HanneHundige_indhold_01.indd 2
17/12/18 20:20
HanneHundige_indhold_01.indd 3
17/12/18 20:20
Historierne om Hanne Hundige Tekst © 2019 Tomas Lagermand Lundme og Forlaget Carlsen Illustrationer © 2019 Thomas Hjorthaab og Forlaget Carlsen Grafisk layout og tilrettelægning Christian Bach 1. udgave, 1. oplag Trykt af Livonia Print Printed in Latvia 2019 ISBN 9788711905586 Teksten er en samlet og revideret udgave af følgende udgivelser: Hanne Hundige, Forlaget Carlsen, 2001 Hanne Hundige og hundene, Forlaget Carlsen, 2002 Hanne Hundige og sommerferien, Forlaget Carlsen, 2003 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Udgivet af Forlaget Carlsen – forlag under Lindhardt og Ringhof A/S et selskab i Egmont
HanneHundige_indhold_01.indd 4
17/12/18 20:20
HanneHundige_indhold_01.indd 5
17/12/18 20:20
HanneHundige_indhold_01.indd 6
17/12/18 20:20
Her kommer Hanne fra Hundige. Hun er ikke helt som andre børn. I dag skal hun vÌre alene, men det kommer i hvert fald ikke til at vÌre kedeligt af den grund.
HanneHundige_indhold_01.indd 7
17/12/18 20:20
HanneHundige_indhold_01.indd 8
17/12/18 20:20
H
anne kravler lige op på skabet og kigger, om der ligger noget. Og mærker for en sikkerheds skyld godt efter. Men niks, mor har taget sukkeret og sigtebrødet og lagt det et nyt sted. Øv, hvad skal eftermiddagen så gå med? Hanne har jo lovet mor og far, at hun i dag skal prøve at være hjemme i to timer uden at tænde for fjernsynet. 2 timer er 120 minutter. Og når man har fødselsdag, har man det i 24 timer, et helt døgn, hvilket er 1440 minutter. Så er det sagt. For Hannes far er god til den slags. Ligninger og tabeller og hovedregning. „Kom så, Hanne, 8 plus 8. Hvad er det?“ Men Hanne ryster på hovedet. Hun kan ikke have alle de tal derinde. Men hun prøver alligevel … Det må mindst være 3000 og 80. Ja, sådan må det være. „3000 og 80,“ svarer Hanne. Hannes mor går ud i køkkenet og vrider lige en karklud op. Så stryger hun et par viskestykker, mens hun nynner en melodi fra radioen. Hun er fløjtende ligeglad med stablen af opvask. Den kan ryge og rejse de næste par minutter. 9
HanneHundige_indhold_01.indd 9
17/12/18 20:20
„3000 og hvad for noget?“ råber Hannes far og hamrer sine næver ned i glasbordet, mens han bruger alle de bandeord, han kan huske og nå at sige, før mor igen står i døråbningen og beder ham dæmpe sig lidt. „Naboerne,“ siger hun og peger med ringfingeren hen mod vinduet, hvor naboerne står i deres røde fritidsdragter og er ved at ordne ligusterhækken, så den bare sidder lige i øjet. Hannes far dæmper sig. Han hvisker. Men Hanne gider ikke høre efter. Hun går ind på sit værelse og tager dukken Grønne Lise ned
10
HanneHundige_indhold_01.indd 10
17/12/18 20:20
fra hylden. Grønne Lise? Ja, det hedder Hannes dukke. Grønne Lise. Om der er nogen speciel årsag? Nej, men Hanne fik den af en af sin fars arbejdskollegaer, der havde haft den med helt fra Grønland, som ligger langt fanden i voldsomhederne, og så passede navnet godt, mente Hannes mor, fordi dukken var lidt grøn i det. Altså i bomuldsstoffet. Så Grønne Lise er Grønne Lise. „Smukke flaskegrønne Lise,“ synger Hannes far nogle gange, når han skal være rigtig skæg. Så danser han rundt med dukken på bare fødder, mens han nynner og laver trutmund og gør ligesom mor, når hun skal gøre sig lækker, og lader, som om han putter neglelak på tåneglene. „Sådan. Ja, ja. Det er smadder pænt sådan her med neglelak på tåneglene,“ og så laver Hannes far himmelvendte øjne og vender det hvide ud af dem, mens han løber hen over gulvbrædderne og tager telefonen i et snuptag, selv om den slet ikke ringer, og råber ned i tragten: „Ihh hvor jeg glæder mig til at se hele den pukkelryggede familie til middag på lørdag … Ja, ja, skal vi sige kl. 18.00? Godt. Noter det lige, Hanne,“ kvidrer far med mors stemme. Og det gør Hanne. Hun skriver det på en seddel og sætter den på køleskabet, så de ikke glemmer det. Så når mor kommer hjem fra arbejde, tager hun sedlen ned fra køleskabet og ser bebrejdende på Hannes far, der slår blikket ned og vrikker lidt frækt med hofterne, og så hurtigt som et lyn spørger han lige mor om et eller andet drønhamrende vigtigt, som far bliver nødt til at få på den sikre side med det samme.
11
HanneHundige_indhold_01.indd 11
17/12/18 20:20
Og så griner mor og roder Hanne og Hannes far i hårmankerne og mumler ned i fars skjorteflip: „I er sgu er nogen værre nogen.“ Så nikker Hanne. For det er de. Det er bombe- og bolsje sikkert. Hannes far er ikke for gud og vejrmand.
HanneHundige_indhold_01.indd 12
17/12/18 20:20
„D
et kan efterhånden ikke passe,“ har Hannes far sagt til Hannes mor ude i køkkenet, „hun ser snart mere fjernsyn end din mor.“ Men det synes Hanne nu ikke passer helt. Hannes mormor er banko-værtinde i en sportshal og bor i et kolonihavehus næsten hele året. „Gamle Ole,“ siger hun i ny og næ. Det betyder 90. Hanne har spurgt, om hendes mormor ikke bare kan sige det? „Nej, nej, de gamle forstår det bedre med Gamle Ole,“ svarede Hannes mormor bare. Det er mest gamle mennesker, der er ældre end Hannes mormor, der går til banko. Så kan de sidde der og huske gamle dage og Gamle Ole og sådan alt muligt andet gammeldags. Og tallene. Selvfølgelig. Fra nummer 1 til 90. Sværere bliver det alligevel aldrig til banko. Man kan ikke råbe nummer 16.897 lige pludselig, for så er der ingen, der får en række eller en hel plade. Når Hannes mormor ikke råber numre op, ser hun fjernsyn til den helt store guldmedalje. Når Hannes mormor ikke råber numre op, ser hun fjernsyn til den helt store guldmedalje. Meget mere end Hanne gør.
13
HanneHundige_indhold_01.indd 13
17/12/18 20:20
Hannes mormor kan rent faktisk hele ugens programmer fra og med torsdag, hvor hun nĂŚrlĂŚser ugebladet med alle de flotte billeder af kongerne, dronningerne og prinsesserne, der fĂĽr det halve kongerige og slikposerne og alle de ponyer, de vil have. Eller noget i den stil.
14
HanneHundige_indhold_01.indd 14
17/12/18 20:20
I hvert fald får de alle de sukkermadder og tv-udsendelser, de vil have, når bare de bestiller det hos hoffet. Eller ponyerne siger det i staldene. Sådan uden videre og uden noget vrøvl. De kulørte blade er ellers ikke rigtigt noget, som Hannes mormor køber. Der er altid en fra banko, der har ’glemt’ et, og så snupper Hannes mormor det med hjem i kolonihavehuset, så hun kan læse om alt det, man taler om, når man går til banko. Mere så man er med. Hannes mor bryder sig ikke om, når Hannes far bringer det der med mormors fjernsynsforbrug på banen. „Den er for let, Henrik.“ Men Hannes far Henrik er slet ikke nogen let én. Størrelsen er vokset et par bælter, og maven er sådan en rar ting for Hanne at lægge ørerne mod. Så klukker det. Specielt når Henrik lige har drukket et par glas vand. Så drøner det derudad med mavesymfonierne. Selvfølgelig er det ikke lige mors kop te, men Hanne griner så højt, at naboerne lige tjekker over ligusterhækken, at der ikke sker noget uheldigt. Og mor brokker sig, når hun kommer hjem fra aftenskolekurserne i keramik eller tysk for let øvede – ein, zwei, drei – og beordrer Henrik til at få smidt de hersens overflødige hængepartier af sig, men så slår far Henrik sig bare med sine store hænder på maven og hanker op i joggingbukserne og lægger hovedet på skrå med de der hundeøjne, han ved går rent ind. „Det er, fordi udbuddet i verden efterhånden er så fristende.“
15
HanneHundige_indhold_01.indd 15
17/12/18 20:20
Og mor ler. Og Hanne ler. Og far ler. Og så bliver Hanne puttet og pruttet, lige indtil dyne betrækket ikke kan holde til det længere, og mor på en måde, der er lidt streng, lige minder om, at der er en dag i morgen. Så bliver lyset slukket, og Hanne ligger i mørket og lytter til mor og far, der gradbøjer tyske verber til noget værre sludder, ikke engang syv vilde heste ville få det mindste ud af. Så kommer søvnen og drømmene, der altid er rare og lyserøde. Eksempelvis er der engene med de lange græsstrå, hvor Hanne bare løber og løber og løber. Ja, hun kan faktisk løbe så stærkt, at ingen kan fange hende. 1, 2, 3. Og mester i dåseskjul er hun også. For hverken far eller mor kan regne ud, hvor hun har gemt sig. Selvfølgelig lige bag de høje grantræer, der står der ved siden af mormors kolonihavehus og gemmer på alle buskene med skovbær, stikkelsbær og hindbær. Og under juletræsgrenene bugner jordbær bedene, så det sted at gemme sig er helt og aldeles udmærket. Ikke også!
16
HanneHundige_indhold_01.indd 16
17/12/18 20:20
HanneHundige_indhold_01.indd 17
17/12/18 20:20
Hanne drømmer om en tilværelse som prinsesse i Hundige med tre ponyer i flot seletøj og med vandtrug af guld. Og hun kalder sine to pudler for Mary og Frederik. Det må man nemlig godt – også selvom det er to hanhunde. Men nogle gange har Hanne altså lidt svært ved at opføre sig præcis, som mor og far gerne vil have. For sådan kan det jo gå, når fjernsynet kalder på hende, når hun er alene hjemme. Og når bandeordene bare sådan lige flytter ind i Hannes mund. Men det er egentlig okay, for selv en prinsesse har vel i bund og grund ret til at fejle. Tre historier om verdens sejeste Hanne, der ikke er som alle andre, men altid er helt sig selv.
9 788711 905586
carlsen.dk
HanneHundige_omslag_01.indd 1
17/12/18 20:22