Tid til læseforståelse D: Læseprøve

Tid til læseforståelse

D

Lena Bülow-Olsen · Susanne Kjær Harms · Vibeke Skaarup

Alinea

Forord

Tid til læseforståelse D Til dig der skal arbejde med bogen

I denne bog skal du arbejde med at blive god til at forstå det, du læser. Du skal læse forskellige korte tekster og svare på spørgsmål, både før du læser og bagefter. Målet er, at du skal blive god til at bruge effektive strategier for at forstå den tekst, du læser.

Hvad er en god læser?

Man ved, at man er god til at forstå tekster, når man • tænker over, hvad man skal i gang med at læse.

• tænker over, hvad man ved om emnet i forvejen.

• prøver at forestille sig, hvad teksten handler om.

• stiller sig selv spørgsmål undervejs i læsningen.

• stopper læsningen, hvis der er noget, man ikke forstår.

• bruger sin egen viden og erfaring til at forstå teksten.

• tænker over, hvad man kan bruge sin nye viden til.

Når du arbejder med Tid til læseforståelse D vil du opdage, at svaret på et spørgsmål ikke altid står klart og tydeligt i den tekst, du læser. For at finde et svar må du drage slutninger. Du skal måske både bruge den viden, du har i forvejen, og lægge mærke til flere forskellige detaljer i teksten.

Til teksterne er der fire slags spørgsmål. Dem skal du læse om på næste side.

Når du på næste side har læst om spørgsmålstyperne her i forordet, ved du, hvilke strategier du skal bruge, når du skal læse teksterne inde i bogen.

3

Forord

Tænk over ...

Hvorfor dit og hvorfor dat?

Værd at vide om opgaverne Tænk over…

Inden du begynder at læse, skal du arbejde med spørgsmålet under tænkehatten.

Spørgsmålet får dig enten til at tænke over det, som teksten handler om, og det, du ved i forvejen, eller du skal måske overveje noget om tekstens genre.

At tænke, inden du læser, er en rigtig strategi at bruge, fordi det hjælper dig med at komme ind i teksten.

Det er også en god ide at diskutere tænke-spørgsmålet med en makker eller sammen i klassen. Tal om, hvad I ved om emnet i forvejen, og om, hvad teksten mon handler om.

Ordkort i borten

Der er i bogen lagt op til, at du altid arbejder med svære ord og begreber. Ord og vendinger, du ikke forstår, skal du undersøge nærmere, da det er vigtigt for forståelsen af en tekst, at man ikke springer ord over, som man ikke forstår med det samme.

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om

Når du har læst teksten, skal du vælge den overskrift, der beskriver indholdet i teksten.

Der er tre valgmuligheder: • En, der er passende.

• En, der fortæller mere end det, teksten handler om.

• En, der drejer sig om en detalje i teksten.

Hvis du tidligere har arbejdet med Tid til læseforståelse, kan du måske huske, at der var tre slags farvede spørgsmål efter tekstlæsningen: de grønne – Hvad står der i teksten? De gule: Hvad står der også i teksten? Og de røde: Tænk over teksten.

I Tid til læseforståelse D finder du kun to farvede spørgsmål, de gule og de røde: Hvad står der i teksten? Og Tænk over teksten.

4

Hvad står der i teksten?

Svaret på spørgsmålet kan du dels finde direkte på linjen, det står tydeligt i teksten, eller du skal lede efter svaret, og det står måske mellem linjerne. Du finder altså både informationer og spor i teksten, der tilsammen giver et svar.

Tænk også på, at du kan bruge den information, som billederne giver.

Begrund altid svaret, så det tydeligt ses, hvilken information eller hvilke spor der hjalp dig med at komme frem til netop det svar.

Tænk over teksten For at svare på de røde spørgsmål skal du lede efter spor i teksten: Du skal prøve at finde et svar, selv om det ikke findes direkte i teksten. Du er også nødt til at bruge din egen viden og erfaring. Måske genkender du situationen?

Det er også her, der findes spørgsmål, der får dig til at tænke mere over, hvad teksten drejer sig om, altså spørgsmål til tekstens budskab og hensigt. I de røde spørgsmål skal du både læse mellem linjerne og give udtryk for din egen mening.

Glem ikke at se på billederne; de kan måske også give svaret. Begrund altid svaret, så man kan følge dine tanker og overvejelser.

Hvis der er noget, du ikke forstår, skal du altid huske at stoppe op i din læsning. Så hjælper det måske at læse teksten igen, at kigge nøje på illustrationerne eller at få opklaret, hvad er svært ord betyder. Nogle gange er man også nødt til at bede andre om hjælp.

God fornøjelse med at øve dig i at blive en god læser.

5

Uddrag af en novelle Af Kim Fupz Aakeson Tænk over …

Ordet jomfru har flere betydninger. Diskutér hvilke.

Virgo – 24. august 23. september

Jomfruen holder af orden, logik og systematik.

Beskedenhed og tilbageholdenhed er andre af Jomfruens pejlemærker. Den kan virke genert og anspændt, men man skal ikke lade sig narre, Jomfruen har vilje liggende på lur under overfladen.

6

Lise Dannov havde tidligt tillagt sig den lidt duknakkede holdning, der tit plager høje mennesker. »Lise,« sagde hendes mor, gerne mens stuen var fuld af gæster. »Ryggen.« Lise rettede ryggen, men faldt snart tilbage, trangen til ikke at rage op over gennemsnittet var stærkere end mors skarpe stemme. Og i skolen var mor der slet ikke til at korrekse, så i det daglige kunne Lise i ro og mag falde sammen ved det forreste bord, hvorfra hun især i matematiktimerne kunne brillere med alle svar på rede hånd. Hun syntes matematik var ligesom at rydde op og gøre det pænt omkring sig.

Dér er da virkelig noget du er god til,« som hendes mor sagde om det flotte tal i karakterbogen.

Hun havde efterhånden rundet de femten og gik blandt sine klassekammerater under navnet Giraffen. Hendes opfindsomme omgivelser kunne snildt have fundet andre ting at kaste sig over. Udover at være klassens duks i de kedeligste fag, var hun den sidste der havde fået bryster, og hun havde haft munden fuld af metal siden starten af puberteten.

Hendes gane var alt for smal til de store, sunde tænder hun var blevet den ulykkelige ejer af, alt var gået skævt derinde, nærmest som om tænderne var uenige om hvad der var op og ned. Det offentlige var trådt til med den store tandtekniske musik, og siden havde ethvert smil eller uoverlagt tale afsløret forkromningerne. Lise Dannov talte og smilede ikke forfærdelig meget. Man skulle lede længe i familiefotografierne, for at finde et nyere billede hvor hun havde glemt at holde masken. I flere år havde man på klinikken ved Nørreport Station rodet og regeret med hende. De startede med at rive fire tænder ud, sættet umiddelbart bag hendes hjørnetænder, to foroven og ditto forneden, bare for at give lidt rum at arbejde i. Siden havde Lise lagt mund til et utal af løse plasticganer, stålhætter, elastikker, natbøjler med nakketræk og faste metalkapper, alt sammen anordninger der på forskellig vis og med jævne mellemrum kunne strammes yderligere og dermed presse tandrækken baglæns og på plads, hvilket samtidigt kastede Lise ud i ømme dage, hvor det eneste hun kunne tygge var yoghurt og søbemad.

Alligevel var det ikke nogen udpræget mærkedag, da hun omsider var nået til vejs ende og sad i venteværelset med tandplakaterne for sidste gang. Hun skulle godt nok ind og have den faste bøjle taget af, men Lise havde sådan set opgivet at gøre sig, hvad udseendet angik. Hendes højde

Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

for

ordskemaet ind i , r s tĂĽ

Ord

7

var der nemlig ingen der kunne hjælpe hende af med, hun gik i flade pumps, undgik bukser der stumpede, ludede, blev altid tilovers, og led stadig under navnet på det langhalsede dyr, og det i en grad, så hun efterhånden ikke kunne forbinde Afrika med andet end ubehag. »Kom du med mig, Lise.« Det var den sødeste af dem, hende der hed Karin, der skulle lægge sidste hånd på Lise Dannovs mundtøj, kapperne var støbt på tænderne og skulle ganske enkelt bankes af med et lille stykke værktøj. Lise kunne godt lide Karin, hun var pæn og knitrende i sin kittel og havde det med at småsnakke lavt til hende, som om de var rigtige veninder, der havde noget sammen. En gang imellem kunne hun finde på at stryge Lises hår væk fra ansigtet på en rar måde, og i modsætning til den tykke med puddelhåret, spurgte Karin aldrig om noget, mens hun havde begge sine hænder i munden på hende. »Du skal ringe og få en tid hos din tandlæge med det samme,« sagde Karin og tog en lille pause i bankeriet. »Der er tit huller under kapperne.« Lise nikkede. »Du bliver bare så pæn,« sagde Karin og fortsatte, mens Lise rødmede.

Hun var ikke ligefrem vant til den slags komplimenter, hverken ude eller hjemme. (...)

8

Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

for

ordskemaet ind i , r s tå

Ord

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om. a) Om Lise 15 år b) Om bøjletandlægen c) Om Lises udseende

Hvad står der i teksten?

1. Hvordan ser Lise ud? Beskriv hende.

2. Hvad vil det sige ”at være duknakket”? a) At man sveder i nakken. b) At man bøjer hovedet og nakken lidt frem. c) At man har tørklæde om halsen.

3. Hvilken sætning i teksten viser, at Lise er meget dygtig til matematik?

4. I teksten står, at Lise er ”klassens duks”. Forklar, hvad det betyder.

5. Nævn tre ting fra teksten, der kan være med til at vise, at Lise har et lavt selvværd.

6. I teksten står, at Lise har munden fuld af metal.

Hvad betyder det? a) Hun har masser af sølvplomber i tænderne. b) Hun har urene og mørke tænder. c) Hun har fast bøjle på tænderne.

7. Hvilke sætninger i teksten viser grunden til, at Lise får ”togskinner” på tænderne?

8. Hvilke ord i teksten viser, at Lise ind i mellem har svært ved at tygge maden?

9. Hvordan reagerer Lise, da Karin roser hende?

10. Hvad betyder ”Virgo, 24. august - 23. september”?

Tænk over teksten 1. ”Her er virkelig noget, du er god til”, siger Lises mor til Lise. Hvilken dobbelt betydning er der i morens replik?

2. Hvad synes du om morens væremåde over for Lise? Begrund dit svar.

3. Hvorfor går Lise altid i flade sko og aldrig med stumpebukser?

4. Hvad er forskellen på et øgenavn og et kælenavn?

5. Hvem er udsat for at få øgenavne?

6. Hvordan ville du have det, hvis du var i Lises sted?

7. Synes du, Lise bliver mobbet? Begrund dit svar.

8. På hvilken måde viser Karin respekt og omsorg for Lise?

9. Hvordan tror du, at Lises liv former sig fremover?

10. Hvorfor er en del af teksten i en særlig ramme?

11. Hvilken sammenhæng er der mellem teksten i rammen og uddraget fra novellen?

12. Hvilke mærkedage er vigtige i dit liv?

9