148 mm
20,5 mm
148 mm
Chrissie Keighery
Sophie McKenzie
ig efter at finde ud vet Lauren er adopteret og ivr ger, at hun muligvis er ble da op n hu da en M . tid mystiske for føles hende nsk familie som treårig, ika er am en fra et pp na kid op, når hun løgn. Hvad skal hun stille liv pludselig som en stor kan ingen vil svare? Hvordan en m ål, m gs ør sp af r se as har m vde hendes og far? Og hvor meget ha or m e tig rig sin de fin n hu re? med kidnapningen at gø adoptivforældre egentlig om hun kan familie i England for at se, Lauren stikker af fra sin lser fører . Men hendes undersøge nd hå en eg på ere m af finde ud omt op for tæt på – og det går langs r ne rso pe e lig far s ele rd er, sæ beredt på de konsekvens for er e ikk t sle ke ås m n Lauren, at hu … som sandheden kan have
Forsvundet
212 mm
Sophie McKenzie
PR IS VI NDENDE BE ST SE LLaf ER mere om sin
»man kan ikke holde op medMuachtamlæorse, e« Ro be rt for fat ter til Ch er ub
CARLS EN
Forsvundet_PBK.indd 1
t e d n u v s r Fo Sommerfugleserien
17/03/15 14.00
Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 markerer, at titlen henår), og to sommerfugle vender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).
forsvundet SC indhold.indd 2
16/03/15 11.47
Sophie McKenzie
Forsvundet På dansk ved Randi Bjerre Høfring
forsvundet SC indhold.indd 3
16/03/15 11.47
Første del Hvem er Martha?
forsvundet SC indhold.indd 5
16/03/15 11.47
forsvundet SC indhold.indd 6
16/03/15 11.47
Hvem er jeg? Hvem er jeg? Jeg sad ved computeren på mors kontor og stirrede på overskriften på min opgave. Nye klasselærere giver altid den slags hjemmearbejde i starten af året. Hvem er jeg? Da jeg var yngre, var det let nok. Da skrev jeg bare indlysende ting som: Jeg hedder Lauren Matthews. Jeg har brunt hår og blå øjne. Men nu er det meningen, at vi skal skrive om, hvad der interesserer os. Hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan lide. Hvem vi er ’inderst inde’. Jeg måtte have en pause. Jeg sendte min ven Jam en sms. Hv langt r du m spasset ’hvem er jeg’-opg? 7
forsvundet SC indhold.indd 7
16/03/15 11.47
Et øjeblik senere skrev han tilbage: Vi beklager at måtte meddele dig, at James ’Jam’ Caldwell er død af kedsomhed under arbejdet med sine lektier tidligere i aften. Jeg grinede højt. Jam får mig altid i bedre humør. Nogle af pigerne i klassen driller mig med ham. Lader som om vi er kærester. Hvilket måske er det mest åndssvage nogensinde. Jam og jeg har været venner siden 1. klasse. Hvem er jeg? Jeg støtter hovedet i hænderne. Hvordan kan nogen som helst finde ud af, hvem de er, medmindre de ved, hvor de kommer fra? Og jeg har ingen anelse om, hvor jeg kommer fra. Jeg blev adopteret, da jeg var tre. Et øjeblik efter kaldte mor op ad trappen. ”Lauren, vi skal spise.” Jeg skyndte mig ned og var glad for at slippe væk fra opgaven. Jeg slap nu ikke væk særlig længe. ”Hvordan går det med lektierne?” spurgte mor og prikkede til noget på en stegepande. ”Mmmn,” mumlede jeg. ”Altså, Lauren, for himlens skyld. Kan du ikke tale ordentligt?” sukkede mor. Jeg kiggede på hende. Der var ikke noget nyt der. Lav. Tynd. Smalle læber. Jeg ligner hende overhovedet ikke. 8
forsvundet SC indhold.indd 8
16/03/15 11.47
Jeg talte meget langsomt og tydeligt. ”Hvem er min rigtige mor?” Mor stivnede. Et øjeblik så hun rædselsslagen ud. Så blev hendes ansigt hårdt, ligesom en maske. Der var ingen følelser. ”Det er jeg,” sagde hun. ”Hvad mener du?” ”Ikke noget.” Jeg så væk og ville ønske, at jeg ikke havde sagt noget. Mor satte sig ned. Hun havde stadig stegepanden i hånden. ”Jeg troede ikke, at du gik op i at vide noget om det,” sagde hun. Jeg vendte øjne. ”Det gør jeg heller ikke.” Mor øste røræg op på min tallerken. ”Under alle omstændigheder kan jeg ikke fortælle dig det. Det var en anonym adoption. Det betyder, at ingen af de involverede ved noget om hinanden.” Hun rejste sig, satte panden tilbage på komfuret og vendte sig igen om mod mig. Hendes ansigt var helt uroligt nu. ”Er der nogen, som har sagt noget i skolen?” ”Nej.” Jeg lænede mig ind over røræggene. Typisk mor at tro, at der skulle være nogen andre, som gav mig fikse ideer. Det ville kræve alt for meget af hende at forestille sig, at jeg måske selv skulle være begyndt at tænke over det. ”Hvad skal vi have at spise?” Rory kom styrtende ind fra haven. Hans tykke kinder var helt røde af kulde. Rory er otte år og ligner min far på en prik. ”Mit lille 9
forsvundet SC indhold.indd 9
16/03/15 11.47
reagensglasmirakel,” kalder min mor ham. Til det vil jeg bare sige, at mange meget lidt rare ting vokser i reagensglas. Rory stoppede hårdt op ved bordet og skar så ansigt. ”Røræg stinker.” ”Ikke så meget som dig,” sagde jeg. Rory tog sin gaffel og stak mig med den. ”Av. Mor, han slår mig.” Mor så vredt på os begge to. ”Sæt dig, Rory.” Nogle gange spekulerer jeg på, om hun tror, at han er en hund. Jeg hørte hende engang sige til en af sine venner: ”Drenge er som hundehvalpe. De skal bare have kærlighed og frisk luft. Piger er meget mere krævende.” Så hvorfor overhovedet vælge mig – en pige – i første omgang? Jeg kan huske alle de gange, da jeg var lille, hvor mor talte med mig om at være adopteret – om hvordan de valgte mig i et slags katalog. Det plejede at få mig til at føle mig som noget særligt. Ønsket. Nu fik det mig til at føle mig som en kjole sendt per postordre. En kjole, som ikke passede, men som det var for besværligt at sende tilbage. ”Må Jam komme over senere?” spurgte jeg. ”Når du er færdig med dine lektier – hvis ikke det bliver for sent,” lød mors forudsigelige svar. ”De her æg ligner dit bræk,” sagde Rory. Nogle gange så hader jeg ham virkelig, virkelig meget. * * * 10
forsvundet SC indhold.indd 10
16/03/15 11.47
Jeg sendte Jam en mail, så snart jeg kom op ovenpå igen. Ses senere? Han svarede i løbet af få sekunder: R der omkr kl 19. Jeg tjekkede tiden nede i hjørnet af skærmen: 18.15. Jeg ville aldrig nå at blive færdig med opgaven i løbet af femogfyrre minutter. Hvem er jeg? Adopteret. Fortabt. Jeg skrev ordene i søgefeltet. Jeg havde tænkt meget over det på det seneste. I sidste uge havde jeg endda tjekket nogle hjemmesider omkring adoption. Jeg må have set latterlig ud: med hjertebanken, svedige håndflader og helt klam i maven af nervøsitet. Jeg mener, det er jo ikke, som om der findes en eller anden hjemmeside, hvor der står: Lauren Matthews – klik her for at få oplysningerne omkring din adoption. Nå, men hvad tror du så, jeg fandt ud af? At hvis jeg ville have noget som helst at vide om mit liv, før jeg var tre, skulle jeg have mors og fars tilladelse. Er det ikke utroligt? Det er mit liv. Min identitet. Min fortid. Men det er deres afgørelse. Selv hvis jeg spurgte, ville mor aldrig sige ja. Altså, du har selv set, hvordan hun reagerer på det emne. Det får hende altid til at ligne en bunke glasskår i hovedet. Hun ville have rigtig godt af det, hvis jeg gjorde det alligevel. Jeg klikkede på søgeknappen. 11
forsvundet SC indhold.indd 11
16/03/15 11.47
Adopteret. Fortabt. Næsten en million hits. Mit hjerte bankede. Jeg blev klam i maven igen. Jeg satte mig tilbage i stolen. Stop så. Jeg spildte bare tiden. Udsatte lektierne. Jeg rakte frem for at lukke søgningen. Og det var dér, jeg fik øje på det: Missing-Children.com. En international hjemmeside for forsvundne og savnede børn. Jeg rynkede panden. Altså, hvordan kan man miste et barn, uden at det dukker op igen? Jeg kan godt forstå, at man kan komme til at miste et i fem minutter. Eller en time endda. Og jeg ved godt, at nogle gange forsvinder børn, fordi en eller anden psyko-galning slår dem ihjel. Men mor siger altid, at den slags kun sker en eller to gange om året. Jeg klikkede på linket til hjemmesiden. Der var hundredvis af flimrende ansigter. Hvert ansigt var på størrelse med et frimærke, og hvert frimærke blev efter et par sekunder til et nyt ansigt. Jeg gloede med åben mund. Var alle de her ansigter forsvundne børn? Jeg fik øje på et søgefelt. Jeg tøvede. Så tastede jeg mit navn ind. Lauren. Jeg tænkte ikke rigtig over, hvad det var, jeg gjorde. Jeg skulle bare lige prøve – se, hvor mange savnede Lauren’er, der var derude. Det viste sig, at der var et hundrede og tooghalvfjerds. Shit. Computeren blinkede til mig for at få mig til at snævre søgefeltet ind. Noget i mig ville gerne stoppe. Men jeg sagde til mig selv, at jeg skulle lade være med at være fjollet. De 12
forsvundet SC indhold.indd 12
16/03/15 11.47
flimrende ansigter på skærmen var ikke adopterede børn som mig – uden en fortid. Det var forsvundne børn. Børn, der kun havde en fortid. Jeg ville bare lige se, hvem der var der. Jeg føjede min fødselsmåned til søgekriterierne og så så på, mens tre Lauren’er dukkede frem på skærmen. Den ene var sort og havde været forsvundet, siden hun var to år gammel. Der var en hvid pige med lyst hår – hun så ud til at være omkring ni eller ti år. Ja – hun havde kun været forsvundet i fem år. Jeg stirrede på det tredje barn. Martha Lauren Purditt Sagstype: forsvundet, tilskadekommet, savnet Fødselsdato: 12. marts Nuværende alder: 14 Fødested: Evanport, Connecticut, USA Hår: brunt Øjne: blå Jeg kiggede på ansigtet over ordene. Det var en lille buttet piges smilende ansigt. Derefter så jeg på datoen for, hvornår hun var forsvundet: 8. september. Mindre end to måneder, før jeg blev adopteret. Det føltes, som om mit hjerte holdt op med at slå. 13
forsvundet SC indhold.indd 13
16/03/15 11.47
Fødselsdatoen ramte et par dage ved siden af. Og jeg var fra England, ikke USA, som den savnede pige. Så det kunne ikke lade sig gøre. Eller kunne det? Spørgsmålet fandt vej ind i mit hoved og fyldte hele min krop og gjorde mig fuldstændig rundt på gulvet, som om jeg havde taget stoffer. Kunne jeg være hende?
forsvundet SC indhold.indd 14
16/03/15 11.47
148 mm
20,5 mm
148 mm
Chrissie Keighery
Sophie McKenzie
ig efter at finde ud vet Lauren er adopteret og ivr ger, at hun muligvis er ble da op n hu da en M . tid mystiske for føles hende nsk familie som treårig, ika er am en fra et pp na kid op, når hun løgn. Hvad skal hun stille liv pludselig som en stor kan ingen vil svare? Hvordan en m ål, m gs ør sp af r se as har m vde hendes og far? Og hvor meget ha or m e tig rig sin de fin n hu re? med kidnapningen at gø adoptivforældre egentlig om hun kan familie i England for at se, Lauren stikker af fra sin lser fører . Men hendes undersøge nd hå en eg på ere m af finde ud omt op for tæt på – og det går langs r ne rso pe e lig far s ele rd er, sæ beredt på de konsekvens for er e ikk t sle ke ås m n Lauren, at hu … som sandheden kan have
Forsvundet
212 mm
Sophie McKenzie
PR IS VI NDENDE BE ST SE LLaf ER mere om sin
»man kan ikke holde op medMuachtamlæorse, e« Ro be rt for fat ter til Ch er ub
CARLS EN
Forsvundet_PBK.indd 1
t e d n u v s r Fo Sommerfugleserien
17/03/15 14.00