BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 1
19/06/18 3:26 pm
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 2
19/06/18 3:26 pm
b i l l e k r i g e n
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 3
19/06/18 3:26 pm
M. G. Leonard
bille
k r ig e n PÃ¥ dansk ved Kim Langer
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 5
19/06/18 3:26 pm
Til Sebastian, Arthur og Sam Matilda, Caspian og Ryan Claire Rakich og dr. Sarah Beynon
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 7
19/06/18 3:26 pm
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 8
19/06/18 3:26 pm
Ingen gider beskytte det, de ikke interesserer sig for, og ingen vil nogen sinde interessere sig for det, de ikke kender. David Attenborough
Børn begynder med at læse bøger om løver og giraffer og den slags, men de kan også ... gå ud i haven og løfte en sten og finde en snegl og en myre. David Attenborough
Vi er tilbøjelige til at undervurdere insekterne på grund af deres ringe størrelse. Hvis vi kunne forestille os en næsehornsbillehan med sin skinnende bronzebrynje og sine mægtige horn opforstørret, så den blev så stor som en hest, eller såmænd bare en hund, ville det være en af de mest imponerende skabninger i hele dyreriget. Charles Darwin, Menneskets afstamning
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 9
19/06/18 3:26 pm
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 10
19/06/18 3:26 pm
KAPITEL 1
BILLEPLAGEN
“Jeg har søndagsaviserne med,” sagde Bertolt, som havde skubbet døren op med skulderen og sjokkede baglæns ind i onkel Max’ stue. Newton, den kobberrøde ildflue, der var Newtons bedste ven, svævede med blinkende bug over hans hvide uldhår. Darkus og Virginia kiggede begge op. De sad i skrædderstilling på hver sin side af et babyblåt soppebassin fuld af egetræssmulder og en stor bunke kopper og krus. Darkus var iført en T-shirt med en motorcykelbille på brystet, som han havde købt i Los Angeles, og Virginia var i forvaskede jeans og en aflagt cowboyjakke med en masse mærker og badges på. “Vi er ved at fodre billerne,” sagde Darkus og stillede et glas jordbærsyltetøj ind mellem kopperne. Både de overlevende biller fra Billebjerget og de ting, der var blevet reddet fra Base Camp, havde fået lov til at bo i onkel Max’ stue, så nu var det her, de havde deres hule. Det var her, de mødtes for at planlægge deres 11
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 11
19/06/18 3:26 pm
bestræbelser på at stikke en kæp i hjulet på Lucretia Cutters tyranniske forsøg på at erobre verdensherredømmet. Baxter, den skinnende sorte næsehornsbille, der forstod Darkus bedre end nogen anden, overvågede syltetøjsuddelingen fra Darkus’ ene skulder og fægtede med sine piggede forben for at vise, hvor maden skulle placeres. Virginia holdt en messingforstøver ind over soppebassinet og pumpede vandstøv ud over egetræsspånerne, for at de ikke skulle tørre ud. Marvin, den kirsebærrøde frøbensbladbille, som var sammen med hende døgnet rundt, hang i den ene af Virginias fletninger i sine tykke bagben og guffede en klat banangelé i sig. Darkus børstede jord af hænderne, rejste sig og gik hen til sofabordet, hvor Bertolt var i gang med at arrangere aviserne pænt ved siden af hinanden. Virginia stillede forstøveren fra sig på gulvet og kom hen til dem. “Der er flere historier om afgrøder, som bliver angrebet. Se, her er én om, at kartoffelhøsten i Rusland bliver ødelagt af coloradobiller. Folk er begyndt at tro på det, Lucretia Cutter sagde til Filmprisfesten, og panikken breder sig.” Bertolt skubbede brillerne længere op på næsen og kiggede ængsteligt på Darkus. “Der er også meldinger om ødelagte hvedemarker i Tyskland og tre sygdomsudbrud på grund af en ophobning af dyremøg. Myndighederne er endelig begyndt at kalde angrebene for koordinerede og målrettede.” Darkus rykkede nærmere for at se på avisforsiderne, men Bertolt spærrede for hans udsyn. “Og, øh, Darkus, der er også noget andet ...”
12
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 12
19/06/18 3:26 pm
Virginia tog en formiddagsavis og læste overskriften højt: “BILLEPLAGE! RATIONERING AF FØDEVARER!” Hun vendte siden og lod blikket glide hen over artiklen. “Hvad?! Det er løgn! Avisen vil gerne tro på Lucretia Cutters trussel, men den vil til gengæld ikke tro på, at hun skulle være i stand til at fremstille den slags monsterbiller, fordi hun lever af at sy kjoler!” Darkus trak på skuldrene. “Måske vil den bare ikke tro på, at hun kan finde ud af at styre insekter.” “Det er ikke derfor,” fnøs Virginia. “Det er fordi, hun er en kvinde.” “Virginia ...” Bertolt forsøgte at få øjenkontakt med hende. “Folk tror altid, at de dygtigste videnskabsfolk er mænd.” Virginia gav forarget avisen et dask med baghånden. “Hør bare, hvad de skriver: “... den sindsforstyrrede billeekspert dr. Bar tholomew Cuttle, forskningschef på Naturhistorisk Museum og Lucretia Cutters forhenværende forlovede, står i spidsen for et hold genetikere og entomologer, mænd som alle er forsvundet på mystisk vis inden for de seneste fem år. Det er denne fremtrædende flok, der står bag den gale modedronnings hær af biller, som angriber verden under dække af Lucretia Cutters højdramatiske og filmiske facade.” “HVAD?” Darkus flåede avisen ud af hænderne på hende. “Men det er løgn!” Han kiggede hurtigt ned over artiklen. “Hvorfor skriver de sådan om far?” “Fordi han er en mand,” sagde Virginia triumferende. Bertolt sukkede og rystede på hovedet.
13
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 13
19/06/18 3:26 pm
“De skyder skylden for billerne på ham! Alle billerne!” sagde Darkus, mens han skimmede artiklen. “Det er forkert. Vi må sige det til dem. Far prøver at stoppe hende.” “Darkus,” sagde Bertolt blidt, “det er, fordi han var Lucretia Cutters gæst ved Filmprisfesten.” Han tog en anden avis. “Se, det står også i Dagens Nyheder: “Dr. Bartholomew Cuttle, som blev set arm i arm med Lucretia Cutter til Filmprisfesten, menes at stå bag den dødbringende billeplage.”” “Det er totalt uretfærdigt!” Darkus blev varm i kinderne. “Det er løgn alt sammen! Min far ville aldrig gøre noget ondt mod nogen.” “Det er noget svineri,” nikkede Virginia, “og så giver de oven i købet æren for Lucretia Cutters genialitet til en flok mænd.” “Genialitet?” råbte Darkus. “Hvad mener du? Hun er ikke noget geni.” “Selvfølgelig er hun det,” sagde Virginia. “Hun har avlet en kæmpestor billehær, som er i gang med at ødelægge menneskehedens fødevareforsyning og overtage verdensherredømmet. Det er helt vildt. Ingen har nogensinde regeret over hele kloden, og nu går hun efter det i stor stil.” Virginia rystede på hovedet og så på Darkus. “Bare rolig, i sidste ende skal de nok komme til at erkende, at det er hende, der er geniet.” “Hun er ikke noget geni!” gentog Darkus og prikkede i luften med en finger foran Virginia. “Hun er et monster! Hun vil udsulte en masse mennesker og give min far skylden, og se bare, hvad hun har gjort ved Novak og Spencer!” “Hey! Tag det roligt,” sagde Virginia og skar en grimasse. “Jeg sagde jo ikke, at jeg var enig med hende.” 14
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 14
19/06/18 3:26 pm
“Det lød ellers sådan,” sagde Darkus og skulede surt til Virginia. Virginia stak hagen frem og åbnede munden for at protestere. “Øh, venner?” Bertolt rømmede sig. “Lad os nu ikke blive uvenner igen.” Han smilede bønfaldende til dem. “Vi er på samme side, okay?” Virginia sukkede tungt. “Undskyld.” Hun så på Darkus. “Jeg skulle have sagt, at hun var et ondskabsfuldt geni.” Hun trak på skuldrene. “Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, at alle undervurderer Lucretia Cutter.” Hun skubbede rundt med aviserne på bordet. “De kommer ud på et sidespor, når de skyder skylden på din far. De hverken finder hende eller får sat en stopper for hende på den måde.” “Jeg undervurderer hende ikke,” svarede Darkus. Det var elleve dage siden, de var kommet hjem fra Filmprisfesten, men for Darkus føltes det som flere år. Billedet af hans far, der humpede væk i hælene på Lucretia Cutter oppe mellem loftsbjælkerne i Hollywood Theater, var det sidste, han så for sig, når han lagde sig til at sove om aftenen, og det første han tænkte på, når han vågnede om morgenen. Der lød et højt brag, som gav et sæt i dem alle tre. “Hvad var det?” spurgte Bertolt forskrækket. Virginia pegede hen over skulderen på ham. Der var en tynd revne i ruden ud mod gaden. Darkus lagde sig på knæ i sofaen og lænede sig forsigtigt ind over ryglænet for at kigge ned på gaden. På den modsatte side af gaden, på fortovet uden for tatovørsalonen, stod Robby, skolens rødhårede bølle, sammen med en flok drenge, som de kaldte for klonerne. Darkus åbnede vinduet. 15
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 15
19/06/18 3:26 pm
“Hey, Billedreng!” råbte Robby. “Sig til din far, at hans søn bliver klasket, hvis han ikke kalder sine dræberkryb tilbage.” “Nemlig!” Klonerne knyttede den ene hånd og boksede sig selv i håndfladen. “Det er ikke min fars biller!” råbte Darkus tilbage. “Han har ikke noget med dem at gøre.” “Det er sjovt nok ikke det, der står i avisen,” vrængede Robby. “Der står, at din far er en morder.” Han trak en finger hen over halsen. “De genindfører sikkert dødsstraffen bare på grund af ham.” “Aviserne er fulde af løgn,” råbt Darkus. “Det er alt sammen løgn.” “Det er klart, du siger det,” snerrede Robby, så lyset glimtede i togskinnerne på hans tænder. “Men jeg har set dig og dine ulækre biller. Det har vi alle sammen.” Klonernes hoveder vippede op og ned, som om de sad på hver sin pind. “Og vi har fortalt politiet, hvor mærkelige I er, og at I taler til biller og alt muligt. Aviserne lyver ikke. Jeg ved det, og det finder jeg mig sgu ikke i.” Hurtigt som et lyn trak Robby armen tilbage og kastede den sten, han havde holdt skjult i sin knyttede hånd. Darkus mærkede en sviende fornemmelse, da flintestenen ramte ham på kinden. Han tog sig til ansigtet og trak hovedet væk fra vinduet. “Åh! Du bløder.” Bertolt fjernede forsigtigt Darkus’ hånd for at se efter. “VI SKAL NOK FÅ DIG, BILLEDRENG! OG DIN FAR!” blev der råbt nede fra gaden.
16
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 16
19/06/18 3:26 pm
“Du skal ikke høre efter,” sagde Virginia og lukkede vinduet, netop som en byge af sten kom flyvende op mod ruden. Hun skyndte sig at trække gardinet for. “Hvordan kan jeg lade være med det?” Darkus skubbede Bertolts pylrehænder til side. “De siger jo bare det, som alle tænker. Folk tror på, hvad de læser i avisen. Alle tror, at det er far, der har gjort det.” En tung og akavet stilhed indfandt sig, og Virginia og Bertolt skævede til hinanden. Lyden af sirener fik Bertolt hen til vinduet. Han kiggede forsigtigt ud mellem gardinerne. “Det er politiet!” gispede han. “To patruljevogne holder ind foran helsekostbutikken. De stiger ud. Hvad skal vi gøre?” “Vi kan ikke lukke dem ind.” Darkus så sig forskrækket omkring. “De må ikke se billerne. De vil bare sige, at det er et bevis på, at far er skyldig.” “De må ikke gå ind, medmindre de har en dommerkendelse,” sagde Virginia. “Det har jeg selv set i tv. Sig, at din onkel ikke er hjemme, og at du ikke må åbne døren for fremmede.” “Okay,” nikkede Darkus, “men jeg vil ikke lyve om far. Folk skal have at vide, at han prøver at stoppe Lucretia Cutter. Han er en af de gode.” “Nej, Darkus, du må ikke sige noget,” sagde Bertolt. “Det er vigtigt for din far, at Lucretia Cutter tror, at han er på hendes side, ellers ...” Dørklokken ringede. Darkus kiggede ud i entreen og forventede halvt om halvt at se døren blive sparket ind. “Det er uretfærdigt,” hviskede han.
17
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 17
19/06/18 3:26 pm
“Jeg ved det godt.” Virginia nikkede og så højtideligt på ham med sine mørke øjne. “Men vi kender sandheden.” Hun klappede ham opmuntrende på ryggen. “Jeg har tænkt mig at finde far,” sagde Darkus og knyttede næverne, “stoppe Lucretia Cutter og tvinge aviserne til at bringe en undskyldning, som fylder hele forsiden.” På hans skulder åbnede og lukkede Baxter dækvingerne og snurrede med sine bløde flyvevinger for at sige, at han var enig. “Du kan regne med os,” sagde Bertolt. “Helt til den bitre ende,” tilføjede Virginia.
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 18
19/06/18 3:26 pm
KAPITEL 2
VANDNYMFENS FLUGT
Bartholomew Cuttle svedte voldsomt, fordi han havde en hessianpose over hovedet. En sveddråbe trillede ned ad hans ene kind som en forfløjen tåre. Varmen var tung og trykkende, men han var alligevel glad for, at han havde noget over hovedet: På den måde kunne Lucretia Cutter og hendes håndlangere ikke se, at han havde antennerne ude og forsøgte at følge med i, hvor de var på vej hen. Tidligere, da solen var fremme, kunne Barty se omridset af de andre mennesker i helikopteren, men for en time siden var verden blevet grå. Lige nu hamrede regnen ned på metaltaget som en hel byge småsten. Det var farligt at flyve i den slags vejr. Styrtregn var ensbetydende med dårlig sigtbarhed. Vi må nærme os Økoklokken, tænkte han og lænede sig frem. Inde i sit hoved havde Barty et klart billede af, hvor alle sad. Den franske butler, Gerard, sad i cockpittet sammen med Ling Ling, dræberchaufføren der også fløj helikopteren. Gorillaerne 19
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 19
19/06/18 3:26 pm
sad på rækken over for Barty med ryggen til Gerard og Ling Ling. Først Craven, så Dankish i midten og til sidst Mawlings firkantede omrids. Af og til strejfede pigbesatte kitinben hans bukser og rev fat i stoffet, så det blev umuligt at glemme, at Lucretia sad ved siden af ham. På den anden side af den selvudnævnte billedronning var der kun tavshed. Novak sidder dér, tænkte han. Den stakkels pige må være skræmt fra vid og sans. For mindst tiende gang spekulerede han på, hvordan hun og hans søn var blevet venner. Darkus havde bedt ham om at passe godt på hende, og det løfte havde han tænkt sig at holde. Lucretia havde været rasende, da Filmprisfesten udviklede sig i kaotisk retning. Hun havde haft svært ved at tro på Barty, da han humpende efter hende oppe på taget af Hollywood Theater fortalte, at han valgte at svigte sin søn for at være sammen med hende, fordi han delte hendes drøm for verden. Men heldigvis havde hun et forslugent ego. Hun ønskede at tro ham. Hun gjorde opmærksom på, at hun kunne slå ham ihjel så let som at knipse med fingrene, hvorpå hun gav Gerard besked på at binde hans hænder og give ham en sæk over hovedet. De havde fløjet i næsten fire timer, før de landede første gang, og Craven kom om bord efter at have sluppet de genmodificerede kornsnudebiller løs i Amerikas hvedebælte. Gerard havde taget hætten af Barty og givet ham lidt vand at drikke, mens helikopteren fik fyldt brændstof på. Barty nåede at få et glimt af et skilt, hvor der stod ALBUEQUERQUE, før han atter fik hætten over hovedet, og de lettede igen. Helikopteren skulle have brændstof på cirka hver fjerde time. Barty forsøgte i al hemmelighed at følge med i ruten, mens de 20
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 20
19/06/18 3:26 pm
fløj gennem natten. Solens gang på himlen fortalte ham, at de fløj sydpå. På det tredje stop hev Craven ham ud af helikopteren, førte ham ind i et hus og smed ham ind på et værelse. Barty flåede hætten af og så, at han befandt sig i et sparsomt møbleret soveværelse. Gerard vækkede ham med kaffe, frugt og rosinbrød og fortalte, at de lige straks fløj videre. Barty gættede på, at de var i nærheden af Mexico City, og da han igen havde fået hætten på og blev ført ud til helikopteren, hørte han da også nogle mænd tale spansk sammen. “Glædelig jul, skat,” sagde Lucretia Cutter, da han kom om bord. Tanken om, at Darkus skulle holde jul alene, stak ham i hjertet, men han sagde ikke noget. De landede yderligere tre gange for at tanke op, før han igen blev smidt ind på et værelse for at sove. Denne gang blev de på jorden i to døgn, mens et uvejr rasede. Da de gik om bord i helikopteren igen, spurgte han Lucretia Cutter, hvorfor hun ikke fløj med fly. Hun svarede, at det var klogest at holde sig væk fra lufthavnen, når man lige havde erklæret krig mod samtlige statsledere i verden. Alle de farligste og mest magtfulde mennesker på kloden var på jagt efter hende. Nu virkede det, som om de var på turens sidste strækning. Barty lukkede øjnene, mens helikopteren langsomt tabte højde. I mørket bag de lukkede øjenlåg ventede hans brunøjede søn med sin elskede næsehornsbille knuget ind til brystet. Barty sendte sin tapre søn en kærlig tanke og vendte sit tildækkede hoved om mod Lucretia Cutter. “Lucy, jeg vil gerne sige tak.” Han fornemmede, at Lucretia Cutter drejede hovedet for at se på ham. Hendes akilleshæl 21
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 21
19/06/18 3:26 pm
kunne meget vel være den svaghed, hun havde for ham, et levn fra deres universitetsdage. Han havde bestemt sig for at udnytte det fuldt ud for at vinde hendes tillid og skaffe sig så mange informationer som muligt. Hans opgave var at styrte hendes imperium i grus og stikke en kæp i hjulet på hendes planer. “Fordi du giver mig lov til at være en del af din storslåede fremtidsvision.” “Åh, Bartholomew,” svarede hun, “du vil snart opdage, at du selv i dine vildeste drømme ikke kan forestille dig, hvad jeg er i gang med, og at ‘tak’ kun er et fattigt ord.”
BILLEKRIGEN_indhold_trykklar.indd 22
19/06/18 3:26 pm