shh, hun kan høre det,” hviskede Liva tilbage, men kunne alligevel ikke lade være at grine med. Foran dem gik en ung mor, som skubbede en 9
Hemmeligheden.indd 9
22/09/15 11.05
barnevogn med et skrigende barn foran sig. Hun var iført et par shorts, der krøb helt op i numsen, og som afslørede en masse hvid hud med strækmærker og blårøde blodårer. “Jeg skal aldrig have nogen unger, det er 100,” sagde Sally lavt, da de gik udenom hende. Liva trykkede Sallys arm så hårdt ind mod sig, at det også gjorde ondt på hende selv. “Hold nu mund! Tænk, hvis det er hende, der ringer til mig, ikke?” “Så skal du absolut sige, at du er booket helt op,” svarede Sally og rullede med øjnene. Liva rystede på hovedet af hende. De var på vej hen mod Føtex, som fyldte hele den ene ende af centeret. I hånden havde Liva det opslag, hun og Sally havde brugt det meste af formiddagen på at skrive. De havde lavet det om masser af gange, før de til sidst havde printet det ud på gult papir: Ansvarsbevidst pige på 13 år tilbyder babysitning eller afhentning af børn i børnehave eller dagpleje. Helst eftermiddag, eventuelt også aften. Ring eller skriv til Liva Keldsen. De stoppede op ud for opslagstavlen. Den var i forvejen fyldt af sedler. 10
Hemmeligheden.indd 10
22/09/15 11.05
“Der er slet ikke plads til min,” sagde Liva ærgerlig. “Jo, der er da, se bare!” Sally stillede sig på tå og rev et par opslag væk. Hun krøllede dem sammen og smed dem i den nærmeste skraldespand. “Ej, det kan man da ikke,” indvendte Liva. Sally trak på skuldrene. “Det kunne jeg da godt, og for resten står der også, at opslag kun må hænge der en uge.” “Okay, så.” Liva trykkede tegnestiften ind nogenlunde midt på opslaget. Så trådte de begge to et skridt tilbage. Liva lagde hovedet på skrå og studerede det. Var det for barnligt? Hun fik lidt hjertebanken, da en gråhåret dame standsede og læste det. “Måske skulle du alligevel ikke skrive dit mobilnummer,” sagde Sally. “Du risikerer, at alle mulige syge personer kontakter dig. Altså klamme mænd og den slags. Eller nogle fra vores klasse.” “Tror du?” Liva bed sig i læben. I går aftes havde hun sagt til sin mor, at hun ville sætte det opslag op. Hun havde sagt præcis det samme, men Liva havde forsvaret det med, at det var sådan, hun var blevet barnepige for Cassandra. I februar havde Cassandras mor Therese reageret 11
Hemmeligheden.indd 11
22/09/15 11.05
på hendes opslag i Netto, og siden havde Liva passet Cassandra indimellem. Det var gået ret godt, men nu flyttede Therese og Cassandra til Kolding, fordi Therese havde mødt en fyr. Nu havde hun kun de 400 kr. i lommepenge, hendes mor og far var blevet enige om, at hun skulle have om måneden. Faktisk var det noget nær det eneste, de var enige om. “Måske ringer Sebastian og spørger, om du vil komme og passe ham,” grinede Sally og gav Liva en albue i siden. “Jeg kan ikke lide ham, det har jeg sagt, og det ved du også godt,” sagde Liva. Det passede. Hun kunne ikke lide Sebastian fra klassen, selvom alle vidste, at han godt kunne lide hende. Hun kunne i hvert fald ikke lide ham på den måde. “Hvornår kommer ham din stedbror på ferie hos jer?” spurgte Sally, da de langsomt gik tilbage mod den ende af centeret, hvor Burger King lå, og hvor deres cykler stod udenfor. “Benjamin? Heldigvis er jeg i Sverige med far og Heidi i den uge, ellers var jeg også flyttet hen til mormor!” “Åhr, så slem kan han da ikke være, Liva!” “Men det er han! Han stinker, og han er ulækker, og … føj! Du aner ikke, hvad du snakker om!” 12
Hemmeligheden.indd 12
22/09/15 11.05
Liva klemte læberne sammen om alle de bandeord, hun havde lyst til at sige. Hun hadede, at ham Benjamin var i deres hus hver anden weekend. Hun var helt sikker på, at hun kunne lugte ham, når hun kom hjem efter weekend hos sin far. Stanken af hans sure tæer, dårlige ånde og sved og prutter hang i luften. Det første, hun gjorde søndag aften, var altid at knalde sit vindue op og lufte ud. Hendes mor vidste godt hvorfor, men hun sagde ikke noget. Heller ikke til Kim, Benjamins far. Han vidste selvfølgelig godt, at Liva ikke gad være sammen med Benjamin, og at det var derfor, hun havde fået flyttet sin weekend. Det var snart to år siden, Livas mor var begyndt at se Kim. I starten kun når Liva var hos sin far. Livas forældre havde været skilt i fem år dengang, og de var blevet skilt, fordi faren havde mødt Heidi. Liva havde vænnet sig til det og syntes på en måde, at det var o.k. Når hun var hos sin far og Heidi, blev hun for det meste rigtig forkælet. Når hun var hjemme hos sin mor, hvilket hun var det meste af tiden, havde Liva hendes fulde opmærksomhed. Eller det havde hun i hvert fald haft. Hun havde ret hurtigt regnet ud, at der var et eller andet med hendes mor, for moren begyndte at vogte over sin mobil på en ny måde. Nogle gange rødmede hun også helt vildt, når hun fik en sms. Først havde hun påstået, 13
Hemmeligheden.indd 13
22/09/15 11.05
at det var en af hendes kolleger på apoteket, eller at det var fra hendes veninde Susan, men til sidst havde hendes mor indrømmet, at hun var begyndt at se en mand ved navn Kim, som hun havde kendt for mange år siden. Liva havde ikke helt vidst, hvad hun skulle mene om det. Det var på en måde ret mærkeligt, at ens mor fik en kæreste og gik rundt og var nyforelsket, Liva havde fortalt det til sin mormor. Liva elskede hende, for mormor forstod hende så godt og kunne næsten altid sige et eller andet, som fik Liva til at se tingene på en ny måde. Sådan havde det også været med Kim. Livas mormor havde ikke sagt noget om, at hendes mor kun var 37 og også havde ret til at finde sig en ny kæreste, ligesom hendes far havde gjort. Nej, Livas mormor havde sagt, at lige nu var det måske underligt, fordi Liva var vant til at have sin mor for sig selv, men snart ville Liva blive glad for, at hendes mor havde noget andet end hende at gå op i. For når Liva selv begyndte at få kærester eller at gå med drenge, som mormoren kaldte det, så ville det kun være en lettelse, at hendes mor ikke konstant hang over hende og var ked af, hun ikke var hjemme. Liva havde ikke haft en rigtig kæreste endnu, bortset fra Leo, men han skiftede skole sidste år, så det var slut, men hun forstod godt, hvad mormor mente, og hun vidste, hun havde ret. 14
Hemmeligheden.indd 14
22/09/15 11.05
Det var først, da hendes mor havde kendt Kim i nogle måneder, at Liva mødte ham. Og lige inden det møde fortalte hendes mor, at Kim var far til en søn, der var to år ældre end Liva, og som hed Benjamin. Han boede i Herning hos sin mor Ulla, der var noget så underligt som oversergent på en kaserne. Liva havde aldrig set hende Ulla, men hun var sikker på, at hun lignede en kvindelig udgave af Terminator. Liva havde set Benjamin to gange. Det var alt rigeligt. Han var høj og meget tynd og så seriøst dum ud, og han talte kun til Kim. Den ene gang havde han haft en stor, rød bums på hagen. “Hey, Liva. Jorden kalder! Jorden til Liva! Hvad tænker du på?” spurgte Sally og bevægede sin hånd op og ned foran Livas ansigt. “Øh … på min mormor.” Selvom Liva og Sally var de bedste veninder i hele verden og havde været det i fire år, gad hun ikke sige, at hun havde tænkt på Benjamin. For det var jo ikke på den måde. Sally forstod ikke, at det ikke var spændende at have en stedbror, men det modsatte. “Er der noget galt med hende?” “Nej, nej.” Liva rystede på hovedet. Mormor var gammel, 69 år. Men hun var frisk nok. “Kører du med hjem til mig?” spurgte Sally. “Mine 15
Hemmeligheden.indd 15
22/09/15 11.05
forældre kommer sent hjem, så vi kunne rode noget mad sammen?” “Jeg har lovet at komme hjem at spise,” sagde Liva. “Vi skal grille.” “Okay, så. Vi høres!” “Jep.” De krammede farvel ved cyklerne og kørte i hver sin retning.
Livas mobil begyndte at vibrere, netop som hun trillede ind i carporten derhjemme. Klokken var kun lige 17, og hun undrede sig lidt over, at mors cykel også holdt der. Kim var sælger inden for tandplejen og havde en firmabil. Den holdt i carporten. Han havde skiftende arbejdstider, men apoteket lukkede først 17.30. Mon der er noget galt? fløj det gennem Livas hoved, mens hun hev mobilen op. Therese ringer, stod der i displayet. Måske havde hun brug for babysitter i aften? Eller måske skulle de ikke flytte alligevel? “Det er Liva.” “Hej, Liva, det er Therese. Du, jeg skal høre dig om noget. Nu flytter vi jo, og du passer ikke andre børn, vel?” 16
Hemmeligheden.indd 16
22/09/15 11.05
“Ikke endnu, i hvert fald, men jeg har sat et opslag op i Føtex i dag.” “Okay, men det er, fordi en af mine venner har spurgt, om jeg kender en fornuftig og ansvarsbevidst pige. Han hedder Niels og bor ude i Ferskenparken, og han har brug for at få passet sine børn en gang imellem. Han har to drenge, Silas på 2 år og Simon på 7. Tror du, det kunne være noget for dig? Altså, jeg mener, selvom han er enlig far?” “Øh … Jo. Det vil jeg gerne.” “Super, jeg sender hans nummer til dig på sms, ikke? Så kan I aftale nærmere. Måske skal du også lige høre din mor, om det er i orden.” “Det gør jeg. Hej hej.” Liva stak mobilen i baglommen. Hun stod lidt og kiggede på sin mors cykel. Hun havde på fornemmelsen, at de ville sige et eller andet til hende. Det havde hun også haft dengang for over et halvt år siden, hvor hendes mor var kommet tidligere hjem fra arbejde, end hun plejede. Den dag havde Kim ikke været der. Mor havde sagt til hende, at de skulle flytte sammen med Kim, og at de havde fået alle tiders tilbud på at leje et dejligt parcelhus, som ejerne ikke kunne få solgt. Hun havde ikke sagt noget om, at de skulle flytte, fordi der også skulle være et værelse til Benjamin. Men Liva vidste da 17
Hemmeligheden.indd 17
22/09/15 11.05
godt, at det var derfor. Det var også den dag, hun havde sagt, at hun ville være hos far de weekender, Benjamin kom med toget fra sin mor i Jylland. Huset var o.k., faktisk meget bedre end deres gamle lejlighed. Og hun havde fået lov at vælge værelse først. Hun havde taget det, der lå tættest på badeværelset. Det, der lå tættest på fyrrummet, fik Benjamin. Hun gik aldrig derind. Ikke engang når hun var alene hjemme. Hun ville helst lade, som om det værelse slet ikke fandtes. Hendes hjerte slog lidt hurtigere, da hun gik rundt om huset. Terrassedøren stod åben, og der lugtede af optændingsvæske. “Hej,” kaldte Liva og skubbede det gennemsigtige gardin til side. “Hej, Liva, kommer du ind den vej? Vi sidder i køkkenet. Kommer du lige herud?” Morens stemme var lys på den måde, som betød, at der var noget. Helt sikkert. Men hvad? Liva holdt vejret, men prøvede at lade som ingenting. Det kunne ikke være noget godt. Så lød moren aldrig sådan. Havde hun gjort et eller andet, som hun havde glemt alt om, men som hun skulle have ballade for nu? “Hvad er det så?” Liva lænede sig op mod dørkarmen. Kim og hendes 18
Hemmeligheden.indd 18
22/09/15 11.05
mor drak hvidvin. Glassene duggede, og Liva fokuserede på de bittesmå dråber. “Sæt dig lige lidt ned, ikke?” “Hvorfor det?” Hun satte sig ned uden at vente på svar. Hendes bekymring steg, da hun så, hvor nervøs hendes mor var. Det tegnede ikke spor godt. “Hvad?” sagde Liva og så på hende. Ud gennem øjenkrogen kunne hun ane, at Kim havde fat om stilken på sit glas og drejede det rundt i hånden på en irriterende måde. “Altså, Liva … Der er nogle ting, du … som du skal have at vide. Det er lidt svært, men nu siger jeg det bare, ikke? For det første er mormor syg. Hun vil helt sikkert også selv fortælle dig det, men nu får du det at vide af mig først.” “Syg? Hvor slemt?” Livas mave knugede sig så voldsomt sammen, at det næsten gjorde ondt. Hendes mor tog hendes hånd hen over bordet. Liva lod den ligge, selvom hun havde lyst til at flytte den. “Hun har ikke sagt så meget om det, men hun har skrantet et stykke tid. Det er noget med maven, desværre. Med tarmsystemet. Hun skal snart på sygehuset for at få lavet nogle undersøgelser og test og sådan. 19
Hemmeligheden.indd 19
22/09/15 11.05
Måske skal hun opereres, men det er ikke sikkert endnu.” “Kan hun dø af det?” Liva havde fået åndenød. Hun kunne ikke forestille sig livet uden mormor. “Lægerne er så dygtige i dag,” kom det fra Kim. “De diagnoser, der var dødsdomme for tyve år siden, ser det helt anderledes positivt ud med nu.” Liva syntes ikke, han skulle blande sig. Hun så ikke på ham, men kun på sin mor: “Kan mormor dø af det?” Moren vred sig lidt på stolen. Liva tænkte, at det både var, fordi hun var ked af det med mormor og havde svært ved at sige det, men også fordi Liva havde ignoreret Kim. “Man kan dø af det, ja. Men der er gode chancer, når det bliver opdaget så tidligt.” “Er det kræft?” Moren tøvede lidt, og det var det samme som et ja. Liva snappede efter vejret. ”Du skal ikke være urolig, skat! Mormor skal nok klare sig. Det tror jeg på.” “Men det kan du da ikke vide!” udbrød Liva. Hun var blevet helt tør i munden, og hun havde allermest lyst til at løbe ud til cyklen og drøne hjem til mormor for at råbe og skrige til hende, at hun ikke måtte dø. Aldrig! 20
Hemmeligheden.indd 20
22/09/15 11.05
“Nej, men det tror og håber jeg,” sagde moren. “Men der var også noget mere. Sagen er den, at …” Moren tav og kiggede på Kim. Han rømmede sig og tog over: “Du ved jo, at min ekskone Ulla er i forsvaret, ikke? Nu er der sket det, at Ulla har sagt ja til at blive udsendt soldat i Afghanistan fra 1. september.” Liva drejede hovedet mod Kim og nåede lige netop at sige: “Og?” Så vidste hun godt, hvad det var, de ville fortælle hende. En stærk modvilje kom ligesom buldrende op i hende fra et sted i maven og ud i arme, ben og hoved. Han skulle bo hos dem. Benjamin. Det var det, det handlede om. Liva tog en dyb indånding og trak sin hånd til sig og knugede sine næver så hårdt sammen, at neglene borede sig ind i hendes håndflader. Men hun sagde ikke et ord. De kunne selv få lov at sige det. Også selvom hun godt kunne se på sin mor, at hun ikke var meget værd. For dengang de skulle flytte sammen med Kim i det nye hus, havde moren jo lovet, at Benjamin aldrig skulle bo fast hos dem. Liva kunne lige så tydeligt huske, hvordan moren havde siddet på hendes sengekant og sagt det. “Og derfor kommer Benjamin til at bo her hos os i det år, Ulla er udsendt,” fortsatte Kim. 21
Hemmeligheden.indd 21
22/09/15 11.05
Livas læber var knastørre. Hun prøvede at fugte dem med tungen, men den var lige så tør. Hun sagde ikke noget, men hun var meget bevidst om, at hendes mor så ulykkeligt og nervøst på hende, og at musklerne omkring Kims kæber arbejdede på en måde, som nok betød, at han var vred. “Men nu skal vi altså hygge os med at grille,” sagde moren med glad stemme. “Jeg har lavet den kartoffelsalat med chili, som du så godt kan lide, Liva. Og der er faktisk også en ting til. Vi har nemlig lige bestilt en chartertur til Cypern, vi skal allerede af sted om godt to uger.” “Men jeg skal til Sverige med far og Heidi,” fik Liva frem. “Selvfølgelig skal du det, men du kommer jo hjem, inden vi skal flyve,” svarede moren. “Far og Heidi har lejet den ødegård fra lørdag til lørdag, og vi flyver tirsdag.” “Hvem er vi?” Igen var der bevægelse under den stramme ansigtshud ved Kims firkantede kæber, og Liva kunne både høre og se, at hendes mor gjorde en synkebevægelse. “Os fire. Dig og mig og Kim og Benjamin.” “Hm.” Det havde hun jo egentlig godt gættet. Det var selvfølgelig, fordi de rigtig skulle rystes sammen. Liva 22
Hemmeligheden.indd 22
22/09/15 11.05
havde mest lyst til at vrænge noget i retning af Hvor bliver det hyggeligt … not! Men hun kunne ikke få sig selv til at gøre det alligevel, fordi hun opdagede, at hendes mors hænder dirrede. I stedet sagde hun: “Jeg troede ikke, I havde råd til ferie?” “Det er også kun den billigste afbudsrejse, vi kunne finde, den koster faktisk kun 1575 kr. pr. næse,” sagde moren. “Vi har aldrig hørt om rejseselskabet før, det er vist helt nyt. Men de er i hvert fald medlem af Rejsegarantifonden, så helt galt kan det ikke gå. Hotellet hedder Sunset, og det har da to stjerner. Det ligger i en by, som hedder Agia Napa, og der skulle ikke være ret langt fra hotellet til stranden. Vi får en lejlighed med tre værelser. Altså, to soveværelser og en stue. Kim og jeg sover i stuen. Det skal nok blive hyggeligt!” Liva kunne høre en slags lettelse i morens stemme. Måske havde hun været bange for, at Liva skulle give sig til at skrige og råbe og måske også nægte at tage med på ferie. Cypern. Mia fra klassen havde været på Cypern sidste år og var kommet totalt brun hjem. “Hvad med mormor?” spurgte Liva. “Vi kan da ikke rejse, hvis hun er syg?” Moren rejste sig op. “Så slemt er det altså slet ikke med hende, og hvis 23
Hemmeligheden.indd 23
22/09/15 11.05
hun skal opereres, bliver det først engang i efteråret, for i første omgang får hun noget behandling. Men jeg synes, du skal besøge hende i morgen, Liva. Gider du dække bord?”
Hemmeligheden.indd 24
22/09/15 11.05
Dorte Roholte
HEMMELIGHEDEN
Først hader Liva tanken om at skulle bo sammen med sin stedbror Benjamin i et år. Så forelsker hun sig i ham. Det siger hun ikke til nogen. Men Liva er ikke den eneste, der har hemmeligheder, som kan være svære at fortælle til nogen.
9
788711 565544
HEMMELIGHEDEN Dorte Roholte
Sommerfugleserien