Klar, parat, historie 6. kl. grundbog: Læseprøve

søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup

Klar, parat, historie!

GRUNDBOG 6. KLASSE

Alinea

søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup

Klar, parat, historie!

GRUNDBOG 6 . KLASSE

ALINEA

1100

2

1300

1500

1700

1900

Indhold Danmark slikker sårene

Det Ostindiske Kompagni

4

På vej mod statskuppet 1660

8

Svenskekrigene fører til fattigdom Enevældens første mænd Et særpræget ægtepar Jammersminde

Det engelske Parlament

68

Syvårskrigen

20

32 36

40

Filosofi og børneopdragelse Den engelske borgerkrig Søhelten James Cook 56

52

72

76 82

Et enestående eksempel i verdenshistorien

28

Den spanske arvefølgekrig

Sir Isaac Newton

64

Amerikanerne gør oprør

Solkongen i Versailles

Oplysningstiden

Fra håndværk til industri

Det frie ord i skrift og tale

16

24

En dygtig minister

12

60

46

42

Verdens største land

90

Peter den Store

94

Det Polske Rige

98

Nu eller aldrig!

102

Bønderne – den fjerde stand Rytterskolerne

116

Byldepesten når til København Grønlands apostel

Ludvig Holberg

120

124

Pietismen fra Tyskland

130

134

Livets gang i købstaden Handel under dansk flag

138 144

146

Et sandt sukker-eventyr Ordliste

108

112

Stavnsbåndet indføres

Lysets hjerte

86

150

156

3

1000

1100

1200

1300

1400

1500

1600

1700

1800

1900

2000

Danmark slikker sårene Da Christian 4. døde i 1648, overtog hans

me gjaldt hærens fæstninger i Jylland og

søn Frederik 3. den danske trone. Hans

Skåne. Hvor skulle pengene komme fra?

rige omfattede Danmark, Norge, Island

Den 22. april 1657 sagde rigsrådet alli-

og Færøerne. Det lyder af meget, men

gevel ja! Kongen fik lov at udruste en lille

faktisk havde Danmark bare et par år før

hær på 15.000 mand. Den 1. juni erklæ-

været endnu større.

rede en overmodig Frederik Sverige krig.

I 1655 angreb danskernes ærkefjende, den svenske kong Karl 10. Gustav Polen.

Den danske konge Frederik 3. greb chan-

Men krigslykken var heller ikke i denne omgang med danskerne.

I august stod Karl 10. i Holsten med sin

cen. Danmark skulle slutte sig sammen

veltrænede hær. I løbet af en måneds tid

med Polen, mente han.

besatte svenskerne Jylland.

Derfor bad han rigsrådet om penge til at

Den danske hær måtte trække sig til-

udruste en hær. Rigsrådet bestod af nogle

bage til sine fæstninger. Det var Glück-

af Danmarks rigeste og fornemmeste

stadt, Krempe ved Elben, og Frederiksod-

mænd.

de, som i dag hedder Fredericia. Derimod

Men rigsrådet var ikke meget for at støtte kongens forslag. Danmarks flåde var nemlig i en elendig forfatning. Det sam-

4

lykkedes det danskerne at holde svenskerne væk fra Fyn i nogle måneder.

Så skete katastrofen!

Karl 10. Gustav betragtes som en af Sveriges mægtigste konger. Roskilde-freden i 1658 regnes for at være en af hans største bedrifter, set fra svensk side.

5

Her er svenskerne pĂĽ vej over isen fra Jylland til Fyn den 29. januar 1658.

Karl 10. Gustav betragter kampen mellem de danske og svenske tropper.

Maleriet hĂŚnger i dag pĂĽ Nationalmuseet i Stockholm.

Nyheden om svenskernes bedrift spredte sig hurtigt til hele Europa.

Her ser du et italiensk kobberstik.

Bedre

6

De grønne områder på kortet havde Danmark allerede mistet til Sverige i 1645. Ved Roskildefreden gik også Skåne, Halland og Blekinge tabt. Svenskerne besatte også Bornholm, der først blev dansk igen to år senere. Bohuslen blev afstået i 1658 og Trondhjem genvundet i 1660.

TRONDHJEMS LEN

JÄMTLAND

HÄRJEDALEN

Det blev en frygtelig isvinter. De danske farvande frøs til. Den 29. januar 1658 marcherede svenskerne over isen og indtog Fyn. Den 6. februar var Langeland,

Kristiania

Lolland og Falster faldet i fjendens hænder. Nu gik turen videre til Sjælland.

Stockholm Kristiansand

BOHUSLEN ÖSEL

Den 26. februar 1658 måtte den danske

Göteborg

konge underskrive en ydmygende freds-

GOTLAND HALLAND

aftale med svenskerne. I dag kalder vi denne fredsaftale for Roskilde-freden. En

SKÅNE

overlegen Karl 10. Gustav lovede at sam-

København

arbejde pænt med “lillebror”, som han kaldte Danmark.

Kalmar Brömsebro BLEKINGE

Slesvig

BORNHOLM BLEV BESAT

Bornholmerne ville ikke finde sig i at betale skat til svenskerne. I 1658 blev den svenske kommandant Printzenskjöld myrdet i Rønne. Flere oprør fulgte. Billedet viser fæstningen Hammershus.

Heltenavne som Jens Kofoed, Villum Clausen og Poul Anker har alle givet navne til nutidens Bornholmsfærger.

7

1000

1100

1200

1300

1400

1500

1600

1700

1800

1900

2000

På vej mod statskuppet 1660

I sensommeren 1658 fortrød den svenske

Kirkens folk og borgerne mente, at adelen

konge Karl 10. Gustav, at han ikke havde

havde svigtet i kampen mod svenskerne.

snuppet hele Danmark, da han havde

Adelen mente ikke, at de behøvede at

muligheden. Han slap igen sin hær løs på de danske øer. I august lagde svenskerne en jernring udenom København. Men heldigvis fik Danmark endnu engang hjælp udefra. I oktober ankom en hollandsk flåde med fødevarer og omkring totusinde læderhalse.

Den svenske storm på København i februar 1659 mislykkedes derfor.

Et år senere, i februar 1660, døde Karl 10. Gustav pludselig. Nu opgav svenskerne belejringen. I maj blev en fredsaftale underskrevet i København. Nu kom Bornholm atter tilbage til Danmark som et plaster på såret. Svenskerne beholdt Skåne, Halland og Blekinge.

Svenskekrigene havde ruineret landet.

Hvis Danmark-Norge ikke skulle gå fallit, måtte der gøres noget.

I august 1660 indbød den danske konge Frederik 3. derfor nogle mænd fra Danmarks tre stænder til et møde i København. De tre stænder på den tid var adelen, kirkens folk og borgerne. Ingen tænkte på den største befolkningsgruppe, nemlig bønderne.

8

Frederik 3. havde under Københavns belejring sagt, at han hellere ville dø i sin rede end at overgive sig til svenskerne. Inden stormen på København havde byens borgere hældt vand ud over voldene, så de var blevet spejlglatte.

Svend Poulsen Gønge fra Præstø var under Svenskekrigene kaptajn. Han stod i spidsen for et kompagni frihedskæmpere, de såkaldte Snaphaner, der overfaldt og myrdede svenske soldater.

svare på den beskyldning. Det var jo dem,

Med sig havde de et fristende, men farligt

som havde flertallet i rigsrådet – og valgte

forslag. De lovede at støtte kongen, hvis

Danmarks konge. Men det argument ville

han gik med til at indføre en ny måde at

de to andre stænder ikke acceptere.

regere Danmark på. Valgkongedømmet

Således fortsatte skænderierne i en må-

skulle afskaffes. I stedet skulle kongen re-

neds tid. Adelen nægtede simpelt hen at

gere alene. Det er det, vi kalder enevælde.

lade sig diktere noget som helst af de to

Frederik 3. fik i al hast lukket Køben-

andre stænders repræsentanter.

Den 10. oktober 1660 opsøgte Sjæl-

havns byporte, så adelsmændene ikke kunne slippe ud af byen. Det virkede! Ef-

lands biskop Hans Svane og Københavns

ter tre døgns indespærring overgav adels-

borgmester Hans Nansen derfor kongen.

mændene sig.

9

ARVEHYLDNINGEN Den 18. oktober 1660 lod Frederik 3. sig hylde som Danmarks første enevældige konge. Herefter skulle ingen dansk konge længere underskrive en håndfæstning, der delte magten mellem ham og adelen. Dog slap adelen også efter 1660 for at betale skat.

10

11

1000

1100

1200

1300

1400

1500

1600

1700

1800

Svenskekrigene fører til fattigdom

12

1900

2000

Døden river et spædbarn fra sin mors arme. Bag på billedet står dette lille vers: Det hjælper ej at sige nej med døden må vi vandre alverdens gang den vej så trang tillige med hverandre.

I september 1658 kom polske, tyske og hollandske tropper Danmark til hjælp.

Vores allierede ønskede bestemt ikke, at Sverige skulle blive en stormagt, der strakte sig fra Nordkap i Nordnorge til floden Elben i Nordtyskland.

Hvis vores allierede kun havde smidt svenskerne ud, havde den danske befolkning sikkert jublet. Men det var ikke tilfældet. Både den svenske hær og vores allieredes soldater hærgede og plyndrede overalt i landet.

Bønderne fik stjålet deres korn, kvæg, får, geder og svin. Man brød ind i folks Hvor skulle familien søge hjælp, når den havde mistet alt? På Svenskekrigenes tid var der ikke noget socialt sikkerhedsnet i Danmark.

huse og stjal husgeråd, sengetøj og sølvtøj. Selv kirkerne gik ikke ram forbi.

Flere landsbyer blev brændt af.

13

Præsten Jørgen Jakobsen fra Vester Åby på Fyn har beskrevet lidelserne i sin dagbog: 1658, 3. februar, som var en onsdag, blev jeg plyndret tvende gange af de svenske marodebrødre, første gang ved middagstid af 4 ryttere, 2 timer, derefter af 8 ryttere, hvilke alle tog med sig, så meget de kunne føre udi sække og sammensyede sengeklæder på 12 heste.

1658, 22. februar, fik jeg Peiter Suensche besøg af den Humborgsche fyrstis stalmester og var hos mig i 20 uger, i hvilke han med sine heste kostede mig mere end 120 daler.

Marodebrødre kaldte man de svenske soldater, som udsugede den civile danske befolkning.

Et ordsprog siger: En ulykke kommer sjældent alene. Det var også tilfældet i denne krig. I 1659 blev landet ramt af pest, især i Sønderjylland. Mellem en tredjedel og halvdelen af befolkningen døde af pesten.

Under krigen gravede folk deres værdier ned. Ved Balle på Djursland har man senere fundet disse fine sølvting. Mange andre steder i landet er lignende skatte fra Svenskekrigene blevet fundet.

Da præsterne i sommeren 1660 forkyndte, at der atter var fred i det danske rige, talte mange af dem i næsten tomme kirker.

14

Midt i al tragedien vandt danskerne dog også en sejr. I slaget ved Nyborg i 1659 sejrede en dansk hær for en gangs skyld over svenskerne. Den danske konge Frederik 3. knæler i bøn inden slaget. Han har lagt hjelmen ved sin fod og hæver sværdet. En engel lover ham sejren. Maleriet hænger i dag på Rosenborg slot.

15

1000

1100

1200

1300

1400

1500

1600

1700

1800

1900

2000

Enevældens første mænd De mænd, som havde indført enevælden i 1660 havde næsten umulige opgaver foran sig.

De store skånske landområder var tabt under svenskekrigen. Danmark havde mistet en masse god landbrugsjord. Mange bondegårde lå øde hen. Når der manglede arbejdskraft til landbrugene, faldt priserne på jord og ejendomme.

Den danske konge Frederik 3. havde lånt penge både i Danmark og udlandet til at føre krig. Nu skulle gælden betales tilbage. Men kongen var fattig.

Det danske Kancelli lå fra 1721 ved siden af Christiansborg. Herfra blev Danmarks pengesager styret under enevælden.

Kongeloven fra 1665 er Europas eneste kongelov. Et krav til den danske konge var, at han ikke måtte splitte sit rige. Kongen måtte heller ikke være katolik.

16

KONGELOVENS ARKITEKT Tyskeren Peder Schumacher skrev Kongeloven fra 1665. Han fik i 1671 en adelstitel og det flotte navn Griffenfeld. To år senere blev han udnævnt til rigskansler. Det betyder statsminister. Men Griffenfelds magt skaffede ham også fjender. I 1676 lykkedes det en gruppe mænd at overbevise kongen om, at Griffenfeld havde begået landsforræderi. Han blev dømt til døden, men senere benådet og sad resten af sit liv som fange på en lille ø ud for Trondheim.

Dette tyske stik viser tidens opfattelse: Højt at flyve, dybt at falde!

17

GUDS STEDFORTRÆDER Christian 5. regerede fra 1670 til 1699. Han blev salvet af Sjællands biskop i 1671, der højtideligt sagde: “Gud er Kongernes Konge, mens den jordiske konge er Guds stedfortræder her på Jorden.”

Kongens krone viser, hvordan kongens magt samles i en lukket krone. Kun Gud står over jorden, hvor kongen regerer. Kronen findes på Rosenborg slot.

Derfor betalte kongen gælden tilbage ved

det blevet afskaffet. Den gamle adel havde

at give godser, bondegårde og landbrugs-

ikke så meget indflydelse tilbage. Kon-

jord til dem, som han skyldte penge. Nog-

gens regering hed nu gehejmerådet. Det

le fik oven i købet tildelt en adelstitel som

betyder det rådgivende råd. Kongen havde

greve eller baron.

dog til enhver tid det sidste ord som ene-

Efter enevældens indførelse var rigsrå-

18

vældig monark.