Klar, parat, historie 9. kl. grundbog: Læseprøve

søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup

Klar, parat, historie!

GRUNDBOG 9. KLASSE

Alinea

søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup

Klar, parat, historie!

GRUNDBOG 9. KLASSE

ALINEA

2

Indhold En delt verden 4

Regnbue over Sydafrika 64

Holocaust 8

Det begyndte med et bussæde 68

Nürnberg-processerne 12

Latinamerika, gorillaer og kokain 72

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder 16

Vietnam-krigen 76

Indien, spinderokken og monsunen 20 Israel, kibbutz og krige 24 Mellemøsten, boretårne og minareter 28 Tyrkiet, halvmånen og euroen 32

Oprøret i 1968 80 Murens fald 84 Sovjetunionens sammenbrud 90 Borgerkrigen i Jugoslavien 96

Kina, den lange march 36

Kina, rødgardister og markedsøkonomi 100

Den kolde krig 40

Retsopgør og folketingsvalg 104

Opstanden i Ungarn 1956 44

Ny grundlov og blomster-børn 108

Kul- og Stålunionen 48

På vej mod afgrunden 112

Cuba-krisen 52

Energikrisen 1973 116

Afrikas selvstændighed 56

Kartoffelkur og fodnote-politik 120

Borgerkrig, sult og sygdom syd for Sahara 60

Maastricht 1992 124 Økonomisk vækst og globalisering 128 Færøerne og Grønland, et omrids 132 11. september 2001 136 Irak-krigen 140 Danmark i begyndelsen af det 21. århundrede 144 Historien som middel og mål 148 Ordliste 154

3

1800

1820

1840

1860

1880

1900

1920

1940

1960

1980

2000

En delt verden Anden Verdenskrig sluttede i Europa i

Anden Verdenskrig var brudt ud på

maj 1945, da Nazi-Tyskland overgav sig.

grund af Hitlers og Nazi-Tysklands forsøg

Den 14. august gav Hitlers allierede Japan

på at overtage landene i Østeuropa. Under

også op, efter at amerikanske bombefly

det sidste slag om Berlin begik Adolf Hit-

havde kastet en atombombe over byerne

ler selvmord i sin underjordiske bunker.

Hiroshima og Nagasaki.

Efter krigen blev det besejrede Nazi-Tysk-

I alt døde mindst 55 millioner menne-

land inddelt i fire områder, der blev kaldt

sker under krigen, heraf omkring to tred-

besættelses-zoner. De fire lande, der stod

jedele civile. Alene Sovjetunionens tab var

som krigens sejrherrer, skulle hver styre

på mindst 27 millioner mennesker.

en zone.

4

Tysklands storbyer lå i ruiner efter de allieredes bombetogter.

Her ses Dresden i 1945.

Churchill holder sin berømte tale om Jerntæppet på Westminster College i Missouri, USA. Blandt tilhørerne var den amerikanske præsident Harry S. Truman.

Sovjetunionens zone lå i det tidligere

USA var et demokrati med privat ejen-

Nazi-Tysklands østlige del. Her levede

domsret og frie valg. Derimod var Sovjet-

man især af landbrug. Den amerikanske,

unionen et kommunistisk diktatur, hvor

engelske og franske zone lå i vest. Her var

staten ejede produktions-midlerne. Årsa-

de fleste fabrikker og virksomheder blevet

gerne til fjendskabet mellem de to super-

ødelagt af bombeangreb fra luften.

magter var både politiske og økonomiske.

Nazi-Tysklands hovedstad Berlin blev

I marts 1946 udtalte den tidligere en-

delt i fire sektorer, selvom byen lå langt

gelske premierminister Winston Chur-

inde i den sovjetiske besættelses-zone.

chill, at et Jerntæppe havde sænket sig

(Se kortet på side 84) Den amerikanske,

over Europa. Øst for Jerntæppet lå alle de

engelske og franske sektor blev også kaldt

lande, som blev kontrolleret af Sovjetunio-

Vestberlin.

nen.

Efter 1945 dominerede Sovjetunionen

I disse lande opnåede kommunisterne

og USA resten af verden i de følgende

hurtigt politisk kontrol. Andre partier blev

40 år. Vi kalder disse år for den kolde krig.

forbudt. I februar 1948 tog kommunister-

Udtrykket betyder, at de to supermagter

ne i Tjekkoslovakiet magten ved et kup.

betragtede hinanden som fjender, men

Nu styrede kommunisterne alle de lande i

alligevel aldrig kom i åben krig med hin-

Østeuropa, hvor der befandt sig sovjetiske

anden.

soldater.

5

finland norge sverige

storbritannien

danmark

sovjetunionen

irland holland

tyskland

Luftbroen til Vestberlin. Et amerikansk transportfly lægger an til landing. I januar 1949 nåede man op på 10.000 tons nødhjælp i døgnet til Vestberlin. På nogle dage landede der næsten et fly i minuttet i Vestberlins lufthavne.

polen

belgien luxembourg frankrig schweiz

tjekkoslovakiet østrig ungarn

rumænien

jugoslavien portugal spanien

italien

bulgarien

albanien grækenland

6

tyrkiet

De med rødt markerede områder viser, hvor der efter krigen stod sovjetiske tropper.

I juni 1948 lukkede Sovjetunionen for

I september 1949 blev den amerikanske,

de veje, som førte gennem deres besæt-

den engelske og den franske besættelses-

telses-zone til Berlin. Der blev også lukket

zone slået sammen til det nye land For-

ned for elektriciteten. Nu stod de 2,5 mil-

bundsrepublikken Tyskland, dvs. Vest-

lioner indbyggere i Vestberlin uden mad

tyskland.

og brændsel. Det fik USA til at lave en luftbro med forsyninger.

Sovjetunionen ophævede blokaden i

I oktober samme år blev Sovjetunionens besættelses-zone til det kommunistiske Østtyskland. Landets officielle navn

maj 1949. Det var ikke lykkedes at sulte

var den Tyske Demokratiske Republik

Vestberlin til at lade sig indlemme i den

(DDR).

sovjetiske besættelses-zone.

Berlin-krisen gjorde modsætningerne mellem Sovjetunionen og USA større.

Den 29. august 1949 testede Sovjetunionen sin første atombombe på en øde steppe i Kasakhstan. Den sovjetiske atomtest var med til at eskalere, dvs. forværre, krisen mellem de to supermagter.

Den første sovjetiske atombombe ROS-1.

Prøvesprængningen i Kasakhstan gjorde det klart, at begge parter i den ‘kolde krig’ nu kunne angribe modparten med atomvåben.

Sprængningen fandt sted i august 1949.

7

1800

1820

1840

1860

1880

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Holocaust Under Anden Verdenskrig myrdede nazi-

i Tyskland, fordi han anså jøderne for at

sterne systematisk omkring 6 millioner

være under-mennesker.

europæiske jøder. Dette folkedrab kaldes

I løbet af 1930’erne blev jøderne i

for Holocaust. Jøderne kom fra Tyskland

Tyskland forfulgt. Jøderne blev gradvist

og de lande i Europa, der under krigen

udelukket fra samfundet. De fik frataget

var besat af Nazi-Tyskland.

deres arbejde, ejendom og rettigheder.

Adolf Hitler havde lige fra begyndelsen gjort jødehadet til en del af sit politi-

Ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder blev forbudt.

ske program. Hitler gjorde jøderne til syn-

Anden Verdenskrig brød ud den

debukke for 1920’ernes økonomiske krise

1. september 1939. En måned efter blev

8

Massakre på ukrainske jøder. Den mest kendte massakre er Babi Jar massakren ved Kiev i september 1941. Her blev 33.771 jødiske mænd, kvinder og børn myrdet på to dage. Einsatzgrupperne skrev omhyggeligt rapport over drabene.

den første ghetto etableret i det besatte

treblinka

Polen. Nazisterne samlede de polske jøder i ghettoer bag mure og pigtrådshegn.

Overbefolkning, sult, sygdom og hen-

chelmo

sorbibor majdanek

nazi-tyskland

belzec

rettelser betød, at ghettoerne var de rene

auschwitz-birkenau tjekkoslovakiet

dødsfælder. Et stort antal jøder blev gjort til slavearbejdere i den tyske krigsindustri.

Den 22. juni 1941 angreb Nazi-Tyskland Sovjetunionen. Nogle måneder

Kortet viser de vigtigste nazistiske kz-lejre og udryddelses-lejre ( i Nazi-Tyskland og det besatte Polen.

)

inden angrebet havde Hitler sagt til sine generaler, at krigen mod Sovjetunionen skulle være en tilintetgørelses-krig, der måt-

lejrene, blev de arbejdsdygtige udvalgt til

te ende med, at den ene part udryddede

slavearbejde, hvis der var brug for arbejds-

den anden. Hitler betragtede de slaviske

kraft. Resten blev ført direkte til gaskam-

folkeslag som under-mennesker. Med til

rene og slået ihjel.

de slaviske folkeslag hører fx russere, serbere og polakker.

Nu gik folkedrabet på jøderne ind i en

Bagefter blev gaskamrene tømt af slavearbejdere fra de såkaldte Sonderkommando. Ligene blev plyndret for guld i

ny fase. Fire såkaldte Einsatz-grupper bag

tænderne og brændt i store ovne eller

fronten myrdede jøder, kommunister,

store grave i det fri.

romaer og handicappede. Ofrene blev pri-

Sonderkommando bestod af jøder, der

mært skudt. Der blev også brugt mobile

blev tvunget til dette arbejde. Efter nogle

gaskamre.

få ugers arbejde blev de fleste Sonderkom-

Den 31. juli 1941 gav rigsmarskal Hermann Göring ordre til at forberede ”den

mando-fanger selv myrdet.

Omkring tre millioner jøder blev myr-

endelige løsning på jødespørgsmålet”.

det i Hitlers udryddelses-lejre. Ca. 1,5 mil-

Det betød, at alle jøder skulle udryddes.

lioner jøder blev myrdet af Einsatz-grup-

I efteråret 1941 begyndte transporterne

perne. Andre 1,5 millioner døde af sult,

af jøder fra det besatte Europa til kz-lejre,

sygdom og kulde i ghettoer og kz-lejre i

ghettoer og de udryddelses-lejre, som na-

det besatte Europa.

zisterne kort tid senere byggede i Polen.

Når jøderne ankom til udryddelses-

Omkring 1,2 af de 6 millioner jøder, der blev myrdet af nazisterne, var børn.

9

Jødiske kvinder og børn på vej mod gaskammeret i Auschwitz-Birkenau, der var den største af nazisternes udryddelses-lejre.

I efteråret 1944 begyndte SS at tømme lejrene, fordi Sovjetunionens hær nærmede sig østfra. Fangerne blev sendt ud på døds-marcher mod andre lejre vestpå.

også udryddet af nazisterne i kz- og udryddelses-lejre under Anden Verdenskrig.

Der var adskillige opstande og flugtforsøg i lejre og ghettoer.

De udsultede fanger havde ikke varmt tøj

I løbet af foråret 1945 blev kz-lejrene

og fik næsten ingen mad. Tusinder døde

og udryddelses-lejrene i Polen befriet af

af sult og udmattelse.

sovjetiske tropper. Auschwitz-Birkenau

Hundredtusindvis af romaer, kriminelle, krigsfanger, handicappede, homoseksuelle og politiske modstandere blev

blev befriet 27. januar 1945.

I dag er den 27. januar international mindedag.

Bjerge af sko, hårbørster og lignende var uhyggelige vidnesbyrd om det nazistiske massemord.

10

Udmagrede lig på en trækvogn i kz-lejren Gusen.

Sonderkommando-fanger tømmer et gaskammer. Blyantstegning af den jødiske kunstner David Olère, der selv var blevet tvunget til at arbejde i en Sonderkommando i udryddelses-lejren AuschwitzBirkenau.

11

1800

1820

1840

1860

1880

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Nürnberg-processerne

Den engelske højesteretsdommer sir Geoffrey Lawrence blev valgt som formand for Nürnberg-processernes dommere. Retssagerne sluttede i 1949. Det er Geoffrey Lawrence øverst nummer to fra højre.

I årene efter Anden Verdenskrig blev der

1946. Der var fire dommere i Nürnberg-

i den tyske by Nürnberg ført en række

processen, en fra hvert af de fire lande,

internationale retssager. På anklagebæn-

der stod som krigens sejrherrer, nemlig

ken sad nogle af de nazistiske ledere, der

USA, Sovjetunionen, Storbritannien og

under krigen havde stået bag krigsforbry-

Frankrig.

delser.

Flere af de skyldige var dog flygtet eller

Egentlig havde der været 24 anklagede, men den ene begik selvmord inden

havde begået selvmord. Det gjaldt fx che-

retssagen gik i gang. Den anden var for

fen for SS, Heinrich Himmler, propagan-

syg til at blive retsforfulgt.

daministeren Joseph Goebbels og Adolf Hitler.

De anklagede havde ret til en forsvarer, og der blev fremlagt omfattende beviser.

Men dommene kunne ikke ankes.

Der var i alt 22 hovedanklagede i den første retssag, der sluttede den 1. oktober

12

De 22 anklagede blev tiltalt for følgende forbrydelser under international lov: Forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Anklagepunktet forbrydelser mod freden dækkede over planlægning og udførelse af angrebskrige. Anklagepunk-

DE ANKLAGEDE Fotoet viser otte af de 22 anklagede under Nürnberg-processen. Nederst fra venstre ses rigsmarskal og chef for luftvåbnet Hermann Göring, Hitlers tidligere stedfortræder Rudolf Hess, udenrigsminister Joachim von Ribbentrop og øverstkommanderende for værnemagten Wilhelm Keitel.

Hess blev idømt livsvarigt fængsel, hvorimod Göring, Ribbentrop og Keitel alle blev dødsdømt. Rustnings-minister Albert Speer, der ikke ses på billedet, blev idømt 20 års fængsel for udnyttelse af slavearbejdere i den tyske krigsindustri. Han blev løsladt i 1966.

tet krigsforbrydelser drejede sig først og

ser på grund af race, religion eller politisk

fremmest om massakrerne, som den tys-

overbevisning.

ke hær og SS havde begået på Østfronten.

Folkedrabet på de 6 millioner jøder var

Anklagepunktet forbrydelser mod

ikke et særligt punkt, men var omfattet af

menneskeheden omfattede mord, tilintet-

anklagepunktet forbrydelser mod menne-

gørelse, slaveri, deportering og forfølgel-

skeheden.

13

1800

14

1820

1840

1860

1880

1900

1920

1940

1960

1980

2000

Befriede fanger fra kz-lejren Buchenwald. Mange af de overlevende gav senere vidnesbyrd om nazisternes forbrydelser.

Tyske vagter fra udryddelses-lejren Belzec. Fotos som disse blev senere brugt til at identificere lejrvagter, SS-soldater, Einsatz-grupper osv. som havde begået forbrydelser.

Der faldt 12 dødsdomme i den første retssag. De dødsdømte blev hængt natten til den 16. oktober 1946. Dog begik rigsmarskal Hermann Göring få timer inden selvmord i sin celle. Tre af de anklagede blev idømt livsvarigt fængsel. Fire blev idømt mellem 10 og 20 års fængsel. Tre blev frifundet.

Som en del af Nürnberg-processerne blev der indtil 1949 gennemført yderligere 11 retssager. I disse retssager blev blandt andet SS-soldater, medlemmer af Hitlers hemmelige politi Gestapo, Einsatz-grupperne og læger, der havde eksperimenteret med mennesker i udryddelses-lejrene, anklaget og dømt.

Også fabrikanter, der havde benyttet sig af slavearbejdere, blev retsforfulgt.

Nürnberg-processerne udgør en milepæl i retshistorien. Det var første gang, der blev ført et internationalt retsopgør med anklagepunkterne forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Det blev under Nürnberg-processerne slået fast, at man har et personligt ansvar selv for de handlinger, man er blevet beordret til at udføre. Soldater kunne altså ikke undskylde forbrydelser med, at de kun havde handlet efter ordre.

15

1800

1820

1840

1860

1880

1900

1920

1940

1960

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder De Forenede Nationer blev oprettet på en

Sikkerhedsrådet. Alle lande i FN fik en

konference i San Francisco i foråret 1945.

stemme i Generalforsamlingen.

FN byggede på et samarbejde mellem de lande, som under krigen havde været allierede i kampen mod Nazi-Tyskland, Italien og Japan.

FN blev skabt for at undgå en gentagel-

Sikkerhedsrådet blev tildelt ansvaret for fred og sikkerhed.

I 1945 bestod Sikkerhedsrådet af 11 lande. Stormagterne USA, Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og Kina var den-

se af Anden Verdenskrigs ødelæggelser

gang som nu faste medlemmer af Sikker-

og forbrydelser.

hedsrådet. Hvert af de 5 faste medlemmer

Magten i den nye organisation blev delt mellem Generalforsamlingen og

16

har vetoret. Det betyder, at Sikkerhedsrådet ikke kan vedtage en beslutning, hvis

1980

2000

FN’s logo er en jordklode med Nordpolen i centrum omgivet af to olivengrene som et symbol på fred.

Billedet er fra et nødhospital på Haiti.

et af disse lande stemmer imod. Udover

tikler. Disse beskriver de rettigheder, der

de faste medlemslande blev 6 lande lø-

burde gælde for alle mennesker på Jor-

bende valgt af Generalforsamlingen til at

den.

sidde i rådet for en to-årig periode. I dag

Rettighederne omfatter bl.a. retten til

sidder der 10 ikke-permanente medlems-

liv, frihed og sikkerhed, retten til religions-

lande i Sikkerhedsrådet ad gangen.

frihed, retten til ytringsfrihed og retten til

I dag har FN næsten 200 medlemslande.

Den 10. december 1948 vedtog FN Ver-

gode arbejdsvilkår. Verdenserklæringen indeholder også et forbud mod tortur.

Vedtagelsen af Verdenserklæringen

denserklæringen om Menneskerettighe-

betød, at de enkelte lande tilsluttede sig

derne. Dengang havde FN 56 medlems-

dens overordnede principper. Men erklæ-

lande. Af dem stemte 48 ja til vedtagelsen

ringen er ikke retsligt bindende for de

af menneskerettighederne, mens 8 lande

enkelte lande.

undlod at stemme. Heriblandt var Sovjetunionen, Saudi-Arabien og Sydafrika.

Verdenserklæringen består af 30 ar-

Som følge af det nazistiske folkedrab på Europas jøder vedtog FN i 1948 desuden en folkedrabs-konvention.

FN’s hovedkvarter ligger på Manhattan i New York. Organisationens arbejdssprog er fransk og engelsk.

17

Eleanor Roosevelt var enke efter USA’s præsident under Anden Verdenskrig, Franklin D. Roosevelt. I 1946 blev hun USA’s første repræsentant i FN. Eleanor Roosevelt spillede en vigtig rolle i arbejdet med Verdenserklæringen.

I konventionen blev folkedrab defineret

tighederne, der er bindende for de lande,

som et bevidst forsøg på helt eller delvist

der har tiltrådt dem. Derudover er men-

at tilintetgøre en gruppe mennesker på

neskerettighederne en central del af Den

grund af gruppens nationale eller etniske

Europæiske Union, og alle medlemmer

oprindelse, racemæssige baggrund eller

af EU er derfor forpligtet til at overholde

dens religion.

menneskerettighederne.

I løbet af 1950’erne og 1960’erne fik

En vigtig organisation under FN er

FN en række nye medlemslande fra Afri-

UNESCO, som er en sær-organisation for

ka og Asien. Det var fattige lande, som

uddannelse, videnskab, kultur og kom-

tidligere havde været kolonier.

munikation. En af artiklerne i Verdenser-

I flere af disse lande bliver menneske-

klæringen drejer sig om alle børns ret til

rettighederne ofte krænket. F.eks. kræn-

skolegang. Men der er i dag alligevel over

kes retten til ytringsfrihed i en række

70 millioner børn i verden, der ikke går i

militær-diktaturer. I mange lande er store

skole.

dele af befolkningen desuden så fattig, at

I dag er Verdenserklæringen om Men-

retten til at have gode arbejdsvilkår ikke

neskerettigheder mere end 60 år gam-

respekteres. Det gælder bl.a. i lande med

mel. Men der er endnu meget lang vej,

udbredt børnearbejde.

før alle mennesker i verden reelt sikres

I nyere tid har FN vedtaget en række øvrige konventioner om menneskeret-

18

rettighederne og kan leve i frihed og sikkerhed.

Foto fra et slumkvarter i Sydafrika. I sådanne skure af bølgeblik lever en stor del af verdens fattigste befolkning.