Forladt – læseprøve

CHRISTINA VORRE

CHRISTINA VORRE

FORLADT Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer

9 788711 543535

221313_Forladt_omslag.indd 1

FORLADT

Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark – øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men der er også dem, der engang har dannet rammerne om små isolerede samfund og skæbner, som ikke er længere.

Gennem fortællinger fra fortid og nutid kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte øer. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid.

LINDHARDT OG RINGHOF

04/04/2017 09.58

221313_Forladt_indhold.indd 2

03/04/2017 14.32

CHRISTINA VORRE

FORLADT Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer

LINDHARDT OG RINGHOF

221313_Forladt_indhold.indd 3

03/04/2017 14.32

Til mine rejsekammerater Jesper, Storm og Bjørn

221313_Forladt_indhold.indd 4

03/04/2017 14.32

INDHOLD

Forord 6 DEN JYSKE ØGRUPPE

Nordre Rønner 8 Hjelm 20 Kyholm 34 Brandsø 42 Lille Okseø 52 Langli 62 Jordsand 76

DEN FYNSKE ØGRUPPE

5

Æbelø 86 Ejlinge 98 Romsø 110 Illumø 122 Halmø 134

DEN SJÆLLANDSKE ØGRUPPE

Hesselø 142 Elleore 150 Sprogø 162 Tærø 176

D E N L O LL A N D - FA L S T E R S K E Ø G R U P P E

Rågø 184 Slotø 194 Enehøje 202 Flatø 212

Litteratur 220 Billedliste 231

221313_Forladt_indhold.indd 5

03/04/2017 14.32

FORORD Der findes 395 øer i Danmark.

320 af dem er ubeboet.

Tabel 403 over areal og folketal for øer i Statistisk Årbog 2016

221313_Forladt_indhold.indd 6

03/04/2017 14.32

FOROR D

T

221313_Forladt_indhold.indd 7

7

FOR L A DT

ilbage i starten af 1900-tallet er det endelige kapløb om at nå de nordligste dele af vores jordklode i fuld gang. Det er ét af de sidste bare steder på et ellers komplet verdenskort, stykket sammen bid for bid, århundrede efter århundrede. Norge sender ekspeditioner af sted. Det samme gør USA. Og Storbritannien, Tyskland og Østrig. Blandt andre. Her mange år efter kan man med en pegefinger også trække ruter efter danske efternavne rundt omkring den hvide top af globussen. Hovgaard Ø. Mylius Erichsen Land. Og Knud Rasmussen Land. Nogle af de sidste opdagelsesrejsende fra Danmark.

I dag er hele jorden kortlagt. Med visioner, eventyrlyst og en higen efter ukendt land. Nye territorier og krogede landegrænser, ja selv nogle af de mest uvejsomme steder er blevet kortlagt, først i hånden og nu via satellitter, der svæver over vores hoveder, nogle af dem med det ene formål at affotografere hver eneste kvadratkilometer af jorden, igen og igen og igen. Men er der så noget tilbage at opdage? Er der bare en snert af håb for alle os eventyrere, der er født for sent? Nej, vil de fleste mene. Og slet ikke i Danmark, kan vi nok alle sammen blive enige om.

Men hvad så med de steder, hvor vi har været? Og har forladt igen.

Bare 68 kilometer grænseland, fra Højer til Kruså, forbinder Jylland og Danmark med resten af verden. Ellers er vi et land af øer. 395 ifølge Danmarks Statistik. Sandheden er, at tallet svinger lidt fra år til år, for nye øer opstår, mens gamle forsvinder, nogle er kun på størrelse med en lille parcelhusgrund, hvis ikke mindre, mens andre dækker flere hundrede kvadratkilometer. De største er brofaste, andre kan man sejle til med færge, og så er der resten. Dem, hvor der ikke bor så mange, og de helt øde.

Og så er der dem, hvor der har boet nogen engang.

Denne bog handler om dem. De ubeboede øer i Danmark, altså øer uden helårsbeboelse, dem, der er blevet forladt. Nogle af øerne har fået nyt liv, for eksempel som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, mennesketomme for altid. Det er steder, hvor mange af os aldrig har været, selvom det er lige inden for rækkevidde, bare en kort bådtur væk, ved lavvande nogle gange endda bare en kort gåtur væk. Dette er historien, eller rettere historierne, set gennem de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie – også lang tid efter de er blevet forladt. Eller sagt på en anden måde: det er en opdagelsesrejse tilbage til det gemte og glemte ørige Danmark.

For de ligger bare derude. Og venter. På at blive genopdaget.

03/04/2017 14.32

6

4

6

4

2

4

2

2

Spirholm Store Stenholm Langholm Klatterne

2

Lille Stenholm

NORDRE RØNNER KOORDINATER: AREAL:

HØJESTE PUNKT: FOLKETAL:

57.360028, 10.923132 0,11 km²

Ca. 2 m over havets overflade 0 siden ca. 1963

1879: Fyret på Nordre Rønner bliver opført

1963: Fyret på Nordre Rønner bliver automatiseret

221313_Forladt_indhold.indd 8

VESTERØ HAVN 7 km f

03/04/2017 14.32

NOR DR E R ØN NER

”Familie vil leve og dø paa øde ø ved Læsø …”

Beskrivelse af familien Boiesen på Nordre Rønner

D

221313_Forladt_indhold.indd 9

9

K AT T E G AT

a familien Boiesen flytter til Nordre Rønner i 1948, er det meningen, at det skal være for altid. Den lille øgruppe ligger cirka otte kilometer nord for Læsø. Farvandet er lumsk på disse kanter, og man skal være stedkendt for at kunne navigere rundt herude, hvor de skarpe rev og sten ligger og lurer lige under den spejlblanke vandoverflade, klar til at slå hul og lade skibe gå på grund. Klart sigte kan på bare få timer blive visket ud af en storm, snefog eller tæt tåge, der kan få selv den mest garvede sømand eller kaptajn til at komme ud af kurs. Af samme grund får man i 1879 opført et 18 meter højt fyrtårn med tilhørende fyrbolig på Nordre Rønner.

Fyretablissementet bliver bygget til at rumme tre familier plus dyr. Mere end 40 rum fordelt på stuer, værelser, kontorer og depoter. Inklusive fyr og maskinhus.

Og staldbygning med vaskerum, hønsehus og værksted.

Engang var de 17 mennesker til at deles om det hele.

Fyrmester, fyrassistent og fyrpasser. Plus koner og børn.

Og en lærerinde. Det var primitive forhold, de levede under, meget primitive, hvilket nok også er én af grundene til, at mange måske så opholdet på Nordre Rønner som et springbræt. Til et andet fyrtårn, måske på en større ø, hvor tilværelsen var knap så besværlig. Knap så ensom.

03/04/2017 14.32

NOR DR E R ØN NER

Fyret og de tilhørende bygninger på Nordre Røn-

ner var i sin tid bygget til at rumme tre familier og en lærerinde. Da famili-

en Boiesen flyttede til øen i 1948, blev de de eneste beboere på øen.

10

K AT T E G AT 221313_Forladt_indhold.indd 10

Men i 1948 skal det altså være anderledes. På det tidspunkt er antallet af ansatte ved fyret reduceret til to.

Boye Thuren Boiesen kommer fra en stilling som fyrpasser ved Hals Barre. På Nordre Rønner får han titel af fyrassistent, mens konen, Asta Gudrun Boiesen, bliver ansat som husstandsfyrpasser. Dermed får den lille familie, som også består af to døtre, den store fyrbolig og de mange rum helt for sig selv. Både fyrassistenten og husstandsfyrpasseren er født og opvokset på Læsø, de er vant til ølivet, så det er som at vende hjem, da de ankommer til Nordre Rønner. Storesøster Eny skal gå i skole på Læsø, hvor hun kan bo hos sin mormor det meste af tiden. Lillesøster Tove er mindre, så hun skal hjemmeskoles, indtil hun bliver stor nok til at blive sejlet i skole de dage, det kan lade sig gøre. Fyrassistenten og husstandsfyrpasseren bliver tilbage på Nordre Rønner, hvor der er rigeligt at lave, specielt under uvejr og storm. Så må fyrassistenten blive oppe om natten for at holde øje med skibstrafikken. Hvis det går galt, og det gør det fra tid til anden, er det også fyrassistentens opgave at sejle ud og redde de strandede og forliste i land. Om dagen skal alt holdes, også selvom man ikke får gæster hver uge, og slet ikke på Nordre Rønner. Orden er noget, man gør en dyd ud af ved fyrvæsenet. Der skal se præsentabelt ud, også i alle de rum, fyrassistenten og husstandsfyrpasseren måske ikke lige bruger til dagligt, så de har travlt. Alt skal ses efter, holdes ved lige og gøres rent. Der skal rettes ind, pudses og males. Øverst oppe i fyrtårnet bliver linsen rengjort med sprit én til to gange om måneden. Al messing skal også skinne, det i sig selv er en hel dags arbejde.

Og så er der alt det ved siden af.

Fyrassistenten og husstandsfyrpasseren knokler med at få gjort tilværelsen på Nordre Rønner mere komfortabel. En 12 volts Buhk dieselmotor bliver sejlet ud, så familien som de første på Nordre Rønner kan få strøm.

Når lyset fra lamperne begynder at svigte indenfor, ved de, at det er tid til at starte motoren igen ude i staldbygningen. Der bliver også gravet ud til rør, så der kan komme rindende vand såvel som toilet indenfor i fyrboligen.

03/04/2017 14.32

NOR DR E R ØN NER

11

K AT T E G AT

221313_Forladt_indhold.indd 11

03/04/2017 14.33

NOR DR E R ØN NER

Boye og Asta Boiesen gjorde en dyd ud af at være

selvforsynende med blandt andet grøntsager, kød,

mælk og ost de 15 år, fy12

rassistenten og husstands-

fyrpasseren nåede at bo på

Nordre Rønner. På billedet er Asta i gang med dagens malkning.

Det gamle spåntag bliver erstattet, så de nye fyrfolk ikke skulle gå og frygte for brandfaren. Alle større projekter skal der søges penge til. Når det er på plads, henter fyrassistenten efter aftale håndværkerne på Læsø, og de har kutyme for at blive boende på Nordre Rønner, mens de arbejder der. Det betyder som regel også, at husstandsfyrpasseren har travlt, for når der bor gæster på øen, er det med fuld forplejning, fra morgenmad til aftenskaffe.

Det kræver sit at brødføde en hel ø, også når man bare er én familie. Ude blandt holmene, hvor vand bliver til land, når sand og tang har fået lov at hobe sig op i lang nok tid, kan man være heldig at fange en flynder på lavt vand.

Ellers må man længere ud. For at sætte garn. Og pilke.

Når vandet er varmt nok, bliver hummertejnerne også fyldt. Inde på land får fyrassistenten og husstandsfyrpasseren anlagt en køkkenhave. De er nødt til at hjælpes ad, for jorden på Nordre Rønner er fyldt med sten, og de fleste af dem er for store til en mand. De største af dem fjerner de med hejseværk. Hullerne bliver fyldt igen med tang og gødning, så rabarber, grønkål og køkkenurter.

Kartoflerne henter de på Læsø, en kahytfuld ad gangen.

Plus mel i store sække og anden fornøden proviant. Man

K AT T E G AT 221313_Forladt_indhold.indd 12

03/04/2017 14.33

13

K AT T E G AT

221313_Forladt_indhold.indd 13

NOR DR E R ØN NER

skal jo kunne klare sig selv, når man bor på en lille ø, det er devisen. Og det gør de så, klarer sig selv, selvom det til tider kniber med at få lov til at være alene. Om sommeren kan det vrimle med mennesker omkring fyret, en blanding af familie og bekendte, turister og ornitologer, der selv krydser Kattegat, når vejret tillader det. Og når vejret ikke tillader det, må de besøgende på øen overnatte, nogle gange flere dage ad gangen, indtil det klarer op igen. Fyrassistenten og husstandsfyrpasseren modtager også mange forespørgsler fra pensionærer, der gerne vil ud og bo på øen, helst otte til fjorten dage i træk, men de har ikke tid til at drive hotel. Der er jo også dyrene, der skal passes. Der skal hentes æg i hønsehuset. Og malkes mælk hver dag. Fløden skummer de fra, der bliver kærnet smør og lavet ost med kommen, som gror vildt på øen.

En gang om året, altid til november, kommer slagteren for at tage sig af kalven og grisen. Kødet bliver konserveret til senere brug, henkogte frikadeller og bøffer til knappere tider. Malkekoen får lov til at overleve og blive på øen om vinteren, når isflagerne presser sig sammen over revet. Det er fyrassistentens opgave at tjekke, om isen kan holde hele vejen til Læsø. Otte kilometer med slæde tager to timer. Og så skal man også hjem igen.

Det er sjældent, at fyrassistenten og husstandsfyrpasseren forlader øen samtidigt.

Kun når det er allermest nødvendigt. Og kun når man kan skaffe en afløser. Ellers tager de af sted hver for sig. Til Læsø én gang om ugen for at proviantere. Og hente post og aviser. De gamle fyrbåde kan ikke bruges, så fyrassistenten sejler frem og tilbage i egen båd, først i Viska, og så i Tejsten. Der er ingen af de to motorbåde, der kan komme helt ind til broen ved Nordre Rønner, så fyrassistenten og husstandsfyrpasseren begynder at stable sten, først på land og så ud i vandet, i en lige linje, så langt ud, at de til sidst må bruge en pram for at blive færdige med den læmole, de bygger ud i Kattegat, ene to.

Og hvorfor ikke? Materialerne har de jo lige for hånden. Øen består nærmest ikke af andet end sten og holme, der hver har sit eget navn, som for eksempel Langholm,

03/04/2017 14.33

HESSELØ

14

K AT T E G AT 221313_Forladt_indhold.indd 14

03/04/2017 14.33

den sidste fyrassistent på Nordre Rønner.

Det var ikke altid lige

let at komme på besøg på Nordre Rønner.

NOR DR E R ØN NER

Boye Thuren Boiesen blev

Storestensholm og Lillestensholm. Fyret står på den holm, der bliver kaldt Spirholm. Samlingen af holme er forbundet til Læsø via et aflangt sandrev, som en undervandsnavlestreng, der aldrig bliver kappet. Herude kunne de lokale fiskere i gamle dage søge tilflugt i en lille lav tanghytte, der var bygget til læ for blæst og storm, men efter fyret er kommet til, bliver tanghytten bare brugt til opbevaring, og til sidst er den i så faldefærdig stand, at man må rive den ned. Ikke langt derfra bliver der opført et nyt udhus til al brændslet og fiskegrejet. Oven på taget sætter fyrassistenten redekasser op, så riderne har et sted at trone, mens de holder øje med den fløjlssorte tejst, der

15

K AT T E G AT

221313_Forladt_indhold.indd 15

03/04/2017 14.33

NOR DR E R ØN NER

16

Familien Boiesen i én

af stuerne i den gamle fyrmesterbolig.

K AT T E G AT 221313_Forladt_indhold.indd 16

skulle være så sjælden, og alle de andre fugle på øen. Der er et virvar af skalleslugere, stormmåger, strandskader, gravænder og hætteterner. De lægger alle sammen æg, under sten, nede på stranden, ude i græsset, overalt hvor de kan komme til, også i den gamle tyske mine, der drev i land lige efter krigen. Børnene skal se sig for, når de hopper fra sten til sten, også når der skal høstes græs til vinteren. Det bliver slået med le og revet sammen i jutesække, som bliver sejlet tilbage til fyret, hvor det kommer op på høloftet over stalden. Der er meget at lave på en ø, når man sætter en ære i at være så godt som selvforsynende. Når mørket falder på, kan fyrassistenten og husstandsfyrpasseren endelig trække inden for, ind i stuerne,

03/04/2017 14.33

NOR DR E R ØN NER

hvor der bliver tændt op i de gamle petroleumslamper, også lang tid efter, der er kommet elektricitet til. Så er det tid til at høre radio, der er ikke noget fjernsyn på øen.

Det kommer der aldrig, i hvert fald ikke i familien Boiesens tid på Nordre Rønner. Det var som sagt meningen, at de ville blive der for altid, eller i hvert fald til de kunne gå på pension, men sådan skulle det ikke komme til at gå.

I 1963 tager håndværkerne fra Læsø igen turen til Nordre Rønner, men denne gang skal der hverken føres rør, trækkes ledninger eller lægges tag, for endelig har fyrassistenten og husstandsfyrpasseren fået indrettet alt, som de gerne vil have det, nu er det besluttet, at fyret på Nordre Rønner skal automatiseres. Alt skal lukkes ned.

Også i fyrboligen, der bare skal stå tom. Alle rum bliver ryddet, mens håndværkerne tømmer rør og radiatorer for vand. Udenfor tages flagstangen ned, og skodder slås op for alle vinduer og døre. Snorene på tørrestativet bliver også fjernet. Det nye udhus lader de dog være. Her stiller man bænke og borde ind, så strandingsfolk og andre besøgende igen kan få tag over hovedet på Nordre Rønner, for en stund i hvert fald. Boye Thuren Boiesen og Asta Gudrun Boiesen bliver de sidste beboere til at forlade øen. På det tidspunkt er deres to døtre for længst flyttet hjemmefra, væk fra den lille øgruppe ude i Kattegat og den isolerede tilværelse, der kan synes så trang for unge mennesker. 15 år når fyrassistenten og husstandsfyrpasseren at arbejde som mand og kone på Nordre Rønner, inden de endegyldigt bliver afløst.

17

K AT T E G AT

221313_Forladt_indhold.indd 17

03/04/2017 14.33

NOR DR E R ØN NER

18

K AT T E G AT

NORDRE RØNNERS SIDSTE to beboere flytter bare 24 kilometer væk, eller 12 sømil som man siger, når det foregår med en skonnert lejet til formålet, fra Nordre Rønner til Hirsholmene, hvor Boye Thuren Boiesen igen får ansættelse ved fyrvæsenet, denne gang som underfyrmester ved Hirsholm fyr. Han må også tage tørnen som kirkesanger, mens konen Asta, den tidligere husstandsfyrpasser, får til opgave at rydde de få veje på øen for sne om vinteren. Isdronningen bliver hun kaldt af de andre beboere. Sådan er det ude i de små øsamfund. Man må gå til hånde, hvor man kan. Den nyudnævnte underfyrmester fører også tilsyn med sit gamle fyr. En gang om måneden går turen i båd til Nordre Rønner. Med gasflasker og andet materiel. Fra 1963 til 1972. Lige indtil Boye Thuren Boiesen pensioneres. Fyret på Hirsholm bliver først automatiseret i 1996. Både Hirsholm og Nordre Rønner fyr er i dag underlagt Fyrtjenesten Frederikshavn. Efter årene på Hirsholmene vender ægteparret Boiesen tilbage til Læsø, og det er også der, de ender deres dage. Øboere stedt til hvile som øboere.

Et år efter fyret på Nordre Rønner er blevet automatiseret, søger Naturfredningsrådet om at få lov til at frede Nordre Rønner. Man vil oprette et fuglereservat, men læsøboerne protesterer. De vil have lov at bruge Nordre Rønner som udflugtsmål, som man altid har gjort, og sådan bliver det. I 2005 køber Læsø kommune Nordre Rønner. Man vil sikre

221313_Forladt_indhold.indd 18

den offentlige adgang til området, som man siger. Da har fyret på øen inklusive bygninger stået tomt i 43 år. Der bliver søgt midler til renovering, så de vejrbidte skodder over døre og vinduer kan komme ned igen. En interesseforening for øen bliver oprettet, Nordre Rønners Venner kalder de sig, den

03/04/2017 14.33

NOR DR E R ØN NER

19

221313_Forladt_indhold.indd 19

I dag bliver fyrboligerne på Nordre Rønner passet af en lokal interesseforening, der kalder sig for Nordre Rønners Venner.

K AT T E G AT

skal sørge for at holde opsyn med øen.

Det gamle køkken bliver sat i stand, og der kommer nye møbler ind i de gamle bygninger, så interesseforeningens medlemmer, turister og lystsejlere kan nyde det ensomme liv på Nordre Rønner, hvor den fløjlssorte tejst stadig lever i bedste velgående.

03/04/2017 14.33

CHRISTINA VORRE

CHRISTINA VORRE

FORLADT Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer

9 788711 543535

221313_Forladt_omslag.indd 1

FORLADT

Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark – øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men der er også dem, der engang har dannet rammerne om små isolerede samfund og skæbner, som ikke er længere.

Gennem fortællinger fra fortid og nutid kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte øer. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid.

LINDHARDT OG RINGHOF

04/04/2017 09.58