På sporet af historien 4 klasse, Læseprøve

Bog og web dækker tidsperioderne Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Eleverne kommer også til at lære de gamle grækere, Romerriget og Kina at kende. Herudover skal de arbejde med de tre kanonpunkter Augustus, Jellingstenen og Absalon.

Undervejs inddrages eleverne i kildearbejde, opgaveløsning og evaluering med bl.a.

Cooperative Learning.

Til På sporet af Historien findes en lærerguide med didaktiske overvejelser om bog og hjemmesides indhold, og hvordan kapitlerne inddrager Fælles Mål.

Paasporetafhistorien.alinea.dk På hjemmesiden findes ekstra ressourcer til hvert kapitel. Bl.a. bogens tekster som lydfiler samt supplerende tekster, videoklip, links, ekstra opgaver, billeder, kort mv.

ALINEA alinea.dk

9788723513380_omslag.indd 1

Anne Lisbeth Olsen Maja Lumholtz

17/10/2016 08.27

ALINEA Anne Lisbeth Olsen Maja Lumholtz

9788723513380_indhold.indd 1

17/10/2016 08.43

Indhold

1. Historie.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-7 2. TEMA: Magt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-13 3. Jernalder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-25 4. De gamle grækere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-33 5. TEMA: På farten.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34-37 6. Romerriget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38-49 7. Kina. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50-57 8. TEMA: Fra én tro til en anden. . . . . . . . . 58-63 9. Vikingetid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64-79 10. Middelalder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80-95 11. TEMA: Grænser.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96-101 Stikord.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102-103

År 0 Gundestrupkarret

73 Spartha i oprør

753 f.v.t.

Rom grundlagt

600 f.v.t.

400 f.v.t.

200 f.v.t.

Før romersk eller Keltisk jernalder

9788723513380_indhold.indd 2

70 Colosseum

År 0

200

Ældre romersk jernalder

ca. 400 Guldhornene

434 Attila Konge over Hunnerne

247 - 221 f.v.t.

Kejser Qin

447 f.v.t.

Parthenon i Athen 800 f.v.t.

ca. 300 Brystplade Romersk

400

Yngre romersk jernalder

600

Ældre germansk jernalder

21/10/2016 10.21

dre ansk alder

På sporet af historien I 3. klasse lærte du om første del af den periode, vi kalder Oldtiden. Oldtidens mennesker har alle været med til at skabe verden, som vi kender den i dag. Når vi skriver og fortæller historie, handler det som regel om mennesker. I år skal du møde et par af dem, der har betydet noget særligt for historien.

Din nye historiebog begynder ca. der, hvor Bronzealderen slutter. På tidslinjen nederst på siden kan du se, at du igen i år skal lære om både Danmarks og verdens historie. I virkeligheden hænger de to historier meget tæt sammen. Siden mennesker lærte at gå, har de rejst.

Måske var de på flugt, måske var de sultne, måske var de bare nysgerrige på verden udenfor.

Ting og viden flytter sig, når vi rejser, og ligesom danskernes historie har sat spor i verden, har verdens historie også sat spor i Danmark.

Rundt om i bogen finder du forskellige ikoner.

Ikonet fortæller, at du skal gøre noget. Til højre her på siden kan du se, hvad de betyder.

ca. 550 Guld brakteater

965 Jellingstenen

ca. 600 Guldgubber

600

800

Yngre germansk jernalder

9788723513380_indhold.indd 3

1000

Vikingetid

Dobbeltcircler: Klassen danner sammen to cirkler: en inder- og en ydercirkel, som kigger på hinanden. I får stillet et spørgsmål, og I hjælpes ad to-ogto med et svar. Efter ca. to minutter rykker ydercirklen en person til højre, og I får et nyt spørgsmål.

Bordet rundt: Gruppeopgave. Nogle af bogens opgaver har mere end ét svar.

Efter tur skriver du dit svar på et ark og sender det videre til den næste i gruppen.

† 1035 Knud d. Store

793 Vikingeskib Lindisfarne

Fang en makker: Hele klassen. Når jeres lærer siger Fang en makker, skal I finde en klassekammerat og skiftevis diskutere bogens eller lærerens spørgsmål.

† 1201 Absalon WEB

1200

Web: Til bogen hører der en hjemmeside med billeder, videoer, links og bogens tekster læst højt.

Middelalder

19/10/2016 16.17

1 Historie Siden sidste år er der allerede sket meget. Både med dig, i Danmark og ude i verden. Mens verden og Danmark har sin historie, har du også din historie. Og din historie er en del af Danmarks historie, som igen er en del af verdens historie. Hvordan mon det hænger sammen?

Måske har du før hørt talemåden: Når en sommerfugl basker med vingerne på den ene side af jordkloden, kan den skabe en orkan på den anden side. Ordsproget handler om, hvordan en lille forandring ét sted med tiden kan skabe store forandringer et helt andet sted. Det handler også om, at vi ikke altid ved, hvad der sker, når vi beslutter eller gør noget. Fx som da kineserne eller inderne ved et tilfælde opfandt krudtet omkring år 900. For ham som opfandt krudtet, var det nok en stor dag, da glasset med svovl, kul og salpetersyre begyndte at sprutte. Det blev det på en måde også for alle andre. Opfindelsen af krudtet er et godt eksempel på, hvordan den lille mands historie hænger sammen med den store historie, dvs. verdens historie.

4

PÅ SP O R E T A F HI S TO R I E N

9788723513380_indhold.indd 4

Kan en lille let sommerfugl skabe en orkan længere væk? Historien om sommerfuglen handler om, at alt det vi gør eller siger, kan sprede sig og komme til at betyde en hel masse for andre ude i verden.

Du skal bl.a. lære at …

• fortælle, hvordan dit liv hænger sammen med dine venners liv

• forklare, hvad et samfund er, og hvad det kan

• forholde dig til, hvad gamle byggerier kan fortælle os om fortidens samfund.

Bordet rundt: Nu ved I meget mere om historie, end I gjorde på samme tid sidste år. I har udviklet jer og hjulpet hinanden til at lære mere om verden, som den så ud for mange tusinde år siden. Alt det I har lært, skal I bruge i 4. klasse. Skriv på skift alt det ned, I husker fra sidste års historie-undervisning. På www.paasporetafhistorien. alinea.dk finder I et skema, som I kan støtte jer til og skrive stikord på.

WEB

Ord, du skal kende ...

Orkan forandring beslutter tilfælde forestille udvikle samfund borgmester tilbede

Historie

21/10/2016 10.21

Vi er fælles om historien

Lige nu lever du i nutiden. Når du går i seng i aften, er dagen i dag fortid. Vi kan også sige, at den er gået over i historien. Når du ligger i din seng, har du måske en idé om, hvad der skal ske i morgen. Du ved, om du skal i skole, eller om det er weekend. Du ved måske også, at du har en aftale, og hvilke fag du skal have. Men der er rigtig mange andre ting, du ikke ved noget om.

Det er ikke kun opfindelser som krudt eller hjulet, der skaber forandringer for andre.

Hvis du skælder ud, råber eller taler grimt til en klassekammerat, vil han nok gøre det samme mod dig. Og måske går I begge hjem i dårligt humør og skælder jeres bror, søster

eller forældre ud. Og til sidst er alle sure på hinanden. Din historie blander sig med andre menneskers historie. Men din historie bliver også påvirket af noget, der sker langt væk. Det kan fx være mode, mad eller musik, som snart kan ses, høres og smages herhjemme. Eller terror i andre lande, som betyder flere sikkerhedsvagter i vores butikker og lufthavne. Danmark og danskerne har sin egen historie, men danskernes historie kan ikke skilles fra verdens historie.

Fx hørte du sidste år om Bronzealderen. Der fandtes ikke bronze i Danmark, den kom andre steder fra. Og hvis ikke folk heroppe havde fået bronzen til landet, havde vores historie nok set helt anderledes ud.

I dag er vi mange flere mennesker på jorden, end vi nogensinde har været. Vi bor og lever tæt sammen og hjælper hinanden. De første mennesker hjalp også hinanden. Deres liv var bare meget anderledes end vores, og det samme var deres hjælp. Dengang byttede de fx tjenester og varer med hinanden. I dag betaler vi for dem.

Historie

9788723513380_indhold.indd 5

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

5

19/10/2016 16.17

Samfund og fællesskaber

I løbet af Oldtiden flyttede mennesker sammen i samfund. De skabte større og mindre byer og hjalp hinanden. Ved at arbejde sammen fandt de på nye og bedre måder at dyrke jorden på. Med tiden var det ikke længere nødvendigt, at alle arbejdede med landbrug. Nogle lærte at smede, mens andre blev dygtige til at lave krukker, bygge huse eller sørge for, at guderne fik opmærksomhed. På et tidspunkt begyndte der at dukke varer op fra udlandet. Nogle af varerne blev meget vigtige for samfundet, fx bronze til våben og redskaber. Andre varer var en måde at vise sin magt på, fx perler, guld og silke. Varerne var med til at binde de små lokale samfund sammen med resten af verden.

Samfund kan se meget forskellige ud. Danmark er fx ét stort samfund, hvor de samme love og regler gælder for alle. Men hver by – stor som lille – er også sit eget samfund med egen borgmester og beboere, som gør tingene på deres måde. Mange af byernes bygninger er huse, hvor familier bor, sover og spiser. Andre er bygget til at mødes i eller til at tilbede en gud, fx kirker og templer. Måske er der også en svømmehal, et bibliotek og et hospital.

Byer og huse er kilder til historien

Når arkæologer finder rester af gamle byer og huse, bliver de glade. Husene er nemlig rigtig gode kilder til at forstå, hvordan de levede for tusinder af år siden – og hvorfor nutidens samfund ser ud, som de gør. Ved at undersøge rester af et hus fra Vikingetiden kan arkæologer fortælle, hvor mange de boede sammen, hvor de sov og lavede mad. En hel by kan også være en kilde. Vi kan fx se, om det var en stor eller lille by,

6

PÅ SP O R E T A F HI S TO R I E N

9788723513380_indhold.indd 6

Et hus eller en bygning kan også fortælle, hvor meget magt et samfund eller en person har haft. Hvordan mon det kan det?

hvor tæt husene lå, hvilke håndværk de havde lært sig. Vi kan se, om de var fattige eller rige, om byen udviklede sig fra landsby til købstad, eller om beboerne med tiden flyttede – eller flygtede – fra byen.

Af og til finder arkæologer ting i jorden omkring et af de gamle huse, som ikke stammer fra Danmark. Så ved de, at nogen i byen må have haft kontakt med fremmede folk.

Historie

17/10/2016 08.43

OPGAVER

¤¤ Hvad kan byggerier fra fortiden fortælle os om?

¤¤ Gå på opdagelse i jeres by. Hvilke typer huse findes der – og hvad er deres funktion.

Er der fx en skole, en tankstation, en købmand, et apotek? Hvordan kan man se, hvad husene bruges til?

¤¤ Undersøg, hvilken bygning der er ældst i jeres by. Hvad er den blevet brugt til?

Bliver den stadig brugt? Er husets funktion den samme, som da det blev bygget?

¤¤ Vore dages samfund ser helt anderledes ud end Oldtidens. Mange af de ting, vi har i dag, fandtes slet ikke. Men det er kun pga. Oldtidens samfund, at vores ser ud, som det gør. Hvordan hænger det mon sammen?

WEB

Fang en makker: Næste kapitel handler om magt. Hvad tænker I, når I hører ordet magt? Hvordan hænger magt og samfund mon sammen?

Nu har du bl.a. lært, • at når vi taler og skriver om menneskets historie, er du, din familie og dine kammerater også en vigtig del af den

• at mennesker bor sammen i samfund for bl.a. at hjælpe hinanden til en bedre og lettere hverdag

• hvad byggerier og byer kan fortælle os om fortidens samfund.

FAKTA: Et samfund er et fællesskab af mennesker, som hjælper hinanden. Man kan sige, at samfundet er alt det, vi ikke kan klare hver for sig.

Hvad nu hvis…?

alle bare passede sig selv og ikke hjalp hinanden?

Imens ude i resten af verden…

Når du læser dette afsnit, bliver der rundt om i verden taget større og mindre beslutninger. Nogle kommer til at betyde noget for mange mennesker. Det kan måske være en præsident eller en konge, som erklærer krig mod et andet land. En mindre beslutning er, når din mor eller far finder ud af, hvad I skal have til aftensmad i aften. Et lands overhoved har magten til at beslutte på hele landets vegne, mens dine forældre har magten til at bestemme over dig. Sådan er lovgivningen i Danmark. Men selv om der findes love og regler om, hvem der bestemmer hvad, er magt ikke altid til at styre. Det er historien heller ikke. Mon der er en sammenhæng mellem de to?

>>>>>>>

Historie

9788723513380_indhold.indd 7

PÅ SPORET A F H I STO R I E N

7

19/10/2016 16.18