Apollons prøvelser 3 – Den brændende labyrint – læseprøve

RICK RIORDAN

øvelse

r

pr

o l l on s

ap

BOG 3

Det er ikke nemt at være bumsede og bøvede Lester, når man har været smukke og sjove Apollon. Og det er især hårdt, når man skal bekæmpe stor ondskab uden særlige

RICK RIORDAN

HVORFOR KAN FJENDER IKKE BARE VÆRE LIDT SØDERE?

evner (bortset fra at kunne spise og sove Denne gang skal Lester kæmpe mod en ukendt ondskab i en brændende labyrint. Tiden er knap, for triumviratet har planlagt et angreb på halvblodslejren, og det er kun Lester, der kan spænde ben for dem, hvis ikke han gør det for sig selv først. Godt man har venner med overnaturlige kræfter, der altid står klar til at hjælpe.

Hvis de altså kan …

9

DEN BRÆNDENDE LABYRINT

rimelig meget ligesom alle andre teenagere).

BIND 3

DEN BRÆNDENDE LABYRINT

788711 699164

carlsen.dk

apollons provelser 3 COVER 130x210mm.indd 1

29/08/2018 08.45

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 4

21/08/2018 16.29

APOLLONS

PRØVELSER

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 5

21/08/2018 16.29

Af samme forfatter Percy Jackson og olymperne 1: Lyntyven 2: Uhyrernes Hav 3: Titanens forbandelse 4: Slaget i labyrinten 5: Den sidste olymper Kane Arkiverne 1: Den røde pyramide 2: Den flammende trone 3: Slangens skygge Olympens helte 1: Den fortabte helt 2: Neptuns søn 3: Athenes udvalgte 4: Hades’ Hus 5: Olympens blod Magnus Chase og de nordiske guder 1: Kampen om sommersværdet 2: Thors hammer 3: De dødes skib Apollons prøvelser 1: Det skjulte orakel 2: Den dunkle profeti

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 6

21/08/2018 16.29

Rick Riordan

APOLLONS

PRØVELSER BOG 3 DEN BRÆNDENDE LABYRINT

På dansk ved Vibeke Nielsen

Carlsen

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 7

21/08/2018 16.29

Tilegnet Melpomene, musen for tragediedigtning.

Jeg håber, du er tilfreds med dig selv.

Apollons prøvelser 3 – Den brændende labyrint Oversat fra engelsk af Vibeke Nielsen efter ‘The Trials of Apollo – The Burning Maze’ Copyright © Rick Riordan, 2018 All rights reserved. No part of this book may be reproduced or transmitted in any form or by any means, electronic or mechanical, including photocopying, recording, or by any information storage and retrieval system, without written permission from the publisher.

Permission for this edition was arranged through the Nancy Gallt Literary Agency and Ia Atterholm Agency Første gang udgivet af Hyperion Books, Disney Omslagsdesign af SJI Associates, Inc. Omslagsillustration © John Rocco, 2018 Dansk udgave © Forlaget Carlsen, 2018 Sat med ITC Galliard hos Flemmer Grafisk Design og trykt hos Livonia Print, 2018 ISBN 9788711699164 1. udgave, 1. oplag, 2018 Printed in Latvia www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 8

21/08/2018 16.29

DEN DUNKLE PROFETI Ord smedet af erindring sat i brand Før månen genfødt runder Djævletop.

En fare grum vil true skiftingsmand Til lig i hobe fylder Tiberen op.

Mod syd må solen da nu finde vej Ad irgang mørk til dødens hede jord Til herren på den ganger rap og bleg Og fra ham vriste gådemagers ord.

Mod vestpaladset Lesters rejse dreje; Demeters datter finder oldtids rod.

Beklovet fører kender ene veje At følge egen sjælefjendes fod.

Når kendes tre, og Tiberen levende nås, Først da Apollon atter ryster mås.

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 9

21/08/2018 16.29

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 10

21/08/2018 16.29

1

Var før Apollon Nu rotte i labyrint Send hjælp. Og basser

Nej.

Jeg nægter at dele den her del af min fortælling. Det var den usleste, forfærdeligste, mest ydmygende uge i hele mit over fire tusind år lange liv. Tragedie. Katastrofe.

Sorg. Det vil jeg ikke fortælle om.

Hvorfor er du her stadig? Forsvind!

Men ak, jeg har vel egentlig ikke noget valg. Zeus forventer garanteret, at jeg fortæller dig det hele som en del af straffen.

Det var ikke nok, at han forvandlede mig, den førhen guddommelige Apollon, til en dødelig teenager med bumser, deller og aliasset Lester Papadopoulos. Det var ikke nok, at han sendte mig på en farlig mission for at befri fem store oldtidsorakler fra en trio af onde, romerske kejsere. Det var ikke engang nok, at han slavebandt mig – sin tidligere yndlingssøn – til en nævenyttig, tolvårig halvgud ved navn Meg! Oven i alt dét vil Zeus også have mig til at føre min skam til protokols for eftertiden.

Nuvel. Men jeg har advaret dig. På disse sider venter der kun lidelse.

11

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 11

21/08/2018 16.29

Hvor skal jeg begynde?

Med Grover og Meg, selvfølgelig.

I to dage havde vi bevæget os gennem labyrinten – hen over mørke afgrunde og uden om giftsøer, gennem faldefærdige indkøbscentre fyldt med discountbutikker med halloween-tema og tvivlsomme kinesiske buffeter.

Labyrinten kunne være et forvirrende sted. Som et net af blodkar under den dødelige verdens hud forbandt den kældre, kloakker og glemte tunneller verden over uden at lade sig anfægte af reglerne for tid og sted. Man kunne træde ind i labyrinten via et mandehul i Rom, gå tre meter, åbne en dør for så at befinde sig i en klovneskole i Buffalo, Minnesota. (Ingen uddybende spørgsmål, tak.

Det var traumatisk.)

Jeg ville have foretrukket helt at undgå labyrinten.

Beklageligvis havde den profeti, vi havde fået i Indiana, været ret specifik: Ad irgang mørk til dødens hede jord.

Juhuu! Beklovet fører kender ene veje.

Bortset fra at vores beklovede fører, satyren Grover Underwood, ikke lod til at kende vejen.

“Du er faret vild,” sagde jeg for hundrede og syttende gang.

“Vel er jeg ej!” indvendte han.

Han travede af sted klædt i baggy jeans og en batikfarvet, grøn T-shirt og slingrede på gedeklovene i sine specialtilpassede New Balance 520s-gummisko. Det krøllede hår var dækket af en rød strikhue. Hvorfor han troede, den forklædning fik ham til at ligne et menneske mere, skal jeg ikke kunne sige. Man kunne tydeligt se hornbulerne under huen. Skoene faldt af klovene adskil12

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 12

21/08/2018 16.29

lige gange om dagen, og jeg var efterhånden træt af at samle hans gummisko op.

Han stoppede op ved et T-kryds i gangen. I begge retninger fortabte råt tilhuggede stenvægge sig i mørket.

Grover gned sig i det tjavsede fipskæg.

“Nå?” sagde Meg. Det gav et sæt i Grover. Han havde – ligesom jeg – hurtigt lært at frygte Megs mishag.

Ikke at Meg McCaffrey så særlig skræmmende ud.

Hun var lille af sin alder og havde tøj på i trafiklysfarver – grøn kjole, gule leggings, røde gummisko – der alt sammen var flosset og beskidt takket være vores mange kravleture gennem smalle korridorer. Der sad edderkoppespind i hendes mørke pagehår. Glassene i katteøjebrillerne var så snavsede, at jeg ikke kunne forstå, hvordan hun kunne se noget som helst. Alt i alt lignede hun et børnehavebarn, der lige havde overlevet en brutal kamp om retten til legepladsens dækgynge.

Grover pegede over mod gangen til højre. “Jeg … jeg tror nok, det er den vej til Palm Springs.”

“Tror nok?” gentog Meg. “Ligesom sidste gang, hvor vi kom ud på et badeværelse og overraskede en kyklop med bukserne nede?”

“Det var ikke min skyld!” indvendte Grover. “Og desuden lugter den vej rigtigt. Af … kaktusser.”

Meg vejrede i luften. “Jeg kan ikke lugte kaktusser.”

“Meg,” sagde jeg, “satyren skal forestille at være vores fører. Vi kan ikke gøre så meget andet end at stole på ham.”

Grover fnøs. “Tak for den tillidserklæring. Her er lige den daglige påmindelse: Jeg bad altså ikke om at blive 13

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 13

21/08/2018 16.29

hidkaldt halvvejs tværs gennem landet og vågne op i et tomatbed på en tagterrasse i Indianapolis!”

Kække ord, men hans blik veg ikke fra de to ringe på Megs langfingre, måske af ængstelse for, om hun ville fremkalde guldsablerne og snitte ham til shishkebab a la ged.

Lige siden han fandt ud af, at Meg var datter af Demeter, plantevækstens gudinde, havde Grover Underwood haft mere respekt for hende end for mig, en tidligere olympisk guddom. Livet var bare ikke retfærdigt.

Meg tørrede sig om næsen. “Ja ja. Jeg havde bare ikke regnet med, vi skulle vade rundt hernede i to dage. Det er nymåne om …”

“Tre dage,” afbrød jeg hende. “Det ved vi godt.”

Måske var jeg for tvær, men jeg havde ikke lyst til at blive mindet om profetiens anden del. Alt imens vi rejste sydpå for at finde det næste orakel, hastede vores ven Leo Valdez af sted til Jupiterlejren, de romerske halvguders træningslejr i det nordlige Californien, i et desperat håb om at kunne advare dem om den ild, død og ødelæggelse, der efter alt at dømme ventede dem ved nymåne.

Jeg forsøgte i et mildere tonefald. “Vi er nødt til at gå ud fra, at Leo og romerne kan håndtere, hvad der nu end sker nordpå. Vi har selv en mission.”

“Og rigeligt med ildebrande.” Grover sukkede.

“Hvad skal det betyde?” spurgte Meg. Ligesom de sidste to dage svarede Grover undvigende. “Det er bedst at lade det ligge … hernede.”

Han så sig beklemt omkring, som om væggene havde ører, hvilket absolut var en mulighed. Labyrinten var en levende konstruktion. At dømme efter de dunster, nogle 14

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 14

21/08/2018 16.29

af gangene afgav, var jeg temmelig sikker på, at den i hvert fald havde en tyktarm.

Grover kløede sig på maven. “Jeg prøver at få os dertil i en fart,” forsikrede han. “Men labyrinten har sin egen vilje. Sidste gang jeg var her, sammen med Percy …”

Han fik et vemodigt udtryk i ansigtet som så ofte før, når han nævnte gamle eventyr med sin bedste ven, Percy Jackson. Det kunne jeg ikke fortænke ham i. Percy var en praktisk halvgud at have i baghånden. Desværre var han ikke lige så nem at tilkalde i et tomatbed, som vores satyrfører havde været.

Jeg lagde hånden på Grovers skulder. “Vi ved godt, du gør dit bedste. Lad os bare fortsætte. Og når du alligevel snuser efter kaktusser, så spil også lige næseborene ud efter morgenmad – for eksempel kaffe og basser med citronglasur – det ville være super.”

Vi fulgte vores fører ned ad gangen til højre.

Inden længe snævrede passagen mere og mere ind og tvang os til at vralte sammenkrummet af sted i gåsegang. Jeg holdt mig i midten, det sikreste sted. Det synes du måske ikke er særlig modigt, men Grover var en af Vildmarkens Herrer og sad i De Beklovede Ældstes Råd. Han besad angiveligt mægtig kraft, skønt jeg endnu ikke havde set ham bruge den. Hvad Meg angik, kunne hun ikke blot stereosvinge guldsabler, men også udrette fantastiske ting med frøposer, som hun havde hamstret rigeligt af i Indianapolis.

Jeg selv var derimod blevet svagere og mere forsvarsløs dag for dag. Siden slaget mod kejser Commodus, som jeg havde blindet med et guddommeligt lysglimt, havde jeg ikke kunnet mønstre så meget som en antydning af 15

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 15

21/08/2018 16.29

min tidligere gudekraft. Mine fingre føltes klodsede på kampukulelens gribebræt. Mine bueskydningsevner var forværret. Jeg havde endda skudt forbi, da jeg sigtede efter kyklopen på toilettet. (Jeg skal ikke kunne sige, hvem af os der var mest pinligt berørt.) Samtidig kom de visioner, der indimellem lammede mig i vågen tilstand, nu hyppigere og voldsommere.

De bekymringer havde jeg ikke delt med mine venner.

Endnu.

Jeg foretrak at se det sådan, at min kraft helt enkelt bare skulle lades op igen. Prøvelserne i Indianapolis havde trods alt næsten udslettet mig.

Men der var også en anden mulighed. I januar var jeg styrtet ned fra Olympen og katastrofelandet i en affaldscontainer på Manhattan. Nu var det marts. Det betød, at jeg havde været menneske i omkring to måneder. Det var muligt, at jo længere jeg forblev dødelig, desto mere svækket ville jeg blive, og desto sværere ville det blive at genvinde min guddommelige tilstand.

Havde det været ligesådan, de sidste to gange Zeus forviste mig til eksil på jorden? Det kunne jeg ikke huske.

Nogle dage kunne jeg ikke engang huske, hvordan ambrosia smagte, hvad min solkarets hesteforspand hed, eller hvordan min tvillingesøster, Artemis, så ud. (Normalt ville jeg kalde det en velsignelse ikke at kunne genkalde mig min søsters udseende, men jeg savnede hende noget så forfærdeligt. Og du kan lige vove på at sige noget til hende.)

Vi krabbede os af sted hen ad gangen, mens Dodones magiske pil summede i mit kogger som en mobil, der var sat på lydløs, men gerne ville tages frem og konsulteres.

Jeg forsøgte at ignorere den.

16

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 16

21/08/2018 16.29

De sidste par gange, jeg havde spurgt pilen til råds, havde den været uduelig. Hvad værre var, havde den været uduelig på renæssanceklingende nonsens med flere EDER, IKKUN og SANDELIGEN, end jeg kunne kapere. Jeg kunne ikke døje 90’erne (og med det mener jeg 1590’erne). Måske ville jeg rådføre mig med pilen, når vi nåede frem til Palm Springs. Hvis vi altså nåede frem til Palm Springs …

Grover standsede op ved et nyt T-kryds.

Han vejrede mod højre og så mod venstre. Hans næse mimrede som en kanin, der netop havde fået færten af en hund.

Med ét råbte han: “Tilbage!” og kastede sig så i bakgear. Gangen var så smal, at han væltede ned i skødet på mig, hvilket væltede mig ned i skødet på Meg, som røg på enden med et overrasket grynt. Før jeg overhovedet fik indvendt, at gruppemassage slet ikke er mig, klikkede det i mine ører. Al væden blev suget ud af luften. En kras lugt bølgede forbi mig – som ny asfalt på en motorvej i Arizona – og tværs hen over gangen foran os buldrede et tæppe af gul ild, i et trykstød af ren og skær hede, der hørte op lige så brat, som det var begyndt.

Det knitrede i mine ører … muligvis på grund af det kogende blod inde i hovedet. Jeg var så tør i munden, at det var umuligt at synke. Jeg kunne ikke afgøre, om det kun var mig, der rystede hæmningsløst, eller os alle tre.

“Hv-hvad var det?” Gad vide, hvorfor min første impuls havde været at sige hvem. Der var noget gruopvækkende bekendt ved det drøn. Jeg syntes at kunne fornemme en stank af had, frustration og sult i den bitre røg, der hang i luften.

17

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 17

21/08/2018 16.29

Det dampede fra Grovers røde strikhue. Han lugtede af afsvedet gedepels. “Det betyder,” sagde han mat, “at vi nærmer os. Vi skal have fart på.”

“Det er jo det, jeg har sagt,” mukkede Meg. “Og flyt dig så.” Hun gav mig et knæ i måsen.

Jeg kæmpede mig op at stå, så vidt det da var muligt i den trange gang. Nu da ilden var forsvundet, føltes min hud helt klam. Gangen forude var blevet mørk og tyst, som om den på ingen måde kunne have været en ventil for helvedes luer, men jeg havde været længe nok i solkareten til at vurdere flammernes temperatur. Hvis vi var blevet fanget i den bølge, ville vi være sprængt til atomer og plasma.

“Vi er nødt til at gå til venstre,” afgjorde Grover. “Øh,” sagde jeg, “venstre er den retning, ilden kom fra.”

“Det er også den hurtigste vej.”

“Hvad med tilbage?” foreslog Meg. “Vi er der næsten,” fastholdt Grover. “Det kan jeg mærke. Men vi har forvildet os ind i hans del af labyrinten. Medmindre vi skynder os …”

Skriii!

Lyden kom rungende fra gangen bag os. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det var en helt vilkårlig, mekanisk lyd, labyrinten jævnligt frembragte: en svingende metaldør på rustne hængsler eller et batteridrevet stykke halloween-legetøj fra discountbiksen på vej ned i et bundløst dyb. Men Grovers ansigtsudtryk bekræftede min snigende mistanke: Lyden var et levende væsens skrig.

SKRIII! Det næste skrig var mere arrigt og meget tættere på.

18

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 18

21/08/2018 16.29

Jeg kunne ikke lide det, Grover havde sagt om at befinde os i hans del af labyrinten. Hvem sigtede hans til?

Jeg havde ikke spor lyst til at løbe hen ad en gang, der var indstillet til lynstegning, men på den anden side fyldte skriget mig med rædsel.

“Løb,” sagde Meg. “Løb,” istemte Grover.

Vi spurtede ned ad gangen til venstre. Der var én god nyhed: Den var marginalt større, så vi kunne løbe for livet med bedre albuerum. I det næste kryds drejede vi igen til venstre og straks derefter til højre. Vi sprang hen over en grube, op ad en trappe og piskede hen ad en anden gang, men væsenet bag os lod ikke til at have nogen vanskeligheder med at følge færten.

SKRIII! skreg det i mørket.

Jeg kendte den lyd, men min ufuldkomne menneskehukommelse kunne ikke placere den. En eller anden fugleskabning. Ikke noget kært såsom en parakit eller kakadue. Noget fra de infernalske egne – farligt, blodtørstigt, ekstremt pirreligt.

Vi endte i et rundt rum, der lignede bunden af en enorm brønd. Op langs den rå murstensmur snoede der sig en smal rampe. Hvad der måtte befinde sig oppe for enden, kunne jeg ikke bedømme. Jeg kunne ikke se nogen andre udgange.

SKRIII! Skriget skurrede mod knoglerne i mellemøret. Bag os genlød flaksende vinger i gangen – eller var det flere fugle, jeg kunne høre? Var disse skabninger flokdyr? Jeg var stødt på dem før. Fordømt også, det her burde jeg vide!

“Hvad nu?” spurgte Meg. “Op?” 19

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 19

21/08/2018 16.29

Grover gloede opad i tusmørket med åben mund.

“Det her giver ingen mening. Den burde ikke være her.”

“Grover!” sagde Meg. “Op eller ej?”

“Ja, op!” bjæffede han. “Op er godt!”

“Nej,” sagde jeg, mens en isnende gru løb mig ned ad ryggen. “Det når vi aldrig. Vi er nødt til at spærre gangen af.”

Meg rynkede panden. “Jamen …”

“Magisk plantehalløj!” råbte jeg. “Hurtigt!”

Dét må jeg give Meg: Når man skal have fikset plantehalløj magisk, styrer hun for vildt. Hun rodede rundt i lommerne på sit havebælte, flåede en pose frø op og slyngede dem ind i gangen.

Grover fik sin panfløjte frem i en fart og spillede en livlig polka for at hjælpe væksten på gled, mens Meg lå på knæ foran frøene med koncentrationen malet i ansigtet.

Sammen udgjorde Vildmarkens Herre og Demeters datter en genial gartnerduo. Frøene spirede til tomatplanter. Stænglerne voksede og vævede sig tværs over gangens munding. Bladene foldede sig ud i lyntempo.

Tomaterne svulmede op til røde frugter på knytnævestørrelse. Gangen var stort set blokeret, da en mørk, fjerklædt skikkelse brød gennem et hul i netværket.

Kløer krattede ned over min venstre kind og undgik kun lige netop øjet, da fuglen fløj forbi. Skabningen kredsede i rummet med triumferende skrig, landede så nogle meter oppe ad den snoede rampe og stirrede på os med runde, gyldne, projektørlignende øjne.

En ugle? Nej, den var dobbelt så stor som Athenes største eksemplarer. Dens fjerdragt glinsede kulsort. Den løftede sin ene læderagtige, røde klo, åbnede det gyldne 20

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 20

21/08/2018 16.29

næb og slikkede blodet – mit blod – af kløerne med sin tykke, sorte tunge.

Mit syn blev uklart. Jeg fik gummiben. I udkanten af bevidstheden registrerede jeg andre lyde fra gangen – frustrerede skrig, flaksende vinger fra flere dæmoniske fugle, som baskede mod tomatplanterne i forsøg på at bryde igennem.

Så stod Meg ved min side med de glimtende krumsabler trukket og blikket fæstnet på den store, mørke fugl længere oppe. “Er du okay, Apollon?”

“Strix,” sagde jeg, idet navnet flød op fra min spage, dødelige hjernes krinkelkroge. “Det er en strix.”

“Hvordan dræber man den?” spurgte Meg. Altid så praktisk anlagt.

Jeg rørte ved rifterne på kinden. Jeg kunne hverken mærke ansigt eller fingre. “Tja, det kan godt blive problematisk at dræbe den.”

Grover udstødte et bjæf, mens strixerne på den anden side skreg og kastede sig ind mod planterne. “Der er seks eller syv, der prøver at komme igennem. Tomaterne her kan ikke holde dem ude.”

“Svar mig straks, Apollon,” befalede Meg. “Hvad skal man gøre?”

Jeg ville gerne parere ordre. Seriøst. Men jeg havde svært ved at artikulere ordene. Det føltes, som om Hefaistos lige havde udført en af sine berømte tandudtrækninger på mig, og jeg stadig var påvirket af hans fnisenektar.

“M-man bliver forbandet, hvis man dræber fuglen,” fik jeg omsider fremstammet.

“Og hvad hvis man ikke dræber den?” spurgte Meg. 21

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 21

21/08/2018 16.29

“Ja, så flår den ens indvolde ud, drikker ens b-blod og æder ens kød.” Jeg smilede bredt, selv om jeg havde på fornemmelsen, at jeg ikke havde sagt noget sjovt. “Man må heller ikke blive kradset af en strix, for så bliver man lammet!”

Jeg tiltede sidelæns som for at demonstrere effekten.

Oven over os bredte strixen vingerne ud og styrtdykkede.

apollons provelser 3 indhold 130x210mm.indd 22

21/08/2018 16.29

RICK RIORDAN

øvelse

r

pr

o l l on s

ap

BOG 3

Det er ikke nemt at være bumsede og bøvede Lester, når man har været smukke og sjove Apollon. Og det er især hårdt, når man skal bekæmpe stor ondskab uden særlige

RICK RIORDAN

HVORFOR KAN FJENDER IKKE BARE VÆRE LIDT SØDERE?

evner (bortset fra at kunne spise og sove Denne gang skal Lester kæmpe mod en ukendt ondskab i en brændende labyrint. Tiden er knap, for triumviratet har planlagt et angreb på halvblodslejren, og det er kun Lester, der kan spænde ben for dem, hvis ikke han gør det for sig selv først. Godt man har venner med overnaturlige kræfter, der altid står klar til at hjælpe.

Hvis de altså kan …

9

DEN BRÆNDENDE LABYRINT

rimelig meget ligesom alle andre teenagere).

BIND 3

DEN BRÆNDENDE LABYRINT

788711 699164

carlsen.dk

apollons provelser 3 COVER 130x210mm.indd 1

29/08/2018 08.45