Nu skal I bare høre

Hele børnehaven var på kælkebakken. Men Ida stod deroppe og turde ikke. Hun havde ellers været sikker på, at hun turde, når hun blev fire år. Men bakken var så stor, og sneen var så glat.

En fortællebog om den kristne tro

”Kom nu, Ida!” råbte de andre. ”Det er din tur.”

Ida tog et skridt frem, men så faldt hun og trillede ned ad bakken.

Hun slog sig og fik munden fuld af sne. Hun græd. ”Gå væk fra banen!” råbte de store. ”Du er alt for lille. Flyt den lille unge!” Så tog Mikkel hende heldigvis med på sin kælk.

Om aftenen læste Idas far historien om Jesus og børnene. Ida pegede på billedet: ”Synes ham Jesus ikke, at de dér er for små?”

Hun kiggede op på far. ”Alle de andre synes, man skal være stor.

De små bliver altid drillet.”

Nu skal I bare høre

Far gav hende et bjørneknus: Så er det, fordi de store er dumme!”

Vi lever året igennem sammen med Ida og Mikkel, med glæder og sorger, drillerier og drømme. Indimellem fortælles bibelhistorier, så de spiller sammen med børnenes oplevelser og med kendte sange.

- Kære forældre, syng med på sangene, spar på forklaringerne og lad jeres børn selv opleve og spørge i det tempo, de er parate til. Bogen er skrevet så der også er noget at hente for de større børn.

ISBN: 978-87-23-04786-1

9 788723 047861

www.alinea.dk

Alinea

Nu skal I bare høre En fortællebog om den kristne tro Ingrid Schrøder-Hansen, Jens Kristian Krarup og Erik Ågård

Alinea

Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Indhold

Nu skal I bare høre. En fortællebog om den kristne tro Ingrid Schrøder-Hansen, Jens Kristian Krarup og Erik Ågård ©1989 og 2015 Alinea, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler.

Forlagsredaktion: Lene Kofoed og Claus Sylvest Illustrationer: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelægning: andresen design Trykkeri: Livonia Print 3. udgave, 1. oplag 2015 ISBN 978-87-23-04786-1 www.alinea.dk

2

1. I dag er det Idas fødselsdag

4

2. Kan du gætte, hvem jeg er?

10

3. Op til påske

16

4. Nu ringer alle klokker mod sky

22

5. Sig det videre

28

6. I skoven til pinse

34

7. Langt væk

38

8. Gud har alle farverne

44

9. Jeg er ikke gal på dig mere

50

10. Gaver til at dele

54

11. Efterår

60

12. Lysene tændes

66

13. Det kimer nu til julefest

70

Personerne Ida og hendes familie:

I børnehaven:

far, mor, lillebror (William),

Pædagogerne Line og Martin

mormor og morfar.

og børnene Noah, Emma m.fl.

Kasper og Mette (i Ørslev) og deres børn:

I kirken:

Silas, Sofie og Mads.

Præsten og Marie kirketjener.

Mikkel og hans familie: mor, bedstefar (og far).

Mikkels nabo John i kørestolen.

3

Indhold

Nu skal I bare høre. En fortællebog om den kristne tro Ingrid Schrøder-Hansen, Jens Kristian Krarup og Erik Ågård ©1989 og 2015 Alinea, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler.

Forlagsredaktion: Lene Kofoed og Claus Sylvest Illustrationer: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelægning: andresen design Trykkeri: Livonia Print 3. udgave, 1. oplag 2015 ISBN 978-87-23-04786-1 www.alinea.dk

2

1. I dag er det Idas fødselsdag

4

2. Kan du gætte, hvem jeg er?

10

3. Op til påske

16

4. Nu ringer alle klokker mod sky

22

5. Sig det videre

28

6. I skoven til pinse

34

7. Langt væk

38

8. Gud har alle farverne

44

9. Jeg er ikke gal på dig mere

50

10. Gaver til at dele

54

11. Efterår

60

12. Lysene tændes

66

13. Det kimer nu til julefest

70

Personerne Ida og hendes familie:

I børnehaven:

far, mor, lillebror (William),

Pædagogerne Line og Martin

mormor og morfar.

og børnene Noah, Emma m.fl.

Kasper og Mette (i Ørslev) og deres børn:

I kirken:

Silas, Sofie og Mads.

Præsten og Marie kirketjener.

Mikkel og hans familie: mor, bedstefar (og far).

Mikkels nabo John i kørestolen.

3

1. I dag er det Idas fødselsdag

4

kunne passe tøjet fra i går. Når hun

op af den struttede tre gule ananas,

nu var blevet et helt år større.

for Ida elskede ananas, og det gjorde

de andre børn på stuen nok også.

Hun fik gaverne ved morgenbor-

det. Af far og mor og lillebror fik hun

Mor havde stukket fødselsdagsflag i

en lækker kjole, der var lidt for stor,

toppen på dem.

og tøj og ting til sine dukker. Af mor-

mor og morfar fik hun en blød, brun

lys og satte dem foran Idas plads, og

bamse. ”Den skal hedde Bruno,” sag-

alle børnene sang for hende:

de Ida straks og krammede den. Og

Ida har fødselsdag,

fra onkel Kasper og tante Mette var

og det har hun jo,

der en bog med bibelhistorier. ”Hvad

og det er i dag!

er det for noget?” spurgte Ida.

Ida blev helt rød i hovedet, fordi de alle sammen kiggede på hende. Men

Inde på Idas stue tændte Line fire

Da Ida vågnede den morgen, bob-

med armene. Og så grinede de alle

lede et dejligt ord inde i hendes

fire.

nathistorie,” sagde mor.

hoved: Fødselsdag!

og måles. Far lagde en lineal oven på

Det havde sneet hele natten. Græs-

skal Ida også være med hos de store,

mor og kyssede hende. ”Tillykke

hendes hoved og tegnede en streg

plænen lyste hvidt, og hækken hav-

ikke også, Line?” sagde han med

med de fire år!”

på døren. ”Se,” sagde han, ”du er

de fået snedyne på. Far måtte skovle

munden fuld af ananas. Mikkel var

vokset hele 9 cm siden sidste år.” Ida

vej ud til bilen. Og så kørte de over

lige fyldt 5 år i sidste uge. Ida smile-

re pige!” sagde far.

så stolt ud. Men hun blev altså lidt

den store vej hen til børnehaven bag

de til ham.

skuffet, da hun opdagede, at hun

højhuset. De havde en kurv med, og

”Godmorgen, lille skat,” sagde

”Tillykke med fødselsdagen, sto”Gy-gy!” sagde lillebror og viftede

”Den kan vi måske bruge til god-

Nu skulle Ida hen til skabsdøren

i dag var der ingen, der drillede. Mikkel sad lige ved siden af hende. ”Nu

5

1. I dag er det Idas fødselsdag

4

kunne passe tøjet fra i går. Når hun

op af den struttede tre gule ananas,

nu var blevet et helt år større.

for Ida elskede ananas, og det gjorde

de andre børn på stuen nok også.

Hun fik gaverne ved morgenbor-

det. Af far og mor og lillebror fik hun

Mor havde stukket fødselsdagsflag i

en lækker kjole, der var lidt for stor,

toppen på dem.

og tøj og ting til sine dukker. Af mor-

mor og morfar fik hun en blød, brun

lys og satte dem foran Idas plads, og

bamse. ”Den skal hedde Bruno,” sag-

alle børnene sang for hende:

de Ida straks og krammede den. Og

Ida har fødselsdag,

fra onkel Kasper og tante Mette var

og det har hun jo,

der en bog med bibelhistorier. ”Hvad

og det er i dag!

er det for noget?” spurgte Ida.

Ida blev helt rød i hovedet, fordi de alle sammen kiggede på hende. Men

Inde på Idas stue tændte Line fire

Da Ida vågnede den morgen, bob-

med armene. Og så grinede de alle

lede et dejligt ord inde i hendes

fire.

nathistorie,” sagde mor.

hoved: Fødselsdag!

og måles. Far lagde en lineal oven på

Det havde sneet hele natten. Græs-

skal Ida også være med hos de store,

mor og kyssede hende. ”Tillykke

hendes hoved og tegnede en streg

plænen lyste hvidt, og hækken hav-

ikke også, Line?” sagde han med

med de fire år!”

på døren. ”Se,” sagde han, ”du er

de fået snedyne på. Far måtte skovle

munden fuld af ananas. Mikkel var

vokset hele 9 cm siden sidste år.” Ida

vej ud til bilen. Og så kørte de over

lige fyldt 5 år i sidste uge. Ida smile-

re pige!” sagde far.

så stolt ud. Men hun blev altså lidt

den store vej hen til børnehaven bag

de til ham.

skuffet, da hun opdagede, at hun

højhuset. De havde en kurv med, og

”Godmorgen, lille skat,” sagde

”Tillykke med fødselsdagen, sto”Gy-gy!” sagde lillebror og viftede

”Den kan vi måske bruge til god-

Nu skulle Ida hen til skabsdøren

i dag var der ingen, der drillede. Mikkel sad lige ved siden af hende. ”Nu

5

Bagefter tog hele børnehaven ud på

sikker på, at hun turde, når hun blev

kælkebakken. Solen skinnede, sne-

fire år. Men bakken var så stor, og

Så sad Ida foran på Mikkels kælk. De

en gnistrede, og det var alle tiders

sneen var så glat.

grinede, når de rigtig fik fart på, og

kælkevejr. Mikkel kom susende ned

det kildede i maven.

ad bakken i fuld fart. ”Se mig!” skreg

din tur.”

”Kom nu, Ida!” råbte de. ”Det er Ida tog et skridt frem, men så

han og slog et flot sving uden om

”OK,” sagde Mikkel. ”Kom, Ida.”

Det var ved at blive mørkt. Kirke-

Line og Martin. Bag efter ham kom

blev hun bange og ville tilbage igen.

klokken ringede ud over alle husene,

Emma og Noah og de andre. Men Ida

Og så faldt hun. Og trillede ned ad

og børnene blev hentet. ”Nå, har

stod oppe på toppen af bakken og

bakken bag efter kælken. Hun slog

I haft det sjovt?” spurgte Idas far.

turde ikke. Hun havde ellers været

sig og fik munden og næsen fulde af

”Jae,” sagde Ida.

sne. Hun græd. − Og så lige på hen-

des fødselsdag!

De to boede oppe i højhuset. De

gik igennem indkøbscentret, for de

”Gå væk fra banen!” råbte de

Mikkel blev hentet af sin mor.

store. ”Du er alt for lille. Flyt den lille

skulle købe ind på vej hjem. ”Vi fik

unge!”

ananas i dag,” fortalte Mikkel, ”for

det var Idas fødselsdag. Men de sto-

Men Line hjalp Ida op og tørrede

sneen af hendes ansigt. ”Mikkel,

re drillede Ida henne på kælkebak-

må Ida ikke godt køre med på din

ken, fordi hun ikke turde kælke.”

kælk?”

”Hun er heller ikke ret stor,” sagde

mor.

”Nej, men hun turde godt køre

med på min kælk.”

”Det var godt,” sagde mor og gav

ham et klem.

6

7

Bagefter tog hele børnehaven ud på

sikker på, at hun turde, når hun blev

kælkebakken. Solen skinnede, sne-

fire år. Men bakken var så stor, og

Så sad Ida foran på Mikkels kælk. De

en gnistrede, og det var alle tiders

sneen var så glat.

grinede, når de rigtig fik fart på, og

kælkevejr. Mikkel kom susende ned

det kildede i maven.

ad bakken i fuld fart. ”Se mig!” skreg

din tur.”

”Kom nu, Ida!” råbte de. ”Det er Ida tog et skridt frem, men så

han og slog et flot sving uden om

”OK,” sagde Mikkel. ”Kom, Ida.”

Det var ved at blive mørkt. Kirke-

Line og Martin. Bag efter ham kom

blev hun bange og ville tilbage igen.

klokken ringede ud over alle husene,

Emma og Noah og de andre. Men Ida

Og så faldt hun. Og trillede ned ad

og børnene blev hentet. ”Nå, har

stod oppe på toppen af bakken og

bakken bag efter kælken. Hun slog

I haft det sjovt?” spurgte Idas far.

turde ikke. Hun havde ellers været

sig og fik munden og næsen fulde af

”Jae,” sagde Ida.

sne. Hun græd. − Og så lige på hen-

des fødselsdag!

De to boede oppe i højhuset. De

gik igennem indkøbscentret, for de

”Gå væk fra banen!” råbte de

Mikkel blev hentet af sin mor.

store. ”Du er alt for lille. Flyt den lille

skulle købe ind på vej hjem. ”Vi fik

unge!”

ananas i dag,” fortalte Mikkel, ”for

det var Idas fødselsdag. Men de sto-

Men Line hjalp Ida op og tørrede

sneen af hendes ansigt. ”Mikkel,

re drillede Ida henne på kælkebak-

må Ida ikke godt køre med på din

ken, fordi hun ikke turde kælke.”

kælk?”

”Hun er heller ikke ret stor,” sagde

mor.

”Nej, men hun turde godt køre

med på min kælk.”

”Det var godt,” sagde mor og gav

ham et klem.

6

7

8

Hjemme hos Ida fik de lasagne til

jer!” sagde de. ”I forstyrrer Jesus.

middag, for det var Idas livret. Bag-

Jeres børn er alt for små!”

efter sad de sammen i sofaen og så

tegnefilm, og Ida fik lov til at holde

vred. ”Hold op med det! I har ikke

lillebror. Og da han sov, skulle far

lov til at jage børnene væk,” sagde

og mor slet ikke andet i aften end

han. ”Gud synes ikke, de er for små.

at hygge sig med Ida. Det havde

− Mon ikke det er jer, der er blevet

alligevel været en dejlig fødselsdag,

lidt for store?”

tænkte hun, da mor puttede hende,

og bamsen Bruno kom med i seng.

nene et knus fra Gud. Og han lagde

Far hentede den bog, hun havde fået

hånden på deres hoveder og velsig-

af Kasper og Marie. Der var et billede

nede dem.”

af Jesus sammen med nogle store og

nogle små. Far læste:

ham Jesus ikke, at de dér er for

små?” Hun kiggede op på far: ”Alle

”Engang kom der nogle forældre

Men da Jesus så det, blev han

Så satte Jesus sig ned og gav bør-

Ida pegede på billedet: ”Synes

hen til Jesus med deres små børn.

de andre synes, man skal være stor.

De spurgte, om Jesus ikke godt ville

De små bliver altid drillet.”

velsigne deres børn. Men Jesus’ dis-

ciple skældte dem ud: ”Gå væk med

er det, fordi de store er dumme!”

Far gav hende et bjørneknus: ”Så

9

8

Hjemme hos Ida fik de lasagne til

jer!” sagde de. ”I forstyrrer Jesus.

middag, for det var Idas livret. Bag-

Jeres børn er alt for små!”

efter sad de sammen i sofaen og så

tegnefilm, og Ida fik lov til at holde

vred. ”Hold op med det! I har ikke

lillebror. Og da han sov, skulle far

lov til at jage børnene væk,” sagde

og mor slet ikke andet i aften end

han. ”Gud synes ikke, de er for små.

at hygge sig med Ida. Det havde

− Mon ikke det er jer, der er blevet

alligevel været en dejlig fødselsdag,

lidt for store?”

tænkte hun, da mor puttede hende,

og bamsen Bruno kom med i seng.

nene et knus fra Gud. Og han lagde

Far hentede den bog, hun havde fået

hånden på deres hoveder og velsig-

af Kasper og Marie. Der var et billede

nede dem.”

af Jesus sammen med nogle store og

nogle små. Far læste:

ham Jesus ikke, at de dér er for

små?” Hun kiggede op på far: ”Alle

”Engang kom der nogle forældre

Men da Jesus så det, blev han

Så satte Jesus sig ned og gav bør-

Ida pegede på billedet: ”Synes

hen til Jesus med deres små børn.

de andre synes, man skal være stor.

De spurgte, om Jesus ikke godt ville

De små bliver altid drillet.”

velsigne deres børn. Men Jesus’ dis-

ciple skældte dem ud: ”Gå væk med

er det, fordi de store er dumme!”

Far gav hende et bjørneknus: ”Så

9

2. Kan du gætte, hvem jeg er?

Han har den hele vide verden i sin hånd, Han har den hele vide verden i sin hånd, Han har den hele vide verden i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd.

Og han har stjerner, sol og måne i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd.

Han har min lille brune søster i sin hånd,

10

Til fastelavn var alle børnehavens

og grinede: ”Hjælp, den æder mig!”

børn klædt ud. De var næsten ikke

I dag var det bare sjovt at falde over

grrr!” sagde monsteret.

til at kende igen.

sine egne ben og lege, at hun var

Kan du gætte, hvem jeg er?

bange.

øjne lo. ”Kom dit lille uhyre. Vil du

Kan du gætte, hvem jeg er?

med hjem til mig og spise frikadel-

For jeg har fået maske på,

ten af tønden. Martin og Line hjalp

ler?”

Og han har alle børn på jorden i sin hånd,

misk-mask-maske på.

dem, der ikke rigtig kunne slå. Noah

ja, han har verden i sin hånd.

Kan du gætte, hvem jeg er?

blev kattekonge, og bagefter spiste

spurgte Mikkel, da de gik.

Mikkel var et farligt monster med

de alle sammen fastelavnsboller, og

en rum-pistol, der blinkede og sagde

Mikkel sagde: ”Det er bedstefar, der

sagde bedstefar og nulrede ham i

”Piw-piw,” når han skød. Ida var en

henter mig i dag. Mor skal til fest.”

nakken.

klovn med stor, rød næse. ”Piw-piw

− grrr!” sagde monsteret Mikkel og

ger til at få sådan et monster med

Den aften lærte bedstefar Mikkel en

hånd!” sagde Mikkel.

viste tænder. Klovnen Ida faldt om

hjem?” drillede Martin.

sang om Gud:

Om eftermiddagen slog de kat-

Nu kom bedstefar. ”Piw-piw − ”Halløj!” sagde bedstefar, og hans

”Hvordan kunne du kende mig?” ”Det er da, fordi jeg holder af dig,”

”Hvad tror du din bedstefar si-

ja, han har verden i sin hånd.

Han har min lille sorte broder i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd.

Og han har dig og mig og alle i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd. ”Så må Gud altså have en mægtig stor ”Det har han også,” sagde bedstefar.

11

2. Kan du gætte, hvem jeg er?

Han har den hele vide verden i sin hånd, Han har den hele vide verden i sin hånd, Han har den hele vide verden i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd.

Og han har stjerner, sol og måne i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd.

Han har min lille brune søster i sin hånd,

10

Til fastelavn var alle børnehavens

og grinede: ”Hjælp, den æder mig!”

børn klædt ud. De var næsten ikke

I dag var det bare sjovt at falde over

grrr!” sagde monsteret.

til at kende igen.

sine egne ben og lege, at hun var

Kan du gætte, hvem jeg er?

bange.

øjne lo. ”Kom dit lille uhyre. Vil du

Kan du gætte, hvem jeg er?

med hjem til mig og spise frikadel-

For jeg har fået maske på,

ten af tønden. Martin og Line hjalp

ler?”

Og han har alle børn på jorden i sin hånd,

misk-mask-maske på.

dem, der ikke rigtig kunne slå. Noah

ja, han har verden i sin hånd.

Kan du gætte, hvem jeg er?

blev kattekonge, og bagefter spiste

spurgte Mikkel, da de gik.

Mikkel var et farligt monster med

de alle sammen fastelavnsboller, og

en rum-pistol, der blinkede og sagde

Mikkel sagde: ”Det er bedstefar, der

sagde bedstefar og nulrede ham i

”Piw-piw,” når han skød. Ida var en

henter mig i dag. Mor skal til fest.”

nakken.

klovn med stor, rød næse. ”Piw-piw

− grrr!” sagde monsteret Mikkel og

ger til at få sådan et monster med

Den aften lærte bedstefar Mikkel en

hånd!” sagde Mikkel.

viste tænder. Klovnen Ida faldt om

hjem?” drillede Martin.

sang om Gud:

Om eftermiddagen slog de kat-

Nu kom bedstefar. ”Piw-piw − ”Halløj!” sagde bedstefar, og hans

”Hvordan kunne du kende mig?” ”Det er da, fordi jeg holder af dig,”

”Hvad tror du din bedstefar si-

ja, han har verden i sin hånd.

Han har min lille sorte broder i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd.

Og han har dig og mig og alle i sin hånd, ja, han har verden i sin hånd. ”Så må Gud altså have en mægtig stor ”Det har han også,” sagde bedstefar.

11

”Jeg har lavet et flot gækkebrev til

”Hvorfor ser John altid så ked ud

solskin. Snebunkerne sank sam-

sende dem til nogen, I kender. Hvis

far og et til bedstefar,” sagde Mikkel,

men til snavsede, grå klatter. ”Har I

de ikke kan gætte jeres navn, skal I

da han og mor gik hjem. Men jeg

set alle de erantis, der er kommet?”

have et påskeæg, når det bliver på-

har et til. Hvem synes du, skal have

gå,” svarede mor. ”Og fordi han in-

sagde Line en dag. ”Og nu er vinter-

ske.”

det?”

gen venner har.”

gækkerne også sprunget ud. Så skal

vi lave gækkebreve, for nu bliver det

mit,” sagde Ida.

boede inde ved siden af. Han råbte

snart påske.”

ad to mænd, der sad på bænken.

jo, det er fra dig. Og så skal du give

Så rejste de sig og gik, og John sad

hende et påskeæg!”

alene tilbage i sin kørestol.

Mikkel kunne godt huske det fra

sidste år, men Ida sad og så opgiven-

”Sådan,” sagde Line. ”Nu kan I

Et par uger efter blev det tøvejr og

”Du skal skrive ”Til mormor” på ”Nej,” grinede Mikkel, ”så ved hun

Nede i centret sad John, ham, der

af det?” hviskede Mikkel. ”Det er nok, fordi han ikke kan

”Han skal have mit gækkebrev,” bestemte Mikkel. ”Det er en rigtig god idé,” sagde mor.

de på sit stykke papir: ”Det kan jeg ikke finde ud af.”

”Jo, vel kan du så.” Line hjalp dem

med at folde papiret, én gang, to gange, tre gange. Og så sad de selv med tungen ude i mundvigen og klippede huller og hakker og hjerter.

Og til sidst foldede de det hele ud. ”Nej, hvor er det flot!” råbte Ida. ”Har jeg lavet det?”

Martin og Line skrev gækkeverset

for dem:

Mit navn det står med prikker,

Pas på, det ikke stikker!

Men de tegnede selv prikkerne for

deres navne. Ida tegnede tre prikker, og Mikkel seks. Så hentede de vintergækker til at sætte i gækkebrevene.

12

13

”Jeg har lavet et flot gækkebrev til

”Hvorfor ser John altid så ked ud

solskin. Snebunkerne sank sam-

sende dem til nogen, I kender. Hvis

far og et til bedstefar,” sagde Mikkel,

men til snavsede, grå klatter. ”Har I

de ikke kan gætte jeres navn, skal I

da han og mor gik hjem. Men jeg

set alle de erantis, der er kommet?”

have et påskeæg, når det bliver på-

har et til. Hvem synes du, skal have

gå,” svarede mor. ”Og fordi han in-

sagde Line en dag. ”Og nu er vinter-

ske.”

det?”

gen venner har.”

gækkerne også sprunget ud. Så skal

vi lave gækkebreve, for nu bliver det

mit,” sagde Ida.

boede inde ved siden af. Han råbte

snart påske.”

ad to mænd, der sad på bænken.

jo, det er fra dig. Og så skal du give

Så rejste de sig og gik, og John sad

hende et påskeæg!”

alene tilbage i sin kørestol.

Mikkel kunne godt huske det fra

sidste år, men Ida sad og så opgiven-

”Sådan,” sagde Line. ”Nu kan I

Et par uger efter blev det tøvejr og

”Du skal skrive ”Til mormor” på ”Nej,” grinede Mikkel, ”så ved hun

Nede i centret sad John, ham, der

af det?” hviskede Mikkel. ”Det er nok, fordi han ikke kan

”Han skal have mit gækkebrev,” bestemte Mikkel. ”Det er en rigtig god idé,” sagde mor.

de på sit stykke papir: ”Det kan jeg ikke finde ud af.”

”Jo, vel kan du så.” Line hjalp dem

med at folde papiret, én gang, to gange, tre gange. Og så sad de selv med tungen ude i mundvigen og klippede huller og hakker og hjerter.

Og til sidst foldede de det hele ud. ”Nej, hvor er det flot!” råbte Ida. ”Har jeg lavet det?”

Martin og Line skrev gækkeverset

for dem:

Mit navn det står med prikker,

Pas på, det ikke stikker!

Men de tegnede selv prikkerne for

deres navne. Ida tegnede tre prikker, og Mikkel seks. Så hentede de vintergækker til at sætte i gækkebrevene.

12

13

Bagefter bad de aftenbøn:

”Er det rigtigt, at Gud er alle

og grinede. ”Dér snød jeg dig. For du

Fader vor, du som er i himlene!

men’skers far?” spurgte Mikkel.

kender nemlig mig!”

Helliget blive dit navn,

”Ja, dét er han,” nikkede mor.

komme dit rige,

”Så har jeg to far’er,” mumlede

Mor skrev uden på konvolutterne til

”Gæk, gæk, gæk,” sagde Mikkel

far og bedstefar og satte frimærker på. Men Mikkel lagde selv brevet til John ned i hans postkasse. Og da

”Nøj, hvor blev han glad!” råbte

John lidt senere kom op med eleva-

Mikkel. ”Han lovede mig et stort

ske din vilje som i himmelen

toren, så Mikkel, at han havde brevet

påskeæg.”

således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

Aalborg og en far i himlen.” Mor gav

i hånden. Mor sagde, han skulle ven-

Mikkel søvnigt. ”Ja,” lo mor, ”du har både en far i

te lidt med at ringe. Det var svært

”Hvad skal vi synge i aften?” spurgte

og forlad os vor skyld, som også

ham et kys på kinden: ”Godnat, kan

at vente. Men lige før Mikkel skulle

mor, da hun puttede ham.

vi forlader vore skyldnere,

du sove godt!”

”Den, bedstefar lærte mig. Den

og led os ikke ind i fristelse,

med, at Gud kan holde alle men’sker

men fri os fra det onde.

i hånden.”

For dit er riget og magten og æren

i evighed! Amen.

i seng, ringede han til John: ”Du har vist fået et brev i dag!” ”Jah … det … det er … mærkeligt.”

John lød helt forvirret. ”Det er et gækkebrev. − Men jeg kender jo ikke nogen børn.”

14

15

Bagefter bad de aftenbøn:

”Er det rigtigt, at Gud er alle

og grinede. ”Dér snød jeg dig. For du

Fader vor, du som er i himlene!

men’skers far?” spurgte Mikkel.

kender nemlig mig!”

Helliget blive dit navn,

”Ja, dét er han,” nikkede mor.

komme dit rige,

”Så har jeg to far’er,” mumlede

Mor skrev uden på konvolutterne til

”Gæk, gæk, gæk,” sagde Mikkel

far og bedstefar og satte frimærker på. Men Mikkel lagde selv brevet til John ned i hans postkasse. Og da

”Nøj, hvor blev han glad!” råbte

John lidt senere kom op med eleva-

Mikkel. ”Han lovede mig et stort

ske din vilje som i himmelen

toren, så Mikkel, at han havde brevet

påskeæg.”

således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

Aalborg og en far i himlen.” Mor gav

i hånden. Mor sagde, han skulle ven-

Mikkel søvnigt. ”Ja,” lo mor, ”du har både en far i

te lidt med at ringe. Det var svært

”Hvad skal vi synge i aften?” spurgte

og forlad os vor skyld, som også

ham et kys på kinden: ”Godnat, kan

at vente. Men lige før Mikkel skulle

mor, da hun puttede ham.

vi forlader vore skyldnere,

du sove godt!”

”Den, bedstefar lærte mig. Den

og led os ikke ind i fristelse,

med, at Gud kan holde alle men’sker

men fri os fra det onde.

i hånden.”

For dit er riget og magten og æren

i evighed! Amen.

i seng, ringede han til John: ”Du har vist fået et brev i dag!” ”Jah … det … det er … mærkeligt.”

John lød helt forvirret. ”Det er et gækkebrev. − Men jeg kender jo ikke nogen børn.”

14

15

Hele børnehaven var på kælkebakken. Men Ida stod deroppe og turde ikke. Hun havde ellers været sikker på, at hun turde, når hun blev fire år. Men bakken var så stor, og sneen var så glat.

En fortællebog om den kristne tro

”Kom nu, Ida!” råbte de andre. ”Det er din tur.”

Ida tog et skridt frem, men så faldt hun og trillede ned ad bakken.

Hun slog sig og fik munden fuld af sne. Hun græd. ”Gå væk fra banen!” råbte de store. ”Du er alt for lille. Flyt den lille unge!” Så tog Mikkel hende heldigvis med på sin kælk.

Om aftenen læste Idas far historien om Jesus og børnene. Ida pegede på billedet: ”Synes ham Jesus ikke, at de dér er for små?”

Hun kiggede op på far. ”Alle de andre synes, man skal være stor.

De små bliver altid drillet.”

Nu skal I bare høre

Far gav hende et bjørneknus: Så er det, fordi de store er dumme!”

Vi lever året igennem sammen med Ida og Mikkel, med glæder og sorger, drillerier og drømme. Indimellem fortælles bibelhistorier, så de spiller sammen med børnenes oplevelser og med kendte sange.

- Kære forældre, syng med på sangene, spar på forklaringerne og lad jeres børn selv opleve og spørge i det tempo, de er parate til. Bogen er skrevet så der også er noget at hente for de større børn.

ISBN: 978-87-23-04786-1

9 788723 047861

www.alinea.dk

Alinea