Profetiens tvillinger har nu valgt hver sin side. Det er begyndelsen til enden. Josh har endelig givet efter for sin tvivl omkring Nicholas Flamels hensigter og har valgt at følge Dee frem mod det afgørende slag. Han er blevet overbevist om, at den nye verden, som Dee vil skabe, er den bedst tænkelige – også selv om den må betales med en pris så grusom, at det får selv Machiavelli og Billy the Kid til at sætte spørgsmålstegn ved omkostningerne. Sophie står alene tilbage med de stærkt afkræftede Nicholas og Perenelle, efter at Scatty og de øvrige udødelige er forsvundet i den sagnomspundne by Danu Talis. Hun må sætte sin lid til, at samuraien Niten kan hjælpe hende med at finde endnu en udødelig, der behersker og er villig til at lære hende den sidste magi – jordens magi – før slaget går i gang. Men selv beherskelsen af de samlede elementærmagier vil ikke gøre nogen som helst forskel, hvis ikke Sophie kan finde frem til Josh før slaget går i gang – og alt er tabt …
Paris ligger hen i ruiner, og tvillingerne må flygte videre. Selv om det kan synes vanvittigt, tager Josh og Sophie med Nicholas direkte ind i det allerfarligste fjendeland, nemlig Dees mørke London, byen, der huser flest af De Mørke Ældstes tjenere.
Efter flugten fra Ojai dukker Nicholas, Sophie, Josh og Scatty op i Paris, Nicholas’ fødeby – og byen, hvor han efter sigende blev begravet i 1418. Der bliver dog ikke meget tid til hyggeligt gensyn, for i Paris venter Machiavelli, en af De Mørke Ældstes farligste tjenere, på dem. På et hængende hår slipper Nicholas, tvillingerne og Scatty fra ham og opsøger grev Saint-Germain, der er en af Flamels gamle venner og tidligere elev. Saint-Germain vil kunne lære Sophie den anden elementærmagi, Ildens Magi, og styrke hende til det kommende opgør. Men Machiavelli er lige i hælene på dem, og da også dr. Dee ankommer til Paris er der ingen grænser for de rædsler, som de er villige til at slippe løs i jagten på Josh og Sophie. Hvis profetien taler sandt, er tvillingerne det eneste håb for menneskehedens overlevelse – men forholdet mellem Josh og Sophie er på ingen måde så stærkt, som det tidligere har været ...
I London håber Nicholas at kunne finde frem til kong Gilgamesh, der forhåbentlig vil kunne oplære tvillingerne i Vandets Magi, den tredje elementærmagi. Hvis Gilgamesh altså overhovedet vil hjælpe dem i kampen mod De Mørke Ældste, for ikke alene nærer han et dybt had til alkymisten – han er også tæt på skingrende skør. Imens tvillingerne kæmper for at overleve i London, er Perenelle stadig fanget på Alcatraz blandt myternes mest afskyvækkende uhyrer. Og for at gøre ondt værre er Machiavelli på vej dertil, ivrig efter endelig at få hævn over troldkvinden. Der er ikke længere tvivl om, at Sophie og Josh er legendens tvillinger. Både Nicholas og De Mørke Ældste er fuldstændig overbevist – men spørgsmålet er, om tvillingerne fortsat er overbevist om, at alkymisten kun vil deres bedste.
ISBN 978-87-11-42613-5
9 788711 426135
ISBN 978-87-11-40459-1 2249-Troldkvinden-omslag.indd 1
18-03-2010 08:35:45
9 788711 404591
Carlsen-edsbryderen-omslag.indd 1
21-12-2011 12:28:49