LIVET BLIVER KUNSTIGT
NÅR LIVET BLIVER KUNSTIGT
NÅR LIVET BLIVER KUNSTIGT
EN FILOSOFISK DIALOG OM
FORHOLDET MELLEM
MENNESKER OG MASKINER
Akademisk Forlag
Når livet bliver kunstigt. En filosofisk dialog om forholdet mellem mennesker og maskiner
Pia Lauritzen
© 2026 Akademisk Forlag, København – et forlag under Praxis Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.
Forlagsredaktion: Sidsel Fabech
Omslag: Sune Ehlers, River Design
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: Adobe Clean
Tryk: ScandinavianBook
1. udgave, 1. oplag, 2026
ISBN: 978-87-500-7130-3
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11
1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont. Egmont er Nordens største mediekoncern, som hvert år bruger omkring 100 millioner kroner til at støtte de børn og unge, der har det sværest.
Hvem definerer spillereglerne?
Hvem var Martin Heidegger?
Hvem eller hvad er ansvarlig?
Hvem påvirker teknologien?
Hvad har al teknologi til fælles?
Hvad er forskellen på en smartphone og en cykel?
Hvad kalder man en person, der bruger en kniv?
Hvad gør teknologi ved vores omgivelser?
III. Kunsten at leve med det kunstige
Hvorfor stoppe nu?
Hvor kommer truslen fra?
Hvornår bryder lyset frem?
Hvorfor er digital teknologi et paradoks?
Hvordan kan digital teknologi redde os? Hvor
KÆRE LÆSER
Du er ikke alene om det problem, du skal til at læse om. Jeg har det også. Og det gælder ikke bare alle mennesker, men alle mennesker til alle tider. Problemet er, at vi bliver påvirket af teknologi på en måde, vi ikke er opmærksomme på. Mere præcist påvirker den teknologi, vi bruger, den måde, vi tænker på. Og endnu mere præcist: vores brug af teknologi påvirker, hvor meget vi tænker – eller ikke tænker –selv.
Måske lyder det som et problem, der er opstået med udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens. Som noget, der er relateret til den ”kognitive aflastning”, som forskere taler om, når de beskriver, hvordan de mentale processer, der er forbundet med at tænke, reduceres, når vi bruger digitale teknologier til at løse vores opgaver. Men denne bog handler ikke om kognitiv aflastning. Og den handler heller ikke hovedsageligt om kunstig intelligens. Den handler om vores forhold til teknologi. Og om hvordan det forhold former vores måde at tænke og leve på. Det gælder lige fra den første gang vores tidlige forfædre samlede en sten op og begyndte at hamre med den, til de sene nattetimer i
vores tid, hvor teenagere er på de sociale medier. Bogen strækker sig fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid. Fra dem, vi var engang, til dem, vi er på vej til at blive. Fra fødsel til død. Og den handler om det liv, vi lever indimellem – hvis vi da ikke glemmer at leve, fordi vi glemmer at tænke.
Den usynlige påvirkning
Når livet bliver kunstigt handler om, hvordan vores forhold til teknologi påvirker vores forhold til alt andet. Når den påvirkning er så indgribende, skyldes det, at der går autopilot i den måde, vi tænker og taler på. Og at det sætter sig i den måde, vi forholder os til os selv og vores omgivelser på.
Tag nu for eksempel vores forhold til telefoner.
Hvornår har du i løbet af en dag første gang noget at gøre med din telefon?
Hvis du tænker og taler om din telefon, som vi gjorde da jeg var barn, afhænger dit svar formentlig af dit arbejde. En tømrer ringer måske til sin kollega, når han kører hjemmefra om morgenen for at tjekke, om han skal købe noget med fra tømmerhandelen. Mens en studerende måske først bruger sin telefon, når hun får fri og skal have fat i sine venner. Hvis du derimod tænker og taler om din telefon, som de fleste gør i dag, er dit svar formentlig et præcist tidspunkt: Nemlig når
vækkeuret ringer. Fordi en telefon ikke længere er noget, vi kun tænker på og taler om som telefon, men også som vækkeur, kalender, musiktjeneste, internet, mail, chatbot, træningsprogram, kamera, underholdning m.m. Telefonen er på den måde noget, mange bruger fra det øjeblik, de vågner, til det øjeblik, de falder i søvn.
Fra at være en teknologi, vi brugte til at foretage et begrænset antal opkald et begrænset antal gange om dagen, er vores telefoner blevet noget, der følger os hele dagen. Fra tidlig morgen til sen aften. Og glemt er de spørgsmål, vi tidligere stillede om, hvornår og hvor ofte vi har brug for vores telefon, og hvorvidt og hvorfor det giver mening altid at have vores vækkeur, kalender, mail m.m. på os.
Medopløsningen af grænserne mellem telefon, vækkeur, kalender, mail m.m. er grænserne for, hvor meget tid vi bruger på den teknologi, der samler det hele, også opløst.
Vores forhold til vores telefoner, der engang bestod i et begrænset antal opkald et begrænset antal gange om dagen, har dermed udviklet sig til et forhold, der stjæler mere af vores tid end alle andre forhold til alle andre væsner. Og sker det ikke ved, at vi aktivt bruger vores telefon – du kender måske det præcise antal timer og
minutter, din skærm er tændt, og kan konstatere, at det ligger langt fra de 24 timer, der er i et døgn – så sker det ved, at vi altid har telefonen på os, og derfor når som helst og hvor som helst kan sætte vores forhold til den over vores forhold til alt andet.
På den måde er telefonen et godt eksempel på det problem, denne bog handler om.
For vores forhold til vores telefoner fortæller ikke kun en historie om, hvor meget vi bruger vores telefoner, men også om, hvor lidt vi tænker over det.
Selv når vi ikke bruger vores telefoner, er vores forhold til vores omgivelser præget af vores forhold til telefoner. Ved at de – når som helst og hvor som helst – kan stjæle vores opmærksomhed. Og ved at de aldrig gør opmærksom på, at det er sådan, det er. Når vi ikke spørger, hvornår og hvor ofte, vi har brug for vores telefon, er det fordi, vi tager telefonen for givet. Den er der bare. Som en naturlig del af vores hverdag. Fra tidlig morgen til sen aften. Som en del af os og den måde, vi forholder os til os selv og hinanden på. Vi spørger ikke, hvorvidt og hvorfor det giver mening altid at have vores vækkeur, kalender, mail m.m. på os, fordi vi har glemt, at det kunne være anderledes. At vi kunne splitte tingene – og
dermed den måde, vi bruger vores tid på – op og sætte dem sammen på ny.
Vi glemmer os selv
Når livet bliver kunstigt handler om, hvordan vores forhold til teknologi får os til at glemme, hvad teknologi i virkeligheden er: et løfte. Om et bedre, rigere, sundere, lettere, længere, sjovere, smukkere, enklere og mere produktivt liv. Et løfte om, at vi kan opnå mere ved at gøre mindre. At vi altid er bedre tjent ved at bruge teknologi end ved ikke at gøre det. Det er ikke telefonens eller vækkeurets løfte. Det er al teknologis løfte. Fra stenøksen til sociale medier: “Det behøver ikke være så hårdt” og “Livet bliver bedre, hvis du bruger mig.” Sådan lyder løftet. Og vi kan lide, hvad vi hører. Så meget, at vi overhører alt andet: Erfaringerne fra tidligere teknologier, der minder os om, at vi har hørt løftet før. Kroppen, der beder os om at stoppe op og orientere os, inden vi løber videre. Den indre stemme, der savner at tale med andre, der har en indre stemme. Løftet er stærkere end erfaringen, kroppen og den indre stemme – det taler i hvert fald højere. Især efter at løftet har allieret sig med verdens rigeste mænd, der bruger hele deres liv på at få os andre til at bruge hele vores liv på deres nye teknologier. For ”nye teknologier er bedre end gamle”, sådan lyder en del af løftet. “De
nye teknologier bringer os fremskridt, innovation, løsning på alle de problemer, vi ellers aldrig har kunnet løse.” Teknologierne kommer ifølge løftet til at ændre alt: Hvordan og hvor meget (eller lidt) vi arbejder. Hvor længe og godt vi lever. Hvor hurtigt og billigt vi kan redde planeten. Men det er stadig kun et løfte. Et løfte, der får os til at løbe for at følge med fremskridtet og for at slippe væk fra det, der gør livet hårdt. Men et løfte, der forbliver et løfte. Det vil sige: Et løfte, der aldrig indfries.
Siden tidernes morgen har vores forhold til teknologi været båret af løftet. Og siden tidernes morgen har det fået os til at glemme os selv. Det får os til at glemme de betingelser og begrænsninger, ingen teknologi kan redde os fra, og de spørgsmål, der forhindrer os i at være på autopilot, når vi tænker og taler om teknologi.
Tænkning på autopilot
Når livet bliver kunstigt handler om, hvordan vi uden at vide det – og uden at ville det – lever vores liv uden at tage stilling til og ansvar for det, der betyder noget. Problemet er ikke, at vi ikke kan, eller ikke vil, tænke selv. Problemet er, at vi glemmer det. Og det sker ikke bare en gang imellem, eller når vi bruger den ene teknologi frem for den anden. Vi glemmer hele tiden at tænke.
FRA KUNSTIG INTELLIGENS
TIL
KUNSTIG EKSISTENS?
Når livet bliver kunstigt handler om vores forhold til teknologi – og hvordan det forhold former vores måde at tænke og leve på.
Filosof Pia Lauritzen vil have os til at tænke over det, vi ikke plejer at tænke over. Derfor er denne bog skrevet som en filosofisk dialog mellem Fremtid, en nysgerrig ung mand, og Visdom, en ældre kvinde, som har brugt hele sit liv på at lære af historiens store tænkere.
Fremtid opsøger Visdom for at få svar på de spørgsmål, som hverken hans venner, undervisere eller AI-drevne assistenter kan svare på. Men som samtalen skrider frem, kommer han i kontakt med noget, der er meget vigtigere end svar – nemlig sin egen evne til at tænke. Undervejs kommer samtalen omkring liv, død og tid. Ting, teknologi og mening. Tro, håb og kærlighed. Samtalen går på tværs af fortidens, nutidens og fremtidens teknologier – og får os til at tænke over, hvorvidt og hvorfor vi overhovedet har brug for teknologi i den sammenhæng, vi befinder os i.