133x210mm + 3mm til beskæring. Ryg: 26,5mm
2 ROMANER I EN
SARAH ENGELL
og
ISBN 978-87-11-45248-6
9 788711 452486
FORBANDEDE MØDOM . FORPULEDE KÆRLIGHED
er to romaner om den 15-årige Maria og en sommer, hvor alt spinner ud af kontrol. Om venskab, jalousi og den første gang. Om solfyldte dage og varme nætter, hvor grænser bliver afprøvet – og overskredet. Og om kærlighed, der gør ondt i maven, for hvordan kan man vide, at man ikke bare mister den igen – enten fordi man ikke er lækker nok eller modig nok, eller fordi man bare selv fucker det op?
forb&forp_samlebind.indb 4
13/01/15 14.15
SARAH ENGELL
FORBANDEDE
MØDOM
forb&forp_samlebind.indb 3
13/01/15 14.15
K APITEL 1
Jeg trækker boksehandskerne på og løfter dem prøvende op foran ansigtet. Den tunge fornemmelse fylder min krop med ro. Jeg indånder lugten af læder, mens jeg betragter mig selv i det store spejl på træningssalens endevæg. Fra højttalerne i loftet dunker bassen som en puls. Lyden kravler op gennem gummisålerne på mine sko og ud i mine let bøjede fingre i handskerne. Jeg bouncer fra side til side, varmer mine ben op, mens jeg stadig holder paraderne oppe. Ved endevæggen hænger seks sandsække fra jernkæder i loftet. Deres sorte læderkroppe danner et tavst geled, afventende. Jannick står ved stereoanlægget og er ved at indstille sit headset. Han trækker den lille mikrofon hen foran munden, skruer prøvende på volumen. Den sorte T-shirt sidder stramt om hans overkrop. Jeg laver nogle prøvende slag ud i luften. Jab, cross, jab. Jannick fanger mit blik og smiler til mig. Jeg lægger mere kraft i slagene, kan allerede mærke pulsen stige. Jannick træder frem i salen og sætter hænderne i siden. Han er den eneste, der kan trække så mange til ungdomsskolen midt i sommerferien. “Hvad så,” råber han. “Er I fresh?” Der lyder bifald. Jannick peger rundt i salen, mens han introducerer dagens cirkeltræning. Jeg betragter hans læber, håret, der er blevet længere siden sidst, hænderne, der med kraftfulde 5
forb&forp_samlebind.indb 5
13/01/15 14.15
bevægelser demonstrer hver enkelt øvelse. Han blinker til mig, da han sender mig ud til min base. Jeg starter ved nummer otte, som er skyggeboksning. Der bliver skruet op for musikken, og jeg koncentrerer mig om at optimere mine slag. Mit spejlbillede og jeg danser over for hinanden. Jeg sigter efter næsen, rammer den med hårde, præcise slag. Jab, cross, jab. Jannick lader hånden strejfe den yderste sandsæk, idet han kommer hen til mig. Han dufter af pebermynte og solskin. Huden er gyldenbrun efter 3 uger i Thailand, og hans øjne endnu mere blå, end jeg husker dem. “To et halvt minut igen!” råber han i headsettet. “Giv den alt, hvad I har.” Han lægger en hånd over mikrofonen og stiller sig helt tæt på mig. “Maria! Kæft, hvor har jeg savnet dig.” Jeg smiler til ham. Mit hjerte hamrer i takt med musikken. “Tillykke med fødselsdagen,” hvisker jeg. Hans pegefinger glider ned over mit ansigt og strejfer mine læber. “Fortsæt!” råber han i mikrofonen. Lyden af dunkende basrytmer, hivende åndedrag og slag mod sandsække står tyk i rummet. Fortsæt. Jannick slukker for mikrofonen og stryger en hårtot væk fra mit ansigt. “Havde I en god tur i sommerhus?” “Vi kom ikke af sted.” Jeg svinger med armene, mærker den tunge fornemmelse fra handskerne. “Far bankede bare på min dør og sagde, at vi blev hjemme i stedet. Mig og Christina har været på stranden de fleste dage. Kan du se, at jeg er blevet brun?” Jeg holder min arm op mod hans. Han aer mig over kinden. Blikket hviler længe på mit ansigt. “Nu er jeg hjemme til at passe på dig igen,” siger han. 6
forb&forp_samlebind.indb 6
13/01/15 14.15
Jeg ser ind i hans blå øjne og kan ikke finde på andet at sige end tak. Han giver min skulder et klem og læner sig ind mod mig. I salige sekunder mærker jeg hans varme læber mod min nakke. “Vi ses i aften,” hvisker han. Så tænder han for mikrofonen igen og fortsætter rundt i salen til de andre elever. Jeg holder øje med ham i spejlet, mens jeg fortsætter med at bokse mod mig selv. Jab, cross, jab. Sveden bryder frem på min pande og løber ned over tindingerne. Jannick fanger mit blik i spejlet. Vi smiler til hinanden. Uppercut, hook.
forb&forp_samlebind.indb 7
13/01/15 14.15
K APITEL 2
Christina står nøgen foran spejlet i det tomme omklædningsrum. Hendes lillefinger stritter, da hun trækker mascaraen ud af etuiet og lægger et tykt lag sort på øjenvipperne. Hun fanger mit blik i spejlet. “Du ligner et juletræ,” siger hun. “Eller en julenisse. Hvad siger man?” “Har du ikke en i brun?” spørger jeg med et nik til mascaraen. Hun skubber sin toilettaske over til mig. “Men klart. Altid fedt, når kæresten kommer hjem, du ved. Eller bare kommer.” Hun lægger tryk på sidste ord og prikker mig i siden. “For helvede,” siger jeg og ser mig i spejlet. Christina rækker mig en renseserviet. “Nå. Fed træning i dag ellers. Godt at være i gang igen, få strammet lårbasserne op og sådan. Er det ikke rigtigt?” Jeg skæver til hende, mens jeg tørrer brunt af kinden. “Hvorfor taler du som en fuld tosse?” “Hvor er jeg glad for, at du spørger.” Hun sænker stemmen og læner sig frem mod mit spejlbillede. Ordene aftegner en hvid sky på spejlet, da hun hvisker. “Jeg har gjort det.” Jeg tøver med renseservietten i hånden. “Det?” Hun stikker mascaraen tilbage i etuiet, kører den hurtigt ud og ind nogle gange. Så griner hun. Jeg suger luft ind. “Det er løgn,” hvisker jeg. “Med Vojens?” 8
forb&forp_samlebind.indb 8
13/01/15 14.15
Christina tager en rød læbestift frem og skruer proppen af. Langsomt lader hun den glide over sine læber. Hun samler dem et par gange for at fordele farven. “Jeg har slået op med Vojens,” siger hun så. “Hvad? Det vidste jeg da ikke. Hvornår?” “Lige bagefter.” “Bagefter?” Hun nikker. Med læbestiften i den ene hånd klapper hun sin mobil op, taster et par gange og vender den hen mod mig. Der er et grynet billede af hendes storebror Jeppes bedste ven. “Mick?” Jeg spærrer øjnene op. “THE Mick?” Hun fniser og laver trutmund til sig selv i spejlet. Jeg ryster på hovedet. “Men hvornår? Hvordan?” Christina klapper mobilen sammen og lægger den på hylden under spejlet. Hun udvælger omhyggeligt en parfume fra sin toilettaske og sprøjter et par gange på hver side af halsen. “Jeppe holdt fest i går aftes. Han er så heldig, at han har fået hele kælderen derhjemme. Nå, men altså, jeg lå oppe på mit værelse og kunne høre musikken gennem gulvet. Jeg fatter ikke, at han får lov at spille så højt. Og pludselig går døren op, jeg tror, klokken var et eller sådan noget. Først troede jeg, det var Jeppe, der ville låne min harddisk med musik. Han har den mest nederen musiksamling ever.” Jeg gør en håndbevægelse som tegn til, at hun skal komme til sagen. Christina sprøjter parfume på håndleddene og gnider dem mod hinanden. Hun ser mig lige i øjnene, da hun siger: “Så opdagede jeg, at det var Mick.” Similistenen på hendes fortand glimter i et smil. “Først anede jeg overhovedet ikke, hvad jeg skulle sige. Men heldigvis behøvede jeg slet ikke at sige noget. Mick satte sig på 9
forb&forp_samlebind.indb 9
13/01/15 14.15
min sengekant og strøg mig over håret. Han sagde, at de andre var fulde og dumme at høre på. At han var træt og bare trængte til at tale med et sødt menneske.” “Men du sagde jo ikke noget.” “Sig mig, hører du overhovedet efter? Mick sad på mit værelse på min sengekant og kaldte mig et sødt menneske. Sødt menneske, Maria. Hvor mange totalt lækre syttenårige har måske kaldt dig for et sødt menneske? “Jannick er da også sytten.” “Ja, ja, men nu udvikler min historie sig ligesom lidt mere spændende end jeres, der, så vidt jeg husker, stadig er på smålirestadiet.” Jeg krøller renseservietten hårdt sammen i næven. Hun sukker og holder håndfladen frem. “Sorry, det var ikke ment på den måde.” Jeg lader servietten dumpe ned i hendes hånd. Hun smider den i skraldespanden og rækker mig den brune mascara. “Nå, men i hvert fald …” Hun roder i sin taske og finder sit undertøj frem. “Derfra gik det ligesom slag i slag.” “Slag i slag?” “Du ved, først ville han gerne ned under dynen. Han frøs åbenbart. Så ville han gerne ind under min T-shirt, og det var overhovedet ikke planlagt eller noget. Han havde ikke engang et kondom på sig, ligesom de der wannabees fra vores egen klasse, der altid render rundt med samtlige lommer fulde af gummi. Som om de nogensinde får brug for det.” “Så I brugte ikke kondom?” “Spiser du måske karameller med papir på?” Jeg rynker næsen. “Sagde han virkelig det? Det så jeg engang, at nogen havde skrevet på et toilet på Rødbyfærgen.” 10
forb&forp_samlebind.indb 10
13/01/15 14.15
Christina sukker. “Kan vi eventuelt holde os til min historie?” Hun lukker sin bh på ryggen, forsøger at arrangere brysterne i de vatterede skåle. Af en eller anden grund tager hun altid bh’en på før trusserne. Jeg spærrer øjnene op og lægger brunt på vipperne, først de øverste, så de nederste. “Hvad hvis du er blevet gravid?” spørger jeg. “Det er jeg ikke. Se min hage. Fire bumser på rad og række. Sikkert tegn på, at min menstruation er på vej.” Jeg fniser. “Stod vi bare bagerst i køen, eller får alle piger bumser på hagen en gang om måneden?” “Tja. Så vidt jeg husker, var det kun mænd, der stod forrest i lige netop den kø.” Vi griner. “Tak for lån.” Jeg lægger mascaraen tilbage i hendes toilet taske. “You’re welcome,” siger hun og hiver et prismærke af sine trusser. Hendes mobil vibrerer på hylden under spejlet. Hun lægger trusserne fra sig og klapper telefonen op. I lang tid står hun bare og ser på displayet. “Hvad?” spørger jeg. Hun rækker telefonen over mod mig. På det lysende display står: Jeg er liderlig – skriv noget frækt!
Jeg stirrer på udråbstegnet. Så på Christina. “Er det fra ham?” spørger jeg. Hun blinker flere gange i træk, mens hun trækker i den lille 11
forb&forp_samlebind.indb 11
13/01/15 14.15
elastik, der er fastgjort til prismærkaten. Så vender hun mobilen ind mod sig selv igen. Hendes lange, hvidlakerede neglespidser klikker mod tastaturet, da hun skriver noget, sletter det igen og skriver noget andet. Hun står lidt med hovedet på skrå og læser sin besked, inden hun viser den til mig. Jeg er nøgen sammen med min veninde
Jeg fniser. Christina blinker til mig. Og trykker på send. Jeg griber ud efter telefonen, men hun holder den væk fra mig i strakt arm. På displayet snurrer kuverten rundt som tegn på, at beskeden er afsendt. “Det gjorde du bare ikke,” siger jeg. Hun sænker armen igen. Hun holder hårdt fast i mobilen. Sekunderne, der følger, er meget lange. Vi glemmer helt at tage tøj på. Står bare og ser på telefonen i Christinas hånd. To bip får det til at rykke i os. På displayet står: Rører I ved hinanden?
Christina ser fra telefonen og hen på mig. “Ad,” siger jeg. Christina bliver ved med at se på mig. Noget i hendes blik får mig til at stramme håndklædet tættere om min krop. Hun skriver et svar med to hårde tast. Jeg tager hende i armen, men beskeden er allerede sendt. Ja
12
forb&forp_samlebind.indb 12
13/01/15 14.15
Christina trækker vejret hurtigt og stødvist. Mobilen ligger fastklemt i hendes greb. Svaret kommer hurtigt. Tre korte ord, der gør mig underligt kold og varm på samme tid: Jeg er stiv
Christina dirrer i hele kroppen. “Slut nu,” siger jeg. Hun tysser på mig og skriver en ny besked: Sender du ikke et billede af din pik?
Lugten fra afløbet trænger gennem Christinas parfume og ind i mine tanker. Jeg står helt stille på det kolde gulv og mærker dampen fra brusebadene lukke sig omkring mig som en klam hånd. Det bipper to gange. Christina og jeg ser på hinanden. Så på mobilen. Billedet er kornet, men efterlader ingen tvivl. En sær fornemmelse breder sig i min krop. Jeg trækker op i håndklædet. “Sejt,” siger Christina. “Sejt,” mumler jeg. Vores stemmer runger mod de flisebelagte vægge. Vi står lidt og kigger på det kornede billede uden at sige mere. Øverst på skærmen står, hvad tid beskeden blev modtaget. Klokkeslættet står ubevægeligt, mens tiden fortsætter. Det giver et sæt i os, da mobilen bipper igen. Ser noget I kan li?
13
forb&forp_samlebind.indb 13
13/01/15 14.15
Christina sender en smiley som svar. Der er kommet farve i hendes kinder. Kort efter kommer der en ny besked. Hun læser den flere gange i træk. “Han vil gerne ses,” siger hun. “Tror du, det er okay, han kommer med i aften?” Jeg trækker på skuldrene. “Hvad skal jeg skrive?” Jeg løfter håndfladerne som tegn på, at jeg gerne vil blandes udenom fra nu af. Christina bider sig i læben, så der kommer rødt på fortænderne. Hun tripper fra side til side, mens hun formulerer et svar. Hun har stadig ikke taget trusser på.
forb&forp_samlebind.indb 14
13/01/15 14.15
K APITEL 3
Happy Birthday drøner ud af de store, hvide B&O-højttalere. Jannick står på et ovalt stuebord iført klaphat og med en Alabama Slammer i hånden. “Skål!” råber han. “Der er selvbetjening i køkkenet. I tager bare. Og tak igen for alle gaverne.” Der lyder bifald og hujen. Den store strandvejsvilla er fyldt til randen med festklædte og halvberusede afgangselever fra folkeskolen. Tværs gennem stuen hænger et stort banner med teksten: Tillykke med de 17 år! Jannick ser glad ud. Han står med let skrævende ben og klaphatten på skrå. Nogen har med rød læbestift tegnet flag på hans kinder. Han dirigerer med pegefingrene, mens nogle piger fra hans klasse synger med på Happy Birthday. Overalt i stuen bliver der krammet, skålet og givet high fives. Sammenblandingen af forskellige parfumer gør mig svimmel. Sidst jeg så Jannicks klassekammerater, sprang de rundt i klatretårnet og kastede karameller ud over kanten, udklædt som prostituerede, sygeplejersker og politikvinder i stramme kostumer. Christina og jeg er de eneste, der skal op i 9. klasse efter sommerferien. Vi står i udkanten af stuen og forsøger at se ældre ud, end vi er. “Hvad er klokken”? spørger Christina og retter på sit hår. “Nu ved du jo ikke, om han kommer,” siger jeg. 15
forb&forp_samlebind.indb 15
13/01/15 14.15
Der lyder en rusten gøen fra dørklokken. Jannick råber, at det er mobildiskoteket, og gider nogen lige åbne. Han smider en pebermyntepastil i munden og hopper ned fra stuebordet. “Tak for sangen,” siger han og bukker for pigerne. De omfavner ham i en stor rodet bunke. Han vikler sig grinende ud af deres arme og sætter kurs mod mig. Mit hjerte gør et hop, da han trækker mig ind til sig. Jeg trykker ansigtet mod hans hals, der er varm og velduftende. “Tillykke igen,” hvisker jeg. Det er lige så meget til mig selv. Christina holder sin mobil frem og siger, at hun smutter. “Han holder udenfor,” siger hun. “Holder?” Hun nikker og blinker med det ene øje. Jeg viser en tommelfinger og ser hende forsvinde i mængden. Jannick lægger begge hænder om mit ansigt. “Kæft, hvor er du egentlig smuk.” Jeg smiler. Hans læber føles bløde mod mine. De smager sødligt af appelsinjuice og grenadine. Nogen pifter og råber, at så er der i det mindste en gave, der ikke skal byttes. Der lyder latter. En dj med sydsjællandsk accent råber: “Let’s get this party started!” Pink brager ud i stuen, og folk begynder at danse. Jannick og jeg holder om hinanden. Hans øjne ser kun på mig. “Jeg elsker dig,” hvisker han. Et sted i mit hoved styrter noget sammen. Jeg knuger hans hænder i mine og hvisker så lavt, at kun jeg selv hører det: “Du må aldrig gå fra mig.” Jannick tager mig igen om ansigtet og ser undersøgende på mig. “Alt o.k.?” spørger han. 16
forb&forp_samlebind.indb 16
13/01/15 14.15
Jeg nikker og putter mig ind til hans bryst. Hjertet banker rytmisk mod mit øre. Vi står tæt sammen og vugger i takt til musikken, og jeg ønsker bare, at vi kan blive stående sådan for altid. Med armene om hinanden, uden at sige noget, uden at flytte fødderne mere end en millimeter til hver side. Men så bliver musikken slukket og afbrudt af en skinger hyle tone. Dj’en træder frem på gulvet og klapper i hænderne som tegn til, at vi skal høre efter. “Så skal der gang i festen,” råber han. “Har vi nogen friske unge mennesker tilstede?” Jannick bliver trukket ud af mine arme og slæbt frem på gulvet. To drenge fra hans klasse løfter hans hænder i vejret. Der bliver klappet. Jannick drejer hovedet og sender mig et undskyldende smil. Jeg smiler tilbage. Dj’en klapper Jannick på skulderen og gør tegn til, at han skal stille sig, så alle kan se ham. “Vi skal også bruge en pige …” Dj’ens blik glider gennem lokalet og lander på en af Jannicks klassekammerater. Hun har lårkort på og formår at protestere og fnise på samme tid. Der lyder klapsalver og piften, da pigen bliver skubbet op ved siden af Jannick. Dj’en sætter en finger i brystet på Jannick. “Tag blusen af,” siger han. Jannick trækker sin stramme sorte T-shirt op over hovedet. Da hans ansigt kommer til syne, kan jeg se, at han smiler. Dj’en ryster en dåse flødeskum og tegner et hjerte på Jannicks bryst. Han gør tegn til, at pigen skal slikke det af. Hun sætter hænderne i siden og skyder hoften ud. Først da heppekoret nærmer sig råb, overgiver hun sig. 17
forb&forp_samlebind.indb 17
13/01/15 14.15
Tungen er lyserød og glinsende. Den glider over Jannicks hud i små katteagtige bevægelser. Jannick griner. Kvalme skyder op i min mund. Da al flødeskummet er væk, løfter dj’en en banan op over hovedet. Bifaldet stiger i styrke. Dj’en placerer bananen mellem Jannicks lår og beder pigen om at skrælle den med munden og bagefter spise den. Igen sætter hun hænderne i siden, puster noget hår væk fra panden. Drengene hujer og hepper. “Vis os hvad du kan!” Pigen ser rundt i stuen. Så slår hun ud med armene og sætter sig på hug foran Jannick. Jublen stiger i styrke. Jannick sætter hænderne i siden og blinker til sine gæster, mens pigen begynder at skrælle bananen. Dj’en svinger hænderne som tegn til, at vi skal heppe mere. Opildnet af råbene griber Jannick pigen i håret og presser hendes ansigt ind mod bananen. Pigen fortsætter med at spise i store mundfulde. En metallisk smag fylder min mund. Jeg ser uden at se. Der bliver piftet højt, og nogen råber ismand. Endelig rejser pigen sig op. Hun har en lille smule banan i den ene mundvig. Jeg stirrer på det lille stykke banan, mens råbene bølger gennem stuen. Jannick og pigen bukker og nejer. Men dj’en griber dem i skuldrene. Legen er langt fra færdig. Nu skal rollerne byttes om. Pigen skæver i retning af sine veninder, men da klapsalverne fortsætter, trækker hun på skuldrene og bliver stående. Dj’en ryster dåsen med flødeskum. Med lange, legende bevægelser smører han flødeskum op ad hendes bare lår. Mellem benene, helt oppe ved skridtet, placerer han et glas tequila. Jublen vil ingen ende tage. 18
forb&forp_samlebind.indb 18
13/01/15 14.15
Jeg forsøger at fange Jannicks blik, men han har allerede sat sig på hug foran pigens lange, nøgne ben. Jeg lukker øjnene. Min mave gør ondt. Rundt om mig kan jeg høre bifaldende råb. “Go Jannick!” “Lick her, lick her!” Jeg kan høre pigen fnise hysterisk. Da jeg igen åbner øjnene, sidder Jannick på hug med tequilaglasset mellem tænderne. Han lægger nakken tilbage og tømmer det. Der bliver trommet på vægge og i gulvet. Lange, skingre pift skærer mit kranium i småstykker. Jannick rejser sig op og kyler glasset i gulvet, så det smadrer. Dj’en løfter hans hånd og derefter pigens hånd. Bifaldet skyller imod deres halvnøgne klistrede kroppe. Jeg vender mig brat rundt og styrter ud af den store strandvejsvilla.
forb&forp_samlebind.indb 19
13/01/15 14.15
forb&forp_samlebind.indb 148
13/01/15 14.15
133x210mm + 3mm til beskæring. Ryg: 26,5mm
2 ROMANER I EN
SARAH ENGELL
og
ISBN 978-87-11-45248-6
9 788711 452486
FORBANDEDE MØDOM . FORPULEDE KÆRLIGHED
er to romaner om den 15-årige Maria og en sommer, hvor alt spinner ud af kontrol. Om venskab, jalousi og den første gang. Om solfyldte dage og varme nætter, hvor grænser bliver afprøvet – og overskredet. Og om kærlighed, der gør ondt i maven, for hvordan kan man vide, at man ikke bare mister den igen – enten fordi man ikke er lækker nok eller modig nok, eller fordi man bare selv fucker det op?