Page 1

Carlsen


De største fodboldlegender NOGENSINDE Børn, der elsker fodbold, elsker Ronaldo, Neymar og Messi. Men før dem, har der været mange andre af de helt store. Legender, som har scoret mål fra vanvittige vinkler. Legender, som kunne selv med bolden, når resten af holdet gik ned. Legender, som ændrede sporten for altid. CHRISTIAN BOISEN er en af Danmarks bedste fodboldskribenter. Alle de store spillere og de magiske øjeblikke har han husket, fra dengang han var dreng (og før det!) og op til i dag. Og så har han udvalgt 25 spillere, som hver har præsteret eller kunnet noget, der har gjort dem til én af De største fodboldlegender.


Hør myterne om: Diego Maradona Pelé Johan Cruyff Franz Beckenbauer Bobby Charlton George Best Alfredo di Stéfano Ferenc Puskás Lev Yashin Stanley Matthews Garrincha Michel Platini Zinedine Zidane Cristiano Ronaldo Lionel Messi Den gamle Ronaldo Paolo Maldini Marco van Basten Xavi Gerd Müller Allan Simonsen Ronaldinho Gordon Banks Dino Zoff


Gerd Müller – BOMBEREN Gerd Müller var en lille, firkantet spiller. Kvadratisk. Praktisk. God. Han var ikke elegant. Lignede absolut ikke nogen stor fodboldspiller i klassisk forstand. Men han havde et skræmmende målinstinkt. Gerd Müller bombede så mange mål i kassen, at mange af hans rekorder først er blevet slået for nylig, selv om det er næsten 40 år siden, han stoppede på topplan. Gerd Müller havde et lavt tyngdepunkt. Tyskeren var simpelthen lavbenet, som det hedder på godt dansk, og de korte ben, der til gengæld var brede som træstammer, gjorde at han kunne vende sig hurtigt rundt og havde perfekt balance på små områder. Det gik så hurtigt, at ndre ikke kan. Han kan score usandsynlige mål. Han er perfekt i mand-til-mand-duellerne foran mål. Han kan vende på en tallerken, rykke fri og skyde, hvor alle vi andre ville falde.” På grund af sin uelegante kropsbygning blev Gerd Müller kaldt ”Den fede” og ”Bjørnen”. Men han huskes bedst som ”Der Bomber”, bomberen. Müller kunne score mål ud af ingenting. Han var næsten umulig at dække op. Mange troede nemlig, på grund af hans kropsbygning, at Müller var langsom. Han løb heller ikke ret meget, men man skulle ikke tage fejl. Med sine korte eksplosive muskelfibre havde han en ekstrem acceleration. Desuden hoppede han højest i luftdueller mod langt højere modspillere. Som verdens måske bedste defensive spiller nogensinde, Franz Beckenbauer, har sagt om Gerd Müller: ”Hans fart var utrolig. Jeg havde aldrig en chance mod ham til træning.”


Vesttyskland vs. Holland VM-finalen 1974 Holland har fået en på Olympiastadion i München. Selv om tyskerne er på hjemmebane er de orange favoritter. De flyvende hollændere har været turneringens klart bedste mandskab. Efter kun 40 sekunders spil får superstjernen Johan Cruyff tildelt et straffespark, og Johan Neeskens scorer til 1-0. Hollænderne nærmest spadserer nonchalant rundt på banen, mens tyskernes anfører Der Kaiser, Franz Beckenbauer, dirigerer sine tropper i offensiven. Vorwärts! Fremad. Tyskerne driver den hollandske midtbane tilbage, det er Holland ikke vant til. De plejer at styre kampene suverænt med deres totalfodbold. Efter 25 minutter kommer udligningen. 1-1. Kampen er på vippen. Holland får en stor chance, men brænder. Så slår Gerd Müller til. Centerforwarden er som altid søgt ind i feltet og modtager en aflevering fra højre side. Det er faktisk ikke en chance. Müller har ryggen mod målet, da han stopper bolden med venstrebenet. Han trækker en anelse bagud, mens hollænderne forsøger at tackle ham, får sig vendt på forunderlig vis, snyder en af verdens bedste forsvarsspillere Ruud Krol med en kropsfinte og sparker fladt forbi Hollands målmand Jan Jongbloed. 2-1. Vesttyskland vinder VMfinalen. Få timer efter kampen meddeler Gerd Müller det tyske fodboldforbund, at han har spillet sin sidste landskamp.


De største fodboldlegender - læseprøve  

https://www.saxo.com/dk/de-stoerste-fodboldlegender_christian-mohr-boisen_indbundet_9788711523841

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you