Udkig fra historiekanon, Oldtid og tidlig middelalder

OLDTID OG TIDLIG MIDDELALDER

HISTORIEKANON

UDKIG

FRA

CLAUS BUTTENSCHØN OG OLAF RIES

CLAUS BUTTENSCHØN og OLAF RIES

Udkig fra historiekanon Oldtid og tidlig middelalder

Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • Kejser Augustus • Jellingestenen • Absalon kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der skete på samme tid.

Alinea

01-96_9788723047298.indd 1

9/4/12 12:45 PM

Kejser Augustus

KEJSER AUGUSTUS

7

JELLINGSTENEN

Jellingstenen

21

Den store Jelling-sten kaldes også for Danmarks dåbsattest. Alle danskere har et billede af Jelling-stenen i deres pas.

Den danske konge Harald Blåtand regerede i sidste halvdel af 900-tallet. På stenen praler kong Harald af, at det var ham, der gjorde danskerne kristne. Men

Ifølge et gammelt sagn blev byen Rom grundlagt af kong Romulus i år 753

det er ikke helt sandt. Allerede i år 934 havde den tyske konge Henrik Fuglefæn-

f. Kr. Romulus’ bror, der hed Remus, var misundelig og drillede Romulus.

ger nemlig tvunget danskernes konge Gnupa og hans hird til at blive døbt.

Derfor greb Romulus sit sværd og stak sin bror ihjel. I virkeligheden er

Bønderne fortsatte dog med at dyrke de hedenske guder Thor og Frej. Også

byen en del ældre.

den danske konge Gorm den Gamle havde været hedning.

I begyndelsen var Rom kun en lille landsby af lerklinede hytter ved floden

Men Gorms søn kong Harald drømte om at gøre Danmark til et kongerige

Tiberen. I år 510 f. Kr. blev romerne trætte af kongen og smed ham ud. Så

med en fælles tro, nemlig kristendommen, og et stærkt forsvar.

blev Rom en republik, hvor det især var de rige familier, som bestemte.

Derimod syntes kong Haralds søn Sven Tveskæg, at der efterhånden var blevet

Efterhånden erobrede romerne hele Italien, Spanien, Israel og Frankrig.

alt for fredeligt i Danmark. Efter at han i 987 var blevet dansk konge, drog han

Senere blev Augustus Romerrigets første kejser. På kejser Augustus’ tid

straks på vikingetogt til England. Vi kan godt kalde Sven for Danmarks sidste

var der stort set fred i Romerriget. Dog led den romerske hær i år 9. e. Kr.

rigtige vikingekonge.

et knusende nederlag til germanerne i Nord-tyskland. Da kejser Augustus

På Gorms tid drog bonden Thorbjørn ofte til marked i Hedeby.

regerede, var de fleste lande omkring Middelhavet ellers romerske provinser, der skulle betale skat.

Forord Du bor i Danmark, så derfor skal du vide noget

(Tæt – Langt – Borte). Hvis vi tegner det, ser det

om Danmarks historie. Det er ikke så svært at

sådan ud:

forstå.

Tæt

Langt

Men du skal også kende noget til historien andre steder i verden. Hvorfor nu det? Jo, for mange af de ting, der er sket i Danmark, hænger sammen med noget af det, der er sket andre steder. Dan-

Borte

mark er en del af verden, og verden er en del af Danmark. Det er heller ikke så svært at forstå.

Vi rejser til andre lande. Folk fra fremmede lande

Det første UDKIG starter i Rom for 2000 år siden.

kommer til Danmark. Vi sælger varer til andre

Her hører du om en kejser, der hed Augustus.

lande. Vi køber varer i andre lande. Tænk også

Derefter er der afgang til det gamle Kina. Turen til

på internettet, telefoner, fjernsyn, film, musik

Kina følger den ældgamle Silkevej gennem ørke-

– Danmark og verden hænger sammen på alle

ner og over verdens højeste bjerge.

mulige måder.

Besøget i Kina er noget af en opdagelsesrejse. For I denne bog skal du på UDKIG i verden. Her får

2000 år siden var der ingen folk fra Europa, der

du noget at vide om, hvordan folk har levet andre

nogensinde havde været i Kina!

steder på jorden i gamle dage.

Næste UDKIG begynder i vikingetiden for mere Vi starter med at undersøge, hvad der skete tæt på.

end 1000 år siden. Vikingerne kom langt om-

Så kigger vi længere væk. Til sidst tager vi det store

kring. De var handelsmænd, men også blodtør-

spring til noget, der skete langt borte.

stige sørøvere og krigere. På deres togter mødte

01-96_9788723047298.indd 2

9/4/12 12:45 PM

34

Absalon

ABSALON

ABSALON

35

Vikingetiden var forbi. Danskerne var ved at blive kristne.

Over alt i landet blev der bygget kirker og klostre. Men der var ikke et kongerige, som hed Danmark.

Krigeriske stormænd kæmpede om magten over de danske øer. En af dem var Asser Rig fra Hvide-slægten.

Hvide-slægten ejede store gårde på Sjælland og i Skåne.

Asser Rig var far til den berømte biskop Absalon. Tit var der en konge på Sjælland og en anden i Jylland, som var i krig mod hinanden.

Den mægtige tyske kejser havde også en finger med i spillet. De danske konger var nemlig ofte tyske lensmænd. Det betød, at de ikke havde selvstændig magt over deres land. Men de fik lov at regere af den tyske kejser. Til gengæld skulle de være parat forsvare landet mod kejserens fjender.

De værste fjender var venderne, som plyndrede de danske kyster. Vendernes bopladser lå langs Østersøen syd og øst for de danske øer.

de folk fra et stort rige, der strakte sig fra Indien til Spanien. Det var Det islamiske verdensrige.

Det skal vi også se nærmere på. Araberne kendte til mange ting, som vi først fandt ud af i Europa mange år senere.

Hernand Cortéz går i land i Mexico.

Cortéz ledsages af sin indianske hustru, Malinche.

Hun havde hurtigt lært spansk og fungerede som tolk for Cortéz. Spanierne blev mødt af de lokale indianere.

I baggrunden holdt udsendinge fra aztekerkongen øje med, hvad der skete.

Turen slutter med korstogene. Det kalder vi de voldsomme krige, som kristne og muslimer førte mod hinanden gennem mere end 200 år.

I det sidste UDKIG i bogen møder du biskop Absalon – det var ham, der grundlagde København. Efter en kort smuttur ud i Europa tager vi det helt store spring tværs over Atlanterhavet.

Vi lander i Amerika, hvor vi skal besøge to store indianerriger – inkariget og aztekerriget.

Igen er vi ude i det ukendte. Amerika var nemlig slet ikke opdaget af europæerne på det tidspunkt, hvor vi besøger inkaerne og aztekerne!

Nu er du klar til at møde verdens historie for fuld udblæsning. Spændende mennesker, mærkelige steder, eventyrlige rejser – du får nye UDKIG på hver side!

01-96_9788723047298.indd 3

9/4/12 12:45 PM

Indhold

Historiekanon: Kejser Augustus

Historiekanon: Jellingestenen

Romerriget – et storrige i oldtiden 6

Danmark bliver ét rige 28

Kejser Augustus 6

Harald Blåtand 29

Rigets styre 8

Bønder og sørøvere 31

Dagligliv i romerriget 8

Vikingernes rejser 32

Den romerske hær 11

Hvem var de folk, som vikingerne mødte? 33

Rigets storhed og fald 11 Verden uden for romerriget 11

På Udkig: Det islamiske verdensrige 34 De arabiske nomader 34

På udkig: Silkevejen 12

Den hellige by Mekka 35

Karavanen kommer 12

Muhammed – Allahs profet 36

Karavaner på Silkevejen 14

Muhammed blev forfulgt 37

Over verdens tag 15

Hellig krig 38

Rige handelsbyer 16

De muslimske herskere 40 Arabiske videnskabsmænd 41

Udkig til: Kina – Riget i midten 18

Arabiske læger 42

Kina og Europa – to verdner 18

Rigdom og luksus 43

Kejseren og embedsmændene 19

Det muslimske verdensrige bliver splittet 44

Hovedstaden 20

Muslimer og kristne 45

Kinas bønder 22 Tvangsarbejde 22

Udkig til: Korstogene 46

Kina og verden 26

”Gud vil det” 46 Kampe på liv og død 47

Opgaver: 27

Den hellige lanse 48 Jerusalem bliver erobret 49 Kristne riger i det hellige land 50 Hvad kom der ud af korstogene? 50 Opgaver 51

01-96_9788723047298.indd 4

9/12/12 2:01 PM

Udkig til: Store riger i Sydamerika 62 Drømmen om guld og sølv 62 Inkaerne – hvor stammede de fra? 62 Inkaerne breder sig 64 Inka-kongen 66 Langørerne 68 Den unge drengs arbejde 69 Den unge piges arbejde 71 Inkarigets storhedstid 1400-1532 73 Spanierne kommer 74 Aztekerne – det hemmelige tegn 76 Aztekerne river sig løs 77 Fra sø til mark 77 Veje og vand 79 Ofring af mennesker 80

Historiekanon: Absalon Danmark uden konge 52

Kalender-stenen 81 De hvide kommer 82 To erobrere 84

Blodgildet i Roskilde 53 Valdemar og Absalon 54

Opgaver 87

På korstog mod venderne 55 Saxo – en historieskriver 56 På udkig: Europa i Middelalderen 58 Konge og kirke i Europa 58 Striden om ”de to sværd” 58 Striden endte ”uafgjort” 59

01-96_9788723047298.indd 5

9/4/12 12:45 PM

6

GENFORENINGEN KEJSER AUGUSTUS

Kejser Augustus

7

Ifølge et gammelt sagn blev byen Rom grundlagt af kong Romulus i år 753 f. Kr. Romulus’ bror, der hed Remus, var misundelig og drillede Romulus.

Derfor greb Romulus sit sværd og stak sin bror ihjel. I virkeligheden er byen en del ældre.

I begyndelsen var Rom kun en lille landsby af lerklinede hytter ved floden Tiberen. I år 510 f. Kr. blev romerne trætte af kongen og smed ham ud. Så blev Rom en republik, hvor det især var de rige familier, som bestemte.

Efterhånden erobrede romerne hele Italien, Spanien, Israel og Frankrig.

Senere blev Augustus Romerrigets første kejser. På kejser Augustus’ tid var der stort set fred i Romerriget. Dog led den romerske hær i år 9. e. Kr. et knusende nederlag til germanerne i Nord-tyskland. Da kejser Augustus regerede, var de fleste lande omkring Middelhavet ellers romerske provinser, der skulle betale skat.

Historiekanon: Kejser Augustus

Romerriget – et storrige i oldtiden

betyder, Der, hvor romerne hersker. På samme måde

Du har sikkert hørt om byen Rom. Den er i dag

kaldte romerne Middelhavet for Mare Nostrum,

hovedstad i Italien. Men måske kender du ikke

som betyder Vores Hav.

noget til, at Rom i oldtiden for 2000 år siden var hovedstad i et mægtigt rige, som blev kaldt romer-

Kejser Augustus

riget.

Ifølge et sagn blev byen Rom grundlagt i 753 f. kr.

Romerriget bestod af alle lande omkring Mid-

I løbet af nogle hundrede år erobrede romerne hele

delhavet, hele Frankrig og det meste af England.

Italien og mange af landene omkring Middelhavet.

Der var ikke noget at sige til, at romerne stolt kaldte deres rige for Det romerske Imperium, hvilket

I begyndelsen blev romerriget regeret af en konge. Men så tog folket magten. Hvert år blev

Asien Atlanterhavet

Europa

Rom

Middelhavet

Afrika

01-96_9788723047298.indd 6

Arabien

Da romerriget var størst.

Romerne havde erobret alle landene omkring Middelhavet. Desuden var de trængt langt op i Tyskland. I år 44 e.kr. blev store dele af England erobret. Omkring år 120 e.kr. byggede de en mur på grænsen til Skotland. Den blev kaldt Hadrians mur efter kejseren. Det var romerrigets yderste forpost mod nord.

9/4/12 12:45 PM

GENFORENINGEN

7

Romulus og Remus dier hunulven.

Ifølge myten om Roms grundlæggelse, var det to forældreløse brødre, der grundlagde Rom. De voksede op hos en hunulv, der tog sig af dem og lod dem drikke sin mælk.

der valgt to konsuler, der skulle styre sammen. De

Til sidst tog én mand magten. Det skete i år 31

kunne bestemme alt, men de skulle være enige.

f. kr. Senere fik han navnet Augustus, der betyder

De kunne indføre nye love, og de stod i spidsen for

den ophøjede. Augustus blev romerrigets første

hæren, når der var krig. Tit var konsulerne ikke

kejser. Han regerede fra 31 f. kr. til år 14. e. kr.

enige. Det førte til uro og borgerkrig.

JULEEVANGELIET Du kender måske kejser Augustus et andet sted

Hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham

fra?

og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til

Når det bliver jul, hører vi nemlig om ham i for-

dem i herberget …“

bindelse med Jesu fødsel.

Sådan står der i Lukas-evangeliet: „Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden …

Og alle drog hen for at lade sig indskrive i hver sin by. Også Josef tog af sted fra byen Nazaret til Betlehem for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var der, kom tiden, da hun skulle føde.

01-96_9788723047298.indd 7

9/4/12 12:45 PM

8

KEJSER AUGUSTUS

Det romerske senat.

Alle fornemme romerske mænd var medlemmer af senatet. Her kunne de diskutere problemer, men de havde ingen magt, for kejseren bestemte alt. Under møderne sad de i deres hvide togaer på hårde træbænke og lyttede til de meget lange taler.

Rigets styre Kejseren bestemte alt, men han havde en sværm af

Så manglede der penge i Rom til at betale hæ-

embedsmænd til at hjælpe sig. Han havde også et

ren eller bygge nye boliger eller andre nødvendige

råd, senatet, som bestod af de fornemste mænd i

udgifter.

Rom. De blev kaldt senatorer. Senatet kunne drøfte vigtige sager, men kejseren bestemte selv, om han

Dagligliv i romerriget

ville følge senatorernes råd.

Rom var i oldtiden Europas største by. Byen havde

I hver provins i det store rige var der en stat-

høje huse og snævre gader. De fleste romere var

holder. Han skulle kræve skat op og sørge for, at

fattige. I deres usle lejligheder var der ikke vand el-

skatten blev sendt til Rom. Han skulle også sørge

ler toiletter. De rige romere levede helt anderledes.

for lov og ret. Det kunne statholderen gøre, fordi

De boede i store huse, der lå rundt om en plads i

han også var chef for de soldater, der var sendt ud

midten. De havde tjenere og slaver, som vartede

til provinsen.

dem op døgnet rundt.

Men ellers styrede provinserne sig selv. Romer-

Slaverne var en vigtig del af romernes liv. Det

ne forlangte kun, at de skulle bygge templer for

var fanger fra de mange krige, romerne førte.

kejseren og tilbede ham som en gud.

Slaverne blev købt og solgt på store slavemarkeder.

Mens Augustus var kejser, var der fred og ro i

De tilhørte deres ejer og havde slet ingen rettighe-

romerriget. Han kunne stole på sine statholdere.

der. De sled og slæbte hele livet. På den måde slap

Under nogle af de senere kejsere gik det tit galt.

romerne selv for det hårde og beskidte arbejde i

Statholderne stak skatterne i deres egne lommer.

byen og på markerne.

01-96_9788723047298.indd 8

9/4/12 12:45 PM

GENFORENINGEN

9

Sølvmønt.

Mønt med hunulven og de to brødre Romolus og Remus.

Vægmaleri.

På dette vægmaleri er mandlige slaver ved at opføre en bymur.

Mosaik fra Tunesien.

De fornemme romerske huse var smukt dekoreret med mosaikker på vægge og gulve. På denne mosaik skænker to slaver vin for romerne, mens en tredje slave kommer med blomster. Bagest står endnu en slave med et håndklæde. Han er parat, hvis en af romerne får for meget vin og skal kaste op.

01-96_9788723047298.indd 9

9/4/12 12:45 PM

10

KEJSER AUGUSTUS

Skildpadden.

Den romerske hær var frygtet af folk i nabolandene. Soldaterne var veltrænede og kendte til mange måder at kæmpe på. Her angriber de en by, der er beskyttet af høje mure. De løfter deres skjolde for at beskytte sig mod det, indbyggerne kaster efter dem. Det kunne være store sten, kogende tjære eller spyd og pile. De romerske soldater viste ingen nåde mod fjender, der ikke straks overgav sig. De blev hugget ned eller slæbt til Rom og solgt som slaver.

Colosseum.

Det var den største bygning i det romerske rige Der var plads til 50.000 tilskuere. Colosseum var et teater med mulighed for at lave gulvet om til en indsø. Her kæmpede særligt udvalgte slaver mod hinanden på liv og død. Somme tider kæmpede de mod vilde dyr, men de fleste gange mod hinanden, to og to. Sejrherren levede videre til næste turnering, mens den der havde tabt måtte vente på kejserens dom.

01-96_9788723047298.indd 10

9/4/12 12:45 PM

GENFORENINGEN

11

Disse fire bogstaver står på offentlig ejendom i Rom. De stammer helt tilbage fra tiden, før Augustus blev kejser. Men de bruges stadig. I dag bærer fx alle kloakdæksler de fire bogstaver. Bogstaverne er en forkortelse af ordene „Senatus Populusque Romanus“. På dansk betyder det: „Det romerske Senat og folk.“

Den romerske hær

år af romerrigets levetid skete det tit, at en hærfø-

Romerne havde en stærk hær. Soldaterne var frivil-

rer lod sine soldater marchere mod Rom for selv at

lige og tjente i hæren i op til 25 år. Hvis de overle-

tage magten. De mange borgerkrige ødelagde det

vede de mange kampe, fik de et stykke jord og en

store rige, som brød sammen. I 470 e.kr. blev Rom

sum penge.

plyndret og den sidste romerske kejser afsat.

Livet som soldat var hårdt. Dag ud og dag ind var der træning med våben og forskellige måder at

Verden uden for romerriget

kæmpe på. De romerske soldater var frygtede på

Romerne vidste godt, at der var andre folk og andre

slagmarken. De angreb ofte i tætte kolonner, der

lande uden for deres eget rige. Men de gjorde ikke

uimodståeligt trængte fjenderne tilbage. Så kunne

noget for at undersøge, hvordan der så ud andre

de romerske soldater hugge løs på dem med deres

steder. De mente jo, at det mægtige Rom var

korte, skarpe sværd.

verdens navle. Måske troede romerne, at resten af

Hærens opgave var at erobre nyt land og holde fjenderne væk. Langs med rigets grænser blev der bygget befæstede lejre. Flere af disse lejre blev senere til store byer, som vi kender i dag, fx Køln i Tyskland, Cardiff i England og Nice i Frankrig.

verden var fyldt med mærkelige mennesker og dyr.

Det var underligt, at romerne ikke var mere nysgerrige.

På kejser Augustus tid gik der nemlig rygter om, at der langt mod øst lå et stort rige. Rygterne sagde også, at herfra kom det vidunderlige silketøj,

Rigets storhed og fald

„der var let som en sky og gennemsigtigt som is.“

Romerriget var et kejserrige i næsten 500 år. Til

Romerne fandt aldrig ud af, hvad det var for et

sidst brød riget dog sammen. En af grundene var,

land, silken stammede fra.

at mange kejsere viste sig at være uduelige. De var i lommen på statholderne og hæren. De svage kejsere kunne ikke holde styr på deres officerer og

I dag ved vi, at silken kom fra Kina. Nu skal vi

embedsmænd. Så de havde frie hænder til at snyde

kigge lidt nærmere på Riget i Midten, som kine-

og bedrage folk for at skaffe sig rigdomme.

serne selv kaldte deres land.

Det førte til uro og oprør i romerriget. Hæren kunne kejseren heller ikke stole på. I de sidste 100

01-96_9788723047298.indd 11

Men først skal vi lige finde ud af, hvordan silken kom til Europa fra Kina.

9/4/12 12:45 PM

12

SILKEVEJEN

På Udkig: Silkevejen Karavanen kommer I byerne langs Middelhavets kyst løb rygterne forud, når en karavane var på vej. Overalt stod folk som sild i en tønde. Med store øjne fulgte de den lange række af kameler, dromedarer, mennesker og vogne, Karavane på Silkevejen.

Turen ad Silkevejen var anstrengende for både dyr og mennesker. På grund af de store afstande måtte købmændene have mange ekstra heste med.

Så kunne de skifte ridedyr hver dag, og de trætte heste kunne hvile sig.

01-96_9788723047298.indd 12

som langsomt kom ind gennem byporten.

Hvad gemte der sig i de store bylter, som var spændt fast på dyr og vogne?

Forsigtigt blev varerne læsses af og båret ind i købmændenes pakhuse. Herinde kunne folk næsten ikke tro deres egne øjne. Nogle bylter var et helt skatkammer med figurer af guld, sølv eller jade.

9/4/12 12:45 PM

13

Krydderier fra Østen.

Mange sjældne krydderier blev fragtet ad Silkevejen. Det var især peber, kanel, nelliker og muskatnødder.

De farvestrålende krydderier blev solgt til høje priser. Endnu i dag bruges udtrykket: ‘Prisen er pebret’ om en vare, der er for dyr.

Genoa Venedi Rom

MONGOLIET

ASIEN

M idd elh av et

Konstantinobel Sortehavet

Gobi Ørken Det Kaspiske Hav

Chang’an

Samarkand Bukhara

Kishgar

IRAN Medina Djedda

Fuzhou

Tunhuang KINA

Xiamen

Khotan

Hormuz

TIBET

Mekka Muscat

SYDØSTASIEN

INDIEN

ARABIEN Goa

Bengalske Bugt

Det Arabiske Hav

Andre rummede udskårne skåle eller skrin af lakeret træ. Atter andre indeholdt små kasser fyldt med sjældne og kostbare krydderier.

Helt vildt blev det, når rullerne med silke blev åbnet. Vidunderlige mønstre og farver blev bredt ud, så langt øjet rakte. Købmændene gned sig i hænderne. Folk fra hele romerriget ville snart strømme til for at købe.

Nu dukkede der andre spørgsmål op:

Kort over Silkevejen.

På kortet ses, at Silkevejen ikke var én rute, men mange. Af og til løb de sammen, men delte sig så igen.

Der, hvor ruterne mødtes, opstod der handelsbyer. Handlen gjorde indbyggerne rige. En del af rigdommen blev brugt til at bygge smukke moskeer og købmandsgårde.

Hvordan var varerne kommet til Europa? og hvad var det for et land, som alle disse kostbare ting kom fra?

01-96_9788723047298.indd 13

9/4/12 12:45 PM

14

GENFORENINGEN

På tur i ørkenen.

En del af Silkevejen gik gennem store ørkener. Her kunne hestene ikke klare sig. I stedet brugte købmændene kameler. De kunne holde til strabadserne. Både de varme dage og de kolde nætter, samt de lange ture uden mad og vand. I dag kan turister prøve, hvordan en tur på kamelryg i ørkenen føles.

Karavaner på Silkevejen Historien om karavanen var begyndt et par år før i en af Kinas store byer.

Det var både svært og dyrt for kineserne at udruste en karavane.

Flere måneder gik med at skaffe mange hundrede lastdyr. Så skulle der ansættes folk, der var vant til at rejse. De skulle også være dygtige krigere. På turen kunne de møde tyve og røvere, der kun ventede på en chance til at overfalde karavanen.

Endelig kunne rejsen begynde. Den første store forhindring var den kæmpemæssige Gobi-ørken. Turen gennem ørkenen kunne tage en måned eller mere. Karavanen kom langsomt af sted gennem de enorme sandklitter. Alle vidste, at der ikke ville være vand, før de nåede frem til foden af en høj bjergkæde flere hundrede kilometer længere fremme.

01-96_9788723047298.indd 14

9/6/12 9:35 AM

SILKEVEJEN

Over verdens tag Tæt ved foden af bjergene måtte karavanen holde hvil. Flere dyr og mennesker var døde i ørkenen, og de skulle erstattes, før karavanen kunne drage videre.

Nu blev turen endnu værre. Skridt for skridt kæmpede karavanen sig som en lang tynd tråd opad mod et pas i mere end 5.000 meters højde. Stierne snoede sig langs lodrette bjergsider, gennem iskolde vandløb og hen over dybe snemarker. Der var ikke plads til at slå lejr.

15

Karavanserai på Silkevejen.

Et karavanserai var en bevogtet kro, hvor karavanen kunne overnatte i sikkerhed. Købmændene kunne sove trygt uden at frygte overfald af røvere.

Der var mange af den slags kroer langs Silkevejen. De var omgivet af en høj mur og med en port, der var stor nok til, at de tungt læssede kameler kunne komme ind.

Når det blev mørkt, standsede den lange række simpelt hen.

Nu måtte dyr og mennesker klare sig selv i den bidende kulde.

Turen over Verdens Tag kunne tage flere måneder, før karavanen endelig nåede ned i lavlandet. Men heller ikke her var karavanen i sikkerhed. Nu skulle der passes ekstra på. Stærke røverbander lå på lur for at overfalde karavanen. Døgnet rundt måtte de være på vagt for at forsvare sig, når banderne angreb.

Kinesisk figur i terrakotta-ler.

Silkevejen var Kinas åbne forbindelse til omverdenen. Og det var ad Silkevejen, at fremmede kom til Kina. Fx den berømte italienske købmand og opdagelsesrejsende, Marco Polo.

Han brugte 27 år af sit liv på at rejse fra Italien til Kina og tilbage.

Figuren her forestiller en købmand, der rejser med sine varer fra en by til den næste.

01-96_9788723047298.indd 15

9/4/12 12:45 PM

16

SILKEVEJEN

Handelsbyen Bukhara.

Langs det meste af Silkevejen opstod der større og mindre handelsbyer. De fleste var omgivet af høje mure for at kunne forsvare sig. I byernes centrum blev der opført smukke moskeer efter, at størstedelen af befolkningen havde omvendt sig til islam.

Rige handelsbyer Karavanens mål var at komme frem til en af de rige handelsbyer i det sydlige Rusland. Her blev varerne læsset af og solgt til russiske og arabiske købmænd. Det var nemt at handle. Nogle varer blev betalt i guld. Andre ting blev byttet med pelsværk, ædelstene, kunstværker, metaller og heste. Så kunne kineserne vende hjem.

Men de kinesiske varer fortsatte med en ny karavane. Der var stadig røvere, bjerge og ørkener på vejen. Så de kinesiske varers rejse var langt fra forbi. Resten af turen kunne tage flere måneder. Først når karavanen kom frem til Middelhavet, var den i sikkerhed.

Efter 8.000 km gennem ørkener, over bjerge og udsat for røvere var der ikke noget at sige til, at varer fra Kina blev vanvittigt dyre i Europa.

01-96_9788723047298.indd 16

9/4/12 12:46 PM

SILKEVEJEN

17

VIKINGER PÅ SILKEVEJEN Karavanerne drog af sted på Silkevejen gennem

Manden er klædt i en grov klædning. Den kaster

mange hundrede år. Vikingerne kom så langt mod

han over sin venstre skulder, så hans højre hånd er

syd i Rusland, at de mødte arabiske købmænd og

fri. Alle har de en økse, en kniv og et sværd. Disse

deres karavaner.

våben har de altid med …

Her fortæller en arabisk købmand om mødet med vikingerne i år 922: „Jeg så ar-Rus (det arabiske navn for vikingerne),

Når deres skibe har kastet anker, tager de brød, kød, mælk og øl med sig og går hen til en høj træstolpe, der er udskåret med et menneske-

som var kommet med deres varer og havde slået

ansigt. Her lægger de deres varer og siger: „Oh,

lejr ved Volgas bred. Aldrig har jeg set større folk.

Herre! Jeg kommer fra et fremmed land og bringer

De er høje som palmetræer, rødhårede og med

zobelskind, mår og mange trælkvinder. Send mig

røde kinder …

en køber, som ejer mange guld- og sølvpenge, så han kan købe alt, hvad jeg ejer.“

Gravsten over døde vikinger.

Gravstenen viser vikingerne som drabelige krigere bevæbnet med økser, sværd og knive. Den er fundet på øen Lindisfarne, som var det første sted i Europa, hvor vikinger overfaldt et fredeligt kloster. Det skete år 793 e.kr.

01-96_9788723047298.indd 17

9/4/12 12:46 PM

UDKIG FRA HISTORIEKANON – oldtid og tidlig middelalder tager afsæt i tre af de 29 kanonpunkter, som er den røde tråd i historieundervisningen. Fra hvert kanonpunkt bredes perspektivet ud til andre dele af verden, så eleverne udfordres til vurdere og analysere den historiske udvikling i bredere sammenhænge.

UDKIG FRA HISTORIEKANON – oldtid og tidlig middelalder giver eleverne en grundlæggende viden om, hvordan mennesker levede og indrettede deres samfund under andre vilkår og ud fra andre måder at anskue tilværelsen på.

UDKIG FRA HISTORIEKANON – oldtid og tidlig middelalder retter på en letlæselig og billedrig måde kikkerten mod oldtidens Kina, Det islamiske Verdensrige og Sydamerikas imponerende indianske storriger – inkariget og aztekerriget.

Dagligliv, styreformer, kulturelle og religiøse forestillinger beskrives med elementer fra faglig læsning som en vigtig ledetråd.

UDKIG FRA HISTORIEKANON – oldtid og tidlig middelalder sætter fokus på elevinddragelsen. Gennem bogens aktivitetsforslag og det tilknyttede download-materiale er der rige muligheder for, at viden og færdigheder kan udvikles gennem spændende og kreative udtryksformer.

www.alinea.dk