FØRSTE HALVDEL AF 1800 -TALLET
HISTORIEKANON
UDKIG
FRA
MORTEN BUTTENSCHØN
MORTEN BUTTENSCHØN
Udkig fra historiekanon Første halvdel af 1800-tallet
Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • Københavns bombardement • Grundloven 1849 • Stormen på Dybbøl 1864 kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der sker samtidig.
Alinea
01-68_9788723043078.indd 1
6/28/12 8:44 AM
,Â?CFOIBWOT CPNCBSEFNFOU
(36/%-07&/
(SVOEMPWFO (SVOEMPWFO USlEUF J LSBGU KVOJ %FO EBH VOEFSTLSFW 'SFEFSJL (SVOEMPWFO .FE WFEUBHFMTFO BG (SVOEMPWFO CMFW FOFWÂœMEFO BGTLBGGFU J %BONBSL %BHFO FS
* BVHVTU MBOETBUUF CSJUFSOF PNLSJOH TPMEBUFS Ql
TJEFO CMFWFU GFKSFU PH LBMEFT (SVOEMPWTEBH
4KÂœMMBOE %F CFMFKSFEF IVSUJHU ,Â?CFOIBWO #SJUFSOF
(SVOEMPWFO BETLJMMFS TJH GSB BMMF BOESF MPWF WFE BU EFO TUlS PWFS EJTTF *OHFO MPW
GSZHUFEF OFNMJH BU EFO EBOTLF ÂşlEF TLVMMF GBMEF J IÂœOEFSOF Ql
Nl EFSGPS TUSJEF NPE (SVOEMPWFOT CFTUFNNFMTFS .FE +VOJHSVOEMPWFO CMFW MBO
/BQPMFPO %FSGPS GPSMBOHUF EF OV BU Gl ÂşlEFO VEMFWFSFU %FU
EFUT CPSHFSF TJLSFU FO SÂœLLF QFSTPOMJHF SFUUJHIFEFS TPN GY ZUSJOHTGSJIFE PH USPTGSJ
CMFW BGWJTU
IFE
%FO TFQUFNCFS CFHZOEUF EF CSJUJTLF TUZSLFS BU CPNCBSEFSF
%FU WBS EPH JLLF BMMF CPSHFSF EFS šL TUFNNFSFU ,WJOEFS PH NJOESF CFNJEMFEF
,Â?CFOIBWO #PNCBSEFNFOUFU WBSFEF USF EBHF PH LPTUFEF DB
NœOE NlUUF JLLF TUFNNF ,VO PNLSJOH šL WBMHSFU NFO FGUFS UJEFOT GPSIPME
NFOOFTLFS MJWFU #SJUFSOF šL IFSFGUFS VEMFWFSFU EFO EBO
WBS EFU GPSIPMETWJT NBOHF
TLF ÂşlEF
4JEFO FS (SVOEMPWFO ÂœOESFU ÂşFSF HBOHF NFO EF ÂşFTUF BG CFTUFNNFMTFSOF
#PNCBSEFNFOUFU CMFW TBNUJEJH JOEMFEOJOHFO UJM LSJHFO NFMMFN
HÂœMEFS EPH TUBEJH
%BONBSL /PSHF PH 4UPSCSJUBOOJFO %BONBSL /PSHF UBCUF LSJHFO %FU CFUÂ?E BU %BONBSL J NlUUF BGTUl /PSHF EFS J TUFEFU LPN J VOJPO NFE 4WFSJHF 4BN UJEJH WBS %BONBSL lSFU GPSJOEFO HlFU GBMMJU PH LPN FGUFSGÂ?MHFOEF UJM BU PQMFWF FO Â?LPOPNJTL LSJTF EFS GÂ?STU WFOEUF PNLSJOH %BONBSL WBS GPSBOESFU GSB BU WÂœSF FO NJEEFMTUPS FVSPQÂœJTL NBHU UJM BU WÂœSF FO TNlTUBU
Forord Du er skoleelev i Danmark og mangler nu bare to til tre ürs historieundervisning. Indtil nu har du sikkert arbejdet med forskellige historiske perioder og forskellige historiske personligheder. Disse perioder og personligheder kan sagtens vÌre en del af historiekanonen, der er en slags hitliste over 29 vigtige historiske begivenheder herhjemme og i udlandet. Historiekanonens 29 begivenheder skulle gerne sidde fast i din hukommelse, nür du forlader skolen. Disse begivenheder har ofte handlet om fortidens krige, hvor nogen har mistet magten, mens andre har hentet sejren hjem. I denne bog kommer du til at høre og lÌre om tre vigtige historiske begivenheder i 1800-tallet: Københavns bombardement, Grundloven 1849 og Stormen pü Dybbøl. Disse begivenheder er fyldt op med drømme, diskussionsfyldte dramaer og fra midten af 1800-tallet ogsü drabelige demokratikampe. Alt i alt en viden du nok kan bruge, hvis du vil tÌnke i nye baner og bruge fortiden til at overveje fremtiden. Ultrakort handler Københavns bombardement om en dansk – engelsk konikt i 1807, hvor København blev bombet, og Danmark mistede sin üde. Grundloven 1849 handler om, hvordan og hvorfor der langsomt indførtes demokrati og folkestyre i Danmark. Og endelig er Stormen pü Dybbøl en voldsom dansk-tysk nabokrig i 1864.
Udkig fra historiekanonen Men det bliver ganske kort, for denne bog handler mere om, hvad der samtidig sker rundt om disse begivenheder ude i den store verden. Som en slags vagtpost skal du pĂĽ udkig efter, hvad der sker i samme tidsperiode i Europa og i resten af verden. Derfor hedder bogen ogsĂĽ Udkig fra historiekanon. Først og kort undersøges kanonpunktet tĂŚt pĂĽ, dernĂŚst kigges der lidt lĂŚngere vĂŚk (Europa), og til sidst udforskes nogle begivenheder endnu lĂŚngere borte (verden). (TĂŚt Âź Langt Âź Borte) Bogens opgaver har samme struktur: TĂŚt er de letteste opgaver, og svarene ďŹ ndes i bogens tekst. Opgavernes svĂŚrhedsgrad stiger støt og roligt under overskrifterne langt og borte. Vigtige fremmedord mĂŚrkes med * første gang de optrĂŚder, og der ďŹ ndes en ordliste bag i bogen.
TĂŚt Langt
Borte
01-68_9788723043078.indd 2
6/28/12 8:44 AM
4503.&/ 1a %:##Â?-
4UPSNFO Ql %ZCCÂ?M
* OPWFNCFS WFEUPH 3JHTEBHFO FO OZ GPSGBUOJOH ÂŹ /PWFNCFSGPSGBUOJOHFO %FOOF GPSGBUOJOH PNGBUUFEF EFU EBOTLF ,POHFSJHF PH 4MFTWJH )FSNFE CSÂ?E 3JHTEBHFO EF BGUBMFS EFS WBS JOEHlFU FGUFS 5SFlSTLSJHFO ÂŹ BU 4MFTWJH JLLF NlUUF JOEMFNNFT J %BONBSL %FU CMFW BOMFEOJOHFO UJM %FO %BOTL 5ZTLF ,SJH 4UPSNFO Ql %ZCCÂ?M GBOEU TUFE BQSJM * NFSF FOE FO NlOFE IBWEF QSFVTTFSOF CFTLVEU EF EBOTLF TUJMMJOHFS ,M TUPSNFEF QSFVTTFSOF EF EBOTLF TLBOTFS &GUFS FO UJNFT IlSE LBNQ WBS TLBOTFSOF FSPCSFU %BONBSL UBCUF LSJHFO PH NlUUF BGTUl 4MFTWJH )PMTUFO PH -BVFOCVSH UJM 1SFVT TFO PH Â?TUSJH * CMFW EFS BGIPMEU GPMLFBGTUFNOJOH J /PSETMFTWJH #FGPMLOJOHFO TLVMMF TUFNNF PN EFSFT UJMIÂ?STGPSIPME * EFO OPSEMJHTUF EFM BG 4MFTWJH WBMHUF CFGPML OJOHFO BU TMVUUF TJH UJM %BONBSL (SÂœOTFO IBS MJHHFU GBTU TJEFO EB
Bogens opbygning: Fra Napoleon til Det vilde Vest i Amerika I første del af Udkig fra historiekanon kastes et hurtigt blik pü Danmarks rolle i Napoleonskrigene under terrorbombardementet i 1807. Sü ses der pü, hvordan Napoleonskrigene udspillede sig i resten af Europa (ca. fra midten af 1790’erne til 1815). Vi ser bl.a. pü, hvordan og hvorfor Napoleon kommer godt fra start som fransk diktator*, og hvad det ender med. Der er en verden uden for Europa, og efter afsnittet om Napoleon beskrives frihedskampene i Sydamerika. Befolkningen her vil rive sig løs fra de europÌiske lande, mens Europa vil holde fast. Hvordan spillet ender foldes ud i slutningen af første del. I bogens anden del handler det først om, hvordan demokratiet i 1849 i Danmark dukker op, og kongen takker af. DernÌst handler det om en vÌbnet konikt mellem Rusland pü den ene side, og England og Frankrig pü den anden. Baggrunden
01-68_9788723043078.indd 3
er Ruslands ønske om nye erobringer i lande omkring Middelhavet og Englands og Frankrigs forsøg pĂĽ at forhindre det. Krimkrigen er konikten kendt som i dag. To andre centrale ting fra Krimkrigen pakkes ud, inden anden del slutter, med olie- og guldfeber i Amerika. I tredje og sidste del beskrives først den voldsomme krig mellem nabostaterne Danmark pĂĽ den ene side og Preussen (den største tyske delstat) og Ă˜strig pĂĽ den anden. Krigen huskes i dag under titlen Stormen pĂĽ Dybbøl i 1864. DernĂŚst vendes blikket mod Amerika, hvor en voldsom borgerkrig raser. Den handler ogsĂĽ om slaveri og racepolitik*. Hvordan borgerkrigen ender, fĂĽr du af vide, inden tredje del og bogen slutter med historien om, hvordan opbygningen af det moderne Amerika ďŹ k katastrofale følger for den oprindelige befolkning, indianerne. Men først tilbage til tiden før, under og lidt efter Københavns Bombardement i 1807.
6/29/12 2:43 PM
Indhold Historiekanon: Københavns bombardement England tager fat i kraven på Danmark 6 England angriber Danmark i 1801 7 England angriber Danmark for anden gang i 1807 7 Englænderne bomber byen 7
På udkig: Napoleonskrigene 8 Napoleon kom frem i lyset 9 Napoleon går imod Egypten 9 Napoleon vender hjem 9 Napoleon griber magten 10 Napoleon bestemmer ét og alt – enevælde igen 10 Kæft, trit og retning i Napoleons Frankrig 11 Napoleon var fortsat populær 11 Fjender 12 Total krig i Europa 12 Napoleon hurtig i optrækket 12 Kampen på havet 12 Napoleon bliver kejser i Europa 13 Hadet til Napoleon 13 Napoleon presser Rusland 13 Rusland angribes 14 Katastrofen truer 14 Moskva brænder 14 Tilbage til Frankrig 15 Begyndelsen til enden for Napoleon 16 Nederlaget 16 Napoleon vender tilbage 17 De europæiske ledere ryster i Wien 17 Efter Waterloo 18 Uløste problemer 18 Fik Danmark skurkerollen? 18
Udkig til: Sydamerika omkring 1800 20 Europas kolonier 20 Råb om frihed 21 Spanien giver sig helt 23 Sydamerika vristes fri af Spanien 23
01-68_9788723043078.indd 4
Simon Bolivar 23 Simon Bolivars første forsøg 24 Simon Bolivars nye planer 24 Bolivars andet forsøg 24 Enden på befrielsen 25 Sydamerika i dag 25
Historiekanon: Grundloven 1849 Utilfredsheden breder sig 26 Kongen giver sig lidt 26 Kongen giver sig helt 26 Problemer i Nordtyskland 27 Grundlov udarbejdes 27 Grundloven ændres tre gange 27
På udkig: Krimkrigen 1853-1856 28 Begyndelsen 28 Begyndelsen set fra den russiske side 29 Krigen begynder 1853 29 Krigen flytter til Krim-halvøen i Sortehavet 29 Journalister skriver om død og ulykke 30 Overvintring på Krim 31 Florence Nightingale kom så og sejrede 32 Florence Nightingale tænker i nye baner 32 Florence Nightingales minde 32 Krim-krigen slutter 33 Resultatet 33
Udkig til: Guld- og oliefeber i 1800-tallet 34 På jagt efter guldet 34 Folk stormede af sted 34 Guldfeberen skabte problemer 35 Ingen lov og orden 35 Guldfund i Klondike 36
7/5/12 1:37 PM
Folk stormede af sted – igen 36 De døde hestes sti 37 Med båd 37 Det sorte guld 37 ‘Oberst’ Edwin Drake borer efter olie 38 Gevinst 38 Olie kendt tidligere 38 Kapløbet begynder 40 John D. Rockefeller 40 De små selskaber raser 40 Rørledning skulle fjerne monopolet 41 Endnu en rørledning 41 Kampen mellem rørledninger og togskinner 41 Rockefeller vinder i sidste ende 42 Olien i dag 43
Historiekanon: Stormen på Dybbøl 1864 Ingen fælles rammer 44 Danmark skærer igennem 44 Preussen erklærer krig 44 Kan Danmark forsvare sig? 45 Dybbølstillingen 45 Stormen på Dybbøl 45 Færdig med Danmark? 45
På udkig: Amerikansk borgerkrig og raceadskillelse 46 Amerika – fra begyndelsen 46 Kolonierne bliver til USA 47 Slaver i USA 47 Borgerkrig mellem syd-og nordstaterne 48 Indledningen til krigen 48 Onkel Toms hytte 48 Alene eller i fællesskab – stat eller union – hvem bestemmer? 48 Sydstaterne melder sig ud af unionen 48 Borgerkrigen bryder ud 48 Nordstaterne – flere muligheder 49 Slaveri forbudt 49 Abraham Lincoln bliver myrdet 50 Kaos i Syden 51 Raceadskillelse i USA 52 Raceadskillelse i både Nord og Syd 52 USA i dag 52
Udkig til: Det vilde Vesten 54 De første kampe 56 De sidste indianerkrige 57 Little Bighorn 57 Guldfund i reservatet 57 En amerikansk elitestyrke 57 Georg Custer finder indianerne 60 Angrebet 60 Alle mod Georg Custer 60 Indianerne flygter 61 Fred og ro i Canada? 61 Hungersnød 61 Sitting Bull bliver skudt 62 I dag 63
Ordliste 64 Stikord 66
01-68_9788723043078.indd 5
7/5/12 1:38 PM
,Â?CFOIBWOT CPNCBSEFNFOU * BVHVTU MBOETBUUF CSJUFSOF PNLSJOH TPMEBUFS Ql 4KÂœMMBOE %F CFMFKSFEF IVSUJHU ,Â?CFOIBWO #SJUFSOF GSZHUFEF OFNMJH BU EFO EBOTLF ÂşlEF TLVMMF GBMEF J IÂœOEFSOF Ql /BQPMFPO %FSGPS GPSMBOHUF EF OV BU Gl ÂşlEFO VEMFWFSFU %FU CMFW BGWJTU %FO TFQUFNCFS CFHZOEUF EF CSJUJTLF TUZSLFS BU CPNCBSEFSF ,Â?CFOIBWO #PNCBSEFNFOUFU WBSFEF USF EBHF PH LPTUFEF DB NFOOFTLFS MJWFU #SJUFSOF šL IFSFGUFS VEMFWFSFU EFO EBO TLF ÂşlEF #PNCBSEFNFOUFU CMFW TBNUJEJH JOEMFEOJOHFO UJM LSJHFO NFMMFN %BONBSL /PSHF PH 4UPSCSJUBOOJFO %BONBSL /PSHF UBCUF LSJHFO %FU CFUÂ?E BU %BONBSL J NlUUF BGTUl /PSHF EFS J TUFEFU LPN J VOJPO NFE 4WFSJHF 4BN UJEJH WBS %BONBSL lSFU GPSJOEFO HlFU GBMMJU PH LPN FGUFSGÂ?MHFOEF UJM BU PQMFWF FO Â?LPOPNJTL LSJTF EFS GÂ?STU WFOEUF PNLSJOH %BONBSL WBS GPSBOESFU GSB BU WÂœSF FO NJEEFMTUPS FVSPQÂœJTL NBHU UJM BU WÂœSF FO TNlTUBU
Historiekanon: Københavns bombardement København blev bombet af englÌnderne i 1807, fordi den danske konge og dansk udenrigspolitik* var klemt af de europÌiske stormagter England og Frankrig. England og Frankrig havde vÌret i krig om magten i Europa siden 1790’erne. Danmark havde heldigt formüet at holde sig uden for krigene i Europa og tjente mange penge pü at gøre forretning til søs med de krigsførende lande. Det irriterede England, der ogsü var bange for, at Danmark sejlede med vigtigt krigsmateriel til deres fjende Frankrig og Napoleon.
England tager fat i kraven pü Danmark Danmark ønskede fortsat at tjene penge pü fri handel og gik derfor i alliance* med to andre neutrale* lande, Sverige og Rusland. Aftalen blev, at disse tre lande i fÌllesskab skulle beskytte og hjÌlpe hinanden. Alliancens krigsskibe holdt derfor nøje øje med deres handelsskibe, nür disse sejlede rundt i europÌisk farvand. England følte, at alliancen var rettet mod dem, og derfor krÌvede de i 1801, at Danmark trüdte ud af alliancen.
Tegning af Københavns bombardement set fra engelsk synsvinkel. EnglÌnderne har omringet København og affyrer raketter mod centrum af byen. Tegneren har markeret raketternes bane indover byens volde.
01-68_9788723043078.indd 6
6/28/12 8:44 AM
Københavns bombardement, C.W. Eckersberg, 1807. Bombardementet set fra Christianshavn på Amager. I baggrunden anes Vor Frue Kirke, der lå tæt på nutidens Strøget i det indre København.
England angriber Danmark i 1801 England så alvorligt på alliancen og for at presse Danmark maksimalt, tilbageholdt de alle danske skibe i engelske havne. Samtidig sendte de en stor krigsflåde til København for at sætte den danske konge og hans regering på plads, fordi Danmark fortsat nægtede at træde ud af alliancen. Den 2. april 1801 begyndte søslaget mellem de engelske og danske krigsskibe. Det kunne have været en lige kamp om magten på havet mellem to af datidens største søfartsnationer, men det blev et ulige sammenstød. De danske skibe var ikke klargjort efter vinterpausen og ‘alliance-vennerne’ blev væk. Efter 6 timers intens kamp ud for Københavns havn måtte Danmark give op og love at træde ud af alliancen med Rusland og Sverige.
England angriber Danmark for anden gang i 1807 I 1807 var England og Frankrig fortsat i krig om magten i Europa. På dette tidspunkt førte England på point, da de havde knust den franske flåde i Middelhavet. Og inden Napoleon måske fik den idé, at erstatte den franske flåde med den danske, reagerede England hurtigt. De sendte igen en kæmpe hær mod København. De ville have fingrene i de danske krigsskibe. I løbet af august måned 1807 omringede omkring 30.000 engelske soldater København. De nåede også at sætte hundredvis af kanoner op. Nu krævede englænderne, at københavnerne overgav sig samt afleverede deres flåde.
Englænderne bomber byen Da byen nægtede at overgive sig, blev den i tre dage bombet med næsten 14.000 brandbomber. Mere end 1.600 civile
01-68_9788723043078.indd 7
børn, kvinder og mænd døde og 300 huse nedbrændte, inden byen til sidst overgav sig. Enden på historien blev, at den danske konge overgav flåde og udrustning til englænderne, der en måned senere sejlede hjem med krigsbyttet. Danmark var nu færdig som stærk søfartsmagt og i krig med England på Napoleons side. Krigen kostede senere Danmark dyrt. Landsdelen Norge blev tabt, og Danmark gik økonomisk konkurs* i 1813.
VIDSTE DU, AT … Slaget på Reden(havnen), som konflikten blev kaldt, kostede hen ved 1.000 døde og sårede? Desuden endte konflikten med, at danskerne blev narret af den engelske næstkommanderende Lord Nelson. Lord Nelsons chef ville slutte terroren mod de danske skibe og hovedstaden og signalerede stop kampen med signalflag til Lord Nelson. Lord Nelson gad ikke lytte til sin chef om at afbryde kampen. Han blev siden berømt for at sætte kikkerten til sit blinde øje, mens han råbte til sin kollega: Jeg kan ikke se noget signalflag fra min chefs skib – vi fortsætter kampen. (Lord Nelson havde i slutningen af 1700-tallet først mistet sit højre øje, og året efter fik han revet højre arm af i søslag mod Spanien og Frankrig!) Lord Nelson nægtede altså at følge sin chefs ordre. Det var der dødsstraf for, og Lord Nelson havde nu behov for en hurtig aktion: Han skrev et brev til den danske konge, hvori han truede danskerne med total udslettelse af by og befolkning, hvis ikke de overgav sig øjeblikkeligt. Den danske konge gav op med det samme.
6/28/12 8:44 AM
8
NAPOLEONSKRIGENE
På udkig: Napoleonskrigene
Slaget ved Rivoli 1797 Napoleon ses her som ung general i kamp i Slaget ved Rivoli i 1797, hvor han besejrede Østrig. Læg mærke til kunstmalerens fremstilling af Napoleon, placeret midt i billedet, som den alle ser op til.
01-68_9788723043078.indd 8
Nu til et andet sted på Europakortet. I året 1789 havde de fattige franskmænd gjort oprør mod de rige franskmænd, herunder den franske konge. Begivenheden kendes i dag som Den franske Revolution. Den enevældige* konge blev afsat, og folket forsøgte at bygge et andet samfund op med demokrati* og menneskerettigheder. Det mislykkedes, venner blev til uvenner og efter et par år brød demokratiet sammen. Frankrigs nabolande, fx Østrig og England, så samtidig deres snit til at gå i krig mod et svækket Frankrig og forsøge at genindsætte den gamle enevældige franske konge. Men det lykkedes ikke.
6/28/12 8:44 AM
9
NAPOLEONSKRIGENE
rusl and
Moskva Borodino
engl and t yskl and Waterloo
østrig frankrig Rivoli
Elba
Wien
italien
spanien
Kap Trafalgar
Aboukir
afrik a egypten
Napoleon kom frem i lyset Demokrati-forsøget lykkedes kun kortvarigt, nabokrigen rasede og snart dukkede endnu en enevældig fransk hersker op. Hans navn var Napoleon Bonaparte. Han var en ung fransk general, der havde vist gode lederevner i kampen mod Frankrigs fjender. Snart var Napoleon fransk folkehelt. Med våbenmagt vred han armen om på nabolandene Østrig, Italien, Tyskland og Spanien og tvang dem til fred. Til sidst stod kun England tilbage som Frankrigs fjende.
Napoleon går imod Egypten Napoleon ville ramme England på pengepungen og dermed ødelægge landets handel og økonomi. Han udtænkte en plan. Med en stor flåde angreb og erobrede han Egypten. Det skulle have været begyndelsen til et fransk rige omkring Middelhavet, som kunne holde englænderne væk. Englænderne greb dog hurtigt ind. Med deres flåde angreb de franskmændenes skibe og skød dem i stumper og stykker. Den franske hær og Napoleon var nu spærret inde i Egypten og kunne ikke komme hjem til Frankrig.
Napoleon vender hjem Napoleon benyttede indespærringen i Egypten til at ordne forholdene i landet, samt undersøge om han kunne grave en Suezkanal* gennem ørkenen og dermed komme hurtigere til Indien. Indien var en engelsk koloni. Kunne Napoleon få fingrene i den, kunne han måske udsulte England økonomisk? Han nåede ikke at gøre tanken færdig, før der igen var problemer på hjemmefronten. Nabolandene Østrig og Rusland gik i alliance* med England. Italienerne gjorde oprør tæt på den franske sydgrænse,
01-68_9788723043078.indd 9
VIDSTE DU, AT … Napoleons mænd var med til at løse hieroglyffernes gåde? De fandt Rosettastenen. Her havde de gamle egyptere skrevet den samme tekst på tre sprog bl.a. græsk. Den vej rundt knækkede videnskabsfolk senere koden. Hieroglyffernes tekst kunne nu læses.
6/28/12 8:45 AM
10
KØBENHAVNS BOMBARDEMENT
Slaget ved Aboukir 1798, af Louis Francois Lejeune. Aboukir er en landsby ved Egyptens middelhavskyst, hvor England og Napoleon kæmpede om magten.
VIDSTE DU AT, … Napoleon var med til at udvikle konservesdåsen? De franske soldater brugte energi på at finde mad i stedet for at kæmpe, derfor udskrev Napoleon en konkurrence for at løse dette madproblem. Førsteprisen gik til konserveschampagneflasken. Vinderen havde fundet ud af, at maden kunne holde sig bedre, hvis den blev varmet op og forseglet i lufttomme flasker. Flasker blev dog hurtigt erstattet med dåser. Nu kunne soldaterne koncentrere sig om at slås.
og der var mange interne oprør i selve Frankrig. I ly af natten lykkedes det Napoleon at sejle forbi de engelske skibe i Middelhavet og komme hjem til hovedstaden Paris.
Napoleon griber magten I Paris blev han modtaget med åbne arme, og uden større modstand jævnede han det spinkle demokrati med jorden og greb magten i 1799. Han var da lige fyldt 30 år. Han sad nu på magten og kaldte sig Førstekonsul. I løbet af en måned offentliggjorde han en ny lov, der gav førstekonsulen al magt.
Napoleon bestemmer i ét og alt – enevælde igen Napoleon brugte sin popularitet til at lave Frankrig om efter sit eget hoved. Han satte gang i et militærdiktatur*. Tankerne om demokrati, menneskerettigheder og lighed fra 1789 blev fejet til side, for Napoleon havde ikke noget imod ulighed mellem folk. Dem, der havde fedtet for ham og hjulpet ham på benene som militærdiktator, blev udnævnt til baroner, konger og fyrster i de erobrede lande. Napoleons brødre Jérome og Joseph blev fx henholdsvis fyrste i et tysk område, Westfalen, og konge af Spanien.
01-68_9788723043078.indd 10
6/28/12 8:45 AM
NAPOLEONSKRIGENE
11
Kæft, trit og retning i Napoleons Frankrig Han startede med at skære folks rettigheder væk, fx ytringsfriheden*. Det gjorde han ved at lukke de fleste af landets aviser, og de aviser, der overlevede, skrev kun det, han ønskede. Dernæst undertrykte han folks frie vilje med hjælp fra et nyoprettet hemmeligt politi. Modstandere, der kom i politiets søgelys, blev sat i fængsel eller smidt ud af landet. Napoleon styrede Frankrig med jernhånd, men mange franskmænd kunne alligevel godt lide ro og orden.
Napoleon var fortsat populær Napoleon var hård, men populær. Efter revolutionen og fjendskabet mellem rige og fattige mennesker i årene efter 1789, og med det kaos der fulgte, da demokratiet blev slået ud af kurs, følte mange franskmænd, at han nu fik bragt orden i tingene. Flere mente, at han skubbede Frankrig i den rigtige retning økonomisk ved at bygge havne, veje og kanaler. Byggeri, der satte gang i øget handel og industri. Det var noget folk satte pris på, og hver gang Napoleon ønskede en folkeafstemning*, sluttede alle op om ham. Da han i 1804 spurgte folket, om de ville have ham som enevældig kejser, var svaret et klart ja. Andre bøjede dog hovedet i angst for det hemmelige politi. Eller værre endnu – de mistede hovedet i guillotinen*.
01-68_9788723043078.indd 11
Napoleons kroning, 1807 af Jacques-Louis David, 1807. Kroningen fandt sted i Notre Dame katedralen i december 1804 og Pave Pius 7. var med som gæst. Napoleon kronede først sig selv derefter sin hustru Josephine, som det ses her på maleriet.
6/29/12 2:44 PM
12
NAPOLEONSKRIGENE
Fjender Flere grupper i det franske samfund begyndte i det skjulte at vende Napoleon ryggen. Den gamle og rige franske adel*, fra før revolutionen, brød sig ikke om denne ‘lille officer’, som de kaldte Napoleon. De følte, han havde taget magten fra dem. Andre grupper, fra fx de fattiges rækker, som huskede tiden før 1789, mente ikke, at ideen med revolutionen blot havde været at skabe endnu et nyt enevældigt diktatur. De fattige havde kæmpet for, og ønskede nu, at bevare friheden, ligheden og broderskabet*.
Total krig i Europa Den enevældige Napoleon kidnappede en af sine fjender på tysk territorium og henrettede ham. Det vakte vrede, og krigen i Europa genopstod. Landene England, Østrig, Rusland og Sverige dannede på ny en alliance i 1805 vendt mod Frankrig og Napoleon. Inden alliancen fik hænderne op af lommen angreb Napoleon deres hær i Sydtyskland. Han sprængte deres hær over på midten og udslettede dem en af gangen. To af alliancens lande, Østrig og Rusland, gav herefter op.
Kampen på havet
VIDSTE DU, AT … Lord Nelson mistede livet i søslaget ved Trafalgar. Dén Lord Nelson, der fire år tidligere, havde banket Danmark på plads og erobret dele af den danske flåde i 1801. Lord Nelson fik knust sin rygrad, da en kugle gennemborede hans brystkasse og med ordene ”De har omsider fået ramt på mig” sank han sammen på dækket.
01-68_9788723043078.indd 12
Alliancens tredje land England nedkæmpede dog Napoleons flåde i et søslag nær den spanske kyst Kap Trafalgar. Da Napoleon hørte om dette nederlag, der knuste hans håb om at få ramt på England gennem en invasion, svarede han blot: Man kan jo ikke være alle vegne på én gang.
Napoleons tropper angriber royalister ved Saint-Roch kirken i Paris 1795. Napoleon havde altid fjender både i og udenfor Frankrig.
6/28/12 8:45 AM
NAPOLEONSKRIGENE
13
Lord Nelsons fald – slaget ved Kap Trafalgar sydvest for Spanien den 21. oktober 1805. Lord Nelson ligger på maven nederst i billedets højre hjørne.
Napoleon bliver kejser i Europa
VIDSTE DU, AT …
I stedet for kastede han sig over alle landene i Europa og hentede talrige sejre hjem over østrigerne, russerne og preusserne (tyskerne). I 1807 vandt Napoleon magten i Europa. Alle lande undtagen England havde været nød til at slutte fred med ham. Snart fik de europæiske lande fransk ensretning og lovgivning at føle.
Lord Nelson mistede livet i søslaget ved Trafalgar. Dén Lord Nelson, der fire år tidligere i 1801, stod bag angrebet på Danmark og erobrede størstedelen af den danske flåde. Lord Nelson fik knust sin rygrad, da en kugle gennemborede hans brystkasse og med ordene: ”De har omsider fået ram på mig” sank han sammen på dækket.
Hadet til Napoleon Hadet til Den franske kejser flammede først op i Spanien, som han havde gjort til vasalstat* med en af sine brødre som konge. Spanierne rejste sig til oprør. I de store spanske byer kunne de franske besættelsestropper nogenlunde klare sig, men på landet bragte spanske frihedskæmpere uorden i den franske hær bl.a. ved at overskære dens forsyningslinjer.
Napoleon presser Rusland Da Napoleon vandt over Rusland tilbage i 1807 havde han tvunget en aftalte ned over hovedet på russerne. Aftalen fik navnet Fastlandsspæringen og skulle forhindre England i at overleve som nation. Fx advarede Napoleon russerne og de europæiske lande mod at handle med englænderne. Danmark fik også kniven for struben som tvungent medlem af fastlandsspærringen, hvilket var en af grundene til, at England angreb Danmark to gange i begyndelse af 1800-tallet. (Se under Københavns bombardement).
01-68_9788723043078.indd 13
6/29/12 2:44 PM
14
KØBENHAVNS BOMBARDEMENT
Moskvas brand i september 1812. Det var russerne selv, der satte ild på byen for at dens rigdomme ikke skulle falde i Napoleons hænder.
Rusland angribes I 1812 drog Napoleon ind over den russiske grænse med en hær på 450.000 soldater og 1200 kanoner. Hans forhold til Rusland var gået i hårknude, og han ønskede i stedet at besætte landet. Med den politik kunne han samtidig snige sig ind ad bagdøren til Asien og ikke mindst erobre Englands herredømme i Indien. Det ville tvinge England økonomisk i knæ, mente Napoleon.
Katastrofen truer Dag efter dag rykkede den franske hær dybere ind i det kæmpemæssige Rusland. Russerne valgte at trække sig tilbage, samtidig med at de ødelagde deres eget land ved at brænde byer og marker af for at besværliggøre Napoleons fremmarch. Det kom til et stort slag i byen Borodino, en forstad til Ruslands hovedstad Moskva. Borodino-slaget blev blodigt, russerne mistede halvdelen af deres soldater og Napoleons hær var skrumpet ind til 90.000 mand, da han endelig efter tre måneders march nåede ind i hjertet af Moskva.
Moskva brænder Moskva faldt i Napoleons hænder, fordi befolkningen havde forladt byen. Få dage efter brød der ildebrande ud forskellige steder i byen. Træhusene styrtede samme i flammerne. Alligevel besluttede Napoleon at blive i Moskva indtil videre, dels for at hans tropper kunne hvile sig og dels for at vente på den russiske zars* overgivelse.
01-68_9788723043078.indd 14
6/28/12 8:45 AM
NAPOLEONSKRIGENE
15
Napoleon og officerer iagttager det brændende Moskva i 1812.
Tilbage til Frankrig Zaren overgav sig imidlertid ikke, og i oktober måtte den franske hær begynde at trække sig tilbage. Napoleon havde ikke andre muligheder. Der var hverken husly eller mad til soldaterne i den udbrændte by. Snart satte den frygtelige russiske vinter ind med usædvanlig styrke. Nat efter nat frøs tusinder af soldater ihjel. Sultne og nedslidte og uden varme vinteruniformer og støvler, søgte de franske soldater mod grænsen. Rundt om de desperate franske soldater sværmede russiske guerillastyrker*. De dræbte de franske patruljer, der var sendt ud for at lede efter mad og brænde. Kun et lille mindretal af den 450.000 mands store franske hær nåede i sikkerhed bag grænsen i nabolandet Polen.
Napoleon trækker sig tilbage fra Moskva. Under tilbagetoget slagtede de franske soldater deres egne heste for at spise dem. Napoleons hær havde været på næsten en halv million mand, men kun ca. 85.000 vendte tilbage fra Rusland.
01-68_9788723043078.indd 15
6/28/12 8:45 AM
16
NAPOLEONSKRIGENE
Begyndelsen til enden for Napoleon Napoleons katastrofale tilbagetrækning gennem Rusland blev ”begyndelsen til enden” for ham. Et efter et rejste Europas lande sig igen mod Napoleon, og overalt meldte ungdommen sig i kampen mod ham. Preussen og Østrig sluttede sig endnu engang sammen med Rusland og England, og stormagterne dannede den sidste alliance mod Frankrig.
Nederlaget
Napoleon ankommer til Frankrig fra sit fangeskab på Elba den 1. marts 1815.
01-68_9788723043078.indd 16
Den franske hær tabte terræn, og Napoleon måtte for første gang kæmpe på fransk jord mod sine fjender som trængte frem til hovedstaden Paris. Napoleons generaler tvang ham til at nedlægge sit embede, og en ny fransk konge blev indsat. Napoleon fik som plaster på såret øen Elba ved den italienske vestkyst. Alliancen sluttede hurtigt fred med de nye franske magthavere. Frankrig fik endda lov til at beholde sine grænser fra tiden omkring revolutionen i 1789. Herefter mødtes de europæiske ledere i Østrigs hovedstad Wien for igen at få orden i Europa. Frankrig sad i uheld, og især den nye konge fik hurtigt gjort sig upopulær. Ikke mindst fordi han var bror til den enevældige konge fra før Den franske Revolution i 1789.
6/28/12 8:45 AM
NAPOLEONSKRIGENE
17
Napoleon vender tilbage Den nye franske konge var upopulær. Folk blev rasende, da han ville lave om på alt. Men værst af alt var, at han forsøgte at bygge endnu et enevældigt Frankrig op, som befolkningen kendte og havde gjort oprør imod i 1789. Napoleon sad på øen Elba og fik besked om, hvad der skete i Frankrig, og en dag landede han på den franske middelhavskyst. Han marcherede mod Paris, og mange franskmænd sluttede sig jublende til ham igen, som da han kom hjem fra Egypten. Den nye konge i Paris flygtede, og Napoleon tog atter magten i landet.
De europæiske ledere ryster i Wien I Wien blev de andre europæiske ledere rædselsslagne, og de erklærede Napoleon for fredløs*. Napoleon ønskede egentlig fred, men han forstod, at der ikke var nogen vej uden om krigen, så han angreb først. Han rykkede lynhurtigt ind i Belgien. Selv om hans hær var dårligt udrustet, og soldaterne nærmest amatører, slog han alligevel preusserne i det første slag i Belgien. Men allerede to dage efter mødte han den samlede preussiske og engelske hær ved byen Waterloo. Denne hær angreb Napoleon både for- og bagfra og efter ti timers kamp måtte Napoleon og hans hær give op.
01-68_9788723043078.indd 17
Slaget ved Waterloo i Belgien 18. juni 1815. Denne gang lykkedes det ikke Napoleon at besejre sine fjender.
6/28/12 8:45 AM
18
NAPOLEONSKRIGENE
Efter Waterloo Alt var tabt for Napoleon. Han forsøgte at flygte til Amerika, men blev fanget af englænderne. De sejlede ham så langt væk som overhovedet muligt nemlig til en lille klippeø, St. Helena, der ligger ved Sydafrikas kyst. Her levede han under skarp bevogtning til sin død i 1821. Mange års krig i Europa sluttede med, at Frankrig var slået. Et nyt Tyskland så snart dagens lys – Tyskland var ikke som i dag ét samlet land, men mange små stater, og England herskede fortsat over alle verdenshavene med sin flåde. Det blev også resultatet efter kongressen i Wien i 1815.
Uløste problemer Men der var andre problemer i nærheden af Europa, som de europæiske ledere ikke fik løst i Wien. England og Rusland så fx ikke ens på grænserne rundt omkring det Osmanniske Rige (et slags Stortyrkiet i nutidens sprogbrug). De havde også forskellige holdninger og regler til havs, og endelig var de uenige om forholdet til kolonierne som fx Indien. En dør blev holdt åbent for senere konflikter. (Se bogens anden del under afsnittet Krimkrigen).
Fik Danmark skurkerollen? Danmark var en af taberne i Napoleonskrigene. Den danske konge og hans støtter fik Danmark presset i armene på Napoleon efter Københavns bombardement i 1807. Straffen blev bl.a., at Sverige overtog Norge. I sammenhæng med Napoleonskrigene gik Danmark konkurs*. Danmark var blevet ‘et lidet, fattigt land’, som der stod i digtet ”Glæde over Danmark” fra 1820.
Napoleons dødsleje på St. Helena i 1821.
01-68_9788723043078.indd 18
6/29/12 2:45 PM
NAPOLEONSKRIGENE
19
Napoleon som krigsfange om bord på det engelske krigsskib Northumberland, der i august 1815 sejlede ham til St. Helena. Her døde han fem år senere af mavekræft. Han blev 51 år gammel.
01-68_9788723043078.indd 19
6/28/12 8:45 AM
UDKIG FRA HISTORIEKANON medvirker til, at elever, der lige er startet i grundskolens overbygning får en bred og alsidig historieundervisning. Bredden og alsidigheden skal ses i det lys, at Udkig fra historiekanon undersøger skelsættende begivenheder, der primært skete i udlandet i samme periode som de vigtige kanonpunkter: Københavns bombardement, Grundloven 1849 og Stormen på Dybbøl. I UDKIG FRA HISTORIEKANON får eleven en basal viden om: Napoleonskrigene, løsrivelseskampene i Sydamerika, Krimkrigen på kanten mellem Europa og Asien, og endelig får eleverne indsigt i de alvorlige udfordringer nordamerikanerne kæmpede med i etableringen af det moderne USA. Her tænkes på kampen om olie- og guldressourcer, den amerikanske borgerkrig med efterfølgende raceadskillelse og endelig slutter bogen med at gå tæt på de nordamerikanske indianerkrige. Kort sagt – eleverne skal holde øje med verdenshistorien primært fra begyndelsen af og henover første halvdel af 1800-tallet. UDKIG FRA HISTORIEKANON favner både det nære og det fjerne på en letlæselig, billedrig og dramatisk måde. Elementer fra feltet faglig læsning er indarbejdet i teksten. UDKIG FRA HISTORIEKANON byder også på elevopgaver med stigende sværhedsgrad til hvert kapitel samt mere udfordrende kildekritiske aktiviteter som gratis download på alinea.dk. Eleverne kan nu sætte kikkerten for øjnene og begive sig på udkig efter alsidig viden både indenfor og udenfor historiekanon.
www.alinea.dk