Fodspor på himlen - læseprøve

„En bog, som man vil læse igen og igen og blive ved med at blive fuldstændig opslugt af“ – World Literature Today I Fodspor på himlen fortælles den glemte historie om Islands fattige landbefolkning i det 20. århundrede. Romanen følger en islandsk slægt igennem tre generationer frem til 1930’erne. Gennem de individuelle skæbner berettes om Islands forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 1997.

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF

Fodspor på himlen

Fodspor på himlen.indd 1

18/08/16 8:35 pm

Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016: Frankensteins kup. Digte, 1981 Ridderne af den runde trappe. Roman, 1984 Vingeslag i tagrenden. Roman, 1986 Regndråbernes epilog. Roman, 1988 Røde dage. Roman, 1991 Universets engle. Roman, 1995 Orkanens øje. Digte, 1996 Fodspor på himlen. Roman, 1999 Drømme på jorden. Roman, 2001 Måske er posten sulten. Noveller, 2002 Navnløse veje. Roman, 2003 Beatlemanifestet. Roman, 2005 Jeg skyder genvej forbi døden. Digte, 2007 Sindets tremmer. Roman, 2008 Hvidbogen. Essays, 2009 Bankstræde nr. 0. Essays, 2011 Betragtninger over fortællekunsten. Poetik, 2012 Islandske konger. Roman, 2013 Hundedage. Roman, 2015 På sporet af den zoologiske have. Noveller, 2016

EINAR MÁR GUÐMUNDSSON er en af Islands største nulevende forfattere, modtager af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet ”Den lille nobelpris”.

Med i alt tyve værker, herunder romaner, noveller, digte og essays, står forfatterskabet som en milepæl i den nordiske fortælletradition.

Fodspor på himlen.indd 2

18/08/16 8:35 pm

Einar Már Guðmundsson

Fodspor på himlen Roman

Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen

Lindhardt og Ringhof

Fodspor på himlen.indd 3

18/08/16 8:35 pm

Denne udgivelse har fået støtte fra Nordisk Ministerråd, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Lademanns Fond og Eimskip.

Forfatteren ønsker at takke Björn Sigurbjörnsson for værdifuld hjælp med versoversættelser.

Forlaget ønsker at takke Mathilde Friese, Mikkel Henssel, Caroline Kamp Jørgensen, Astrid Ellehammer Kristensen, Ninna Lange, Liv Charlotte Lindhardt, Sandra Stauersbøll Nielsen, Louise Ardenfelt Ravnild, Rikke Kühn Riegels og Sonya de Souza Schmidt-Madsen. En særlig tak skal også gives til Forlagið og Islands Ambassade, ambassadør Benedikt Jónsson og kulturkonsulent Stefanía Kristín Bjarnadóttir.

Fodspor på himlen Oversat fra islandsk efter: Fótspor á himnum Oversat af Erik Skyum-Nielsen Copyright © 1997 Einar Már Guðmundsson og Mál og menning Første gang på dansk © 1999 Forlaget Vindrose Denne udgave © 2016 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Rettigheder forhandlet gennem: Copenhagen Literary Agency Omslag: Simon Færch Trykt hos: Livonia Print 4. udgave, 1. oplag 2016 Denne bog har ISBN 978-87-11-53705-3 Sælges kun i forbindelse med Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016 ISBN 978-87-11-48582-8 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.

Fodspor på himlen.indd 4

18/08/16 8:35 pm

Til minde om min bedstemor, Ingibjörg Gísladóttir, (4.11.1882–25.6.1965)

Fodspor på himlen.indd 5

18/08/16 8:35 pm

Fodspor pĂĽ himlen.indd 6

18/08/16 8:35 pm

I dag har jeg hørt, hvad der end er fortalt, dog kun om de få og de store.

Men hvor er de mindre, som hjalp dem i alt?

Hvem ved, hvad de mange mon gjorde?

Hvorfor vil du skjule, Historie, dem?

Jeg savner det barnlige, varme, som moderløst førtes til aftenens hjem på månens og stjernernes arme.

Som tiden, går også min livskraft på hæld, da lukker jeg bogen omsider.

Nu går jeg med lys over landet i kvæld mod grave fra henfarne tider, for hjertet alene kan se deres glans og tuernes fornemme evne: at gemme i mulden den kærligheds krans, som ingen fandt grund til at nævne.

Jóhannes Úr Kötlum

Fodspor på himlen.indd 7

18/08/16 8:35 pm

Fodspor pĂĽ himlen.indd 8

18/08/16 8:35 pm

Første del

Fodspor på himlen.indd 9

18/08/16 8:35 pm

Fodspor pĂĽ himlen.indd 10

18/08/16 8:35 pm

I

1 Sandfladerne var dækket af rim.

Jorden hvid som en brudekjole, besat overalt med glitrende sten.

Frosttåge i luften.

Sådan huskede min farmor Gudny vejret, når hun tænkte tilbage på sin hjemegn og stod som en lille, munter pige ved kanten af tunet.

I det fjerne rejste fjeldene sig som bølger og duvede som kupler over jordens skød.

Nogle gange bevæger de sig i drømme og bugter sig, som om der inden i dem ligger et foster og bevæger sig.

Farmor er en lille pige.

Hun kigger op langs vejen: verden, et besynderligt syn i frosttågen over de rimdækkede sandflader.

Generation efter generation har hendes forfædre forsøgt at opdyrke disse sandstrækninger, men de tager hele tiden magten, flår huller i grønsværen og flytter sig fra tun til tun.

11

Fodspor på himlen.indd 11

18/08/16 8:35 pm

Farmor ser noget bevæge sig nede ved vejen.

Det er en transport med fire heste, der trasker langsomt af sted, tunge, med sænket hoved. På de forreste heste sidder en mand og en kvinde, hver med et barn foran sig. Mellem kløvsadlerne på de bageste heste kan man skimte to andre barneansigter.

I sin munterhed vinker farmor til folkene, men folkene glider forbi som genfærd.

Hun løber ind på gården og får fat i sin mor. „Hvad er det for nogle mennesker, mor?“ spørger hun. „Det er en sogneflytning,“ svarer hendes mor, Asthildur. „En sogneflytning?“ Farmor har nok opfattet ordet, men i sin barne­ bevidsthed blander hun tingene sammen og tror, at det er sognene, der skal flyttes, på grund af sandflugt eller andre omvæltninger i jorden. „De mennesker er så fattige, at de ikke kan klare sig selv og heller ikke kan sørge for deres børn,“ siger hendes mor. „Tror du, de får det bedre her?“ spørger farmor. „Vi må håbe, Gud vil det sådan,“ svarer hendes mor, der sætter alting i forbindelse med Gud. Men familien fik det ikke godt.

Manden og konen blev anbragt som tjenestefolk på hver sin gård. Moderen fik det yngste barn med sig.

De andre børn blev afsat til højest- eller rettere lavest-

12

Fodspor på himlen.indd 12

18/08/16 8:35 pm

bydende. De blev sendt hen til dem, der skulle have mindst for at tage dem.

Så døde et af børnene, en tiårs dreng, der var havnet på en lille gård på en ussel jord.

Drengens far havde mere end én gang klaget til sysselmand og præst over den behandling, knægten udsattes for, men ingen af dem syntes at ænse, hvad der kom ud af munden på elendige fattiglemmer.

Man kunne på lang afstand tælle ribbenene på drengen. Efter hvad der blev sagt, faldt han pludselig om og var død. Siden hen begyndte folk at hviske om, at det vist ikke var gået rigtigt til med hans død.

Der var koldbrand i storetåen på begge fødder og blå mærker på benene. Man fandt læsioner på liget, ved øreflipperne, i den ene tinding, på ryggen og lårene.

Under forhørene kom det frem, at han var blevet mishandlet. Bonden tilstod at have slået drengen med et ris og trukket ham i ørerne.

Bonden fik en dom. Familien flyttede til Amerika, hvor den forsvandt i nationaliteternes hav.

13

Fodspor på himlen.indd 13

18/08/16 8:35 pm

2 Fuglen yngler, fisken gyder, frøen springer, græsset gror: Gud gi’r liv til alt på jord.

Sådan digtede en af mine formødre, Gudny Arngrimsdottir, oldemor til min farmor Gudny.

Farmor kom fra Arnessyssel, fra en bygd inde i landet.

Hun var født på Brunastadir i landkommunen Reykå.

Det var en blomstrende egn til trods for sandflugten og nogle usle, små gårde.

Når farmor genkaldte sig sine minder fra egnen, blev der lyst omkring hende. Atmosfæren fyldtes af omstrejfere, der strøg hende over håret og lavede digte om hende. Vinterens skøjtebaner glitrede i måneskinnet.

Der var latter i luften.

Farmor strålede af indre glæde. Egnen vågnede op og svævede omkring som et flyvende tæppe. Fugle fløj.

Solen skinnede. Det rislede i bækken.

Ikke desto mindre mærkede min farmor Gudny tilstede­ værelsen af fattiglemmerne, der trådte ud af frosttågen

14

Fodspor på himlen.indd 14

18/08/16 8:35 pm

en rimdækket dag, kort før et nyt århundrede oprandt og en anden tid holdt sit indtog.

De forfulgte hende som skygger hen over fortidens lyse enge, for selv kom farmor senere til at dele deres kår, men da boede hun i Reykjavik, og børnene blev hverken solgt til højest- eller lavestbydende, men sendt i pleje hos fremmede ifølge de fattiglove, der gjaldt på det tidspunkt.

Selv om det er umuligt at have sine børn hos sig, er det smerteligt at måtte sende dem væk. Selv sandheden må vige. „Jeg skulle ud på en biltur,“ fortæller Sigrun, min faster. Hun var en lille pige, dengang hun blev sendt væk, til Seylukot i landkommunen Kambar. „Jeg syntes bare, det var sjovt at få lov at komme på biltur, men så blev bilen ved og ved at køre, og jeg begyndte at græde.“

15

Fodspor på himlen.indd 15

18/08/16 8:35 pm

Fodspor pĂĽ himlen.indd 16

18/08/16 8:35 pm

II

1 På den gamle kirkegård ved Sudurgata hviler grundlaget under Reykjavik by, de mennesker, der byggede den.

Dér ligger min farfar, Olaf Haraldsson, begravet og min farmor, Gudny Gudmundsdottir. Farfars grav er ikke afmærket, og der er hverken en gravsten eller et kors. Den slags kom ikke på tale, da han døde, og nu, mange årtier efter, ligger hans grav stadig uafmærket og hviler i træstammernes skygge. „Er det ikke lidt upassende, at der ikke er en sten på fars grav?“ spørger min far, Olaf, sin bror, Kåre, en aften, hvor de går rundt på kirkegården, mens solens røde skær spreder sig og skinner i vinduerne på husene i midtbyen.

Farmors grav er omhyggeligt og nydeligt afmærket. „Nej, det har aldrig været meningen,“ siger Kåre. „Der er ellers gået lang tid,“ siger far.

17

Fodspor på himlen.indd 17

18/08/16 8:35 pm

„Det gør ingen forskel,“ siger Kåre. „Den måde, han var på over for mor, og alt, hvad vi måtte lide på grund af hans opførsel, det bliver aldrig tilgivet.“

Fodspor på himlen.indd 18

18/08/16 8:35 pm

2 Min farfar Olaf var ikke fyldt halvtreds, da han blev indlagt på Epidemihospitalet i Thingholtsstræti, hvor han tæredes op og døde.

Hans dødskamp stod på i over to år. Farfar fik tuberkulose i lungerne, den tærede ham op og slog ham ihjel til sidst.

En sørejse var forbi, hvor brodsøerne var skyllet ind over skibet og det var stødt imod skær. …

Farfar blev ikke halvtreds, men måles tiden i fiskeri og fangstbedrifter, levede han i mange århundreder.

Han var blevet blind og så ind i ukendte lande. Når han hørte vinden, vidste han, hvordan bølgerne gik og havet rejste sig.

Min farfar Olaf kendte bølgegangen, kulrøgen og saltet og huskede dengang, han var en lille dreng og stod på stranden og kiggede på de tjærede skibe, der sejlede ud i bugten med spændte sejl og master, og drømte om fjerne lande bag fjelde og hav.

19

Fodspor på himlen.indd 19

18/08/16 8:35 pm

Olaf blev født ved Grandavör, som nu ligger langt inde i landet og gennemskæres af gader med huse, men som dengang lå i byens nordvestlige hjørne ved kysten, dér hvor solen går ned og falder i søvn i fiskerbankernes dyb.

Havets brusen lød under hvert eneste skridt, og tørve­ gårdene stod i en næsten ubrudt række langs med hele vigen.

Børnene hoppede rundt mellem havpiskede rullesten og holdt først op, når et af dem faldt i vandet. I stenene var der huller fyldt med havvand og tang, og på siderne af dem voksede der rurer, blæretang og muslinger. På nogle af dem var der også små mospletter, som børnene troede var fingeraftryk fra døde søfarere.

Tørrede stenbidere hang på tørvegårdenes gavlvægge, og spyfluen summede mellem smørblomster på taget.

Der var ingen fodbolde dengang, boldene blev trykket sammen af gamle klude og omviklet mange gange med sejlgarn eller kinesertråd.

Når man legede butik, gjaldt tørveklumper for kiks.

Olaf tog ud at fiske med sin far, Harald, og oldefar roede ud fra Selsvör. Mellem klipperne havde han et sted, hvor hans båd kunne sættes på land.

Efter voldsom brænding og søgang væltede de store sten ned fra stranden; tilbage lå de store, nøgne klipper, og folk kunne ikke forstå, hvordan Harald bar sig ad

20

Fodspor på himlen.indd 20

18/08/16 8:35 pm

med at få klipperne væk. Harald var ikke høj af vækst, men kraftigt bygget og skrap til at ro. „Det dér kalder jeg ikke storm,“ sagde han, når andre drev den af og sad derhjemme på grund af truende vejr.

Harald tog tidligt sine sønner Olaf og Magnus med sig på fiskeri. De roede med en line, som der blev sat madding på, så snart de tog af sted, og havde en syredunk med sig til at drikke af, hvis nogen blev tørstig.

De skubbede båden i vandet fra stranden og sejlede ud på bugten. Olaf modstod bølgerne og kunne byde dem trods, men Magnus blev altid søsyg. Han kom på havnen, hvor han skovlede kul og salt, og var fra starten en førsteklasses havnearbejder, men havet overtog Olaf og fulgte med ham på både skuder og trawlere.

Kåre var kommet til byen, da farfar lå for døden. Han og hans bror Ragnar besøgte deres far på Epidemihospitalet i Thingholtsstræti.

Kåre husker stadig hosten og øjnene, der spejdede efter dem, men ingenting kunne se.

Så sagde farfar, der ikke blev halvtreds, men levede i to tidsaldre, skudetiden og trawlertiden: „Jeg kan se ud over havet, men ser også fremmede lande, som jeg ikke kendte før og ikke fik øje på, mens synet endnu var rask.“

21

Fodspor på himlen.indd 21

18/08/16 8:35 pm

Fodspor pĂĽ himlen.indd 22

18/08/16 8:35 pm

III

1 Da mine farbrødre Kåre og Ragnar besøgte deres far på Epidemihospitalet, var de lige kommet fra boksetræning hos Bokse-Grimur, for Kåre gik til boksning og var en af landets bedste boksere, inden han skiftede til hammerkast og lagde handskerne på hylden.

Da Kåre og Ragnar var drenge, tog Bokse-Grimur nogle gange med dem ud på Grandavör for at besøge deres farfar Harald. „Om jeg husker ham!“ siger Bokse-Grimur nu, mange år efter. „Jeg husker udmærket din oldefar. Den slags fyre lod sig ikke anfægte af en storm, og mødte de et spøgelse, trak de bare på skuldrene. Men selvfølgelig var det en værre rønne, gården må have været to-tre hundrede år gammel, ja, måske ældre endnu, måske fire eller fem hundrede år.“ …

23

Fodspor på himlen.indd 23

18/08/16 8:35 pm

I gamle kilder fortælles det, at folk begav sig ud på Grandavör og ristede magiske bogstaver på pandebenet fra en torsk for at mane et uvejr frem, så deres fjender fór vild og kom i ulykke.

Min oldefar Harald havde imidlertid ikke ord for at gribe til den slags hundekunster, men han stod også selv til søs. Havet og det lunefulde vejr var hans andet hjem.

Derude lå hans marker, de grønne, frådende bølger var hans majestætiske tun, havfuglene skyer i høtørrings­ vejr, hans kreaturer var fiskene, og leen hans snøre.

Midkot var en gård, der lå i den østlige ende af Grandavör. Dér boede en dreng, der hed Gunnar, en søn af husmanden Jon, der senere blev vandbærer, men derudover stoppede fugle ud og regnedes for nyttig, hvis et dyr var blevet sygt.

Min oldefar Harald tilhørte samme samfundsgruppe.

Han var husmand. Den slags folk havde ingen jord at dyrke. Deres besætning befandt sig i havet. De drømte om søkvæg og skatte på havbunden, men roede ud i åben båd og fangede fisk, som de tørrede på deres stativer eller kørte rundt med i byen på en trækvogn.

Husmænd havde et hus hver, men stort var huset ikke, formuen lå uden for hjemmet, og inden døre var der tit tomt og mangel på føde. Jordløse fiskere var en anden betegnelse for denne samfundsgruppe, men havde de en stump jord, hvor de kunne holde en ko, kaldtes de for græshusmænd.

24

Fodspor på himlen.indd 24

18/08/16 8:35 pm

Det var først, da husmændene forsvandt, at der kom en vis glans over deres navne. Så blev tørvegårdene ved kysten nemlig til et paradis for småbønder, der drev gården uden andres hjælp, og hos hvem livet fulgte helt andre ure end dem, der gælder i dag.

Det var dæksskibene med deres kuttere og skuder, der skubbede husmændene væk fra historiens skueplads.

Da Harald holdt op med at fiske, ryddede han det bakkedrag, der omgav gården, byggede et stengærde, indrettede en plads til tørring af fisk og lavede en køkkenhave, hvor han dyrkede kartofler og roer.

Tørvegården ved Grandavör bestod af en badstue, der indvendig var beklædt med brædder, som fik rummet til at ligne siden på en klinkbygget båd. Sengene var under skibssiden, ved fodenden stod en petroleumsovn.

Ved indgangen var en væg af sten, der blev holdt oppe af pilskæve pæle, så det så ud, som om det hele var ved at falde sammen. Ved siden af tørvegården lå en lille hytte, der blev benyttet som udhus.

Her boede min oldefar Harald og min oldemor Sigrun, deres sønner Olaf og Magnus og døtrene Johanna og Thordis, som nævnes her, selv om de ikke fylder meget i denne historie.

25

Fodspor på himlen.indd 25

18/08/16 8:35 pm

Fodspor pĂĽ himlen.indd 28

18/08/16 8:35 pm

„En bog, som man vil læse igen og igen og blive ved med at blive fuldstændig opslugt af“ – World Literature Today I Fodspor på himlen fortælles den glemte historie om Islands fattige landbefolkning i det 20. århundrede. Romanen følger en islandsk slægt igennem tre generationer frem til 1930’erne. Gennem de individuelle skæbner berettes om Islands forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 1997.

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF