Bliv hos mig læseprøve

BLIV HOS MIG

BLIV HOS MIG.indd 1

26/03/18 1:39 pm

Jennifer L. Armentrout

BLIV HOS MIG Wait for you 2

PÃ¥ dansk ved Anna Bridgwater

BLIV HOS MIG.indd 3

26/03/18 1:39 pm

Bliv hos mig er oversat fra engelsk efter Be with me Copyright © Jennifer L. Armentrout 2014 Published by arrangement with Mo Literary Services, in association with Taryn Fagerness Agency All rights reserved Dansk copyright © 2018 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Bogen er sat med Palatino og trykt hos ScandBook UAB, 2018 Omslag: Carina Krusaa ISBN 978-87-11-69318-6 1. udgave, 1. oplag Printed in Lithuania Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

BLIV HOS MIG.indd 4

26/03/18 1:39 pm

Til min bror, som havde fødselsdag, samme dag som bogen udkom. Tillykke, Jesse James.

BLIV HOS MIG.indd 5

26/03/18 1:39 pm

BLIV HOS MIG.indd 6

26/03/18 1:39 pm

Kapitel 1

Jeg skulle altså dø på grund af en sød iste.

Ikke kun, fordi isteen var så sød, at man risikerede at få sukkerchok efter en enkelt mundfuld. Eller fordi min bror var lige ved at være skyld i et alvorligt harmonikasammenstød, da han fik en sms, der bestod af blot ét ord, og foretog en vild U-vending i sin pickup.

Iste.

Niks. Ønsket om iste ville bringe mig ansigt til ansigt med Jase Winstead – den fysiske virkeliggørelse af enhver fjollet ungpigefantasi, jeg nogensinde havde haft og mere til. Og det her var første gang, jeg skulle se ham væk fra campus.

Og så sammen med min bror. Åh, du kæreste, godeste gud, det ville blive pinligt.

Hvorfor, i himlens navn, hvorfor skulle min bror absolut sms’e Jase og sige, at vi var i nærheden, og spørge, om han havde brug for noget? Det var meningen, at Cam skulle vise mig rundt, så jeg kunne lære området at kende. Selvom det, jeg lige om lidt skulle stå ansigt til ansigt med, helt sikkert ville overgå alt, hvad jeg hidtil havde set her på egnen.

Hvis jeg så bare én stripklub mere, ville jeg blive voldelig.

7

BLIV HOS MIG.indd 7

26/03/18 1:39 pm

Cam kastede et blik på mig og drønede ned ad sidevejen.

Vi havde drejet af hovedvejen for længe siden. Han flyttede blikket fra mit ansigt og ned på isteen, som jeg holdt i hånden. Han løftede et øjenbryn. ”Ved du hvad, Teresa? Der findes altså en kopholder.”

Jeg rystede på hovedet. ”Det er fint. Jeg holder den bare.” ”Godt sååå.” Han dvælede ved ordet og rettede opmærksomheden mod vejen.

Jeg opførte mig som en tumpe, og jeg var nødt til at spille cool. Jeg havde på ingen måde brug for, at Cam fandt ud af, at der var en grund til, at jeg opførte mig som en tosse på stoffer. ”Nå, men jeg troede, at Jase boede i nærheden af campus?”

Lød det ikke ret afslappet? Åh gud, jeg var temmelig sikker på, at min stemme knækkede over et sted midt i mit ikke-helt-uskyldige spørgsmål. ”Det gør han, men han opholder sig mest på familiens gård.” Cam trådte på bremsen og drejede skarpt til højre. Isteen var tæt på at ryge ud ad vinduet, men jeg holdt godt fast i den. Den iste skulle blive lige her. ”Du kan godt huske Jack, ikke?”

Selvfølgelig kunne jeg det. Jase havde en lillebror på fem, som hed Jack, og han forgudede den lille dreng. Min besatte hjerne kunne huske hver en detalje, jeg nogensinde havde hørt om Jase, på samme måde som jeg forestillede mig, at Justin Bieber-fans kunne huske alt om ham. Det var flovt at indrømme, men det passede. Uden at Jase eller nogen anden vidste det, var Jase blevet en vigtig del af mit liv i løbet af de sidste tre år.

En ven.

8

BLIV HOS MIG.indd 8

26/03/18 1:39 pm

Min brors redningsmand.

Og genstanden for min forelskelse.

Men for et år siden, lige i begyndelsen af mit sidste år i high school, var Jase kommet med Cam hjem på besøg, og så var han blevet til noget meget mere indviklet. Der var en del af mig, der bare havde lyst til at glemme det hele. Men en anden del af mig nægtede at give slip på mindet om hans læber mod mine, eller hvordan det føltes, da hans hænder bevægede sig over min krop, eller den måde, han havde stønnet mit navn, som om han oplevede en udsøgt smerte.

Du godeste …

Jeg fik hede kinder af den klare erindring, men gemte mig bag solbrillerne, kiggede ud ad vinduet og var fristet til at rulle det ned og stikke hovedet ud. Jeg havde virkelig brug for at tage mig sammen. Hvis Cam nogensinde opdagede, at Jase havde kysset mig, ville han myrde ham og skjule hans krop på en øde landevej som den her.

Og det ville fandeme være en skam.

Min hjerne var fuldstændig tom, og jeg havde virkelig brug for at blive distraheret. Kombinationen af kondensvand fra den kolde te og mine egne rystende hænder gjorde det svært at holde fast i koppen. Jeg kunne have spurgt Cam, hvordan det gik med Avery, og det ville have været en distraktion, fordi han elskede at tale om Avery. Jeg kunne have spurgt ham om undervisningen, eller om hvordan det gik med fodboldtræningen inden optagelsesprøven hos United til foråret, men jeg kunne ikke tænke på andet, end at jeg lige om lidt ville stå ansigt til ansigt med Jase i en situation, hvor han ikke kunne stikke af fra mig.

9

BLIV HOS MIG.indd 9

26/03/18 1:39 pm

Det var det, han havde gjort hele den første uge af semestret.

Der blev længere mellem de store træer på begge sider af vejen, og mellem træerne kunne jeg se grønne marker. Cam drejede af og ind på en smal vej. Pickuppen blev kastet rundt mellem hullerne, og jeg fik kvalme.

Jeg rynkede panden, da vi kørte mellem to brune stolper.

Den kæde, der skulle afspærre grunden, lå på jorden, og på venstre side stod et lille træskilt med ordene: ”Winstead: Privat ejendom.” Jeg fik øje på en stor majsmark, men stilkene var tørre og gule, som om de var tæt på at visne og dø.

Bag majsen stod store heste og græssede bag et rækværk, der manglede flere af de midterste brædder. Til venstre gik tykke, tilfredse køer frit omkring på det meste af grunden.

Da vi kom tættere på, fik jeg øje på en gammel lade – en uhyggelig gammel lade, der lignede den i Motorsavsmassakren ned til mindste detalje, inklusive det uhyggelige rustne fugleskræmsel af en vejrhane, der stod og drejede på taget. Et lille stykke bag laden stod der et toetagers hus. De hvide mure var mere grå end hvide, og fra min plads i pickuppen kunne jeg se, at det meste af malingen var skallet af. Der lå blå presenninger flere steder på taget, og skorstenen så ud, som om halvdelen var smuldret væk. En bunke støvede, røde mursten stod ved gavlen, som om nogen var startet på at reparere skorstenen, men var begyndt at kede sig og havde opgivet.

Der var også en hel bilkirkegård af smadrede biler bag laden, et hav af rustne pickupper og personbiler.

Chok bølgede gennem mig, og jeg rettede ryggen i sædet.

Var det Jases gård? Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig noget mere … moderne?

10

BLIV HOS MIG.indd 10

26/03/18 1:39 pm

Cam parkerede pickuppen en lille meter fra laden og slukkede motoren. Han kiggede over på mig og så, at jeg kiggede på huset. Han klikkede sikkerhedsselen op og sukkede. ”Hans forældre var igennem en virkelig vanskelig periode for et par år siden, og de er først nu ved at få styr på tingene.

Jase prøver at hjælpe til med gården og den slags, men som du kan se …”

Gården havde brug for flere arbejdstimer, end Jase kunne lægge i den.

Jeg blinkede. ”Det er … charmerende.”

Cam lo. ”Det var pænt sagt.”

Jeg forsvarede mig ved at stramme grebet om isteen. ”Det er det.” ”Næh.” Han vendte kasketten om og skjulte øjnene. Totter af sort hår stak ud fra under kanten.

Jeg begyndte at sige noget, men ud ad øjenkrogen fik jeg øje på en bevægelse, der fangede min opmærksomhed.

En lillebitte John Deere-traktor kom drønende rundt om laden. Bag rattet sad en lille dreng, der dyttede i hornet og råbte. Han holdt de buttede arme strakt ud foran sig med hænderne i et fast greb om rattet. En manke af krøllet, mørkt hår skinnede i det skarpe lys fra augustsolen. Jase gik bag traktoren og skubbede den, og selvom jeg næsten ikke kunne høre ham, var jeg sikker på, at han lavede motorlyde. Sammen buldrede de over det ujævne grus på gårdspladsen. Jase lo, og hans lillebror råbte: ”Hurtigere! Det skal gå hurtigere!”

Jase adlød sin bror og skubbede traktoren i zigzag hen til pickuppen og standsede foran os, mens Jack hvinede og holdt fast i rattet. Luften blev fyldt med støvskyer.

11

BLIV HOS MIG.indd 11

26/03/18 1:39 pm

Så rettede Jase sig op.

Ih, altså.

Jeg tabte underkæben. Intet i hele verden kunne have fået mig til at kigge væk fra det vidunder, der stod foran mig.

Jase var i bar overkrop, og hans hud glinsede af sved.

Jeg kendte ikke hans afstamning. Men der måtte være noget spansk eller sydeuropæisk blod i hans årer, for hans hud havde en naturlig brun tone, som beholdt sin glød hele året.

Da han gik rundt om traktoren, var hans muskler fuldstændig fascinerende, som de bølgede og strammedes under hans hud. Hans brystmuskler var helt perfekte, og hans skuldre var brede. Han havde den slags muskler, man fik af at stikke halmballer. Den fyr var i topform. Mavemusklerne blev spændt, hver gang han tog et skridt. Han havde en meget tydelig sixpack. Jeg havde så meget lyst til at røre ved ham. Hans jeans sad uanstændigt lavt på hofterne – så lavt, at jeg spekulerede på, om han havde noget på under de slidte jeans.

Det var første gang, jeg havde set hele hans tatovering. I al den tid, jeg havde kendt ham, havde jeg kun fanget korte glimt af den, når den stak frem fra under kraven ved venstre skulder eller ud fra under et skjorteærme. Indtil nu havde jeg ikke engang vidst, hvad den forestillede.

Den tusch var enorm – uendelige sammenflettede streger i en helt intens sort farve, der startede ved halsen, og som snoede og bugtede sig over venstre skulder og halvvejs ned ad armen. Nederst var der to snoede spejlvendte bånd, der lignede slanger, som stod ansigt til ansigt.

12

BLIV HOS MIG.indd 12

26/03/18 1:39 pm

Den passede perfekt til ham.

Jeg fik hede kinder, og rødmen bredte sig ned til mit brystben, mens jeg tvang mig selv til at kigge op. Min mund var tør som en ørken.

Han spændte de senede muskler i armene, da han løftede Jack ud af førersædet og holdt ham op i luften over sit hoved.

Han snurrede rundt og grinede, mens Jack hylede og baksede med armene.

Det dunkede i mine æggestokke.

Cam åbnede bildøren, og Jase satte Jack ned og råbte noget til min bror, men jeg havde ingen anelse om, hvad han sagde.

Han rettede sig op igen og lagde hænderne på hofterne. Han kneb øjnene sammen og stirrede ind i pickuppen.

Jase var totalt lækker. Det kan man ikke sige om ret mange virkelige mennesker. Berømtheder eller rockstjerner måske, men det var sjældent at se nogen, der var lige så fantastisk som ham.

Håret var en dyb, rødbrun farve, og de uregerlige krøller faldt ned i hans ansigt. Kindbenene var brede og skarpe. Læberne var fyldige og kunne være temmelig udtryksfulde. En antydning af stubbe lå som en skygge på den kraftige kæbe.

Han havde ikke smilehuller, som Cam og jeg havde, men når han smilede, havde han et af de største og smukkeste smil, jeg nogensinde havde set på en fyr.

Han smilede ikke lige nu. Åh nej, han stirrede ind i pickuppen med hovedet på skrå.

Jeg var tør i munden og tog en tår af den søde iste, mens jeg gloede ud ad forruden og var fuldstændig betaget af alt det fantastiske genmateriale, der stod til skue. Det var ikke, 13

BLIV HOS MIG.indd 13

26/03/18 1:39 pm

fordi jeg ville videreføre nogens genmateriale lige på stedet, men jeg ville da enormt gerne øve mig lidt.

Cam skar en grimasse. ”Hey, det er hans te.” ”Undskyld.” Jeg rødmede og tog papkruset fra munden.

Ikke at det gjorde nogen forskel. Jase og jeg havde jo allerede udvekslet spyt.

På den anden side af forruden kunne jeg se, at Jase lydløst sagde ordet pis og vendte sig om. Ville han stikke af? Fandeme nej. Jeg havde hans iste.

Jeg skyndte mig at klikke min sikkerhedssele op og åbnede døren. Min fod gled ud af min klipklap, og fordi Cam bare måtte eje en bonderøvspickup med en kabine, der var højt hævet over jorden, så var der ret langt ned fra min plads på passagersædet.

Jeg har engang været ret yndefuld. Jeg var for helvede danser – en veluddannet, fandens god danser, og min balance var så god, at en gymnast ville blive grøn af misundelse, men det var, inden jeg rev korsbåndet over, inden et skæbnesvangert spring havde sat min drøm om at blive professionel danser på pause. Alt – mine drømme, mine mål, og min fremtid – var blevet sat i venteposition, som om Gud havde trykket på den røde knap på livets fjernbetjening.

Og om mindre end et sekund ville jeg ramme jorden med ansigtet først.

Jeg fægtede efter døren, men fik ikke fat i den. Den fod, der ville ramme jorden, sad på mit dårlige ben, og jeg kunne ikke støtte på den. Jeg var i gang med at styrtdyrke foran Jase og lande med iste i håret.

14

BLIV HOS MIG.indd 14

26/03/18 1:39 pm

Da jeg begyndte at falde, håbede jeg, at jeg ville lande på ansigtet, fordi jeg i så fald ikke ville blive nødt til at se udtrykket i hans ansigt.

Helt overraskende skød to arme frem, og to hænder holdt fast i mine skuldre. Det ene øjeblik var jeg vandret og halvvejs ude af pickuppen, og i næste sekund stod jeg oprejst. I et sekund dinglede mine fødder frit i luften, og derefter stod jeg på begge fødder med et papkrus med te knuget ind til mit bryst. ”Du gode gud, du risikerer at brække nakken.” En dyb stemme rumlede gennem mig og fik de små hår til at rejse sig på hele min krop. ”Er du okay?”

Jeg var mere end okay. Jeg lagde hovedet på skrå. Jeg var helt tæt på den mest perfekte brystkasse, jeg nogensinde havde set. Jeg betragtede en svedperle, der løb ned ad midten af brystkassen og forsvandt i de fine hår, som voksede i en stribe på hans mave. De samme hår dannede en sti, der fortsatte ind under taljen på hans jeans.

Cam skyndte sig rundt om pickuppen. ”Slog du benet, Teresa?”

Jeg havde ikke været så tæt på Jase i et år, og han duftede dejligt – af mand og lidt af en herreduft. Jeg løftede blikket og indså, at mine solbriller var faldet af.

Tykke vipper indrammede øjne i en forbløffende grå nuance. Første gang jeg havde set dem, havde jeg spurgt, om de var ægte. Jase havde grinet og sagt, at jeg godt måtte stikke ham i øjnene for at finde ud af det.

Men lige nu grinede han ikke.

15

BLIV HOS MIG.indd 15

26/03/18 1:39 pm

Vi så hinanden i øjnene, og intensiteten i hans blik gjorde mig stakåndet. Min hud brændte, som om jeg havde siddet i solen hele dagen.

Jeg sank en klump og prøvede at tvinge min hjerne i gang. ”Jeg har din iste.”

Jases bryn krøb op ad hans pande. ”Slog du hovedet?” spurgte Cam og stillede sig hen til os.

Jeg blev hed i kinderne. ”Nej. Måske. Jeg ved det ikke.” Jeg rakte teen frem, tvang mig selv til at smile og håbede, at jeg ikke virkede skør. ”Værsgo.”

Jase slap mine arme og tog teen, og jeg ønskede, at jeg ikke havde været så ivrig efter at prakke isteen på ham, fordi han ellers måske stadig ville stå og holde fast i mig. ”Tak. Er du sikker på, at du er okay?” ”Ja,” mumlede jeg og kiggede ned. Mine solbriller lå ved bilens dæk. Jeg sukkede, samlede dem op og tørrede dem af, inden jeg tog dem på igen. ”Tak for … øh, fordi du greb mig.”

Han stirrede på mig i endnu et øjeblik, og så vendte han sig mod Jack, som kom løbende og rakte ham en T-shirt. ”Jeg fandt den!” sagde drengen og viftede med T-shirten, som om den var et flag. ”Tak.” Jase tog T-shirten og gav ham isteen at holde. Han rodede op i drengens hår, og så blev jeg meget skuffet, da han trak T-shirten over hovedet og dækkede sin krop. Han kiggede på Cam. ”Jeg vidste ikke, du tog Teresa med.”

Selvom det var varmt, fik jeg en kuldegysning. ”Jeg viste hende byen, så hun kan finde rundt,” forklarede Cam og smilede til den lille purk, der langsomt nærmede sig mig. ”Hun kender slet ikke området.”

16

BLIV HOS MIG.indd 16

26/03/18 1:39 pm

Jase nikkede og tog isteen fra sin bror. Det var ret sandsynligt, at Jack på kort tid havde drukket halvdelen af isteen. Jase begyndte at gå hen imod laden. Jeg blev afvist.

Uden forklaring. Jeg fik en brændende fornemmelse bag i halsen, men jeg ignorerede den og ønskede, at jeg havde beholdt teen. ”Du og Avery tager med til festen i aften, ikke?” spurgte Jase og tog en slurk af isteen. ”Det er hawaiifesten. Det vil vi ikke gå glip af.” Cam smilede stort og viste smilehullet i venstre kind. ”Har I brug for hjælp til at gøre klar?”

Jase rystede på hovedet. ”De nye har ansvaret for det.”

Han skævede i min retning, og i et sekund troede jeg, at han ville spørge, om jeg ville med. ”Jeg skal lige ordne et par ting her, og så kører jeg hjem.”

En svidende skuffelse voksede inden i mig og blandede sig med den brændende fornemmelse i min hals. Jeg åbnede munden, men lukkede den med det samme. Hvad kunne jeg sige, når min bror stod lige der?

En lille hånd trak i sømmen på min bluse, og jeg kiggede ned og så ind i grå øjne, der var både unge og dybsindige. ”Hej,” sagde Jack.

Mine læber bredte sig straks i et lille smil. ”Hej med dig.” ”Du er smuk,” sagde han og blinkede. ”Tak.” Et lille grin undslap mig. Det var officielt. Jeg kunne godt lide den unge. ”Du er meget flot.”

Jack strålede. ”Jeg ved det.”

Jeg lo igen. Den dreng var helt sikkert Jases lillebror.

17

BLIV HOS MIG.indd 17

26/03/18 1:39 pm

”Okay, så er det nok, Casanova.” Jase drak resten af teen og smed kruset i en skraldespand, der stod i nærheden. ”Hold op med at flirte med pigen.”

Han ignorerede Jase og rakte hånden frem. ”Jeg hedder Jack.”

Jeg tog den lille hånd i min. ”Jeg hedder Teresa. Cam er min bror.”

Jack vinkede mig ned til sig med sine buttede fingre og hviskede: ”Cam ved ikke, hvordan man sadler en hest.”

Jeg skævede hen til drengene. De talte om festen, men Jase så på os. Vores blikke mødtes, men han brød øjenkontakten med deprimerende fart, som han havde gjort, lige siden jeg var startet på Shepherd University.

Jeg mærkede et stik af frustration i brystet og vendte min opmærksomhed mod Jack. ”Vil du høre en hemmelighed?” ”Ja!” Hans smil blev stort og bredt. ”Jeg ved heller ikke, hvordan man sadler en hest. Og jeg har aldrig prøvet at ride på en.”

Hans øjne blev store som månen. ”Jase!” brølede han og vendte sig mod sin bror. ”Hun har aldrig redet på en hest!”

Nå, der røg den hemmelighed.

Jase kiggede på mig, og jeg trak på skuldrene. ”Det er sandt. De skræmmer livet af mig.” ”Det burde de ikke. De er ret rolige dyr. Du vil sikkert kunne lide det.” ”Du skal vise hende hvordan!” Jack styrtede hen til Jase og hægtede sig nærmest fast til et bukseben. ”Du kunne lære hende det, ligesom du lærede mig det!”

18

BLIV HOS MIG.indd 18

26/03/18 1:39 pm

Mit hjerte gav et hop i brystet på mig, dels ved tanken om, at Jase skulle lære mig noget som helst, og dels fordi jeg var skrækslagen for de dinosaurer. Nogle mennesker var bange for slanger eller edderkopper. Eller spøgelser eller zombier.

Jeg var bange for heste. Det virkede rimeligt at være bange for dem, når man tænkte på, at en hest kunne trampe dig ihjel. ”Det hedder ’lærte’, ikke ’lærede’, og jeg er sikker på, at Tess har bedre ting at tage sig til end at ride en hest.”

Tess. Jeg tog en dyb indånding. Det var det kælenavn, han brugte – han var den eneste, der nogensinde havde kaldt mig det, men jeg havde ikke noget imod det. Slet ikke. Jack forlangte at vide, hvorfor jeg havde sagt, at jeg hed Teresa, og Jase forklarede, at Tess var et kælenavn, og jeg kom i tanke om den sidste gang, han havde kaldt mig det. ”Du har ingen idé om, hvad du giver mig lyst til,” sagde han og lod sine læber strejfe min kind, så han sendte kuldegysninger ned ad ryggen på mig. ”Du har fandeme ingen anelse om det, Tess.” ”Må jeg lige bruge toilettet, inden vi kører? Jeg skal hjem nu,” sagde Cam. ”Jeg lovede Avery, at vi skulle ud at spise inden festen.” ”Jeg viser dig det,” meddelte Jack og tog fat i Cams hånd.

Jase hævede et mørkt bryn. ”Jeg er sikker på, han ved, hvor badeværelset er.” ”Det er fint.” Cam ville gerne gøre drengen glad. ”Kom, min ven, du viser vejen.”

De to satte kurs mod stuehuset, og Jase og jeg var pludselig alene sammen. En kolibri slog sig ned i min brystkasse og hoppede omkring, som om den ville hakke en vej ud af mig,

19

BLIV HOS MIG.indd 19

26/03/18 1:39 pm

og jeg mærkede en lille brise, som løftede op i de hår, som var sluppet ud af min hestehale.

Jase iagttog Cam og Jack, der luntede over det tynde græs, og så ud, som om han var om bord på det synkende Titanic og så den allersidste redningskrans blive snuppet for øjnene af ham. Det var altså lidt af en fornærmelse, hvis det var lige så slemt at drukne i et hav fuld af sultne hajer som at være alene sammen med mig.

Jeg lagde armene over kors og pressede læberne sammen.

Irritation prikkede i huden på mig, men det var tydeligt, at han ikke havde det godt med situationen, og det gjorde ondt. Det havde ikke altid været sådan her. Vi havde haft det langt bedre sammen, lige indtil den aften han havde kysset mig. ”Hvordan går det med benet?”

Det overraskede mig, at han overhovedet sagde noget, og jeg kom til at stamme. ”Øh, det er ikke så slemt. Det gør næsten ikke ondt mere.” ”Cam fortalte mig om det, da det skete. Det gjorde mig ondt. Virkelig.” Han gik i stå, kneb øjnene sammen og spændte kæben. ”Hvornår kan du begynde at danse igen?”

Jeg flyttede uroligt på fødderne. ”Jeg ved det ikke. Snart, håber jeg, jeg skal bare have grønt lys fra lægen. Så jeg krydser fingre.”

Jase trak brynene sammen. ”Jeg krydser også fingre for dig. Men det er noget møg. Jeg ved, hvor glad du er for at danse.”

Jeg kunne kun nikke, for jeg blev mere rørt, end jeg burde, da jeg hørte den ægte medfølelse i hans stemme.

20

BLIV HOS MIG.indd 20

26/03/18 1:39 pm

Han rettede igen de grå øjne i min retning, og jeg snappede efter vejret. Hans øjne … de lammede mig hver gang, eller også gav de mig lyst til at gøre lallende og tossede ting. Lige nu var hans øjne en mørkegrå farve ligesom tordenskyer.

Jase var ikke glad.

Han kørte en hånd gennem det fugtige hår og lukkede luften ud af lungerne med et suk. En muskel i hans kæbe begyndte at pulsere. Den irritation, jeg mærkede indeni, blev forvandlet til noget mere rodet og fik den brændende fornemmelse i min hals til at flytte op i mine øjne. Jeg var nødt til at gentage for mig selv, at han ikke vidste noget – at han umuligt kunne vide det, og at han ikke var skyld i, at jeg havde det, som jeg havde det, eller at afvisningen sved og gjorde brutalt ondt. Jeg var bare Cams lillesøster; grunden til, at Cam havde haft en masse ballade for næsten fire år siden, og grunden til, at Jase var begyndt at komme hjem til os hver weekend. Jeg var ikke mere end et hemmeligt kys.

Det var alt.

Jeg begyndte at vende mig om for at sætte mig ind i pickuppen og vente på Cam, inden jeg gjorde noget pinligt, som for eksempel at begynde at tudbrøle. Mine følelser havde været et virvar, siden jeg havde fået en skade i benet, og det hjalp slet ikke at se Jase. ”Tess. Vent.” Jases lange ben brugte kun et skridt på at tilbagelægge afstanden mellem os. Han standsede så tæt på mig, at hans slidte sneakers næsten rørte ved mine tæer, og så rakte han hånden frem og holdt den tæt på min kind. Han rørte mig ikke, men jeg kunne mærke varmen fra hans hånd, som om han brændemærkede mig. ”Vi må tale sammen.”

BLIV HOS MIG.indd 21

26/03/18 1:39 pm

Kapitel 2

Den lok af mit hår, som Jase havde rakt ud efter, blæste urørt over min kind, og hans ord hang i luften mellem os. Jeg fik en hul fornemmelse i maven, ligesom i sekunderne inden jeg trådte ud på en scene. Jeg havde altid mærket frygten som en kugle af is midt i brystkassen, når jeg stillede mig foran dommerne og ventede på, at musikken skulle begynde. Uanset hvor mange konkurrencer, jeg havde deltaget i, eller hvor mange forestillinger, jeg havde danset i, havde der altid været et sekund, hvor jeg allerhelst bare ville løbe ned fra scenen.

Men jeg var ikke stukket af alle de mange gange, og jeg havde det på samme måde med Jase. Jeg ville ikke stikke af fra denne samtale. Jeg havde været fej for længe siden. For bange til at sige sandheden om, hvad Jeremy – verdens værste ekskæreste – havde gjort. Sådan var jeg ikke nu. Jeg var ikke fej længere.

Jeg tog en dyb indånding. ”Du har ret. Vi må tale sammen.”

Jase tog hånden til sig og kiggede sig over skulderen i retning af huset. Uden at sige et ord lagde han en hånd mellem mine skulderblade. Jeg var ikke forberedt på berøringen og sprang tilbage, hvorefter jeg rødmede.

22

BLIV HOS MIG.indd 22

26/03/18 1:39 pm

”Kommer du lige med?” ”Ja.” Kolibrien var i gang igen og i færd med at prikke hul i min brystkasse.

Vi gik ikke ret langt, og man kunne stadig se os fra huset.

Ejendommen var så stor, at jeg tænkte, at der måtte være steder, vi kunne være uden for synsvidde, men han førte mig hen til hegnet, som indhegnede græsengen over for marken, hvor hestene græssede. ”Vil du sidde?” spurgte han, og inden jeg kunne sige, at det var fint at stå, havde han placeret sine store hænder på mine hofter. Jeg gispede, da han løftede mig, som om jeg ikke vejede mere end hans lillebror, og satte mig oven på hegnet. ”Du skal skåne dit knæ.” ”Mit knæ …” ”Du skal ikke stå og støtte på det.” Han lagde armene over kors.

Jeg holdt fast i det ru træ og gav efter, fordi det sidste i verden, jeg havde lyst til, var at tale om mit knæ. Han stirrede på mig uden at sige noget, og jeg valgte at sidde i tavshed for at tvinge ham til at tage hul på emnet.

Min tavshed varede i hele fem sekunder, inden jeg busede ud med det første, jeg kom i tanke om. ”Det er dumt.” ”Hvad?” Han rynkede panden. ”Byens navn.”

Han skubbede de lange hårtotter væk fra ansigtet. ”Er du vred på grund af byens navn?” ”Er Spring Mills overhovedet en by? Du bor faktisk i Spring Mills, ikke?” Jase stirrede forvirret på mig, og jeg trak på skuldrene. ”Jeg mener, er det i virkeligheden ikke bare en 23

BLIV HOS MIG.indd 23

26/03/18 1:39 pm

del af Hedgesville eller Falling Waters? Det bliver ikke til en by, bare fordi I har bygget en enorm Walmart.”

Jase stirrede på mig et øjeblik længere, og så grinede han højt – lyden var dyb og lækker. Gudhjælpemig, men jeg var vild med hans latter. Uanset hvor irriteret jeg var på ham, eller hvor meget jeg gerne ville give ham et karatespark mellem benene, så virkede hans latter som solskin på mig.

Han lænede sig op ad hegnet, og fordi han var så høj, var vi i øjenhøjde, da han rakte armen ud og lagde den over mine skuldre. Han trak mig tæt ind til sig – så tæt, at hvis jeg løftede hovedet, ville vores munde kun være få centimeter fra hinanden. Mit hjerte foretog bogstavelig talt flere pliéer inde i mit bryst. Hvis snak om kunstige byer og Walmarts gav ham lyst til at kramme, ville jeg snart begynde at nævne flere steder, som Darksville og Shanghai og … ”Nogle gange tror jeg, at du ikke er helt rask i hovedet.”

Han gav mig et klem og hvilede sin hage på mit hoved, så jeg blev stakåndet. ”Men jeg kan lide det – jeg kan lide dig. Jeg mener det. Jeg ved ikke, hvad det siger om mig.”

Pliéer? Mit hjerte var nu en ninja. Måske ville den her samtale ikke give mig lyst til at sætte mig hen i et hjørne som en lallende tosse. Jeg slappede af. ”At du er fantastisk?”

Han kluklo, lod sin hånd glide ned ad min ryg og fjernede den igen. Så satte han sig op på hegnet ved siden af mig. ”Ja, noget i den retning.” Der var tavshed i et stykke tid, og så vendte han igen sit blik mod mig. Hans øjne var næsten lyseblå nu. ”Jeg kan godt lide dig,” gentog han med en blidere stemme. ”Og det gør det meget sværere at regne det her ud.

Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg skal begynde, Tess.”

24

BLIV HOS MIG.indd 24

26/03/18 1:39 pm

Ninjaen i mit hjerte faldt om og døde. Men jeg havde en god idé til, hvor han kunne begynde. Hvad med en forklaring på, hvorfor han ikke havde svaret på en eneste mail eller sms siden den aften for et år siden? Eller hvorfor han var holdt op med at besøge Cam? Men jeg fik ikke chancen for at stille de spørgsmål. ”Jeg er ked af det,” sagde han, og jeg blinkede, mens al luften forsvandt ud af mine lunger. ”Det, der skete mellem os? Det burde ikke være sket, og jeg er så forbandet ked af det.”

Jeg åbnede munden, men jeg kunne ikke sige noget. Var han ked af det? Det føltes, som om han havde slået mig i brystet, for hvis han var ked af det, så betød det, at han fortrød det, han havde gjort. Jeg fortrød det ikke, slet ikke. Det kys … den måde, han havde kysset mig på, viste mig, at uhæmmet tiltrækning fandtes, og at længslen efter mere kunne gøre ondt på en ustyrlig pirrende måde, og at der virkelig opstod gnister, når læber mødte hinanden. Fortryde? Jeg havde næret mig ved tanken om det kys. Det kys, som han fortrød, havde jeg brugt som målestok og sammenlignet med alle mine tidligere kys, hvilket ikke var mange, og alle efterfølgende kys, hvilket var endnu færre. ”Jeg havde drukket den aften,” fortsatte han, mens musklen i hans kæbe pulserede i takt med min hjertebanken. ”Jeg var fuld.”

Jeg lukkede munden i, da de tre ord trængte ind i min hjerne. ”Var du fuld?”

Han kiggede væk, kørte hånden gennem håret igen og kneb øjnene sammen. ”Jeg vidste ikke, hvad jeg lavede.”

25

BLIV HOS MIG.indd 25

26/03/18 1:39 pm

En forfærdelig urolig fornemmelse satte sig i min mave.

Det var den samme fornemmelse, som jeg havde haft, da jeg landede forkert efter et spring. Den grufulde fornemmelse, hvor hjertet synker i livet på en, og som er et varsel om det smertefulde chok, der kommer bagefter. ”Du drak nærmest kun to øl den aften.” ”To?” Han ville ikke se på mig. ”Åh, jeg ved, at det må have været mere end det.” ”Må have været?” Min stemme peb, da en ny slags følelse begyndte at gnave i mig. ”Jeg kan huske den aften tydeligt, Jase. Du drak nærmest ikke engang to øl. Du var ikke fuld.”

Jase sagde ikke noget, men hans kæbe arbejdede hårdt nok til at knuse kindtænderne, mens jeg bare stirrede på ham. Det var slemt nok, at han sagde undskyld, men at påstå, at han var fuld? Det var den værste afvisning. ”Du siger egentlig, at du ikke ville have kysset mig, hvis ikke du havde drukket?” Jeg gled ned af hegnet, stillede mig foran ham og kæmpede med trangen til at plante en knytnæve i hans mave. Han åbnede munden, men jeg fortsatte. ”Var det virkelig så klamt?”

Han drejede hurtigt hovedet mod mig, og en mørkere grå glød brændte i hans øjne. ”Det er slet ikke det, jeg siger. Det var ikke klamt. Det var …” ”Du kan bande på, at det ikke var klamt!” Cam havde ved mange lejligheder sagt til mig, at jeg ikke havde fornuft nok til at vide, hvornår jeg skulle holde min mund. Og jeg var ved at varme op til endnu sådan en lejlighed. ”Du kyssede mig. Du rørte ved mig. Du sagde, at jeg ikke anede, hvad jeg fik dig …”

26

BLIV HOS MIG.indd 26

26/03/18 1:39 pm

”Jeg ved godt, hvad jeg sagde.” Nu fik hans øjne et vredt skær af kviksølv. Han kiggede direkte på mig og sprang ned fra hegnet med næsten dyrisk ynde. ”Jeg ved bare ikke, hvorfor jeg sagde de ting. Det må have været alkoholen, der snakkede, for der er ingen andre grunde til, at jeg ville gøre eller sige de ting!”

En rødglødende hede erstattede min smerte. Jeg knyttede hænderne. Nej – det var umuligt, at to øl fik ham til at gøre det. ”Du er ikke nogen amatør. Du vidste, hvad du gjorde.

Og du må have følt noget, da du kyssede mig, for du kunne umuligt have kysset mig på den måde uden at føle noget.” I det sekund, ordene forlod min mund, dalede hjertet i livet på mig. Én ting var at tænke det, men når det blev sagt højt, var det tydeligt … hvor naive ordene var. ”Hvor længe er det, du har været vild med mig? Selvfølgelig troede du, at det betød noget stort. Jøsses, Tess, hvorfor tror du, at jeg ikke har talt med dig i al den tid? Jeg vidste, at du ville tro, at det betød noget andet,” sagde han, og jeg blev hed i kinderne. ”Det var en fejl. Jeg kan ikke lide dig, ikke på den måde.”

Jeg sprang tilbage, som om jeg havde fået en lussing. Og guderne måtte vide, at jeg godt vidste, hvordan det var at få en lussing. En del af mig ville have foretrukket en lussing frem for det her. Jeg burde have stukket af, da han sagde, at vi skulle tale sammen. Eller i det mindste burde jeg have humpet tilbage til pickuppen. Op i røven med at være modig og direkte. Jeg var såret og flov, min hals snørede sig sammen, og mine øjne var fyldt med tårer. Jeg var åbenbart lige så let at læse som en bog, så jeg var glad for, at solbrillerne skjulte 27

BLIV HOS MIG.indd 27

26/03/18 1:39 pm

mine følelser, men han må have set noget i mit ansigt, for han lukkede øjnene i et kort sekund. ”Pis,” bandede han dæmpet, og huden ved hans mund blev lidt blegere. ”Jeg mente det ikke på den måde. Jeg …” ”Jo, du gjorde,” vrængede jeg og tog endnu et skridt baglæns. Jase havde ret. Den aften var en stor fejl – et åndssvagt kys, som jeg havde lagt følelser i, og som jeg i hans fravær havde gjort til noget større i mit hoved. Jeg tror aldrig, jeg havde følt mig så dum, som jeg gjorde i det sekund. ”Du kunne ikke have sagt det tydeligere.”

Han bandede igen og tilbagelagde afstanden mellem os, sænkede hagen og fik lokker af det krøllede hår til at falde ned over panden. ”Tess, du forstår ikke …”

Mit korte grin lød, som om jeg gøede, da flovheden tordnede gennem mig som en dæmning, der brasede sammen. ”Ih, jeg er sikker på, at jeg forstår dig fuldstændigt. Du fortryder.

Jeg er med. Det var en fejl. Du har sikkert ikke lyst til at blive mindet om det. Min fejl. Og det er lige meget. Glem det.” Jeg vrøvlede, men jeg kunne ikke lade være med at prøve at redde en smule af min værdighed, og jeg fortsatte uden at se på ham. Det kunne jeg ikke, så jeg fokuserede på hans sneakers, der havde grønne mærker fra græsset. ”Jeg bliver her alligevel ikke ret længe. Lige så snart mit knæ er i orden, er jeg smuttet. Og det bliver før, snarere end senere. Så du behøver ikke bekymre dig om, at du risikerer at løbe ind i mig, eller at jeg nævner det igen. Det er ikke, fordi du er den eneste fyr, der har …” ”Kysset dig?” Hans tone var skarp, og det fik mig til at kigge op. Han kneb øjnene sammen, indtil jeg kun kunne se 28

BLIV HOS MIG.indd 28

26/03/18 1:39 pm

to smalle, sølvfarvede sprækker. ”Hvor mange fyre har du kysset, Teresa?”

Ikke ret mange. De kunne tælles på en hånd, og jeg kunne nøjes med to fingre til at tælle, hvor mange jeg havde gjort mere end at kysse med. Men stolthed havde sat kløerne i mig. ”Rigeligt,” sagde jeg og lagde armene over kors. ”Mere end rigeligt.” ”Er det sandt?” Noget lyste flygtigt op på hans ansigt. ”Ved din bror det?”

Jeg fnyste. ”Som om jeg ville tale med min bror om det.

Eller som om det rager ham, på hvem eller hvor jeg lægger mine læber.” ”Hvor?” gentog han med hovedet på skrå, som om han lige skulle bearbejde ordet i sin hjerne. I det sekund, han havde afgjort, hvad jeg mente, trak han de brede skuldre tilbage. ”Hvor lægger du dine læber?” ”Øh, som om det kommer dig ved.”

Hans blik var skarpt. ”Det kommer totalt mig ved.”

Levede han i et parallelt univers? ”Det tror jeg ikke.” ”Tess …” ”Lad være med at kalde mig det,” vrissede jeg og tog en hurtig, dyb indånding.

Jase rakte ud efter mig, og jeg undveg med lethed hans hånd. Det sidste, jeg havde brug for, var, at han rørte ved mig.

Jeg kunne se beslutsomheden i hans markante træk. ”Hvor …?”

Bag os smækkede hoveddøren, og jeg slap for at svare. Jase trådte lidt tilbage og tog en dyb indånding, og hans lillebror kom spurtende over græsset og gruset.

29

BLIV HOS MIG.indd 29

26/03/18 1:39 pm

På godt en meters afstand satte den lille dreng i et spring i Jases retning og råbte: ”Superman-kappe! Superman-kappe!”

Han greb Jack, svingede ham om på sin ryg og holdt drengens arme fast ved sin hals. Jack dinglede på hans ryg som en slags menneskelig kappe. ”Undskyld, vi var så længe om det.” Cam smilede helt upåvirket af det, der for mig føltes som en ulideligt anspændt stemning. ”Din mor havde limonade. Og gammeldags æblekage. Det var jeg nødt til at smage.”

Jase smilede, men sænkede samtidig hagen. ”Klart.”

Jeg stod bomstille. En fugl kunne have lagt en klat på mit hoved, uden at jeg ville røre mig. Mine fingre var følelsesløse, fordi jeg knyttede hænderne så hårdt.

Jase vendte siden til mig, og Jack smilede til mig. ”Skal du så lære at ride?”

Det tog lidt tid, inden jeg forstod, hvad han talte om, men da jeg fattede det, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg tvivlede på, at Jase havde lyst til at se mig på gården igen, selv hvis jeg havde nosser nok til at sætte mig op på sådan et kræ.

Cam stirrede på mig med hævede bryn, Jase kiggede ned i jorden med spændt kæbe, og Jack ventede på mit svar. ”Jeg ved det ikke,” sagde jeg så med en hæs stemme. Jeg ville ikke være mere til grin, end jeg allerede var, og jeg tvang et smil frem. ”Men hvis jeg gør, så skal du lære mig det, ikke?” ”Jo!” Jack strålede. ”Jeg kan lærte dig det.” ”Lære,” sagde Jase lavt og lagde armene om Jacks ben. ”Men hør, min ven, jeg sagde jo, at hun sikkert har bedre ting at lave.” ”Der findes ikke noget bedre end at ride,” lød Jacks svar.

30

BLIV HOS MIG.indd 30

26/03/18 1:39 pm

Jase holdt fast i sin bror, rettede ryggen og skævede til mig.

Jeg kunne ikke læse hans ansigtsudtryk, og jeg fortrød, at jeg havde sagt noget om ridning. Jase troede sikkert, at jeg mente det og prøvede at finde en måde at se ham igen.

Men nu havde jeg helt ærligt aldrig lyst til at se ham igen.

Det gjorde ondt at erkende, at jeg havde det på den måde.

Vi havde været venner inden kysset – gode venner. Vi havde skrevet sammen på sms og mail. Vi havde snakket sammen, hver gang han dukkede op sammen med Cam. Og nu var det hele ødelagt.

Jeg nægter at græde. Jeg nægter at græde. Jeg gentog ordene som et mantra, da jeg sjoskede tilbage til pickuppen og kravlede ind ved at bruge mit raske ben til at skubbe mig op. Jeg nægter at græde over det røvhul. Jeg sagde også til mig selv, at jeg skulle holde op med at stirre på Jase, men jeg kiggede på ham og hans bror, indtil min egen bror satte sig ind i pickuppen. ”Er du klar til at køre?” spurgte Cam og lukkede døren i førersiden. ”Klar.” Min stemme var underlig grødet.

Han skævede til mig og tændte motoren. Han rynkede panden. ”Er du okay?” ”Ja,” sagde jeg og rømmede mig. ”Det er bare noget allergi.”

Han så tvivlende ud, og det forstod jeg udmærket. Jeg havde ikke allergi. Det vidste min bror godt.

Cam satte mig af ved West Woods-kollegiet. Jeg sagde til ham, at han skulle hilse Avery, og så kravlede jeg forsigtigt 31

BLIV HOS MIG.indd 31

26/03/18 1:39 pm

ud af pickuppen og gik op ad den smalle sti i retning af Yost Hall-bygningen, mens jeg fandt mit nøglekort frem.

Jeg havde været heldig, da jeg fik et kollegieværelse. Fordi jeg havde indskrevet mig efter sidste frist, var der ingen ledige værelser i hverken Kenamond Hall eller Gardiner Hall, som var kollegierne reserveret til førsteårsstuderende. Jeg var lige ved ikke at få et kollegieværelse. Dagen inden undervisningen skulle begynde, var jeg dukket op ved værelsesanvisningen og havde tigget og bedt dem om at finde et sted til mig – hvor som helst. Min eneste anden mulighed var at flytte ind hos Cam, og selvom jeg elskede min bror, havde jeg på ingen måde lyst til at bo sammen med ham.

Der blev fældet tårer. Nogle kontakter blev udnyttet, og jeg endte med at få plads i en kollegielejlighed med to soveværelser på West Woods-kollegiet, som var langt bedre end de bittesmå tændstikæsker, der gik under navnet værelser på de andre kollegier.

Jeg brugte mit nøglekort, smuttede indenfor i den kølige luft og satte kurs mod trappen. Jeg kunne have taget elevatoren til tredje sal, men jeg tænkte, at det var godt for mit ben, hvis jeg gik og brugte trapperne, da jeg endnu ikke havde fået grønt lys til at foretage mig noget mere aktivt. Men det ville jeg snart. Det var jeg nødt til, for hvis jeg skulle begynde at træne igen til foråret, ville jeg blive nødt til at få lettet røven.

Jeg var forpustet, da jeg nåede døren til min lejlighed. Det var vildt, så hurtigt min krop havde forvandlet sig fra Terminator til SvampeBob. Jeg sukkede, kørte nøglekortet igennem og gik ind i stuen. Der var intet, jeg hellere ville end at krybe i seng, gemme 32

BLIV HOS MIG.indd 32

26/03/18 1:39 pm

hovedet under puden og lade, som om dagen aldrig havde fundet sted.

Men det var for meget at bede om.

Luften susede ud af mine lunger, da jeg fik øje på et neonpink tørklæde, der hang på dørhåndtaget på døren ind til soveværelset. Jeg lukkede øjnene og stønnede.

Et lyserødt tørklæde betød, at man åbnede døren på eget ansvar. Med andre ord, så havde hende, jeg delte soveværelse med, gang i noget hed romantik. Eller også havde de gang i et meget stille skænderi, og hvis det var et stille skænderi, ville det nok hurtigt blive til et højlydt skænderi.

Jeg kunne i det mindste komme på badeværelset.

Jeg humpede hen til den slidte brune sofa, kastede mig ned med lige så meget ynde som en gravid bjergged og smed min taske ved siden af mig. Jeg lagde mit dårlige ben op på sofabordet og strakte mig for at prøve at lette den murrende smerte i mit knæ.

Det gav et sæt i mig, da jeg hørte et bump fra den anden side af væggen. Jeg kiggede bag mig og rynkede panden. Der gik ikke et sekund, og så hørte jeg et dæmpet støn, som fik nakkehårene til at rejse sig.

Det lød ikke som et lykkeligt støn fra nogen, der var lige ved at nå det store O. Ikke at jeg vidste, hvordan det lød. De få gange, jeg havde haft sex, var det endt med, at jeg havde forbandet alle de romantiske eventyr, der havde bildt mig ind, at det føltes som at svæve på en sky. Men det her lød forkert.

Jeg lod benet blive liggende på bordet, men jeg strakte ryggen og anstrengte mig for at høre, hvad der foregik ved siden 33

BLIV HOS MIG.indd 33

26/03/18 1:39 pm

af. Min værelseskammerat, Debbie Lamb, var tredjeårsstuderende og virkede som en virkelig sød pige. Hun var ikke blevet sur, da jeg dukkede op og ødelagde det, der tegnede til at blive et semester med et værelse for sig selv. Hun var også meget intelligent og stille.

Men hendes kæreste var en helt anden sag.

Der gik et par sekunder, og så hørte jeg et meget tydeligt maskulint støn. Jeg rødmede og vendte mig om så hurtigt, at jeg var ved at give mig selv piskesmæld. Jeg greb ud efter en pude og begravede ansigtet i den.

De havde helt klart sex.

Og jeg sad her og lyttede til dem som et perverst kryb. ”Åh gud.” Min stemme var dæmpet. ”Hvorfor går jeg på college?”

Smerten dunkede i mit knæ og mindede mig om grunden til, at jeg overhovedet var på college.

Jeg tog langsomt puden væk fra ansigtet. Døren over for mig, der førte ind til det andet værelse i lejligheden, var altid lukket. Jeg havde ikke set lejlighedens øvrige bofæller en eneste gang, siden jeg var begyndt på college. Jeg var næsten sikker på, at de enten var usynlige, buddhistiske munke eller boede der under et vidnebeskyttelsesprogram, som tvang dem til at blive på værelset. Jeg vidste, at de ikke var døde, for jeg kunne nogle gange høre dem, når jeg sad i stuen. De blev altid tavse, når de hørte, at jeg var hjemme.

Underligt.

Jeg lagde den lysebrune pude på mit bryst og stak hånden ned i min taske for at tage min telefon frem. Jeg overvejede at

34

BLIV HOS MIG.indd 34

26/03/18 1:39 pm

sms’e til Sadi, men jeg havde ikke talt med hende, siden jeg holdt op til dansetræning i juli. Jeg havde ikke talt med nogen af mine venner siden da.

De fleste af dem var i New York. Sadi skulle begynde på Joffrey School of Ballet, den samme skole, som jeg var blevet optaget på. De levede det liv, jeg skulle have haft – de udlevede min drøm. Men min plads på skolen var ikke røget. Lærerne havde sat den på standby og havde lovet, at jeg kunne få en plads året efter, hvis min skade var helet.

Jeg lagde telefonen ned i tasken igen, lænede mig tilbage og krammede puden. Specialisten på West Virginia University, dr. Morgan, som havde opereret mit knæ, mente, at der var en halvfems procent chance for, at jeg ville komme mig fuldstændigt, så længe jeg ikke fik en ny skade. De fleste mennesker ville mene, at det var gode odds, men de ti procent gjorde mig hunderæd, og jeg nægtede overhovedet at overveje dem.

Der gik omkring fyrre minutter, inden døren til soveværelset gik op, og Debbie trådte ud i stuen, mens hun kørte den ene hånd gennem det halvlange mørke hår for at glatte det.

Hun fik øje på mig og rødmede.

Debbie gøs. ”Ih, har du siddet her længe?” ”Nej. Bare et par minutter …” Jeg gik i stå og kiggede nærmere på Debbie, som rettede på sømmen på sin blomstrede bluse. Hendes øjne var røde og hævede. De havde skændtes.

Igen. De må være blevet gode venner igen, men de skændtes så meget, at jeg spekulerede på, hvordan de havde tid til andet end skænderier og forsoningssex.

35

BLIV HOS MIG.indd 35

26/03/18 1:39 pm

Erik dukkede op. Hans fingre bevægede sig lynhurtigt hen over skærmen på telefonen. Hans korte, mørke hår strittede lige op i luften. Han så godt ud, det måtte jeg indrømme, men bortset fra det syntes jeg ikke, at han var noget særligt. Overhovedet. Han var en stor kanon i den samme studenterloge, som Jase tilhørte, og i high school havde han været basketballstjerne på lokalt plan, men han havde nogenlunde samme personlighed som en hyæne, der var trængt op i en krog.

Han smuttede telefonen ned i lommen på sine jeans og smilede til mig, men det var et nervøst smil, som gjorde mig urolig. ”Er du okay?” spurgte jeg hende. ”Selvfølgelig er hun det,” sagde Erik og lo.

Jeg stirrede meget demonstrativt på hende og ignorerede ham, men hun skyndte sig at nikke. ”Ja, alt i orden. Vi vil finde noget mad, inden vi tager til fest. Vil du med?”

Jeg åbnede munden, men Erik svarede for mig. ”Hun ser ud, som om hendes knæ driller, så hun vil sikkert helst blive her.”

Jeg lukkede munden.

Debbie så ud, som om hun var pinligt berørt, da Erik begyndte at føre hende mod døren. ”Skal du med til festen?”

Jeg var egentlig ikke blevet inviteret, men jeg vidste, at ingen ville sige noget, hvis jeg bare dukkede op – ikke andre end Jase, og ham havde jeg ikke lyst til at se. Jeg trak på skuldrene. ”Jeg ved det ikke endnu.”

Hun tøvede. ”Nå, men …” ”Kom så, skatter, jeg er skidesulten.” Erik tog fat i hendes arm, og hans fingre lavede mærker i hendes hud. ”Klokken er mange.”

36

BLIV HOS MIG.indd 36

26/03/18 1:39 pm

Jeg fik en ulmende fornemmelse i maven, da jeg så hans greb om hendes arm. Hvor mange gange havde Jeremy ikke holdt fast i mig på den måde? Utallige gange. Synet gav mig kvalme. Det gav mig lyst til at tænke på ting, jeg hellere skulle glemme.

Debbies usikre smil blegnede. ”Send en sms, hvis du får lyst … eller har brug for noget.”

Erik brokkede sig dæmpet over et eller andet, og så gik de.

Og der sad jeg med mit ben på et sofabord og gloede på døren, mens mine tanker sprang et par år tilbage i tiden. ”Du ved godt, at jeg er skidesulten,” sagde Jeremy, lænede sig mod mig og greb fat i min arm. Han klemte til, indtil jeg hvinede.

Bilen var pludselig alt for lille. Der var ikke nok ilt. ”Hvorfor var du så længe om det? Talte du i telefon?” ”Nej!” Jeg vidste, at jeg skulle lade være med at bevæge mig og ikke trække mig væk, for det ville bare gøre ham endnu mere gal i hovedet. ”Jeg talte bare med Cam.” Han slappede af og løsnede sit greb om min arm. ”Er han hjemme?”

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg talte med ham …” ”I telefonen?” Hans ansigtsudtryk blev forvandlet fra kønt til faretruende på et sekund. Jeg krympede mig, da hans fingre borede sig ind i sweaterens uld. ”Sagde du ikke, at du ikke talte i telefon?”

Jeg rystede på hovedet for at fjerne erindringen og var glad for at opdage, at jeg kun mærkede en lille rest af min vrede. I lang tid havde jeg fået kvalme blot af at tænke på ham, men det var længe siden nu.

Jeremy havde været voldelig, men jeg var ikke længere et offer.

37

BLIV HOS MIG.indd 37

26/03/18 1:39 pm

Jeg var kommet mig over det, han havde gjort mod mig.

Over det. Over det. Over det.

Jeg flyttede mit blik fra døren og krammede puden, indtil jeg fik ondt i armene. Jeg kunne ikke bevise, at Erik var voldelig over for Debbie, men min intuition sagde, at det var han, og jeg vidste, at de fleste blå mærker ikke kunne ses. Ikke, hvis Erik var intelligent, som Jeremy havde været.

Jeg tilbragte resten af aftenen med at spise mad fra den automat, der stod på gangen, og kigge lidt i historiebøgerne, inden jeg gik tidligt i seng. Jeg lå der i den døs, der kommer lige inden søvnen, og følte mig som en tumpe. Her lå jeg, et par måneder før min nittenårs fødselsdag, det var lørdag aften, og jeg sov næsten, inden klokken var ti.

Tumpe var ikke stærkt nok et ord.

Jeg rullede om på siden, kiggede ind i væggen og faldt i søvn, mens jeg spekulerede på, om Jases afvisning ville have gjort lige så ondt, hvis jeg ikke havde ødelagt mit ben.

Noget senere blev jeg vækket af en pling-lyd fra min telefon.

Jeg blinkede med øjnene og var forvirret. Det grønne lys fra vækkeuret på natbordet fortalte mig, at klokken var kvart over et om natten. Så plingede telefonen igen.

Jeg famlede på bordet, indtil jeg fandt telefonen, tog den og læste beskeden. Så læste jeg den igen. Jeg troede, jeg stadig drømte. Jeg læste den to gange. Troede, jeg havde glemt, hvordan man læser. Så satte jeg mig op og blinkede søvnen ud af øjnene. Det mørke rum blev tydeligere, og jeg kunne se, at sengen i den anden side af værelset var tom. Jeg kiggede på telefonen igen.

38

BLIV HOS MIG.indd 38

26/03/18 1:39 pm

Jeg skal tale m dig.

Den var fra Jase.

I den nĂŚste besked stod der: Jeg stĂĽr udenfor, og mit hjerte begyndte at galopere.

Jase var her.

BLIV HOS MIG.indd 39

26/03/18 1:39 pm