Elmer Baltazar – Rejsen til Arkadia – læseprøve

Elmers nye iPad viser sig at være en portal til landet Arkadia, og da den sluger Emmy, må han følge efter.

En verden med gamle profetier, mægtige magikere og drager åbner sig. Men det er også en verden med sorte riddere og en dusør på 750 guldstykker til den, der fanger Elmer. Død eller levende.

Elmer må risikere sit liv for Emmy.

Men vil Emmy overhovedet reddes?

Og hvem er troldkvinden med de grønne øjne?

9

Elmer Baltazar COVER.indd 1

ELMER BALTAZAR Rejsen til Arkadia

Elmer er en helt almindelig dreng med store krøller, som ikke tænker på meget andet end fodbold. Han fatter intet om computere, men da han en dag skal lave gruppearbejde med klassens nye pige, Emmy, bliver han nødt til at skaffe en iPad. Emmy er skarp, krævende og et geni på en computer. Og så gør duften af hendes kastanjefarvede hår ham lidt svimmel.

Tobias Bukkehave

Tænk hvis dit yndlingsspil var virkelighed

788711 563199

carlsen.dk

28/11/2017 14.13

Elmer Baltazar.indd 2

01/12/2017 12.56

Elmer Baltazar.indd 3

01/12/2017 12.56

Elmer Baltazar.indd 4

01/12/2017 12.56

ELMER BALTAZAR Rejsen til Arkadia

Elmer Baltazar.indd 5

01/12/2017 12.56

Elmer Baltazar.indd 6

01/12/2017 12.56

Tobias Bukkehave

ELMER BALTAZAR Rejsen til Arkadia Illustreret af Andreas Erstling

CARLSEN

Elmer Baltazar.indd 7

01/12/2017 12.56

Tak til Kasper Colding for godt og kreativt samarbejde.

ELMER BALTAZAR – Rejsen til Arkadia Tobias Bukkehave Tekst © 2018 Tobias Bukkehave og Forlaget Carlsen Grafisk layout og tilrettelægning © 2018 FLEMMER Grafisk Design Illustrationer © Andreas Erstling og Forlaget Carlsen Kort © Kristian B. Hansen, Flemming Schmidt og Forlaget Carlsen 1. udgave, 1. oplag 2018 Trykt af Livonia, Letland, 2018 ISBN 9788711563199 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Udgivet af Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Elmer Baltazar.indd 8

01/12/2017 12.56

Kapitel 1

Sommerdrømme Der var ikke meget ved det knastørre morgenmodul, der tydede på, at denne dag skulle blive starten på noget som helst nyt i Elmer Baltazars liv. Han sad som så mange gange før i lokale 42 på Lyngmoseskolen og gloede ud ad vinduet. Ved tavlen jappede Hemmingsen løs om et eller andet. Når han indimellem kiggede i hans retning, nikkede Elmer for ligesom at vise, at han hørte efter, men sandheden var en helt anden.

Elmer drømte sig frem i tiden. Om bare to uger startede sommerferien. Så skulle han med sin far, mor, skøre lillesøster og provokerende storebror til Italien. Ned til Gardasøen præcis som sidste år og året før det. Mor og far skulle drikke vin, Esther skulle lære at svømme, og Elmer og hans bror Eigil skulle spille røv, jonglere om lammere og stjæle hinandens lommepenge i poker. Om aftenen skulle de sejle i båd med sejl, og tiden ville gå langsomt. Ingen lektier, ingen problemer. Bare hygge i 9

Elmer Baltazar.indd 9

01/12/2017 12.56

det fri. Præcis som Elmer elskede det.

Men hvad var nu det? En underlig dunken i tindingerne rev Elmer tilbage til det dødssyge klasseværelse.

Elmer havde ondt i hovedet. Det fik han tit, når de skulle lære noget nyt. Især når det var noget med computere, internettet og blip-blop-lyde, printere og lasermus. Hvad var en lasermus overhovedet? Han fattede heller ikke, hvad alle de andre så i computerspil. Det var så urealistisk, men både Store-Alvin, Kuno, Kim og flere af de andre fra fodboldholdet spillede flere timer hver eneste dag. Så sad de og gloede ind i skærmen og råbte og grinede og snakkede i headsets, mens de nakkede terrorister i bunkevis eller bankede en eller anden drage med et sværd.

Elmer sad som regel og øvede sig i at gribe vingummier med munden, mens de andre spillede. Så talte drengene om det hele dagen efter og blærede sig med deres rekorder og statistikker, som om det var virkelighed. Som om de havde vundet et eller andet, der betød noget. En fodboldkamp, for eksempel. Men det hele var jo kunstigt derinde på internettet, syntes Elmer. Når lysene inde i skærmen slukkede, så var det hele væk! Han forstod det virkelig ikke.

Han havde engang set Store-Alvin stå for sig selv og snøfte ovre ved vandposten, og da Elmer havde lagt en arm om ham og spurgt, hvad der var galt, havde Alvin med bævende stemme fortalt, at det var, fordi hans ynd10

Elmer Baltazar.indd 10

01/12/2017 12.56

lingsfigur var død inde i et computerspil, der vist nok hed ’WOW’. Der var Elmer nær begyndt at grine. Men det var jo stadig synd for Alvin, og Elmers mor sagde altid, man ikke måtte grine, når andre græd, så han havde taget sig sammen. For det meste var det nemt nok for Elmer at skjule sit skæve smil under krøllerne, og hvis det gik helt galt, og de andre kom på sporet af, at han i virkeligheden syntes, alt det computer-hejs var ret åndssvagt, så gjorde han sig bare bælgøjet, lavede et trick med sin yoyo, sagde en høj lyd eller noget lignende. Elmer var god til den slags.

Nu sad han i en sauna af et klasselokale og stirrede dybt ind i den sorte skærm på den iPad, der lå foran ham, mens han fraværende rodede i sine tunge krøller. Han var så sindssygt træt, men lod alligevel en doven finger glide over skærmen, ligesom Hemmingsen sagde, de skulle. Der skete ikke noget. Det var vist noget med en kode. De havde temauge om computere og internettet.

To af de kedeligste ting, Elmer kendte til. Det var skolens iPad. Elmer var, bortset fra skøre Njal-Storm, som boede ude i skoven med sin overtroiske mor, den eneste, der havde været nødt til at låne en af skolen. Njal-Storm sad ved siden af Elmer. Han fulgte aldrig med i noget som helst og var vist ved at tegne en varulv.

Elmers hage hvilede nu faretruende tungt i hans hænder, og han var to millimeter fra at falde i søvn. Elmer kæmpede bravt. Som bag en tåget væg kunne han høre et 11

Elmer Baltazar.indd 11

01/12/2017 12.56

par af dengsepigerne fnise, fordi en af dem havde svaret rigtigt på et af Hemmingsens spørgsmål. Hvad det var, fik Elmer ikke fat i. Noget med e-mail vistnok.

Han mærkede, hvordan hovedet sank ned mellem hans hænder, der som tak skubbede kinderne helt op, så de nærmest lukkede for hans øjne. Hans læber blev trukket tilbage, så tænderne stak frem, og en stor savldråbe truede med at forlade Elmers ene mundvig. Hans synsfelt blev sløret, og nu var det i virkeligheden kun knoglerne i hans arme, der forhindrede hans hoved i at hamre direkte ned i bordkanten.

Elmers tanker gled endnu en gang væk fra klasselokalet og endte ved weekendens fodboldkamp. Hvis de vandt, ville de rykke op, og hans far var helt oppe at køre over den kamp. De havde trænet indlæg i haven de sidste par uger, og Elmer var ret sikker på, han ville komme på holdet. Kantspiller. Giftig. Blik for medspillerne ligesom Pirlo. Hans far sagde altid, at det vigtigste i fodbold var at aflevere. Elmer gav som regel sin far ret i den slags, men lige nu forestillede han sig alligevel, hvordan det ville være at klaske bolden op i nettaget. Elmer så sig selv komme glidende på knæene efter at have scoret sit drømmemål, mens Kim og alle de andre jublende kastede sig over ham, da han brat blev revet tilbage i klasselokalet af Hemmingsens grå kaffestemme.

I samme øjeblik gav hans albue efter. Den eksede under hans hage, som nu drønede mod bordpladen. Til 12

Elmer Baltazar.indd 12

01/12/2017 12.56

Elmers store overraskelse landede den dog blødt og trygt i Njal-Storms tykke, hjemmestrikkede indianerponcho.

Njal-Storm havde åbenbart forudset, hvad der ville ske.

Elmer fór chokeret op og gryntede: ”Gu var jeg da ej offside!?” og kiggede sig forvirret omkring, mens han missede med øjnene. ”Sidder du nu og dagdrømmer om fodbold igen, Elmer?” lød det oppe fra katederet. ”Nja, altså ...” stammede Elmer og så på Hemmingsens lidt for korte slips. ”EDB er vigtigt, Elmer,” afbrød Hemmingsen. ”EDB?” mumlede Elmer. ”Ja!” sagde Hemmingsen og trak opgivende på skuldrene. Han så rundt på klassen. ”Elektronisk DataBehandling, unge mand.”

Flere i klassen fnisede. Måske over Elmer, måske over Hemmingsens udtryk fra stenalderen. ”Det er fremtiden,” sagde han og fortsatte: ”Spørgsmålet lød: Hvad kalder man dette tegn?”

Hemmingsen pegede med sin lineal på en underlig figur, som var tegnet med kridt på tavlen. Det lignede et a med en hale på. Elmer prøvede at vurdere situationen. Skulle han skyde i blinde, eller var det bedre bare at give op? Det var altid svært at vurdere, hvad der hurtigst ville give fred. Han var lige ved at gå efter et modigt ”cirkel-a”, da en finger steg til vejrs fra en af de forreste rækker. ”Ja, Emmy,” sagde Hemmingsen og pegede på en pige 13

Elmer Baltazar.indd 13

01/12/2017 12.56

med et stort, kastanjefarvet hår og et lille, fint ansigt.

Emmy sad for sig selv oppe foran og tog noter på en helt flad bærbar computer. Den så dyr ud, og det gjorde Emmy også. Hun havde tit smykker på, og Elmer havde tænkt, at hendes tøj lignede krympet voksentøj. Den lille, brunøjede pige havde kun gået i klassen siden jul, og Elmer havde faktisk aldrig rigtig talt med hende. Han vidste, at hun boede med sine forældre i et stort, hvidt hus oppe bag kirken, og at hendes far havde en spritny, sort firhjulstrækker, som Elmers far sagde var bygget i Tyskland. ”Det hedder naturligvis et snabel-a, og det bruges i forbindelse med e-mail-adresser,” lød det oppe fra Emmy. ”Det er nemlig rigtigt, Emmy, og man ...”

Længere nåede Hemmingsen ikke, før hun fortsatte: ”Tegnet er opfundet af amerikaneren Ray Tomlinson, som i 1971 fandt på at sende breve over nettet. Han forudsagde korrekt, at alle mennesker i fremtiden ville få en elektronisk postadresse via deres arbejde, og derfor havde han brug for et nyt tegn for at adskille modtagerens navn fra modtagerens arbejdsplads. På engelsk hedder snabel-a ’at’ altså ’hos’, og derfor kunne din adresse for eksempel hedde k.hemmingsen@lyngmoseskolen.dk. Navn, arbejdsplads, land. Simpelt, logisk og nemt at huske.”

Der opstod en lille pause i klassen. Hemmingsen pillede ved sit slips og så en smule fortabt ud, før han nikkede anerkendende til Emmy. Men det så hun ikke.

14

Elmer Baltazar.indd 14

01/12/2017 12.56

Emmy vidste, hun havde ret, og det var nok for hende.

Det havde Elmer lagt mærke til flere gange, men han havde aldrig tænkt ordentligt over det før nu. Det var egentlig meget sejt, måtte han indrømme.

Elmer Baltazar.indd 15

01/12/2017 12.56

Kapitel 2

Pigefnidder Endelig ringede klokken. Lyden var som en indsprøjtning ren energi direkte ind i Elmers blodårer. Hans øjne blev klare, hovedpinen forsvandt, og han fløj op fra sin stol og ned bag i klassen, hvor fodbolden lå. ’Super Brillant’, stod der på den. Elmer tog den op, trykkede et par gange for at tjekke lufttrykket. Han smilede og skulle lige til at råbe efter de andre, da en finger prikkede ham på venstre skulder. Netop som han vendte sig, blev bolden vippet ud af hans hænder. ”Tak, den tager jeg.”

Det var selvfølgelig Kim, der havde tørret ham med en klassisk kig-væk-og-prik-på-skulderen-finte. ”Syv mod syv ude på den store bane. Det er os mod C-klassen, Elmer spiller højre fløj, og Alvin har kassen,” lød det fra Kim, som sendte Elmer et kækt blink.

Elmer kunne ikke lade være med at smile. Kim elskede at bestemme. Whatever. Det var fint nok, tænkte han.

16

Elmer Baltazar.indd 16

01/12/2017 12.56

Elmer vendte sin kasket om, så han kunne heade, og daskede så efter Kim og de andre.

Emmy klappede sin sølvfarvede MacBook i og tjekkede sit ur. En halv time. Hun sukkede og så sig omkring.

Lisa og Christine havde samlet tøserne ovre ved vinduet.

De havde åbnet det, så de kunne sidde i karmen med deres madpakker og se lækre ud, mens drengene spillede fodbold. Lisa blærede sig med en eller anden ligegyldig app, som kunne forvrænge hendes stemme. Christine og en to-tre andre tøser grinede skingert, hver gang telefonen gentog en sætning med en ny, skør stemme. Lisa nød at stå der i midten i sin kiksede, lysegule hættetrøje med glimmer på og bare ben, der stak ned i et par mærkelige sorte støvler med gule plateausåler. Hun lignede en bi fra en Disney-film.

Emmy havde gået på Lyngmoseskolen i et lille halvt år nu. Hun var egentlig fra København, men hendes far arbejdede for IBM, og de havde altid flyttet meget rundt.

Cirka hvert andet år havde de skiftet hjem, og Emmy var efterhånden vant til at starte på nye skoler. Nu ville hendes forældre gerne lidt ud af byen, og derfor havde de købt et hus her, hvor der var lidt grønt at kigge på og sådan. Her var da også meget hyggeligt. Dog var det nu mest hende, der kiggede på alt det der grønne, for begge hendes forældre arbejdede stadig inde i byen til klokken sent hver dag. Derfor var Emmy stadig tit alene 17

Elmer Baltazar.indd 17

01/12/2017 12.56

hjemme, selvom de havde aftalt noget andet. Det var de samme undskyldninger, der kom hver gang. ”Jeg er midt i en vigtig sag”, ”mødet trak ud” og ”vi er inde i en travl periode, prinsesse.” Stort set dagligt tikkede de ind på Emmys telefon, hendes Facebook eller som en ”sjov” lille video på snapchat. Altid proppet med kysmunde, hjerter eller noget andet latterligt. Prinsesse. Det havde de altid kaldt hende, da hun var lille. Nu dukkede det kun op, hvis de skulle glatte ud. ”Vi har lige landet den her megastore kunde, prinsesse.”

Men o.k. Dem om det. Hun behøvede ikke sine forældre eller alle mulige venner. For tiden havde hun det faktisk allerbedst, når hun spillede sine elskede computerspil i fred. Siden de var flyttet fra byen, havde hun forbedret sig markant i både ’Counter Strike’, ’WOW’ og ’Eye Master’. Det sidste var hendes absolutte favoritspil.

Toeren udkom i dag, og hun kunne slet ikke vente med at sætte tænderne i det og se, hvilke eventyr Arkadia havde at byde på denne gang.

Emmy kiggede over på pigerne i vinduet. Selvom hun for det meste gik rundt alene, fulgte hun altid med i, hvad der foregik omkring hende. Emmy vidste for eksempel, hvad Lisa ønskede sig i fødselsdagsgave, hun vidste, at Alvin havde været på julemærkehjem sidste sommer, og hun fulgte endda med i stillingen i den række, som drengenes fodboldhold spillede i. De var tæt på oprykning, og Kim var nummer to på rækkens topsco18

Elmer Baltazar.indd 18

01/12/2017 12.56

rerliste, kun tre mål efter Karim Youness fra SBK. Men Karim var også lige blevet 13.

Endnu et fjollet hvin lød fra Lisa. Emmy græmmede sig. Pigerne i klassen var ret hjernedøde, men drengene var endnu værre. Hun kiggede ud på græsplænen. De forstod ingenting af noget som helst. De fleste af dem opfattede slet ikke, hvad der foregik omkring dem, og i timerne var de helt væk. Når de snakkede sammen, var det altid sådan noget med at bøvse om kap eller diskutere, hvem der var bedst til enten fodbold eller computerspil, men hvis man gik dem på klingen med noget, blev de røde i hovedet, begyndte at stamme eller kiggede ned på deres tæer.

Emmys tanker blev afbrudt af en skærende stemme oppe fra vinduet. ”Hvad skal vi faktisk talt lissom spise ovre hos dig i aften, Lisa?” ’Faktisk talt’, tænkte Emmy. Det var der slet ikke noget, der hed. ”Vi skal faktisk lissom have sushi. Det er faktisk Selena Gomez’ livret, lissom,” svarede Lisa og så bedrevidende på de andre. ”Det har jeg selv set på YouTube.”

Pludselig rejste Emmy sig op, tog endnu en bid af sit kyllingelår og gik roligt over til pigerne. Der blev musestille, og Emmy kunne se, hvordan Christine og de andre trak sig ind bag Lisa, som et kuld kaninunger, der gemte sig bag kaninmor, når et rovdyr kom for tæt på.

Emmy pegede på Lisa med kyllingelåret. ”Har du egentlig ikke glemt at invitere mig til din fødselsdag?”

19

Elmer Baltazar.indd 19

01/12/2017 12.56

Den normalt så rapkæftede mund midt i Lisas ansigt sagde først ikke noget, men så fik den til sidst alligevel fremmumlet et stille: ”Øh …” og så et næsten lydløst ”jo …” og til sidst ”men altså … lissom.” ”Men altså lissom hvad?” sagde Emmy. ”Ja, altså, vi troede faktisk lissom ikke, du gad,” lød det fra et sted omme bag Lisas ryg. Det var Celine Ø, der havde sagt noget for første gang i denne uge og nu stak sit lille hoved frem. ”Jeg gider da godt spise popstjernemad og høre popmusik med jer søde poptøser. Hvorfor skulle jeg ikke gide det?” Emmy tog en bid af sit kyllingeben. Hun kunne ikke lade være at blive giftig, selvom hun godt vidste, det ikke var særlig sødt.

Lisa prøvede at tage mod til sig, men hviskede i stedet noget til Celine, som så sagde: ”Jamen, så må du godt komme. Vanddalsvej 14, klokken tre.”

Emmy lagde hovedet på skrå og smilede falsk. ”Ej, hvor sødt. Hils Lisa, og sig tusinde tak, Celine. Men nu er det desværre for sent. Jeg har lavet andre planer,” lød det sylespidst fra Emmy. ”Øh, hvad skal du da, som er sjovere end min fødselsdag?” spurgte Lisa fornærmet. ”Først skal jeg ha’ en rodbehandling, og så skal jeg være alene hjemme og spise frysepizza. Med emballage.”

Emmy drejede om på hælen.

Sandheden var, at hun havde aftalt en aleneaften med mor. Og hun glædede sig. Det var nemlig vildt lang tid 20

Elmer Baltazar.indd 20

01/12/2017 12.56

siden, de sidst havde hængt ud. Emmy smilede og kunne mærke, hun var færdig med tøserne i klassen.

Elmer Baltazar.indd 21

01/12/2017 12.56

Elmers nye iPad viser sig at være en portal til landet Arkadia, og da den sluger Emmy, må han følge efter.

En verden med gamle profetier, mægtige magikere og drager åbner sig. Men det er også en verden med sorte riddere og en dusør på 750 guldstykker til den, der fanger Elmer. Død eller levende.

Elmer må risikere sit liv for Emmy.

Men vil Emmy overhovedet reddes?

Og hvem er troldkvinden med de grønne øjne?

9

Elmer Baltazar COVER.indd 1

ELMER BALTAZAR Rejsen til Arkadia

Elmer er en helt almindelig dreng med store krøller, som ikke tænker på meget andet end fodbold. Han fatter intet om computere, men da han en dag skal lave gruppearbejde med klassens nye pige, Emmy, bliver han nødt til at skaffe en iPad. Emmy er skarp, krævende og et geni på en computer. Og så gør duften af hendes kastanjefarvede hår ham lidt svimmel.

Tobias Bukkehave

Tænk hvis dit yndlingsspil var virkelighed

788711 563199

carlsen.dk

28/11/2017 14.13