Datter af dybet læseprøve

RICK RIORDAN

HVAD NU, HVIS HISTORIERNE OM NEMO OG HANS DØDBRINGENDE UBÅD VAR SANDE? Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på HardingPencroft-akademiet begynder som enhver anden … lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre.

Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder.

Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed – og fjenden er lige i hælene på hende.

Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb ...

Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død – det er et spørgsmål om hele verdens skæbne.

DYK NED I ET FANTASTISK NYT UNIVERS AF BESTSELLER-FORFATTEREN TIL PERCY JACKSON!

carlsen.dk

•Datter af dybet_cvr.indd 1

25.01.2022 15.39

Content_9788727000817.indd 2

24/01/22 7:10 pm

Content_9788727000817.indd 3

24/01/22 7:10 pm

Content_9788727000817.indd 4

24/01/22 7:10 pm

DATTER AF DYBET

Content_9788727000817.indd 5

24/01/22 7:10 pm

Af samme forfatter

Percy Jackson 1. og lyntyven 2. og Uhyrernes Hav 3. og titanens forbandelse 4. og slaget i labyrinten 5. og den sidste olymper Kane Arkiverne 1. Den røde pyramide 2. Den flammende trone 3. Slangens skygge Olympens helte 1. Den fortabte helt 2. Neptuns søn 3. Athenes udvalgte 4. Hades’ hus 5. Olympens blod Magnus Chase og de nordiske guder 1. Kampen om sommersværdet 2. Thors hammer 3. De dødes skib 9 fra de andre verdener Apollons prøvelser 1. Det skjulte orakel 2. Den dunkle profeti 3. Den brændende labyrint 4. Tyrannens gravkammer 5. Neros tårn SPQR - fra Jupiterlejrens hemmelige arkiv. En probatios dagbog

Content_9788727000817.indd 6

24/01/22 7:10 pm

På dansk ved Vibeke Nielsen

Carlsen

Content_9788727000817.indd 7

24/01/22 7:11 pm

Datter af dybet Oversat fra amerikansk af Vibeke Nielsen efter ‘Daughter of the Deep’ Text copyright © Rick Riordan, 2021 Illustrations © Lavanya Naidu All rights reserved. No part of this book may be reproduced or transmitted in any form or by any means, electronic or mechanical, including photocopying, recording, or by any information storage and retrieval system, without written permission from the publisher.

Permission for this edition was arranged through the Nancy Gallt Literary Agency and Ia Atterholm Agency Første gang udgivet af Hyperion Books, Disney Forsideillustration: Lavanya Naidu Dansk versionering af titel: Andreas Erstling Dansk versionering af omslag: Charlotte Flemmer Dansk udgave © Forlaget Carlsen, 2022 Sat med ITC Galliard hos Geethik, Indien og trykt hos Livonia Print, 2022 ISBN 9788727000817 1. udgave, 1. oplag, 2022 Printed in Latvia Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til udsatte børn og unge. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk

Content_9788727000817.indd 8

24/01/22 7:11 pm

Naturens skaberkraft er større end menneskets ødelæggelsesinstinkt.

– Jules Verne En verdensomsejling under havet

Content_9788727000817.indd 9

24/01/22 7:11 pm

Content_9788727000817.indd 10

24/01/22 7:11 pm

FORORD

Løft aldrig en søstjerne i armen

Vidste du, at over 80 % af verdenshavene stadig er

uudforsket? FIRS PROCENT! Man kan ikke udelukke, at en havfrue og en kæmpeblæksprutte i skrivende stund sidder og guffer makroalgemakaroni i sig, mens de funderer over, hvornår det mon går op for os, at Atlantis bare var en forlystelsespark, der kørte helt af sporet.

Hvem ved?

Det kan ikke afkræftes, fordi så stor en del af havet stadig ligger uopdaget hen. Og jeg er rædselsslagen for det ukendte, så hvis der er noget, der virkelig skræmmer mig, er det havet. Det begyndte måske, da jeg som tiårig løftede en søstjerne i en af dens arme … og kort efter stod med det afrevne, sprællende armled i hånden.

Dengang vidste jeg ikke, at søstjerners arme kunne vokse ud igen. Jeg troede, at jeg havde begået mord. Jeg sank i knæ og udstødte et fortvivlet skrig. (FORBANDET VÆRE MINE OVERMENNESKELIGE KRÆFTER! DET SAGESLØSE VÆSEN … LEMLÆSTET! VIL DET MON SIGE, AT JEG KAN DROPPE IDRÆT?) Men jo mere noget skræmmer mig, des større en tendens har jeg til at blive opslugt af det. Og lige siden den skæbnesvangre søstjerneepisode har havet med alle sine besynderlige væsener – ja, det er jer, jeg hentyder til, pighuder og slangestjerner – fascineret mig dybt som en kilde til uopdagede kræfter, ufattelig skønhed og uforløst potentiale.

11

Content_9788727000817.indd 11

24/01/22 7:11 pm

Datter af dybet af Rick Riordan indfanger samtlige facetter af min ærefrygt og rædsel.

Hvis du har sukket efter en fortælling, der er så hæsblæsende spændende, at du får hjertebanken og åndenød, og har et persongalleri, blandt andet bestående af små, fiffige og muligvis blodtørstige kanelsnegle (og et gigantisk dybhavsuhyre, der vitterlig bare vil elskes), som sætter spor i din sjæl, har du alt dette og mere til i vente. Historien tager sit udspring i to rivaliserende skoler, der rammes af en katastrofe, som fører til, at første årgang på det hæderkronede Harding-Pencroft-akademi bliver sendt ud på en dødbringende mission for at afdække hemmeligheden om en teknologisk landvinding, der kan få verdensomvæltende konsekvenser. Med tilbageholdt åndedræt fulgte jeg hovedpersonerne navigere gennem højteknologiske fiksfakserier, havdybets mysterier og komplekse militærtaktikker, som underligt nok gav mig følelsen af at være blevet klogere, selv om jeg havde tilbragt det meste af dagen med et slumretæppe over mig.

Jeg kan ikke forestille mig en bedre kaptajn at sætte i spidsen for sørejsen end den mageløse Ana Dakkar. Hun er alt det, jeg selv drømte om at være som femtenårig.

Frygtløs, knivskarp, venner med en delfin ved navn Sokrates og – vigtigst af alt for mit dagdrømmende teenage-jeg – tynget af en slægtshistorie, der er som taget ud af et eventyr.

Ser du, Ana er en af kaptajn Nemos ganske få efterkommere, og her går det hen og bliver kompliceret. Som den yngste Dakkar bakser Ana ikke kun med sit arvegods, som kan gå hen og revolutionere verdens syn på teknologi, men også med nogle af livets store spørgsmål: Hvad skylder vi egentlig andre? Og hvad skylder de os? Det er nemt nok 12

Content_9788727000817.indd 12

24/01/22 7:11 pm

at gøre det rigtige, når alles blik hviler på en, men hvis man befinder sig i havets dyb, hvor ingen solstråler når ned, kan man risikere at handle på en måde, man aldrig selv ville have forventet …

For mig at se har historien meget tilfælles med havet.

Den er lige dele spændende og uhyggelig. Og uanset hvilken synsvinkel man anskuer det fra, er den helt igennem eminent. God læselyst! Og hold igen med kanelsneglene.

Content_9788727000817.indd 13

24/01/22 7:11 pm

INTRODUKTION

Min verdensomsejling under havet tog sin begyndelse i

den italienske indlandsby Bologna i 2008, hvor jeg skulle deltage i en børnebogsmesse i forbindelse med den annoncerede udgivelse af Slaget i labyrinten og 39 Clues: Knoglelabyrinten. Jeg sad og spiste middag i en kælderrestaurant sammen med godt fjorten af Disney Publishings topfolk, da redaktionschefen vendte sig om mod mig og spurgte: “Er der nogen af de titler, Disney har udgivet, du selv kunne have tænkt dig at skrive?” Uden den mindste tøven svarede jeg: “En verdensomsejling under havet.” Der skulle gå 12 år til, før jeg var klar til at skrive min egen udgave af historien, men nu sidder du omsider med den i hænderne.

Hvem er Nemo? (Nej, ikke tegnefilmsfisken).

Hvis du ikke har hørt om kaptajn Nemo før, så er han en romanfigur skabt af den franske forfatter Jules Verne i det nittende århundrede. Han optrådte i to af Vernes romaner, En verdensomsejling under havet (1870) og Den hemmelighedsfulde ø (1875), hvor han stod bag roret på verdens mest avancerede ubåd, Nautilus.

Kaptajn Nemo var klog, veluddannet, høflig og stenrig.

Han var også vred, bitter og farlig. Forestil dig en blanding af Bruce Wayne, Tony Stark og Lex Luthor. Under 14

Content_9788727000817.indd 14

24/01/22 7:11 pm

sit oprindelige navn, fyrst Dakkar, bekæmpede han den britiske kolonimagt i Indien. Briterne tog hævn ved at slå hans kone og børn ihjel. Sådan lød Dakkars superhelte/superskurke-tilblivelseshistorie. Han skiftede navn til Nemo, der betyder ingen på latin. (Fans af græsk mytologi: Det var en reference til Odysseus, som fortalte kyklopen Polyfemos, at hans navn var Ingen). Nemo brugte resten af sine dage på at terrorisere de europæiske kolonimagter på verdenshavene. Han sænkede og plyndrede deres skibe og fik dem til at bæve af frygt for det uovervindelige “søuhyre”, som skulle vise sig at være Nautilus.

Hvem ville ikke give deres højre arm for den magt? Hver gang jeg sprang i en sø eller bare et svømmebassin som barn, forestillede jeg mig, at jeg var kaptajn Nemo. Jeg kunne slippe ustraffet fra at sænke fjendens skibe, krydse verdenshavene uset, udforske dybhavsgrave, ingen andre havde oplevet, og finde sagnomspundne ruiner og uvurderlige skatte. Jeg kunne dykke ned i mit eget hemmelige rige og aldrig komme op til overfladen igen. (Den var alligevel også overvurderet). Da jeg med tiden gav mig til at skrive om Percy Jackson, søn af Poseidon, var mine gamle dagdrømme om kaptajn Nemo og Nautilus i den grad en medvirkende årsag til, at jeg valgte at gøre Percy til en havhalvgud.

Som barn syntes jeg ærlig talt, at Jules Vernes romaner var langtrukne. Men jeg holdt meget af min onkels gamle Illustrerede klassikere-udgaver, og jeg var vild med Disneys filmversion af En verdensomsejling under havet – selv de kiksede scener, som da Kirk Douglas sang og dansede, og da gummikæmpeblæksprutten gik til angreb på ubåden.

Først da jeg blev ældre, lærte jeg at værdsætte de oprindelige bøgers dybde og kompleksitet. Nemo var endnu 15

Content_9788727000817.indd 15

24/01/22 7:11 pm

mere interessant, end jeg havde forestillet mig. Og jeg fik øje på små åbninger i fortællingen, hvor Verne havde givet plads til en mulig efterfølger …

Hvorfor er kaptajn Nemo stadig relevant?

Jules Verne var en af de allerførste science fiction-forfattere.

Set med det 21. århundredes briller kan det være svært at forholde sig til, hvor revolutionerende hans ideer egentlig var, men den teknologi, Verne forestillede sig, blev ikke opfundet før flere hundrede år senere. En selvdreven undervandsbåd, som kunne sejle jorden rundt i en uendelighed uden nogensinde at søge i havn for at proviantere? Umuligt!

I 1870 var ubåden stadig en nymodens opfindelse – livsfarlige blikdåser, der var langt mere tilbøjelige til at eksplodere og slå hele mandskabet ihjel end at fuldende en verdensomsejling.

Verne skrev også Jorden rundt i 80 dage på en tid, hvor det var helt utænkeligt at foretage rejsen så hurtigt, og Rejsen til Jordens indre, en bedrift, der endnu ikke er menneskelig mulig, men hvem ved, om det ændrer sig en dag?

Den bedste science fiction kan forme menneskehedens syn på sin egen fremtid. Og det kunne Jules Verne bedre end nogen anden. Helt tilbage i 1800-tallet kom han med bud på, hvad der kunne blive muligt, og menneskeheden tog imod udfordringen. Når folk taler om, hvor hurtigt en flyvemaskine eller et skib kan komme Jorden rundt, bruger de stadigvæk Jorden rundt i 80 dage som sammenligningsgrundlag. Engang var firs dage ufattelig kort tid til at gennemføre en jordomrejse. Nu til dags kan vi gøre det på under firs timer i fly og under fyrre dage til søs.

16

Content_9788727000817.indd 16

24/01/22 7:11 pm

Vernes Rejsen til Jordens indre inspirerede adskillige generationer af huleforskere til at udforske planetens hulesystemer og ansporede geologerne til at finde ud af, hvordan Jordens forskellige lag fungerer.

Kaptajn Nemo derimod gjorde opmærksom på, hvor vigtige havene er for planetens fremtid. Vi ved, at det meste af Jorden er dækket af vand, og 80 % af havet er stadig uudforsket. Det kan være af afgørende betydning for menneskehedens overlevelse at regne ud, hvordan man udnytter havenergi, og at tilpasse sig havets kraft i takt med klimaforandringerne. Alt det forudså Verne i sine bøger.

Nemo og hans besætning er selvforsynende og derfor i stand til at opretholde livet uden nogensinde at skulle gå i land. Havet opfylder alle deres behov. I En verdensomsejling fortæller Nemo Aronnax, at Nautilus er fuldstændig elektrisk og får al sin strøm fra havet. I Den hemmelighedsfulde ø forestiller Cyrus Harding sig, at når vi løber tør for kul, vil mennesket finde ud af, hvordan man kan udnytte energien i al brinten i havet. Det er en målsætning, som man stadig forsøger at realisere den dag i dag, og en af grundene til, at jeg besluttede mig for, at Nemo måtte have løst gåden om kold fusion.

I En verdensomsejling benytter Nemos besætning sig af elektriske leydnerpistoler, der er langt mere effektive og elegante end almindelige våben. De besidder en næsten uendelig velstand takket være de mange skibsvrag, som de har plyndret. De har opdaget hemmeligheden bag undervandslandbrug, så føde aldrig er et problem. Men vigtigst af alt har de deres frihed. De er ikke underlagt noget lands love og kan komme og gå, som de vil. De står udelukkende til ansvar for Nemo. Om det er godt 17

Content_9788727000817.indd 17

24/01/22 7:11 pm

eller dårligt … kommer nok an på, hvad man synes om Nemo!

Havets betydning og betydningen af at forestille sig nye teknologiske landvindinger er gode grunde til stadig at læse Verne. Men der er endnu en vægtig grund til det.

Verne gjorde kaptajn Nemo til en indisk fyrste, hvis folk led under den europæiske kolonialisme. Hans figur udforsker temaer, der er lige så væsentlige nu om dage, som de var i den victorianske tid. Hvordan finder man sin stemme og styrke, når samfundet afskærer én fra disse privilegier?

Hvordan bekæmper man uretfærdighed? Hvem får lov til at skrive historiebøgerne og bestemme, hvem der var “de gode”, og hvem der var “de onde”? Nemo er en lovløs bandit, en oprører, et geni, en videnskabsmand, en opdagelsesrejsende, en sørøver, en gentleman, en “hævnende engel”. Han er en kompliceret mand, hvilket gør det meget underholdende at læse om ham. Jeg blev fængslet af tanken om at spole historien frem til det enogtyvende århundrede og undersøge, hvilke udfordringer hans efterkommere stod med efter alle disse år.

Hvad ville du gøre, hvis du havde Nautilus til din rådighed? Jeg håber, at Datter af dybet inspirerer dig til selv at drage ud på eventyr, ligesom Jules Verne inspirerede mig. Gør dig klar til neddykning. Vi skal ud på dybt vand!

Content_9788727000817.indd 18

24/01/22 7:11 pm

Content_9788727000817.indd 19

24/01/22 7:11 pm

HARDING-PENCROFT-AKADEMIET DELFINKOLLEGIET Kommunikation, udforskning, kryptering, spionage HAJKOLLEGIET Militær ledelse, kamp, våbensystemer, logistik BLÆKSPRUTTEKOLLEGIET Ingeniørvidenskab, anvendt mekanik, innovation, forsvarssystemer SPÆKHUGGERKOLLEGIET Medicin, psykologi, undervisning, havbiologi, fællesskabets hukommelse

Content_9788727000817.indd 20

24/01/22 7:11 pm

FØRSTEÅRSELEVERNE PÅ HARDING-PENCROFT-AKADEMIET DELFINKOLLEGIET Ana Dakkar, præfekt Lee-Ann Best Virgil Esparza Halimah Nasser Jack Wu HAJKOLLEGIET Gemini Twain, præfekt Dru Cardenas Cooper Dunne Kiya Jensen Eloise McManus BLÆKSPRUTTEKOLLEGIET Tia Romero, præfekt Robbie Barr Nelinha da Silva Meadow Newman Kay Ramsay SPÆKHUGGERKOLLEGIET Franklin Couch, præfekt Ester Harding Linzi Huang Rhys Morrow Brigid Salter

Content_9788727000817.indd 21

24/01/22 7:11 pm

1. KAPITEL

Der er noget, man skal vide om altødelæggende dage.

De begynder nøjagtig ligesom alle andre dage. Man kan ikke vide, at ens verden snart bliver sprængt i en million stumper og stykker af rygende rædsomhed, før det er for sent.

På min sidste fredag som førsteårselev vågner jeg som sædvanlig på mit kollegieværelse klokken fem om morgenen. Jeg står op så lydløst som muligt for ikke at vække mine bofæller, tager bikini på og sætter kurs mod havet.

Jeg holder meget af campus-området tidligt om morgenen. Solopgangen farver bygningernes hvide betonfacader lyserøde og turkise. Skolegårdens græsplæne ligger øde hen med undtagelse af havmåger og egern, som udkæmper en evig krig om de studerendes efterladte krummer.

Luften dufter af havsalt, eukalyptus og nybagte kanelsnegle fra kantinen. Den kølige, sydcaliforniske brise giver mig gåsehud på arme og ben. Det er i øjeblikke som det her, at jeg nærmest ikke kan fatte, at jeg er så heldig at gå på Harding-Pencroft-akademiet.

22

Content_9788727000817.indd 22

24/01/22 7:11 pm

Hvis jeg vel at mærke slipper levende fra weekendens prøve. Hvem ved, om det går helt i fisk for mig, eller om jeg bliver filtret ind i et net på bunden af en undervandsforhindringsbane og dør … Men hey, det er stadig bedre end en standardterminsprøve bestående af fem fantasillioner afkrydsningsspørgsmål.

Jeg går langs grusstien ned til kysten.

Hundrede meter efter Institut for maritim krigsførelse falder klinterne stejlt ned mod Stillehavet. Langt nede danner de hvide bølgekamme ribben i det stålblå hav.

Bølgernes rumlen giver genlyd langs bugtens krumning som en snorkende kæmpe.

Min bror, Dev, står og venter på mig på kanten af klinten. “Du kommer for sent, Ana Banana.”

Han ved godt, at jeg ikke kan fordrage det øgenavn.

“Pas på, jeg ikke skubber dig i vandet,” advarer jeg ham.

“Tjah, du kan jo prøve.” Når Dev griner, lægger han hovedet på skrå og kniber øjnene sammen, som om han ikke kan udligne trykket i det ene øre. De andre piger synes, det er bedårende. Jeg er ikke overbevist. Hans mørke hår stritter i panden som et søpindsvin. Han påstår, at det er hans ‘stil’. Jeg tror nu bare, det er, fordi han sover med puden over hovedet.

Som sædvanlig er han iført den reglementerede sorte HP-våddragt med et sølvfarvet logo på brystet af en haj, der er hans kollegiums symbol. Dev synes, det er sindssygt af mig at tage springet i bikini. I det store hele er han ret hårdfør. Men hvad kolde temperaturer angår, er han lidt af et pattebarn.

Vi går i gang med de indledende strækøvelser. Det her er et af de få steder langs Californiens kyst, hvor man kan 23

Content_9788727000817.indd 23

24/01/22 7:11 pm

springe ud uden at blive flænset af klipperne forneden.

Klinterne borer sig lodret ned i bugtens blå dyb.

Alt ånder fred ved daggry. På trods af Devs pligter som kollegiekommandør har han aldrig for travlt til vores morgenritual. Det elsker jeg ham for.

“Hvad har du med til Sokrates i dag?” spørger jeg.

Dev slår ud med hånden mod to glinsende, døde blæksprutter, der ligger i græsset. Som sidsteårselev har Dev adgang til akvariets foderbeholdning og kan liste små godbidder med ud til vores ven nede i bugten. Blæksprutterne er godt tredive centimeter lange fra hale til tentakler – slimede, brune og sølvfarvede som oxideret aluminium.

Loligo opalescens. Californisk art. 6-9 måneders levetid.

Jeg kan ikke slukke for informationsstrømmen. Vores lærer i havbiologi, dr. Farez, har oplært os for godt. Man lærer at bide mærke i detaljerne, fordi alt, bogstavelig talt alt, bliver medtaget i hendes eksamener.

Sokrates har et andet navn for Loligo opalescens. Han kalder det morgenmad.

“Lækkert.” Jeg samler de halvfrosne blæksprutter op og rækker en af dem til Dev. “Er du klar?”

“Hey, inden vi springer …” Han lægger ansigtet i alvorlige folder. “Der er noget, jeg gerne vil give dig …”

Jeg ved ikke, om der er noget om det eller ej, men jeg hopper altid på hans afledningsmanøvrer. Så snart mit blik er rettet mod ham, vender han sig om og kaster sig ud over klinten.

Jeg bander. “Åhr, din lille …”

Den første, der springer, har størst chance for at finde Sokrates først.

Jeg tager en dyb indånding og sætter efter ham.

24

Content_9788727000817.indd 24

24/01/22 7:11 pm

Klippeudspring er det ultimative sus. Først et frit fald på ti etager med vind og adrenalinsusen for ørerne, så gennembryder jeg den iskolde havoverflade.

Jeg nyder det chok, min krop får: det kolde gys, saltvandets svien i alle mine snitsår og hudafskrabninger. (Hvis man ikke har snitsår og hudafskrabninger som elev på HP, har man ikke passet sin nærkampstræning).

Jeg dykker direkte ned igennem en stime kobberklippefisk – dusinvis af takkede, orange og hvide bøller, som ligner punker-koi. Deres barske udseende er nu ren overflade, for de piler i alle retninger med et kollektivt UHA! Ti meter under mig får jeg øje på Devs spor af luftbobler, der ligner en glitrende hvirvelvind. Jeg følger den ned i dybet.

Min personlige rekord i statisk apnea er fem minutter. Så længe kan jeg selvfølgelig ikke holde vejret under kraftanstrengelser, men ikke desto mindre er det her mit rette element. I vandoverfladen har Dev fordelen, både med hensyn til råstyrke og hurtighed. I havdybet har jeg udholdenheden og smidigheden. Det er i hvert fald min egen opfattelse.

Min bror flyder oven over den sandede havbund med benene i skrædderstilling, som om han har mediteret hernede i timevis. Han holder blæksprutten omme bag ryggen, fordi Sokrates er ankommet og puffer til Devs brystkasse som for at sige: Hit nu med det, jeg ved, du har med til mig.

Sokrates er et smukt dyr. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg hører til Delfinkollegiet. Han er en ung øresvinhan, knap tre meter lang, med blågrå hud og en fremtrædende mørk stribe langs rygfinnen. Jeg ved godt, at han ikke smiler i virkeligheden. Hans langnæbbede mund ser bare sådan ud. Men jeg synes alligevel, at det er utrolig kært.

25

Content_9788727000817.indd 25

24/01/22 7:11 pm

Dev holder sin blæksprutte frem. Sokrates snapper den fra ham og sluger den i én mundfuld. Dev sender mig et smil, så en luftboble undslipper hans læber. Udtrykket i hans ansigt betyder vist: Ha ha, delfinen kan bedst lide mig.

Jeg tilbyder Sokrates min blæksprutte. Han er kun lykkelig for at få en ekstra portion. Han lader mig klø sig på hovedet, som er glat og fast som en vandballon, og bagefter gnubbe sine brystfinner. (Delfiner elsker en god gang brystfinnegnubning).

Så gør han noget, der kommer bag på mig. Han laver et spjæt og skubber til min hånd med næbbet i en gestus, jeg efterhånden afkoder som: Kom så! eller: Skynd dig!

Han vender om og svømmer af sted, så kølvandet fra hans hale rammer mit ansigt.

Jeg ser ham forsvinde i mørket og venter på, at han kommer tilbage, men det gør han ikke.

Det giver ingen mening.

Det ligner ham ikke at smutte, så snart han er affodret.

Han kan godt lide at hænge ud med os. Delfiner er sociale væsener. De fleste dage følger han os op til overfladen og springer hen over hovedet på os eller leger gemmeleg eller bombarderer os med hvin og klik, der lyder som spørgsmål.

Det er derfor, vi kalder ham Sokrates. Han svarer aldrig på noget – stiller kun spørgsmål.

Men i dag virkede han ophidset … næsten bekymret.

I udkanten af mit synsfelt strækker lasergitterets blå lys sig tværs hen over bugten – et glødende rudemønster, jeg har vænnet mig til i løbet af de sidste to års tid. Mens jeg kigger på dem, blinker lysene og går ud for derefter knitrende at blive vakt til live igen. Det har jeg aldrig set dem gøre før.

26

Content_9788727000817.indd 26

24/01/22 7:11 pm

Jeg skæver til Dev. Han ser ikke ud til at have registreret forandringen i gitteret. Han peger op mod overfladen.

Hvem kommer først?

Så sætter han af og efterlader mig i en sky af sand.

Jeg vil gerne blive hernede lidt længere. Jeg er nysgerrig efter at se, om lysene går ud igen, eller om Sokrates kommer tilbage. Men det brænder i mine lunger. Modstræbende svømmer jeg i hælene på Dev. Da jeg har sluttet mig til ham i overfladen og fået vejret, spørger jeg, om han så gitteret flimre.

Han kniber øjnene sammen. “Er du sikker på, at du ikke bare fik et blackout?”

Jeg plasker vand i hovedet på ham. “Jeg mener det altså. Vi burde sige det til nogen.”

Dev gnider vandet ud af øjnene. Han ser stadig skeptisk ud.

Jeg har ærlig talt aldrig forstået, hvorfor der er en topmoderne, elektronisk undervandsbarriere tværs over bugten. Jeg ved godt, at det angiveligt er for at beskytte havdyrene ved at holde alle andre ude, såsom krybskytter, fritidsdykkere og sabotører fra den rivaliserende skole, Land-instituttet. Men det virker lidt overdrevet, selv for den skole, der uddanner de bedste havbiologer og flådekadetter i verden. Jeg ved ikke præcis, hvordan gitteret fungerer, men jeg ved, at det ikke er meningen, at det skal blinke.

Dev må kunne se, at jeg rent faktisk er bekymret. “Fint nok,” siger han. “Jeg skal nok indberette det.”

“Ud over det så opførte Sokrates sig underligt.”

“En delfin opførte sig underligt. Okay, det indberetter jeg så også.”

27

Content_9788727000817.indd 27

24/01/22 7:11 pm

“Jeg kunne godt selv gøre det, men som du altid siger, er jeg bare en sølle førsteårselev. Du er derimod hajernes store, almægtige kommandør, så …”

Han gengælder mit vandplask. “Hvis din paranoia er ved at være overstået, så er der faktisk noget, jeg gerne vil give dig.” Han tager en glimtende kæde op af pungen i sit dykkerbælte. “På forhånd tillykke med fødselsdagen, Ana.” Han rækker mig halskæden: en enkelt sort perle indfattet i guld. Der går et øjeblik, før jeg indser, hvad det er, han har givet mig. Mit bryst snører sig sammen.

“Er det mors?” Jeg kan knap nok få ordet over mine læber.

Perlen var midterstykket i mors mangalsutra, hendes bryllupshalskæde. Det er den eneste af hendes ejendele, vi har tilbage.

Dev smiler, men med det velkendte, melankolske glimt i øjnene. “Jeg fik perlen genindfattet. Du fylder jo femten i næste uge. Hun ville have ønsket, at du skulle have den på.”

Det her er det sødeste, han nogensinde har gjort for mig. Jeg er på nippet til at tude. “Jamen … hvorfor ikke vente til næste uge?”

“Du tager jo af sted til førsteårsprøven i dag. Jeg ville give dig perlen med som lykkebringer – bare i tilfælde af at du skulle kvaje dig i stor stil eller noget.”

Han forstår virkelig at spolere et stort øjeblik. “Årh, klap i,” siger jeg.

Han griner. “Det er selvfølgelig bare for sjov. Du skal nok klare dig godt. Du klarer dig altid godt, Ana. Bare pas på dig selv, ikke?”

Jeg kan mærke, at jeg bliver rød i kinderne. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med al den hjertevarme og ømhed. “Nå, men … halskæden er smuk. Tak.” 28

Content_9788727000817.indd 28

24/01/22 7:11 pm

“Så lidt.” Han retter blikket mod horisonten med en snert af bekymring i de mørkebrune øjne. Måske tænker han på lasergitteret, eller også er han bekymret for min prøve i weekenden. Eller måske tænker han på det, der skete for to år siden, da vores forældre fløj hen over horisonten for sidste gang.

“Kom så.” Som så mange gange før skruer han et beroligende smil på for min skyld. “Ellers kommer vi for sent til morgenmaden.”

Altid sulten, min bror, og altid i bevægelse – den perfekte hajkommandør.

Han svømmer ind mod kysten.

Jeg kigger på min mors sorte perle – hendes talisman, der skulle have sikret hende et langt liv og beskyttet hende mod det onde. Desværre for hende og min far gjorde den ingen af delene. Jeg gransker horisonten, mens jeg grubler over, hvor Sokrates er blevet af, og hvad det var, han forsøgte at fortælle mig.

Så svømmer jeg efter min bror, fordi jeg pludselig ikke har lyst til at være alene ude i vandet.

Content_9788727000817.indd 29

24/01/22 7:11 pm

RICK RIORDAN

HVAD NU, HVIS HISTORIERNE OM NEMO OG HANS DØDBRINGENDE UBÅD VAR SANDE? Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på HardingPencroft-akademiet begynder som enhver anden … lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre.

Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder.

Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed – og fjenden er lige i hælene på hende.

Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb ...

Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død – det er et spørgsmål om hele verdens skæbne.

DYK NED I ET FANTASTISK NYT UNIVERS AF BESTSELLER-FORFATTEREN TIL PERCY JACKSON!

carlsen.dk

•Datter af dybet_cvr.indd 1

25.01.2022 15.39