Kaliber 8 Elevbog, Læseprøve

Simon Skov Fougt, Rasmus Fink Lorentzen & Mike Juel Taagehøj

KALIBER DANSK 8 Kaliber 8 rummer 8 forløb, hvor I skal drøfte jeres holdninger, lytte til andres synspunkter, meninger og tanker, og så skal I lave digitale produkter. Forløbene er inspireret af problemstillinger i hverdagen eller arbejdslivet, og det danskfaglige I lærer, skal I bruge, når I skal producere de digitale produkter. Det handler om at nå faglige mål ved, at I lever jer ind i forløbets problemstillinger og samarbejder om at producere. Kaliber 8 rummer forløbene:

OS & DEM! En køn diskussion

TO TECH OR NOT TO TECH! Rapport fra virkeligheden

OPRØR!!!

Sådan skal verden se ud

SIG DET! Tid til tale

DANISHLY?!

Verdensborger i Danmark

UDTRYK GØR INDTRYK! Æstetiske oplevelser

SÅ PIS DOG I KUMMEN! Nudging for nikkedukker

IGNORANTER! Ungdommen er kulturspassere

KALIBER 7-9 • Fængende temaer, der tager afsæt i virkelighedsnære situationer, eleverne skal forholde sig til • Scenariebaserede undervisningsforløb med faglige loops, der giver eleverne det danskfaglige afsæt, de behøver, for at kunne diskutere, reflektere og fremstille digitale produkter • Indeholder tydelige læringsmål for forløbene og delmål for faserne • Integrerer dialogisk undervisning med åbne spørgsmål og scenariebaseret didaktik • Tilhørende website med alle de resurser, der er nødvendige for at arbejde digitalt med Kaliber samt instruktionsvideoer til læreren om scenariebaseret didaktik, åbne spørgsmål, lærerens rolle og meget mere • Understøtter det 21. århundredes kompetencer og et moderne dannelsessyn.

9788723515254_omslag.indd 1

alinea.dk

Dansk · 8. klasse · Elevbog · Web

24/03/2017 11.36

KALIBER dansk 8 Bog/Web Af Simon Skov Fougt, Rasmus Fink Lorentzen og Mike Juel Taagehøj 1. udgave, 1. oplag © 2017 Alinea – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, København, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Forlagsredaktion: Helle Svane Boutrup Grafisk tilrettelæggelse: Niklas Antonson – Notation Design Trykkeri: Livonia Print ISBN: 978-87-23-51525-4 www.alinea.dk www.kaliber.alinea.dk

9788723515254_indhold.indd 2

27/03/2017 14.05

KALIBER DANSK 8

SIMON SKOV FOUGT RASMUS FINK LORENTZEN MIKE JUEL TAAGEHØJ alinea

9788723515254_indhold.indd 3

24/03/2017 13.58

INDHOLD Velkommen til KALIBER ���������������������� 6

10

SÅ PIS DOG I KUMMEN! NUDGING FOR NIKKEDUKKER. . . . 77

Wake up ����������������������������������� 11

Wake up ���������������������������������� 78

Jeres verden ������������������������������� 16

Jeres verden ������������������������������� 81

Fagligt loop: Kortfilmsgenren ������������������ 22 Forberedelse: Planlæg kortfilm ���������������� 31

Fagligt loop: Nudging mellem påvirkning og argumentation ��� 87

Miniloop: Filmiske virkemidler ����������������� 34

Forberedelse: Planlæg strategi ����������������� 97

Miniloop: Manuskript ������������������������ 36

Miniloop: Nudgingstrategi �������������������� 100

Produktion: Kortfilm ������������������������� 38

Miniloop: Præsentationsteknik. . . . . . . . . . . . . . . . . 101

Evaluering ��������������������������������� 40

Produktion: Præsentation af nudgingstrategi ����� 102

OS OG DEM! EN KØN DISKUSSION ���������������

Evaluering �������������������������������� 104

SIG DET! TID TIL TALE ��������������������������

Wake up ���������������������������������� 42

TO TECH OR NOT TO TECH! RAPPORT FRA VIRKELIGHEDEN ��

Jeres verden ������������������������������� 47

Wake up ��������������������������������� 106

Fagligt loop: Appelformer og sproglige virkemidler �� 56

Jeres verden ������������������������������� 111

Forberedelse: Planlæg en tale ����������������� 70

Fagligt loop: Reportagegenren ���������������� 118

Miniloop: Talens form og indhold ��������������� 72

Forberedelse: Reportage �������������������� 128

Produktion: Hold tale ������������������������ 73

Produktion: Reportage ����������������������� 131

Miniloop: Fremførelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Miniloop: Reportage ������������������������ 132

Evaluering ��������������������������������� 76

Evaluering �������������������������������� 133

9788723515254_indhold.indd 4

41

105

24/03/2017 13.58

DANISHLY?!

VERDENSBORGER I DANMARK ��

OPRØR!!!

SÅDAN SKAL VERDEN SE UD �����

195

134

Wake up ��������������������������������� 196

Wake up ��������������������������������� 135

Jeres verden ������������������������������ 202

Jeres verden ������������������������������ 142

Fagligt loop: Manifest og sprogbrug ������������ 210

Fagligt loop: Mundtlig argumentation ���������� 148

Forberedelse: Planlæg manifest �������������� 220

Forberedelse: Planlæg gruppedebat ����������� 156

Miniloop: Argumentation �������������������� 221

Miniloop: Når du søger på nettet �������������� 158

Miniloop: Når du søger på nettet �������������� 224

Miniloop: Toulmins argumentationsmodel ������ 160

Produktion: Manifest ����������������������� 225

Produktion: Gruppedebat ������������������� 162

Miniloop: Layout ��������������������������� 227

Evaluering �������������������������������� 164

Evaluering �������������������������������� 228

IGNORANTER! UNGDOMMEN ER KULTURSPASSERE �����������������

UDTRYK GØR INDTRYK! ÆSTETISKE OPLEVELSER ��������� 229 165

Wake up ��������������������������������� 230

Wake up ��������������������������������� 166

Jeres verden ������������������������������ 234

Jeres verden ������������������������������ 172

Fagligt loop: Tekst og billeders samspil ��������� 241

Fagligt loop: Kampagne ��������������������� 178

Forberedelse: Æstetisk produkt ��������������� 254

Forberedelse: Skitse til kampagne ������������� 187

Miniloop: Reallyd og effektlyd ���������������� 258

Miniloop: Slogans �������������������������� 190

Produktion: Æstetisk produkt ���������������� 259

Miniloop: Storyboard ������������������������ 191

Miniloop: Oplæsning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260

Produktion: Skitse til kampagnemusikvideo ����� 192

Evaluering �������������������������������� 261

Miniloop: Filmiske virkemidler ���������������� 193 Evaluering �������������������������������� 194

9788723515254_indhold.indd 5

Tekster og billeder �������������������������� 262

24/03/2017 13.58

Velkommen til

KALIBER [Kaliber

1. = Art, slags, beskaffenhed. Af en vis kaliber = kvalitet 2. = Den indvendige diameter af løbet på et skydevåben Fra fransk calibre. Beslægtet med at kalibrere = finindstille eller justere et instrument, så det måler præcist]

Kaliber er en metafor, altså et ordbillede ligesom mål. Begge ord optræder i den bog, I sidder med. Det ene ord, Kaliber, peger på kvalitet og præcision.

Det andet ord, mål, handler om det sted, I fagligt skal bevæge jer hen, og Kaliber er redskabet, I skal bruge til at nå målet. Kaliber hjælper jer med at finindstille og præcisere jeres faglige kunnen i dansk. Kaliber skal kalibrere jeres danskfaglighed.

Scenarier, samarbejde og faglige mål Grundtanken i Kaliber er, at den bedste måde at lære på er at arbejde sammen, hvor man skal gøre noget, og hvor man arbejder hen imod at fremstille et produkt. Undervisningen foregår altså som et sammenhængende forløb af begivenheder, som har mange forskellige mulige udfald – det afhænger af jeres beslutninger. Det kalder vi et scenarie. Scenarierne i Kaliber er inspireret af problemstillinger i hverdagen eller arbejdslivet, hvor det danskfaglige, I skal lære, skal anvendes til at fremstille produkter. Det kan være, at I skal ytre jeres mening, og derfor skriver og holder I en tale. Det kan være, at I skal lave en kampagne, som får unge til at bruge kulturtilbud mere. Det kan være, at I skal udtrykke jeres syn på, hvordan verden skal se ud, og derfor skriver I et manifest. Det handler om at nå faglige mål ved, at I lever jer ind i scenariets problemstillinger og samarbejder om at producere. Kaliber 8 består af otte sådanne scenariebaserede undervisningsforløb.

Diskussioner og åbne spørgsmål I Kaliber skal I drøfte og diskutere jeres holdninger, synspunkter og tanker. Grundlæggende skelner man mellem to måder at stille spørgsmål på: • Åbne spørgsmål har flere svar og kan ikke besvares med et eller få ord, og der er ikke rigtige eller forkerte svar: Hvad mener du om bogen? Hvilken musik kan du godt lide? Hvorfor kan du lide den?

6

9788723515254_indhold.indd 6

24/03/2017 13.58

• Lukkede spørgsmål har ét rigtigt svar og kan typisk besvares med et eller få ord: Hvor gammel er du? Hvor mange sider er bogen på? Hvor mange personer er der i bogen?

Lukkede spørgsmål er gode, hvis man leder efter fakta. Men i Kaliber arbejder I overvejende ud fra holdninger, og derfor bruges åbne spørgsmål, hvor I bliver spurgt om jeres holdninger. Med andre ord, er det kun jer, der kender svaret: Hvad mener I om reklamer? Hvordan opfatter I reklamen?

Hensigten er, at I i grupper eller i klassen skal drøfte og diskutere jeres holdninger.

Målet er, at I lærer at argumentere med danskfaglige begreber. Derfor er Kaliber fyldt med opgaver som Hvad mener I om …, Hvad synes I om …, Tal om ….

Typisk skal I først drøfte spørgsmål i grupper, hvor I argumenterer for jeres synspunkter, lytter og forholder jer til andres og får kvalificeret jeres egne. På den måde bliver I klædt på til at deltage aktivt i den efterfølgende klassesamtale, hvor I skal drøfte spørgsmålene med alle i klassen og med jeres lærer. Jeres diskussioner og drøftelser skal danne baggrund for det videre faglige arbejde.

De seks faser i hvert forløb Hvert forløb i Kaliber tager 2-4 uger at gennemføre og er bygget op omkring seks faser. Efter den indledende wake up-fase, hvor I møder den situation, problemstilling og de læringsmål, I skal arbejde med i forløbet, skal I se på problemstillingen fra jeres verden. I næste fase skal I i dybden med det faglige og lære metoder til at analysere og fortolke på forskellige måder – det kaldes for et fagligt loop. I skal bruge jeres viden fra det faglige loop i de næste faser, hvor I skal forberede og producere jeres produkt ved hjælp af relevante digitale værktøjer. Undervejs i disse faser kan I møde miniloops, som er korte vejledninger. De kan støtte og styrke jer i arbejdet med et fagligt område. I sidste fase skal I sammen i klassen evaluere forløbet.

Læringsmål og tegn på læring I starten af hver fase angives, hvad I skal lære, og hvad I skal gøre. Her præsenteres også eksempler på, hvilke tegn der kan være på, at du er på vej mod at opnå læringsmålene. Disse tegn på læring er kun eksempler – I kan selv lave flere eller vælge andre. De synlige læringsmål skal hjælpe jer til at forstå, hvad I skal lære i forløbet. Og de skal også hjælpe jer med at afgøre, hvad I har fået ud af forløbet, og hvad jeres næste skridt bør være.

Produktionsforløb og roller I slutningen af hvert forløb skal I selv fremstille et produkt, fx en kortfilm, en kampagne eller en musikvideo eller lignende med brug af digitale værktøjer og

7

9788723515254_indhold.indd 7

24/03/2017 13.58

FA S E N FASE 0 WAKE UP

I bliver klædt fagligt på til de næste faser

FA S E N

FASE 1 JERES VERDEN

Fokus på analyse& fortolkningsarbejde

E VA L U E R I N G

EO

I undersøger nærmere

E VA L U E R I N G

VI

D

G

Fokus på jeres refleksioner & holdninger

FASE 2 FAGLIGT LOOP

LO

L

R FO

L

FA S E N

EO

MÅ

Fokus på jeres refleksioner & holdninger

MÅ

Et scenarie præsenteres

R FO

G

L

R FO

LO

MÅ

FASERNE I KALIBERS FORLØB

VI

D

med udgangspunkt i det faglige, I har arbejdet med. Nogle gange skal I lave produkterne til hinanden og andre gange til nogen uden for klassen.

I en produktionsproces indgår typisk forskellige roller. Fx indebærer det at lave en avis nyhedsjournalister, politiske journalister, sportsjournalister, kulturjournalister, korrekturlæsere, fotografer, layoutere, redaktører og trykkere osv., som skal samarbejde for at lave avisen. Det at lave en film involverer typisk skuespillere, instruktør, kamerafolk, lydfolk, klippere, producenter osv., som skal samarbejde for at lave filmen – altså indtages forskellige roller. I Kaliber skal I derfor være bevidste om de roller, produktionen kræver og ikke mindst være opmærksomme på at få samarbejdet til at fungere.

Løbende evaluering I Kaliber lægges op til en løbende evaluering efter hver fase, for det er en god idé at fastholde, hvad I har lært undervejs i forløbet. Det kan gøres på mange måder – fx skriftligt eller ved at lave små lydoptagelser (memoer), eller I kan lave det, der i Kaliber kalder for videologs: en lille kort film, som I laver i grupper efter hver fase. I slutningen af hver fase møder I dette logo: . Det betyder, at I skal lave en evaluering af fasen. I skal med jeres egne ord fortælle, hvad I har gjort, og hvad I har lært.

8

9788723515254_indhold.indd 8

24/03/2017 13.58

MÅ

L

R FO

FA S E N

FASE 4 PRODUKTION

E VA L U E R I N G

G

ASEN RF FASE 5 EVALUERING

I evaluerer forløbet

Når I skal evaluere en fase, skal I tage stilling til følgende spørgsmål (Husk at tage udgangspunkt i læringsmålet for den enkelte fase, og overvej, hvilke tegn på læring I har vist.): • Hvad har I gjort i den pågældende fase?

• Hvad har I lært i den pågældende fase?

• Hvilke udfordringer har der været indtil nu?

• Hvad er jeres næste skridt i arbejdet for at nå læringsmålene? Hvad skal I arbejde mere med?

LO

DE

G

Fokus på jeres refleksioner

EO

I E VA L U E R I N G V

L

OL

Fokus på roller, samarbejde & planlægning

D

FO

OG

I planlægger et produkt

VI

MÅ

FASE 3 FORBEREDELSE

LO

L

FO

Fokus på roller, samarbejde & produktion

ASEN RF

EO

MÅ

I producerer & præsenterer produktet

E VA L U E R I N G

VI

D

VIDEOLOGS – SÅDAN KAN I GØRE TURNUS: Det går på tur i gruppen at speake fra gang til gang.

5 MIN: Gruppen må kun bruge 5 min. på at lave videologgen.

1 MIN: En videolog må kun tage 1 minut.

MEDIE: I vælger det medie, som er mest hensigtsmæssigt til formålet, og som er nemmest tilgængeligt. Mobilen eller tablet fungerer fint.

Hvis I laver videologs, kan I til sidst klippe de fem film sammen til en samlet evaluering, og på den måde kan I vende tilbage til de forskellige forløb. I kan se et eksempel på en videolog på Kalibers site, kaliber.alinea.dk. Her finder I også alle de resurser, I skal bruge for at arbejde digitalt med Kaliber.

GOD ARBEJDSLYST Simon Skov Fougt, Rasmus Fink Lorentzen og Mike Juel Taagehøj

9

9788723515254_indhold.indd 9

24/03/2017 13.58

EN KØN DISKUSSION

Køn =

I dette forløb skal I lære at præsentere, udtrykke og diskutere synspunkter om fordomme og stereotyper ved at lave en kortfilm herom, som I skal præsentere på en filmfestival i klassen.

[1. En seksualitet, hvor man kategoriserer mennesker i henholdsvis hankøn og hunkøn. Også et socialt rollemønster, hvor der er forventninger til, hvilken funktion man forventes at tage i familien og det offentlige liv.

2. adj. At være køn betyder at være tiltalende at se på.]

10

9788723515254_indhold.indd 10

24/03/2017 13.58

FASE 0

WAKE UP For at forstå vores omgivelser bruger vi ofte nogle kategorier, som gør det nemmere for os at forholde os til verdenen.

Når man bruger betegnelsen husmor, har de fleste et billede af, hvad der menes. Det ville blive for avanceret, hvis vi altid skulle forklare alt omkring de typer, vi møder i verden, så derfor er vi nødt til at bruge nogle kategorier, der sætter folk i bås. Men i processen med at gøre verden mere simpel, ligger der en risiko for, at man ikke ser, hvad virkeligheden faktisk rummer. Folk bliver stereotyper i stedet for mennesker, og vi har fordomme om de mennesker, vi møder.

Artiklen Når stereotyper gør os blinde på næste side debatterer, hvordan vi bruger stereotyper i vores hverdag. Stereotyper forekommer ifølge artiklen både, når vi tænker, hvordan en bedstemor eller en håndværker ser ud, men stereotyper forekommer også, når talen falder på, hvordan vi ser på mandens og kvindens roller i verden. Vi har fx alle sammen nogle tanker og fordomme omkring, hvilke jobs man som mand har, og hvilke jobs man som kvinde har.

KLASSEN

››Læs artiklen på de næste

sider og bemærk, hvordan stereotyper bliver fremstillet.

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 11

FASE 0

11

24/03/2017 13.58

Når stereotyper gør os blinde Af Caroline Schaffalitzky, Information den 6. oktober 2010.

Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?

Løsningen på gåden har at gøre med stereotyper og indbyggede fordomme. Vi navigerer i verden efter stereotyper, f.eks. ubevidste ideer om, hvad en typisk bedstemor er (ikke Tina Turner, vel?), eller hvad en typisk håndværker er (ikke en frisør, vel?).

Nogle bruger disse stereotyper aktivt. For eksempel gik jeg i skole med en, der ikke havde brug for briller, men alligevel planlagde at tage nogle uden styrke på til mundtlig eksamen; en god idé i lyset af at briller ofte knyttes sammen med intellekt.

Stereotypen på en læge er en mand og selverklærede feminister foreslår gerne alle mulige fantasifulde løsninger på gåden: At barnet i virkeligheden var adopteret, han havde to fædre, faderen var pludselig vågnet op igen osv. Men de fleste overser den mere nærliggende forklaring, at lægen er drengens mor. Prøv selv at genfortælle gåden.

Så selv her tyder det på, at stereotyper har stor magt.

Hvor kommer stereotyper fra? Måske kunne de bygge på en slags ubevidste erfaringer af, at folk f.eks. får briller, når de læser meget, men den slags 12

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 12

FASE 0

24/03/2017 13.58

forklaringer kan også være efterrationaliseringer, for der er næppe en kobling mellem kontaktlinser og intellekt?

Et andet oplagt element i forklaringen kunne være, at kulturelle koder er en del af en ureflekteret selvforstærkende proces: Når man i børnebøger, film med videre skal signalere, at nogen er intelligent eller nørdet, udstyrer man vedkommende med briller, og er dermed med til at cementere en stereotyp.

Kvinder og forskning På tilsvarende vis findes stereotyper af kvinder og forskning. Kan vi gardere os mod, at de modarbejder vores bevidste holdninger?

De fleste af os er jo enige om, at kvinder kan være lige så gode filologer/fysikere/filosoffer som mænd, og vi kan genkende chauvinisme, når vi møder den. Men hvis selv erklærede feminister kan være offer for stereotyper af kvinder som mindre oplagte i det akademiske end mænd og det kan de så tyder det på et problem.

Problemet er kedeligt på flere måder: Dels er dets omfang vanskeligt at afklare givet stereotypers natur, dels er det meget svært at ændre sine ubevidste stereotyper, selv hvis man ved, man har dem.

Ubevidste fordomme Det er dog også kedeligt på en anden måde: At ubevidste fordomme skulle kunne have en betydning, strider imod et klassisk selvbillede af det akademiske som et selvgennnemsigtigt og rationelt felt.

I dette klassiske perspektiv forsvinder problemet med forskelsbehandling i det øjeblik, alle kan enes om, at mænd og kvinder som udgangspunkt har samme evner og skal have samme muligheder.

Dette kan være grunden til, at mange finder kønspolitiske diskussioner provokerende på den kedelige måde som en urimelig anklage om chauvinisme, noget, der associeres med en aggressiv feministisk dagsorden, og derfor sætter opmærksomheden på standby.

Men jeg opfordrer til, at man ser det som et praktisk problem: Meget tyder på, at vi bærer rundt på implicitte fordomme, der har indflydelse på vores tænkning bag om ryggen på os (jævnfør gåden med den kvindelige læge).

Dette er en fejlkilde i vores forsøg på at træffe gode beslutninger, og derfor noget man må tage højde for. ▶ ▶ ▶

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 13

FASE 0

13

24/03/2017 13.58

Selv om det er vanskeligt at gå imod kulturen og ændre på stereotyper, kan simple forholdsregler hjælpe. For eksempel kan man være ekstra opmærksom, når man træffer beslutninger: Er der en kvindelig forsker inden for feltet, som kunne inviteres til konferencen?

Har jeg en kvindelig studerende, som kunne opfordres til at søge ph.d.-stipendiet? Ville jeg vurdere dette speciale anderledes, hvis det var skrevet af en mandlig studerende?

Vi kan nok ikke slippe for vores ubevidste fordomme, men når vi har erkendt dem, kan vi forsøge at holde dem i skak.

ORDFORKLARINGER Tina Turner: amerikansk-schweizisk sangerinde født i 1939 feminister: folk, der arbejder for, at kvinder har ligestilling med mænd. efterrationalisering: at tænke over og forklare en begivenhed efter den har fundet sted. kulturelle koder: de uskrevne regler, der er i et samfund. filolog: person, der beskæftiger sig med forskellige kulturers sprog og litteratur. chauvinisme: når man har for høje tanker om en bestemt gruppe mennesker – fx mænd. akademiske: det, der vedrører uddannelse og forskning på højere læreranstalter

14

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 14

KLASSEN

››Hvad tænker I om, at vi alle har fordomme og stereotype opfattelser af køn?

››Hvad tænker I om den sidste sætning i

artiklen – at vi skal erkende vores ubevidste fordomme for at forsøge at forstå dem og måske kontrollere dem?

››Beskriv jeres oplevelse med gåden i starten af artiklen.

FASE 0

24/03/2017 13.58

LÆRINGSMÅL I dette forløb skal I lære at præsentere, udtrykke og diskutere synspunkter om fordomme og stereotyper ved at lave en kortfilm herom, som I skal præsentere på en filmfestival i klassen.

Forestil jer scenariet Kulturministeriet ønsker, at vi i Danmark bliver bedre til at være fordomsfrie, og de har derfor bedt danske folkeskoleelever om at lave kortfilm, der sætter fokus på, hvordan vi har stereotype billeder og fordomme om hinanden. Temaet er Drop fordomme!

I SKAL LÆRE • at diskutere fordomme om køn og kønsroller • at analysere en kortfilm med fokus på filmiske virkemidler og komposition • at planlægge og producere en kortfilm med fokus på filmiske virkemidler og komposition.

Filmene skal fremlægges for jeres kammerater på en filmfestival i klassen, når de er færdige.

FORLØBETS FASER 1-5 FASE

LÆRE

GØRE

1. Jeres verden

I denne fase skal I lære at beskrive, hvordan I oplever stereotyper og fordomme, og I skal lære at forholde jer til, hvordan køn og kønsroller fremstilles i tekster.

I skal læse et digt og et romanuddrag, der beskriver køn og kønsroller.

2. Fagligt loop: Kortfilmsgenren

I dette faglige loop skal I lære at lave en analyse af en kortfilm med Plot point-modellen, de syv parametre for kortfilm og de filmiske virkemidler.

Det skal I bruge, når I skal lave jeres egen kortfilm.

I skal først se en kortfilm, som I derefter skal læse en analyse af. Til sidst skal I selv lave en analyse af en kortfilm.

3. Forberedelse: Planlæg jeres kortfilm

I denne fase skal I lære at planlægge en kortfilm med temaet Drop fordomme!

I skal skrive et manuskript, lave et storyboard og udarbejde en produktionsplan for jeres kortfilm.

4. Produktion: Kortfilm

I denne fase skal I lære at omsætte jeres manuskript til en kortfilm, og I skal lære at lave en filmplakat for jeres kortfilm.

I skal skyde jeres kortfilm, og I skal fremstille filmplakater til dem. Når I har set alle gruppernes kortfilm, skal I give feedback til hinanden.

5. Evaluering

Evaluering af forløbet med fokus på, hvilke tegn på læring I har vist.

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 15

FASE 0

15

24/03/2017 13.58

FASE 1

JERES VERDEN FASE 1

FASE 2

FASE 3

FASE 4

FASE 5

Jeres verden

Fagligt loop kortfilmsgenren

Forberedelse planlæg jeres kortfilm

Produktion kortfilm

Evaluering

LÆRE: I denne fase skal I lære at beskrive, hvordan I oplever stereotyper og fordomme, og I skal lære at forholde jer til, hvordan køn og kønsroller fremstilles i tekster.

GØRE: I skal læse et digt og et romanuddrag, der beskriver køn og kønsroller.

TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE, NÅR DU • beskriver dine tanker om stereotyper og fordomme • diskuterer dine tanker om stereotyper og fordomme • beskriver dine tanker om køn og kønsroller • diskuterer dine tanker om køn og kønsroller.

16

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 16

FASE 1

24/03/2017 13.58

Hvad er en stereotyp og en fordom?

En stereotyp er en form for generalisering, der ofte rummer negative holdninger, men som også kan udtrykke positive holdninger. Mennesket bruger stereotyper til at ordne, systematisere og karakterisere andre mennesker. Det kunne fx være i en turistbrochure, hvor afsenderen beskriver befolkningens kultur med stereotypiske udsagn som fx at italienere er temperamentsfulde. En fordom er en for-dom, altså en dom man udsteder på forhånd, typisk om andre mennesker, kulturer eller lignende, før man har forholdt sig til sagen eller mødt personen. Også fordomme kan være både positive (fx rige mennesker er gavmilde) og negative (rige mennesker er nærige), men er ofte negative generaliseringer, fx svenskere har ingen humor, og de er berusede.

GRUPPER

››Hvad tænker I umiddelbart

om stereotyper og fordomme?

››Hvilke stereotyper og

fordomme kender I selv til?

››Hvordan har I selv oplevet

stereotyper og fordomme?

››Hvordan tror I, verden ville være, hvis vi ikke brugte

kategorier og typer som fx husmoren, håndværkeren og advokaten?

››Hvordan opfatter I en typisk pige/kvinde/dreng/mand?

Spørgsmålet er, om vi kan og bør skabe en verden uden fordomme og stereotyper? De fleste kan blive enige om, at man skal prøve at undgå forudindtagede holdninger og meninger om hinanden, men måske bliver verden for svær at forstå, hvis vi ikke har nogle kategorier og kasser, vi kan putte folk ned i.

KLASSEN

››Drøft jeres svar i klassen.

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 17

FASE 2

17

24/03/2017 13.58

Et spørgsmål om køn Når man skal beskrive, hvad der er typisk for en mand eller en kvinde, vil man som regel beskrive klassiske og gammeldags rollemønstre. I de sidste 50 år er der sket meget med den måde, vi ser på kønsrollerne, men fordomme og stereotyper eksisterer stadig, og der er nogle forventninger til, hvordan man er mand, og hvordan man er kvinde. Fx mener mange, at de fleste håndværksfag som fx murer, tømrer og mekaniker er for mænd, mens syerske, social- og sundhedshjælper og sygeplejerske er for kvinder. For år tilbage var det utænkeligt at møde en kvindelig politibetjent eller soldat, og man skulle lede længe efter en mandlig frisør eller pædagog. Samfundet udvikler sig dog hele tiden, og de kategorier, vi bruger til at ordne vores forestilling om, hvordan verden hænger sammen, er hele tiden under udvikling.

I digtet En køn historie om køn viser forfatteren, Benny Andersen, et omvendt billede på de stereotyper, som mange mennesker har omkring nogle jobs.

18

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 18

GRUPPE

››Læs digtet En køn historie om køn. Læg mærke til, hvordan Benny Andersen leger med de stereotype billeder, mange mennesker har.

FASE 1

24/03/2017 13.58

GRUPPE

››Hvad er jeres umiddelbare indtryk af digtet?

››Hvad tænker I om de

En køn historie om køn Af Benny Andersen (2011)

Han var sygeplejerske gift med en kvindelig fagforeningsformand Hans mor var styrmand på en færge.

Hans far var jordemoder.

Hans mor stod fadder til deres førstefødte men ingen ville stå modder.

modsatte stereotyper, Benny Andersen beskriver?

››Hvilke af fordommene,

tænker I, eksisterer i dag?

KLASSEN

››Drøft jeres svar. Tal om,

hvordan det virker, når man ændrer ved de stereotyper, mange mennesker har.

Kønsroller I skal nu læse et uddrag af romanen Populærmusik fra Vittula. Romanen er en svensk generationsroman, der foregår i det nordligste Sverige i byen Pajala tæt på grænsen til Finland. Romanen beskriver hovedpersonen Mattis og hans ven Niilas liv og de to drenges oplevelser med piger. Drengene vokser op i slutningen af 1960’erne, hvor synet på køn og kønsroller er under forandring. Der er stor forskel på de kønsroller, drengene kender fra deres forældre, og de kønsroller de ser, når de møder de lidt større piger fra byen. Det traditionelle kønsrollemønster ændrer sig i denne tid, og derfor ændrer det stereotype billede, man har af kvinder og mænd, sig også.

GRUPPER

››Læs uddraget af

Populærmusik fra Vittula, og læg mærke til, hvordan drengenes syn på piger beskrives.

OS OG DEM! En køn diskussion –

9788723515254_indhold.indd 19

FASE 1

19

24/03/2017 13.58