Et strejf af magi - læseprøve

Page 1

Tredje bind i serien Et strejf af magi. Læs også bind 1: Lykkestenen og bind 2: Ønskejagten Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

9

788711 499399

Et strejf af magi 3

Runa er vild med Mehdi, og Frida er vild med Noah. Vigga synes også, Noah er sød. Men Frida sagde det først. Da Vigga får et kys af Noah, går alt galt.

Sandra Schwartz

”Skal vi se, om stjernerne synes, I passer sammen?” spørger jeg. ”Ja,” jubler Runa og klapper i hænderne. “Stjernerne?” Frida ser på os, som om vi taler volapyk. Jeg griner. ”Jep, vi skal matche horoskoper.”

M Et strejf af magi M

Drenge KRISE

Sandra Schwartz

M Illustreret af Lars Horneman


Sandra Schwartz Et strejf af magi 3:Drengekrise Tekst © 2016 Sandra Schwartz og Forlaget Carlsen Illustrationer © 2016 Lars Horneman og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning: Charlotte Flemmer Bogen er sat med Times ISBN 978-87-1149-939-9 1. udgave, 1. oplag 2016 Printed in Latvia 2016, Livonia Print Sia Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont


Sandra Schwartz

M Et strejf af magiM

Drenge KRISE Illustreret af Lars Horneman


Hvem er sød?

Frida puffer til mig med albuen. Vi er hjemme hos Runa og ligger og tegner på gulvet i stuen. Jeg ser op fra den tulipan, jeg er ved at farvelægge. Hun har lidt røde kinder, da hun hvisker: ”Hvem synes du er sød af drengene fra klassen?” ”Øh,” siger jeg. ”Det ved jeg ikke …” ”Der må da være en, du synes er sød,” siger Frida. ”Hvad med Anton?” ”Nej, er du gal! Han skubber hele tiden og siger dumme ting.” Runa og Frida fniser. Så siger Frida: ”Min mor siger, at drenge tit gør sådan, når de godt kan lide en.” Jeg ryster vantro på hovedet, men Runa nikker også. 11


12


”Nå, men hvem så? Du skal sige en,” bliver Frida ved. Jeg himler med øjnene. ”Hvor er I åndssvage!” ”Kom nu!” griner Runa. ”Hvad med Jonas?” ”ARGH!” stønner jeg. ”Altså, han er meget sød, men … aldrig i livet! Han lugter altid af makrel. Det er ækelt!” Jeg vifter mig foran næsen. ”Fy for den lede!” ”Jeg kan altså godt lige makrel,” siger Runa så. ”Lugter jeg også, når jeg har spist det?” ”Jep, du stinker,” siger jeg. Frida nikker. Runa ser helt forkert ud i hovedet. ”Ej, jeg dør! Jeg har jo tit makrel med!” Vi sprutter alle tre af grin. Frida tørrer grinetårer væk. Et smil spiller om hendes mund, og hun har et særligt blik i øjnene. ”Nå, men vil I høre, hvem jeg synes er sød?” siger hun lavt. ”Ja!” siger Runa og jeg i kor. 13


Frida trækker højlydt vejret ind og holder det, mens hun ser fra mig til Runa. ”Noah!” siger hun så. ”Hvad?” siger Runa. ”Siden hvornår? Det har du da aldrig sagt.” Hun og jeg udveksler blikke. Hun ser lige så overrasket ud, som jeg føler mig. Det ville ingen af os have gættet på. Frida ryster på hovedet. ”Jeg ved det. Jeg har heller aldrig tænkt sådan på ham før. Men i dag da vi legede dåseskjul ...” Hun sukker drømmende. ”… Han var bare så sød. Han var den, og jeg havde lige været den. Så fandt han mig næsten med det samme. Men han sagde ikke noget. Han blinkede bare til mig og gik videre.” ”Nåh, hvor sødt!” siger Runa. ”Ej!” udbryder jeg. ”Og så fandt han mig! Hrmpf!” Frida smiler bredt. ”Ja, er han ikke bare cute?” Jeg nikker. Noah er ret cool. Han er den sødeste af drengene i klassen. Og så er han megagod til at 14


spille fodbold. Jeg spillede også fodbold i de første klasser på min gamle skole. Dengang spillede jeg tit med drengene i frikvartererne. ”Jeg kan ret godt lide …” starter Runa. Hendes kinder er lyserøde, og hendes stemme er næsten kun en hvisken. I det samme går døren til stuen op. Runas mund lukker i, og hendes kinder går fra lyserøde til højrøde. Det er hendes mor, som kommer ind i stuen med en bakke. Oscar, Runas lillebror, følger lige i hælene på hende. Han er som altid klædt ud. I dag er han et lilla monster. ”Wraaah!” brøler han og holder hænderne op foran sig formet som kløer. Runa ser irriteret ud. Jeg synes, han er ret nuttet, og kalder ham et meget farligt monster. Drage retter han mig, og jeg griner. ”Så er der lidt til eftermiddagssulten,” siger Runas mor og smiler. ”Pas nu på ikke at spilde og krumme for meget!” 15


16


Runa ruller med øjnene. ”Det ved vi godt, mor. Gå nu!” ”Ja, skal nok,” smiler hendes mor. ”I taler vist om hemmeligheder!” Hun tager tallerkener, syltetøj og boller af bakken og stiller det på bordet. Runa og Frida og jeg ser på hinanden. Bortset fra Oscar, der tumler rundt og leger monsterleg, er vi alle stille. Det er fjollet. ”Kom nu, bare sig et navn,” hvisker jeg. Runa sender mig et klap-i-blik. Frida kvæler et fnis og kører hånden hen over halsen. ”Okay, okay,” mumler jeg. Endelig genner Runas mor Oscar ud. Det er vildt akavet. Runa følger dem med øjnene. Først da døren er helt lukket, ser hun på os igen. ”Hvem er det?” hvisker jeg. ”Mehdi,” hvisker hun tilbage. ”Vidste du ikke det?” siger Frida og ser overrasket ud. 17


Jeg ryster langsomt på hovedet. Runa har aldrig nævnt det for mig før. ”Runa har været forelsket i ham siden nulte.” Jeg kigger på Runa. Hun sidder med et vildt fjollet smil på læberne. Hun behøver ikke svare. Jeg ved, Frida taler sandt. Faktisk giver det også totalt god mening. Runa bliver altid så fnisefjollet, når Mehdi er i nærheden. Runa trækker på skuldrene og ser ned i gulvet. ”Jeg synes bare, han er ret sød.” ”Ved du hvad? Jeg synes også, at I passer ret godt sammen,” siger jeg. Runa stråler, og pludselig får jeg en idé. ”Skal vi ikke se, om stjernerne synes, I passer sammen?” spørger jeg. ”Ja,” jubler Runa og klapper i hænderne. ”Stjernerne?” Frida ser på os, som om vi taler volapyk. Jeg griner. ”Jep, vi skal matche horoskoper.” ”Matche horoskoper?” Frida ser stadig blank ud. 18


”Ja … Du ved, nogle passer bedre sammen end andre.” Frida stønner. ”Min mor ævler altid om kemi mellem personer. Jeg har aldrig helt fattet, hvad det går ud på. Er det det, du mener?” Jeg tænker et øjeblik. ”Ja, på en måde. Det handler om, hvordan ens person og stjernetegn passer sammen med andre stjernetegn. Om man passer godt eller skidt sammen ud fra stjernerne.” Frida ser tænksom ud. ”Men nogle gange er det vel også godt at være forskellige?” Jeg nikker. ”Ja, ligesom os. Vi er meget forskellige, men rigtig gode sammen.” ”Nemlig, som … yin og yang,” siger Runa. ”Bortset fra at vi er tre,” griner jeg. ”I forstår, hvad jeg mener!” siger Runa. Frida himler med øjnene. ”Okay, nørder. Hvad gør vi så?” ”Vi skal på nettet,” siger jeg.



Tredje bind i serien Et strejf af magi. Læs også bind 1: Lykkestenen og bind 2: Ønskejagten Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

9

788711 499399

Et strejf af magi 3

Runa er vild med Mehdi, og Frida er vild med Noah. Vigga synes også, Noah er sød. Men Frida sagde det først. Da Vigga får et kys af Noah, går alt galt.

Sandra Schwartz

”Skal vi se, om stjernerne synes, I passer sammen?” spørger jeg. ”Ja,” jubler Runa og klapper i hænderne. “Stjernerne?” Frida ser på os, som om vi taler volapyk. Jeg griner. ”Jep, vi skal matche horoskoper.”

M Et strejf af magi M

Drenge KRISE

Sandra Schwartz

M Illustreret af Lars Horneman


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.