Issuu

KALIBER DANSK 7

JÄVLA BRA VENNEN MIN! At være nordiske naboer

TA’ MIG! Den rette til jobbet?

#TEENAGER ?! Sådan er en teenager

NO WAY! Troværdighed på nettet

VARYL, VIRYL, VIRAL! Få spredt budskabet

MAKVÆRK ELLER MESTERVÆRK? Kan du lide bogen? PÅ FLUGT! Hvis der var krig i Danmark

ELEVBOG /WEB

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv

KALIBER 7-9

ALINEA

• Fængende temaer, der tager afsæt i virkelighedsnære situationer, eleverne skal forholde sig til • Scenariebaserede undervisningsforløb med faglige loops, der giver eleverne det danskfaglige afsæt, de behøver, for at kunne diskutere, reflektere og fremstille digitale produkter • Genveje til målstyret undervisning, der indeholder tydelige læringsmål og delmål • Dialogisk undervisning, åbne spørgsmål og scenariebaseret didaktik • Tilhørende website med alle de resurser, der er nødvendige for at arbejde digitalt med Kaliber samt instruktionsvideoer til læreren om scenariebaseret didatik, åbne spørgsmål, lærerens rolle og meget mere.

alinea.dk

9788723513786_omslag.indd 1

Simon Skov Fougt Rasmus Fink Lorentzen Mike Juel Taagehøj

Kaliber 7 består af otte forløb, hvor I skal leve jer ind i en række virkelighedsnære problemstillinger, drøfte jeres holdninger til dem og lytte til andres synspunkter og tanker. Og så skal I arbejde digitalt og sammen lave digitale produkter. Kaliber rummer forløbene:

ELEVBOG / WEB Simon Skov Fougt, Rasmus Fink Lorentzen & Mike Juel Taagehøj

AL I N E A

15/06/2016 16.08

KALIBER dansk 7 Bog/web Af Simon Skov Fougt, Rasmus Fink Lorentzen og Mike Juel Taagehøj 1. udgave, 1. oplag © 2016 Alinea – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, København, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Forlagsredaktion: Magnus Søderberg & Helle Svane Boutrup Grafisk tilrettelæggelse: Niklas Antonson, Notation Design Trykkeri: Livonia Print ISBN: 9788723513786 www.alinea.dk

9788723513786_indhold.indd 2

16/06/2016 14.09

KALIBER DANSK 7

SIMON SKOV FOUGT RASMUS FINK LORENTZEN MIKE JUEL TAAGEHÃ˜J alinea

9788723513786_indhold.indd 3

16/06/2016 08.20

INDHOLD Velkommen til KALIBER �� 6

IMPORTANT SHIT! UNGDOMSKULTURARV ��

NO WAY! TROVÆRDIGHED PÅ NETTET ��

Wake up �� 11

Wake up �� 64

Jeres verden �� 16

Jeres verden �� 69

Fagligt loop: Argumentationsteknik �� 26

Fagligt loop: Multimodalitet og kildekritisk analyse �� 73

Forberedelse: Ungdomskulturliste �� 32

Forberedelse: Multimodal og kildekritisk analyse �� 80

Miniloop: Præsentationsteknik �� 34

Produktion: Multimodal og kildekritisk analyse �� 82

Produktion: Ungdomskulturliste �� 35 Miniloop: Videopræsentation �� 36

Miniloop: Præsentation af en multimodal og kildekritisk analyse �� 83

Evaluering �� 37

Evaluering �� 84

TA’ MIG! DEN RETTE TIL JOBBET? ��

Wake up �� 39

#TEENAGER ?! SÅDAN ER EN TEENAGER ��

Jeres verden �� 43

Wake up �� 86

Fagligt loop: Jobansøgning �� 48

Jeres verden �� 90

Forberedelse: Præsentation af jer selv �� 54

Fagligt loop: Billedkomposition �� 93

Miniloop: Selvportræt �� 58

Forberedelse: Digital fortælling �� 103

Produktion: Jobansøgning og samtale �� 59

Miniloop: Interview �� 104

Miniloop: Jobsamtalen �� 61

Produktion: Digital fortælling �� 108

Evaluering �� 62

Evaluering �� 110

9788723513786_indhold.indd 4

16/06/2016 08.20

111

MAKVÆRK ELLER MESTERVÆRK? KAN DU LIDE BOGEN? �� 166

Wake up �� 112

Wake up �� 167

Jeres verden �� 115

Jeres verden �� 174

Fagligt loop: Nabosprog �� 121

Fagligt loop: Anmeldelser �� 186

Forberedelse: Oplysningsfilm �� 136

Forberedelse: Digital boganmeldelse �� 193

Miniloop: Storyboard �� 138

Miniloop: Brug af holdningsmarkører �� 195

Produktion: Oplysningsfilm �� 139

Miniloop: Storyboard �� 196

Miniloop: Gode råd til optagelse af film �� 140

Produktion: Digital boganmeldelse �� 197

Miniloop: Filmiske virkemidler �� 140

Miniloop: Filmiske virkemidler �� 198

Evaluering �� 141

Evaluering �� 199

VARYL, VIRYL, VIRAL! FÅ SPREDT BUDSKABET ��

PÅ FLUGT! HVIS DER VAR KRIG I DANMARK �

JÄVLA BRA VENNEN MIN! AT VÆRE NORDISKE NABOER ��

142

200

Wake up �� 143

Wake up �� 201

Jeres verden �� 146

Jeres verden �� 208

Fagligt loop: Analyse af reklamefilm �� 154

Fagligt loop: Feature �� 212

Forberedelse: Reklamefilm �� 158

Forberedelse: Meddigtningshistorie �� 226

Miniloop: Viral markedsføring �� 160

Produktion: Podcast �� 228

Miniloop: Storyboard �� 162

Miniloop: Lav en podcast �� 229

Produktion: Reklamefilm �� 163

Evaluering �� 230

Miniloop: Filmiske virkemidler �� 164 Evaluering �� 165

9788723513786_indhold.indd 5

Tekster og billeder �� 231

16/06/2016 08.20

Velkommen til

KALIBER [Kaliber

1. = Art, slags, beskaffenhed. Af en vis kaliber = kvalitet 2. = Den indvendige diameter af løbet på et skydevåben Fra fransk calibre. Beslægtet med at kalibrere = finindstille eller justere et instrument, så det måler præcist]

Kaliber er en metafor, altså et ordbillede ligesom mål. Begge ord optræder i den bog, I sidder med. Det ene ord, Kaliber, peger på kvalitet og præcision. Det andet ord, mål, handler om det sted, I fagligt skal bevæge jer hen, og Kaliber er redskabet, I skal bruge til at nå målet. Kaliber hjælper jer med at finindstille og præcisere jeres faglige kunnen i dansk. Kaliber skal kalibrere jeres danskfaglighed.

Scenarier, samarbejde og faglige mål Grundtanken i Kaliber er, at den bedste måde at lære på er at arbejde sammen, hvor man skal gøre noget, og hvor man arbejder hen imod at fremstille et produkt. Undervisningen foregår altså som et sammenhængende forløb af begivenheder, som har mange forskellige mulige udfald – det afhænger af jeres beslutninger. Det kalder vi et scenarie. Scenarierne i Kaliber er inspireret af problemstillinger i hverdagen eller arbejdslivet, hvor det danskfaglige, I skal lære, skal anvendes til at fremstille produkter. Det kan være, at I skal forestille jer, at I skal søge job og derfor må skrive en jobansøgning og gå til jobsamtale. Det kan være, at I skal forestille jer, at der er krig i Danmark, og det skal I formidle som en podcast – eller det kan være at I skal lave en anmeldelse af en bog, som andre kan bruge. Det handler om at nå faglige mål ved, at I lever jer ind i scenariets problemstillinger og samarbejder om at producere. Kaliber 7 består af otte sådanne scenariebaserede undervisningsforløb

Diskussioner og åbne spørgsmål I Kaliber skal I drøfte og diskutere jeres holdninger, synspunkter og tanker. Grundlæggende skelner man mellem to måder at stille spørgsmål på: • Åbne spørgsmål har flere svar og kan ikke besvares med et eller få ord, og der er ikke rigtige eller forkerte svar: Hvad mener du om bogen? Hvilken musik kan du godt lide? Hvorfor kan du lide den? 6

9788723513786_indhold.indd 6

16/06/2016 08.20

• Lukkede spørgsmål har ét rigtigt svar og kan typisk besvares med et eller få ord: Hvor gammel er du? Hvor mange sider er bogen på? Hvor mange personer er der i bogen? Lukkede spørgsmål er gode, hvis man leder efter fakta. Men i Kaliber arbejder I overvejende ud fra holdninger, og derfor bruges åbne spørgsmål, hvor I bliver spurgt om jeres holdninger. Med andre ord, er det kun jer, der kender svaret: Hvad mener I om reklamer? Hvordan opfatter I reklamen? Hensigten er, at I i grupper eller i klassen skal drøfte og diskutere jeres holdninger. Målet er, at I lærer at argumentere med danskfaglige begreber. Derfor er Kaliber fyldt med opgaver som Hvad mener I om …, Hvad synes I om …, Tal om …. Typisk skal I først drøfte spørgsmål i grupper, hvor I argumenterer for jeres synspunkter, lytter og forholder jer til andres og får kvalificeret jeres egne. På den måde bliver I er klædt på til at deltage aktivt i den efterfølgende klassesamtale, hvor I skal drøfte spørgsmålene med alle i klassen og med jeres lærer. Jeres diskussioner og drøftelser skal danne baggrund for det videre faglige arbejde.

De seks faser i hvert forløb Hvert forløb i Kaliber tager 2-4 uger at gennemføre og er bygget op omkring seks faser. Efter den indledende wake up-fase, hvor I møder den situation, problemstilling og de læringsmål, I skal arbejde med i forløbet, skal I se på problemstillingen fra jeres verden. I næste fase skal I i dybden med det faglige og lære metoder til at analysere og fortolke på forskellige måder – det kaldes for et fagligt loop. I skal bruge jeres viden fra det faglige loop i de næste faser, hvor I skal forberede og producere jeres produkt ved hjælp af relevante digitale værktøjer. Undervejs i disse faser kan I møde miniloops, som er korte vejledninger. De kan støtte og styrke jer i arbejdet med et fagligt område. I sidste fase skal I sammen i klassen evaluere forløbet.

Læringsmål og tegn på læring I starten af hver fase angives, hvad I skal lære, og hvad I skal gøre. Her præsenteres også eksempler på, hvilke tegn der kan være på, at du er på vej mod at opnå læringsmålene. Disse tegn på læring er kun eksempler – I kan selv lave flere eller vælge andre. De synlige læringsmål skal hjælpe jer til at forstå, hvad I skal lære i forløbet. Og de skal også hjælpe jer med at afgøre, hvad I har fået ud af forløbet, og hvad jeres næste skridt bør være.

Produktionsforløb og roller I slutningen af hvert forløb skal I selv fremstille et produkt, fx en reklame, en billedfortælling, en film eller lignende med brug af digitale værktøjer og med

9788723513786_indhold.indd 7

16/06/2016 08.20

FA S E N FASE 0 WAKE UP

I bliver klædt fagligt på til de næste faser

FA S E N

FASE 1 JERES VERDEN

Fokus på analyse& fortolkningsarbejde

E VA L U E R I N G

I undersøger nærmere

E VA L U E R I N G

Fokus på jeres refleksioner & holdninger

FASE 2 FAGLIGT LOOP

MÅ

LO V

R FO

FA S E N

E VA L U E R I N G

Fokus på jeres refleksioner & holdninger

MÅ

Et scenarie præsenteres

R FO

MÅ

FASERNE I KALIBERS FORLØB

udgangspunkt i det faglige, I har arbejdet med. Nogle gange skal I lave produkterne til hinanden og andre gange til nogen uden for klassen. I en produktionsproces indgår typisk forskellige roller. Fx indebærer det at lave en avis nyhedsjournalister, politiske journalister, sportsjournalister, kulturjournalister, korrekturlæsere, fotografer, layoutere, redaktører og trykkere osv., som skal samarbejde for at lave avisen. Det at lave en film involverer typisk skuespillere, instruktør, kamerafolk, lydfolk, klippere, producenter osv., som skal samarbejde for at lave filmen – altså indtages forskellige roller. I Kaliber skal I derfor være bevidste om de roller, produktionen kræver og ikke mindst være opmærksomme på at få samarbejdet til at fungere.

Løbende evaluering I Kaliber lægges op til en løbende evaluering efter hver fase, for det er en god idé at fastholde, hvad I har lært undervejs i forløbet. Det kan gøres på mange måder – fx skriftligt eller ved at lave små lydoptagelser (memoer) eller I kan lave det, der i Kaliber kalder for videologs: En lille kort film, som I laver i grupper efter hver fase. I slutningen af hver fase møder I dette logo: . Det betyder, at I skal lave en evaluering af fasen. I skal med jeres egne ord fortælle, hvad I har gjort, og hvad I har lært. 8

9788723513786_indhold.indd 8

16/06/2016 08.21

MÅ

R FO

FA S E N

FASE 4 PRODUKTION

E VA L U E R I N G

FA S E N FASE 5 EVALUERING

I evaluerer forløbet

Når I skal evaluere en fase, skal I tage stilling til følgende spørgsmål (Husk at tage udgangspunkt i læringsmålet for den enkelte fase og overvej, hvilke tegn på læring, I har vist.): • Hvad har I gjort i den pågældende fase? • Hvad har I lært i den pågældende fase? • Hvilke udfordringer har der været indtil nu? • Hvad er jeres næste skridt i arbejdet for at nå læringsmålene? Hvad skal I arbejde mere med?

I E VA L U E R I N G V

R FO

Fokus på jeres refleksioner

Fokus på roller, samarbejde & planlægning

I planlægger et produkt

MÅ

FASE 3 FORBEREDELSE

Fokus på roller, samarbejde & produktion

ASEN RF

MÅ

I producerer & præsenterer produktet

E VA L U E R I N G

VIDEOLOGS – SÅDAN KAN I GØRE TURNUS: Det går på tur i gruppen at speake fra gang til gang. 5 MIN: Gruppen må kun bruge 5 min. på at lave videologgen. 1 MIN: En videolog må kun tage 1 minut. MEDIE: I vælger det medie, som er mest hensigtsmæssigt til formålet og som er nemmest tilgængeligt. Mobilen eller tablet fungerer fint.

Hvis I laver videologs, kan I til sidst klippe de fem film sammen til en samlet evaluering, og på den måde kan I vende tilbage til de forskellige forløb. I kan se et eksempel på en videolog på Kalibers site, kaliber.alinea.dk. Her finder I også alle de resurser, I skal bruge for at arbejde digitalt med Kaliber.

GOD ARBEJDSLYST Simon Skov Fougt, Rasmus Fink Lorentzen og Mike Juel Taagehøj

9788723513786_indhold.indd 9

16/06/2016 08.21

IMPORTANT

S HI T ! UNGDOMSKULTURARV

I dette forløb skal I lære at argumentere for, hvad der kendetegner jeres ungdomskultur i dag. Først skal I i grupper lave hvert jeres forslag. Derefter skal I i klassen blive enige om seks kendetegn ved jeres generation – hvilken kulturarv efterlader I?

Important shit =

Kulturarv =

[Amerikansk slangudtryk, vigtigt lort – i positiv forstand. Når noget er godt, vigtigt eller flot, kan det være important shit. Udtrykket har været brugt om den danske kulturfestival 2015, Festival of important shit, som er en kulturfestival, der forsøger at belyse, hvad kulturarv er.]

[Kulturarv betegner den kultur, som man (typisk eksperter) anser for at være med til at skabe en fælles erindring og identitet for en nation eller et folk.]

9788723513786_indhold.indd 10

16/06/2016 08.21

FASE 0

WAKE UP Unesco har lavet en liste med verdenskulturarv – dvs. steder eller bygninger, der opfattes som vigtige og bevaringsværdige på tværs af alle medlemslandene. I Danmark er fx Jellingestenene, Roskilde Domkirke og Kronborg på listen. De optræder sammen med bl.a. pyramiderne i Egypten, Frihedsgudinden i New York og Den Kinesiske Mur. Listen er en del af verdensarvkonventionen, der forpligter lande over hele verden til at bevare den del af verdens kultur- og naturarv, som er umistelig for hele menneskeheden. Det sker ved, at steder optages på Verdensarvlisten. Det viser, at stedet er betydningsfuldt, ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden. Danmark har otte steder optaget på listen. I kan læse mere om verdensarvkonventionen på Kalibers site. Unesco har også lavet en liste over den såkaldt uhåndgribelige kulturarv, dvs. den form for kultur, der ikke er en konkret ting eller et bestemt sted. Fx hygge eller folkemusik. Spanien har flamenco med på listen, men Danmark har ingenting.

KLASSEN

››Hvad tænker I om de danske eksempler på verdensarv? Hvilke værker synes I er de mest kendte og bevaringsværdige bygninger og steder i Danmark? Nævn fx fem eksempler.

Artiklen Hvad bør Danmarks uhåndgribelige kulturarv bestå af? handler om, hvad det særlige danske er, som kunne komme på Unescos liste over den danske uhåndgribelige kulturarv. Artiklen nævner, at formålet med listen er at værne om, sikre respekt for og øge bevidstheden lokalt, nationalt og internationalt om landets uhåndgribelige kultur – altså den, der ikke er bygget i sten.

KLASSEN

››Læs artiklen på næste side. Hvad synes I, skal med på listen?

››Hvad synes I om at lave sådanne lister?

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 11

FASE 0

16/06/2016 08.21

Hvad bør Danmarks uhåndgribelige kulturarv bestå af? Af Morten Hjortshøj, journalist

En bøfsandwich med løg, sennep og ketchup. Det er sådan en, Jørgen Petersen har bestilt. Nu venter han på at spise den, stående, midt i stegeos ved pølsevognen på Rådhuspladsen i København, mens han snakker med pølsedamen i vognen. Er det, han har gang i, kulturarv så vigtig og god, at det er værd at nedfælde på papir for at sikre og bevare det? UNESCO liste over uhåndgribelig kulturarv Siden 2009 har Danmark været med i en aftale om kulturarv, der handler om den kultur, man ikke lige kan røre ved – den uhåndgribelige kulturarv. Med aftalen har vi lovet Unesco, at vi vil »værne om«, »sikre respekt for« og »øge bevidstheden lokalt, nationalt og internationalt om« landets uhåndgribelige kultur. Aftalen omfatter nu en liste med fx korsang i Georgien, trompetmusik i Elfenbenskysten, flamenco i Spanien, kaffekultur i Tyrkiet og skyggespil i Kina. Nogle lande har flere ting optaget, andre blot en enkelt. Men intet fra Danmark. Det er ikke, fordi man ikke har talt om det i de danske forskerkredse, der kender til Unesco-listen. Blandt de forslag, der har været fremme er hygge, kvindebevægelsen og festival-kultur. Andre har talt om folkedans, sankthansbål og det at spise ved en pølsevogn.

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 12

Kulturarv anno 2015 Lise Lyck, leder af Center for Turismeog Kulturmanagement på Copenhagen Business School, ser potentiale i, at Danmark får noget på listen. Ud over at skabe opmærksomhed om den kultur, der ikke er bygget i sten, kan optagelsen på listen nemlig bruges til turisme, siger Lise Lyck. For Inger Sjørslev, lektor i antropologi og medlem af den danske Unesco-nationalkomité, er det interessant, at aftalen beder os forholde os til den kultur, der er så almindelig, at den aldrig rigtig kommer op til overfladen. Spørgsmålet er: Hvad skal det være? Ifølge Unesco kan det være såvel udøvende kunst og sociale skikke som kundskaber, fortællinger og højtidsfester. I Norge, hvor man i højere grad har diskuteret sagerne, har friluftsliv, troldemyter og frivilligt arbejde været nævnt. I Sverige har traditioner omring midsommer og skolegårdsleg været diskuteret.

FASE 0

16/06/2016 08.21

Når Unesco i Danmark hidtil har været tilbageholdende med at ansøge om at få ting med på listen, handler det også om, at man har været bange for at fastfryse en kultur – eller ende i en nationalistisk diskussion. Merete Ipsen, der er museumsdirektør på Kvinde-museet i Aarhus og medlem af komiteen, synes, det er oplagt at bruge anledningen til fornyet fokus på lokale egnstraditioner, fx Krølle Bølle på Bonholm. Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling fremhæver lejlighedssangen som noget, der er særlig dansk. I pølsevognen på Rådhuspladsen synes Jørgen Petersen klart, at pølsevognskulturen skal med på listen. Det er mere end en bøfsandwich, men samtidig lidt svært at forklare, siger han.

man har været bange for at fastfryse en kultur – eller ende i en nationalistisk diskussion.

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 13

FASE 0

16/06/2016 08.21

Forestil jer scenariet Unesco, som er FN’s organisation for uddannelse, kultur og kommunikation, har besluttet, at der i medlemslandene skal udarbejdes en liste for ungdomskultur, som den ser ud nu. Listen skal bestå af seks punkter, og Unesco har bedt udskolingsklasser i de forskellige lande om at hjælpe sig med forslag til listen. Jeres klasse skal deltage, og I skal byde ind med seks bud på den nuværende, danske ungdomskultur.

Opgaven I grupper skal I lave et forslag til listen for ungdomskultur. Det kan fx være en bestemt musikgruppe, et socialt medie, en fritidsinteresse eller lign. I skal præsentere listen for klassen, og derefter skal I i klassen blive enige om en samlet ungdomskulturliste. Den skal I lave en præsentation af rettet til Unesco.

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 14

FASE 0

16/06/2016 08.21

LÆRINGSMÅL I dette forløb skal I lære at præsentere og argumentere for kendetegn ved jeres ungdomskultur.

I SKAL LÆRE • argumentations- og diskussionsteknikker • at vælge begrundet • at præsentere sagligt • at reflektere over kendetegn ved jeres generation.

FORLØBETS FASER 1-5 FASE

LÆRE

GØRE

1. Jeres verden

I denne fase skal I lære at beskrive jeres egen generation, at forholde jer til andres syn på jer og at argumentere for jeres synspunkter.

I skal læse den såkaldte ’børnekulturkanon’, I skal læse et uddrag fra romanen Intet af Jane Teller, og I skal diskutere nogle udsagn om jeres generation.

2. Fagligt loop: Argumentationsteknik

I dette faglige loop skal I lære argumentationsteknik. Den skal I bruge, når I skal argumentere for jeres forslag til ungdomskulturlisten.

I skal læse en artikel, hvor de forskellige former for argumentation er vist. Bagefter skal I selv lave en analyse.

3. Forberedelse: Ungdomskulturliste

I denne fase skal I lære at anvende forskelige måder at argumentere på, og I skal lære at lave en god præsentation.

I grupper skal I lave hvert jeres forslag til en liste over ungdomskultur. I gruppen skal I blive enige om, hvilke seks punkter jeres forslag skal indeholde. Bagefter skal I forberede en præsentation for klassen.

4. Produktion: Ungdomskulturliste

I denne fase skal I lære at argumentere på forskellige måder over for en større målgruppe, både i forhold til ungdomskulturlisten og i forhold til præsentationen af den.

I skal præsentere jeres forslag til en liste. Når alle har præsenteret, skal I i klassen blive enige om et samlet forslag og lave en fælles præsentation af det.

5. Evaluering

Evaluering af forløbet med fokus på, hvilke tegn på læring I har vist.

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 15

FASE 0

16/06/2016 08.21

FASE 1

JERES VERDEN FASE 1

FASE 2

FASE 3

FASE 4

FASE 5

Jeres verden

Fagligt loop argumentationsteknik

Forberedelse ungdomskulturliste

Produktion ungdomskulturliste

Evaluering

LÆRE: I denne fase skal I lære at beskrive jeres egen generation, at forholde jer til, hvad andre mener om jer og at argumentere for jeres synspunkter.

TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE, NÅR DU • forklarer, hvordan du opfatter dig selv • beskriver generelle kendetegn ved jeres generation • begrunder, hvad du mener om jeres generation • undersøger, hvad andre siger om jeres generation, og argumenterer for eller mod det.

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 16

GØRE: I skal læse den såkaldte ’børnekulturkanon’, I skal læse et uddrag fra romanen Intet af Jane Teller, og I skal diskutere nogle udsagn om jeres generation.

Hvad er kultur? Ordet kultur bruges til at beskrive kunst som fx litteratur, dans, musik og teater. Men man kan også bruge ordet om en bestemt måde at leve på. Det betyder, at mennesker med samme kultur har nogenlunde samme syn på verden omkring sig og gør nogle af de samme ting. De stræber efter det samme og har stort set samme holdninger. Inden for denne kultur kan der være subkulturer og modkulturer. Kulturen påvirker den måde, vi handler på, og de normer, vi lever efter. For eksempel opfører vi os på en bestemt måde, når vi kører med bus, når vi går klædt på en bestemt måde og hilser på andre på en bestemt måde – det har alt sammen med kultur at gøre. Det kan være svært at beskrive sin egen kultur, fordi den måde, vi opfører os på i hverdagen, er meget ubevidst. Vi stopper sjældent op og tænker over, hvorfor vi gør, som vi gør.

FASE 1

16/06/2016 08.21

Børnekultur I Danmark har vi en liste over bevaringsværdig børnekultur gennem de sidste 100 år. Listen kaldes for en kanon over børnekultur og er en del af en kulturkanon, der blev skabt i 2004. En kulturkanon er et bud på, hvad der er god kunst inden for arkitektur, billedkunst, design, film, musik og litteratur. Det er en rangliste over kunstværker, der er særligt erindringsværdige. Formålet med at lave en sådan kulturkanon er, at den kan være med til at gøre os klogere på os selv og på den nation, vi er en del af. Men en kanon er slet ikke så nem at lave, for hvad skal med, og hvad skal ikke med?

KLASSEN I skal læse listen over bevaringsværdig børnekultur om lidt.

››Tal først om, hvilke ting fra

jeres barndom I kan huske, fra før I startede i skole, fx børnebøger, børnesange og legetøj.

››Hvis I skulle vælge det

vigtigste inden for de tre kategorier børnebøger, børnesange og legetøj, hvad skulle det så være? Spørge-Jørgen? Mariehønen Evigglad? Lego?

Læs nu listen over de 12 vigtigste værker i den danske børnekulturarv på næste side.

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 17

FASE 2

16/06/2016 08.21

KANONUDVALGENES BØRNEKULTURKANON

LEGEPLADSSTILEN

TEGNESERIEN

SANGBOGEN

Byggelegepladsen

Anders And og den gyldne hjelm

De små synger

(C.Th. Sørensen, 1931)

(Gunnar Nyborg-Jensen, 1948)

(Carl Barks, 1954)

BARNESTOLEN

FILMEN

MUSIKALBUMMET

Høj stol

Palle alene i Verden

Go’ Sønda’ Morn’

(Nanna Ditzel, 1955)

(Astrid Henning-Jensen, 1949)

(Anne Linnet, 1980)

IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 18

FASE 1

16/06/2016 08.21

BOGEN

Silas og den sorte hoppe

Halfdans ABC

(Cecil Bødker, 1967)

(Halfdan Rasmussen & Ib Spang Olsen, 1967)

FILMEN

BØRNE-TV-UDSENDELSEN

Gummi Tarzan

Kaj og Andrea

(Søren Kragh-Jacobsen, 1981)

(Katrine Hauch-Fausbøll, 1971)

LEGETØJET

DANSEFORESTILLINGEN

Legoklodsen

Nøddeknækkeren

(Godtfred Kirk Christiansen, 1958)

(Steen Koerner, 2003) IMPORTANT SHIT! Ungdomskulturarv –

9788723513786_indhold.indd 19

FASE 1

16/06/2016 08.21