Læseprøve: Format 5

t a m r Fo

5

ELE

Lone Anesen Nina Winther

VBOG/ WEB

ALINEA

Format er en engangsbog, der indeholder det kernestof, der er omtalt i Fælles Mål.

Elevbogen til hver årgang udgør systemets basisniveau, og er opdelt i 8 faglige kapitler.

Alle kapitler starter med en opslagstavle, der introducerer kapitlets faglige områder, så det faglige stof fremstår klart.

Herefter åbnes for en række alsidige opgaver, som præsenterer eleverne for flere forskellige måder at lære og arbejde på.

I elevbogen er der opgaver, som inddrager almene konkrete matematikmaterialer. Det forventes derfor at eleverne har mulighed for at benytte centikuber, terninger, mønter og måleredskaber i form af lineal, tegnetrekant, vinkelmåler og passer.

INDHOLD I form til femte

Elevbogens aktiviteter er basisstof, som alle elever kan arbejde med. På de fleste sider er der indlagt differentierings- og hjælpemuligheder, der er markeret med følgende ikoner:

Tal

Viser enten at opgaven skal løses ved hjælp af kopiarket eller giver mulighed for yderligere fagligt arbejde. Kopiarkene ligger i lærervejledningen. d nu hvis …

Hva

2-3

Viser at der er mulighed for udfordrende Viser, aktivitetsforslag i tilknytning til opgaverne i elevbogen.

Viser hvor mange elever det er hensigtsmæssigt Viser, at være til en given opgave. Der skelnes fx mellem 2, 2-3, 3-4, 5-6 eller alle.

Viser, at der med fordel kan anvendes kladdehæfte.

Viser Viser, at opgaven skal regnes med lommeregner.

Viser Viser at opgaven skal løses ved hjælp af computer.

Viser, Der henvises i opgaven til hvilket program, der kan benyttes, fx regneark eller geometriprogram. I nogle tilfælde henvises der til filer. De ligger på DitFormat.dk

side 1 side 2-13

Figurer

side 14-25

Regning

side 26-39

Logik

side 40-47

Tegning

side 48-57

Statistik og sandsynlighed

side 58-67

Funktioner

side 68-75

Måling

side 76-87

Systemer, rækker mønstre

side 88

Format på mellemtrinnet består af følgende materialer: Elevbog/Web med 8 faglige kapitler - inkl. DitFormat med digitale resurser til elevbogen, samt elevdelen af MitFormat, der indeholder den digitale version af evaluering og værksteder.

• Materialekasse med materialer til hele mellemtrinnet.

• Værkstedsmappe til 5. klasse, der indeholder: værkstedskort med tilhørende kopisider, billedkort, symbolkort, regnehistoriekort og cd, værkstedsbrikker, navnebrikker, værkstedstavle og værkstedsvejledning.

• Evalueringshæfte med fremadrettet evaluering til hvert kapitel.

• Lærervejledning med kopiark og ideer til elevbogen, vejledning til evalueringshæftet og tværfaglige projekter.

• Træningshæfter med ekstra opgaver inden for hvert område.

• Hjemmeside med onlineaktiviteter.

Se elevunivers.dk Læs mere på alinea.dk •

Format 5, Elevbog/Web Forfattere: Lone Anesen, Nina Winther © 2010, Alinea København, Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Et selskab i Egmont

Grafisk tilrettelægning og omslag: Brandpunktet/Tankestregen – Susan Tang/Janne Rose Forlagsredaktion: Mette Christine Bilde, Steen Holmkvist Tegninger: Lars Ole Nejstgaard Fotos: All Over Press: 76øh Imagno/Getty Images, 76n Wenn – Leif Bolding: 79 © British Library, Klencke Atlas: 77 – © Henrik Dahl og Claus Tarstrup: 48øh Danmarks Nationalbank: 1, 33 – Friluftsland: 26øv Guinness World Records Limited: 76m – © 2010 Jupiterimages Corporation: 48øv Linex: 15, 19, 51, 80 – Mikael Nielsen/saxoart.dk: 2v Polfoto: 2h Ralph White/Corbis – VT Group: 76øv 1. udg. 6. oplag, 2015 Tryk: Livonia Print ISBN 978-87-2303-726-8

I form til femte Kære forældre

1

Femlinger

2

90

2-3

Tegning

a Byg så mange forskellige figurer som muligt Tal med 5 centikuber i et lag.

Hver figur skal have sin egen farve. b Hvor mange figurer blev det?

Tesselere med femlinger

2-3

Klip figurerne ud fra opgave 1. Brug figurerne som brikker, og saml dem til et rektangel med længden 10 og bredden 6. Der må ikke være ”huller” mellem brikkerne. Tegn løsningen herunder.

Statistik og sandsynlighed

Tegn Figurer figurerne på kopiarket.

3

4

Regnestykker med 5

Indsæt regnetegn · eller :

Figurer på fodbolde

2-3

Se på en fodbold, og svar på spørgsmålene.

a 5

5=1

b 5

5

5=5

c 5

5

5

5=1

d 5

5

5

5

5=5

e 5

5

5

5

5

a Hvor mange 5-kanter er der på en fodbold? b Funktioner Hvor mange 6-kanter? c Hvor stor en brøkdel er 5-kanter?

5=1

d Hvor stor en brøkdel er 6-kanter?

5 Regning Femtabel

e Hvilket navn har de to figurer tilfælles?

a Hvilken figur fremkommer? b Forbind dernæst tal med 5 på enernes plads.

Hvilken figur fremkommer?

Måling

c Hvor mange 5-kanter kan du finde i figuren?

50

40

0

6

45

Logik

a Hvad var klokken for 5 timer siden?

5

35

Spørgsmål med fem

b Hvad hedder den 5. ugedag?

30

15

25

10

c Hvad hedder den 5. måned? d I hvilket årstal var du 5 år? e Hvilket årstal er det om 5 år?

20

f Når der er gået 5 år, 5 måneder og 5 døgn, hvilken dato er det så?

I F O R M T IL F E M T E

1

Tal

Titanic v

ejede:

0

m Talsyste Brøk al Decimalt Procent tal Negative

–3803 m

Rom

1985 Titanic, der i 1912 sank på sin jomfru rej liste 200 sømil SØ for Newfoundland, se og forer fundet.

År 1000 f.Kr.

Egyptiske og Mesopotamiske taltegn er ca.

5.000 år gamle.

1

År 500 f.Kr.

År 0

Romertallene anvendtes i Romerriget. Romerne brugte 7 bogstaver som grundtegn for tallene.

År 500

Mayafolket anvendte 3 symboler i et 20-talsystem.

a Toogtredive tusinde otte hundrede og syvogtres:

c Tre hundrede sytten tusinde fem hundrede og seksten: d Hundrede femten tusinde og treogtyve: e Treogtyve tusinde syv hundrede og en: f To hundrede fem tusinde seks hundrede: g En million et hundrede tyve tusinde og halvfjerds: h Otte hundrede tres tusinde og otte:

2

TA L

Inderne brugte det første titalsystem med 10 symboler. Et af dem var nullet.

2

Skriv tal og sæt i rækkefølge

b En million tre hundrede tredive tusinde og tyve:

År 1.000

1

Taldiktat

År 1.500

Tallenes historie

Indernes tal bruges i hele Vesteuropa og kaldes arabertal, fordi araberne bragte dem til os.

2-3

1

Træk 5-8 kort fra et almindeligt kortspil.

Læg dem på bordet i den rækkefølge, som de trækkes. Læs tallet højt. Makkeren skriver tallet i talhuset på kopiarket.

Sammenlign og byt roller.

Talsystem 3

Hovedregning med plus og minus + 10

– 100

+ 1.000

–1

+ 10.000

– 100.000

784.543

695.452

462.462

373.371

128.386

39.295

1.111.111

1.022.020

4

Gang og del

5

2

Indsæt: >, < eller =

2

a 178 · 10

=

1.780

a 205 · 100

199.000 : 10

b 1.234 : 100

=

12,34

b 0,841 · 10

719 : 100

c Forklar udregningen i opgave a og b.

c 1.198 + 10.000

2.198 · 10

d 340 : 10 =

d 15.445 – 10.000

4.445 + 1.000

e 100 · 160 =

e 2,732 · 100

273.200 : 1.000

f 1.000 · 0,732 =

f 158,9 : 100

11,589 – 10

g 74, 23 : 10 =

g 34.000 · 10

3.400.000 : 10

h 1,611 · 100 =

h 25.790 – 5.000

25.290 : 100

i 1.000 · 0,0001 =

i 1.267.598 – 20.000

1.270 · 1.000

j 36,8 : 100 =

j 5,6899 · 1.000

60.000 : 10

k Kontroller facit med lommeregner.

6

Kast det største tal

3-4

Tegn et stort kvadratnet i skolegården. Find 8 kastegenstande hver. Stil jer bag linjen. Alle starter med en halv million point. Kast på skift mod et felt, og beregn det nye pointtal. Den, der har flest point efter 8 kast, vinder. Spil tre spil.

TA L

3

Talsystem Grundtegn for romertallene er: I=1

V=5

X = 10

L = 50

C = 100

D = 500

M = 1.000

Regler: • Tegn, der skrives foran et større, trækkes fra, fx: IV = 5 – 1 • Tegn, der skrives bagved et større, lægges til, fx: VI = 5 + 1 • Tegn, der står mellem to tegn, trækkes fra det sidste og lægges til det første, fx: LIX = 50 + 10 – 1 = 59 • Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden fx: XXX = 30

7

Skriv de første 20 arabertal som romertal

1 =I

2 = II

3 = III

4 = IV

5 =

6=

7=

8=

9 =

10 =

11 =

12 =

13 =

14 =

15 =

16 =

17 =

18 =

19 =

20 =

8

Omskriv til arabertal b

a 2000

c

Margrethe II

Måned: Måned:

Frederik IX

Måned:

1950

Måned:

Christian X

Måned: Frederik VIII

Optagelse nr.

Måned:

1900 Christian IX

III VIII IX XII IV

30 15

26 01 04 15 27 28

VII

Frederik VI

30

Christian VIII

15

1850

09 09 09 09 09 09

30

Frederik VII

15

d 0001 0001 0001 0001 0001 0001

1800

Nr. 4

TA L

Nr.

Nr.

Nr.

9

Find og byt

11

10

3

Alle

I

XXIII

II

=

b XXXII =

c XXXIV

=

d XXVII =

e LIII

=

f LX

=

g LIV

=

h LIX

=

i 90

=

j 107

=

XXI XX

III IV V

XIX

VI

VII

XXV XXVI

VIII X

XXIX

XXVII

XI

XVIII

XVII

XXVIII XIV

XV

Vendespil

2

Skriv på skift et romertal, som makkeren omskriver til arabertal. Skriv i alt 8 romertal. Tjek omskrivningen af tallene på computer. Skriv romer- og arabertallene på ens små stykker papir/karton, og brug dem som brikker i et vendespil. Byt spil med andre par.

XXII XXIV

IX

a XXII

12

Prik til prik

Omskriv mellem romertal og arabertal

XVI

XIII XXX

vis …

Hvad nu h

l, der kan te romerta rs tø s t e d r på side 4?

Hvad e f reglerne a g ru b d e skrives v

XII

13 a

Regn med romertal M

+

CD

1.000 + b

MM

+

MMM

+

DC

MM

+

CCD

M

– –

XL

+

DCC

+

XXX

– –

+

= VIII

+

= III

+ LXXX

+ DCC

IX

+

+

+ e

+

+ +

+

+ d

LXX

+

+ c

+

+

= II

+ CCC

+ +

= XC

– –

L

– –

XL = TA L

5

Brøk

14

Skriv brøkdele

Blå drueklaser:

Grønne drueklaser:

Drueklaser:

3 = 3 Mænd:

Kvinder:

1

Mennesker: =

Rødvinsglas:

Hvidvinsglas:

Vinglas: =

Røde puder:

Grønne puder:

Puder: =

Runde fade:

Ovale fade:

Fade: =

15

Brøker med samme nævner lægges sammen ved at lægge tællerne sammen og beholde nævneren, fx

Brøkdele og pizzaer

Hvor stor en brøkdel har hver af de 4 personer spist? a Hvor meget pizza har personerne spist tilsammen? b

+

=

c

+

=

d

+

=

e

+

=

f

+

=

g

+

+

=

h

+

+

=

6

TA L

1 4

+

2 4

=

3 4

16

Læg brøker sammen =

En ægte brøk er en brøk, hvis værdi er mellem 0-1.

Fx

5 6

2 3 + 6 6

=

En uægte brøk er en brøk, hvis værdi er større end 1.

Fx

7 6

f

7 1 + 9 9

=

=

h

4 2 + 9 9

=

Et blandet tal består af et helt tal og en brøk.

Fx 1 51 er det samme som

1 +

+

=

j

1 13

+

= 1

+

= 1

l

+

= 1

a

3 2 + 7 7

b

6 4 + 11 11

=

c

3 1 + 5 5

=

d

e

3 6 + 10 10

=

g

3 4 + 8 8

i

1 12

k

17

Regn og omskriv til blandet tal

a

2 + 2 3 3

= 4 = 1 31

b

3 2 + 4 4

=

=

c

3 2 + 2 2

=

=

d

5 7 + 6 6

=

=

e

4 4 + 3 3

=

=

4

3

f

+

=

= 2 41

g

+

=

=

18

Brøkspil

2-3

1 5

5

Dan på skift en brøk ved to kast med en 6-sidet terning. Det første kast viser tælleren, og det næste kast viser nævneren. Sig brøken og fortæl, om det er en ægte eller uægte brøk. Ved uægte brøker omskrives til blandet tal. Der gives 1 point til brøken med størst værdi. Den, der først får 10 point, vinder. Spil tre spil.

h Forklar hvordan du kan se, at en brøk kan omskrives til et blandet tal.

1) Regn stykkerne a 115 + 134 + 34 c 23 · 3

b 456 – 69 d 36 : 6

1) Regn stykkerne a 236 + 218 + 87 c 124 · 4

b 1.568 – 609 d 81 : 3

1) Regn stykkerne a 69 + 934 + 938 c 256 · 6

b 3.000 – 1.267 d 124 : 3

2) Beregn diameter eller radius i cirklerne, når a r = 5 cm b d = 28 mm c r = 7,2 m d d = 4,2 dm

2) Beregn diameter eller radius i cirklerne, når a r = 5,18 m b d = 38 mm c r = 7,7 m d d = 11 dm

2) Beregn diameter eller radius i cirklerne, når a r = 569 mm b d = 13,8 m c r = 5,79 dm d d = 0,7 dm

3) Regn med flere regningsarter a3+3·3–7 b8–2:2+3 c4+3·2–1 d2·4–8:2+5

3) Regn med flere regningsarter a4+2·3–6 b4–8:2+2·2 c 4 · 3 + 2 · 1 – 4 d 12 – 4 – 8 : 2 – 12

3) Regn med flere regningsarter a 20 – 3 · 4 + 8 : 4 b 16 : 8 – 2 · 6 + 10 c 4 + 3 · 2 – 9 : 9 – 12 d –2 · 4 – 18 : 2 + 4 · 8

4) Tegn en spidsvinklet trekant med omkredsen 15 cm

4) Tegn en stumpvinklet og en ligebenet trekant med omkredsen 22 cm

4) Tegn en ligesidet og en ligebenet trekant med omkredsen 16,5 cm

5) Reducer regneudtrykkene a 3a + 2a + 4a b 2a + 5b + 7a c 6a + a + 7b + 2b d 3a + 5b + 2a + 3b + 2c

5) Reducer regneudtrykkene a 3b + 5a – 2a – 2b b 3c – a + 2a + c c b + 5a – 3a – 2c d a + b + c + 2a – c

5) Reducer regneudtrykkene a a – b – 5c – 2b + a b 5c – 7c + a – b + a – b c 3y – 4z + y – z + å d 11v – 7p + 43v – ø + 17p

6) Afgør, om linjen er forskudt, spejlet eller drejet, og beskriv hvordan (4,0) og (4,4) flyttes til (2,0) og (2,4)

6) Afgør, om linjen er forskudt, spejlet eller drejet, og beskriv hvordan (4,4) og (0,0) flyttes til (4,0) og (0,4)

6) Afgør, om linjen er forskudt, spejlet eller drejet, og beskriv hvordan (2,0) og (0,2) flyttes til (4,2) og (2,4) TA L

7

Brøk 19

21

20 Minus med brøker

Tal om, og skriv et regnestykke til striben

Streg den brøkdel, der bliver spist, ud med blyant.

Skriv brøken, der er tilbage. a

3 2 − 6 6

=

b

5 3 − 6 6

=

c

3 1 − 5 5

=

d

7 4 − 8 8

=

e

6 3 − 10 10

=

f

7 1 − 9 9

=

g

11 − 12

=

h

Regn i hovedet

a

4 2 − 5 5

=

b

7 6 − 8 8

=

c

6 3 − 9 9

=

d

4 3 − 7 7

=

e

8 4 − 9 9

=

f

g

6 − 8

=0

h

3

– 6 == 23 13 − 25 25

22 Spørg, svar og byt

2 6

=

i Lav andre opgaver i kladdehæftet med samme facit som i opgave a-h.

23 Farv og forklar reglen a 3 –

3 2

=

–

=

b 2 –

5 3

=

–

=

c 2 –

=

–

=

d

=

–

=

–

8

e Man trækker brøker fra hele tal ved at 8

2-3

6

TA L

7

–

=

24 Skriv navne for lige store brøker

At forlænge en brøk vil sige at gange tæller og nævner med det samme tal.

=

1 1 ⋅ 2 = 2 2 ⋅ 2

= =

=

2 4

At forkorte en brøk vil sige at dividere tæller og nævner med det samme tal.

=

4 = 6

=

4 : 2 2 = 6 : 2 3

Selv om tallene i brøken ændres, er brøkens værdi stadig den samme. Pizzastykket deles op i flere mindre stykker eller færre større stykker.

25 Forlæng brøker Brøk 1 2

26 Forkort brøker

Forlæng med 2

Forlæng med 5

2 4

5 10

Forlæng med 10

Forlæng med 20

Brøk

Forkort med 2

Forkort med 3

12 18

6 9

4 6

1 5

18 24

2 5

6 30

1 10

12 24

27 Forkort- og forlængspil

Forkort med 6

2

Placer hver en centikube på startfeltet. Kast på skift med terningen, og ryk frem i pilens retning.

Terningslaget bestemmer, hvad brøken på feltet skal forlænges eller forkortes med. Er svaret forkert, eller kan der ikke forkortes, rykkes brikken det antal felter tilbage, som terningen viser. Den, der først kommer banen rundt 3 gange, vinder.

TA L

9

Decimaltal og brøk 28 Brøker til decimaltal

9

2

Lav en længde på en meter i papir ved hjælp af kopiarket.

Fold meteren i brøkdelene, aflæs antal hundrededele og omskriv til decimaltal. a

1 2

m = 100 m = 0,

m

b

1 4

m = 100 m = 0,

m

c

1 5

m = 100 m = 0,

m

d

1 10

m = 100 m = 0,

m

e

1 20

m = 100 m = 0,

m

f

1 100

m=

m

= 0,

29 Opdel brøker og omskriv til decimaltal Brug oplysningerne fra opgave 28.

1 4

1 4

= 0,25 + 0,25 =

a

2 4

=

b

2 5

=

+

=

+

=

c

4 5

=

+

=

+

=

d

2 10

=

+

=

+

=

e

3 10

=

+

=

+

=

f

5 10

=

+

=

+

=

g

7 10

=

+

=

+

=

h

2 100

=

+

=

+

=

=

+

=

+

= 0,03

=

+

=

+

=

=

+

=

+

=

i 19 100

j k

+

En brøk kan omskrives til decimaltal Brøkstregen i en brøk er et divisionstegn.

30 Tal og brøker på linje

4-5

10

Alle trækker et kort, og stiller sig på linje med tallene i rækkefølge. Når resultatet er godkendt, blandes kortene, og der trækkes et nyt sæt kort.

31

Omskriv og sæt brøker i rækkefølge

a

17 34

=

5 25

=

21 70

=

b

6 25

=

24 80

=

56 140

=

c

67 134

=

28 70

=

15 150

=

1

Fx 2 = 1 : 2 Brøker kan tastes ind på en lommeregner, som omskriver brøken til et decimaltal.

10

TA L

Brøk og procent 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Det grønne stykke på meterstokken udgør 10 dele ud af 100 = 10 % 10 cm på meterhjulet svarer

90

= 10 %

0

10

80

også til

10 100

30

70

Her er 10 %

Her er 10 %

20

Procent på mange måder Procent betyder hundrededele.

I diagrammet er vist 10 ud af 100 10 altså 100 = 10 %

40

50

60

Procent, decimaltal og brøk er tre forskellige måder at skrive samme tal: 10 % = 0,10 =

32 Find og byt

Alle

10 100

33 Udfyld skemaet

11

Procent

Brøk(er)

Decimaltal

40 %

40 4 2 100 = 10 = 5 90 100

0,80 60 %

34 Farv procentdel, omskriv til brøker og decimaltal

80

10

70

90

0

20 30

a Start ved 0 og farv 25 % blå, 50 % gul, 20 % rød og 5 % grøn.

b 25 % blå udgør:

=

= 0,

50 % gul udgør:

=

= 0,

20 % rød udgør:

=

= 0,

Blå og gul udgør:

=

= 0,

Gul og rød udgør:

=

= 0,

c Skriv selv flere opgaver, og byt med en kammerat.

vis …

Hvad nu h på, hvordan man le ere eksemp r Giv an illustr ig måde k på forskell %. l over 100 procentta

TA L

11

40

50

60

Negative tal

–12 –10

–21 –24

–16 –9

–29 –30

–19

–35 –65

–64

–25

–38

–2 –15

0 –6

–32 –40 –43

–55

1 2

2

4

–34

–69

–3

–27

35 Tegn fra prik til prik –67

–1

–7

8

1

–58 –66 –62 –60 –68 –53

–45

–50 –48 –70

76

80

54 67

49 51

2

36 Hop regnestykker

37

2-3

Tegn en tallinje fra –15 til 15. Benyt spillekort fra 1-5. De røde kort er negative tal, og de sorte kort er positive tal. Træk på skift 2 kort. Spilleren stiller sig efter det første kort på tallinjen og hopper frem eller tilbage afhængigt af det andet kort. Sig regnestykker og facit højt. Træk kort 5 gange hver.

Regn lodret og vandret

a –3

+7

–6

+9

–10

+5

–8

+12

–13 Kontrol –7

b

38 Krig

2

13

–5

–8

+7

+3

–7

–16

+6

–9

+14

Klip brikkerne ud fra kopiarket, og spil Krig.

Kontrol –15

c +9

–14

+20

–12

+21

–13

+8

–15

–11 Kontrol –7

12

TA L

12

39 Skriv regnestykker og facit a Hvor mange meter er der fra top til bund af isbjerget?

b Hvor meget dybere ligger Titanics forstævn end isbjerget?

c Hvor mange meter ligger den bageste skorsten over den forreste?

d Titanicvraget blev fundet i ca. 3.800 m dybde.

Hvor mange meter er der ifølge tegningen, indtil havbunden er nået?

40 Tjek, hvad du har lært

2-4

14

Læg brikkerne med bagsiden opad. På skift trækker og læser, svarer og hjælper deltagerne hinanden.

e Ubåden befinder sig på –300 m. Hvis den stiger 175 m, vil den så ramme isbjerget?

f Skriv flere spørgsmål, og byt med en kammerat.

1) Beregn rumfanget af en kasse med a l = 3 cm, b = 1 cm og h = 2 cm. b h = 3 cm, l = 4 cm og b = 2 cm.

1) Beregn rumfanget af en kasse med a l = 6 cm, b = 5 cm og h = 3 cm. b h = 2 cm, l = 8 cm og b = 2 cm.

1) Beregn rumfanget af en kasse med a l = 2,5 cm, b = 4 cm og h = 10 cm. b h = 4 cm, l = 5 cm og b = 2 cm.

2) Skriv ordnede talpar og tegn grafen y=x+2

2) Skriv ordnede talpar og tegn grafen y=x–2

2) Skriv ordnede talpar og tegn grafen y=2·x+3

x

0

1

y

2

3

2

3

x

2

3

4

5

y

x y

3) Tegn trekant a Tegn ABC: AB = 8 cm, A = 90°, B = 45°. b Beregn vinkel C.

3) Tegn trekant a Tegn DEF: DE = 12 cm, F = 125°, E = 35°. b Beregn vinkel D.

3) Tegn trekant a Tegn GHI: GH = 9 cm, I = 60°, HI = 9 cm. b Hvor lang er GI? Forklar uden at måle.

4) Beregn gennemsnittet af a 4 og 10 b 5, 7 og 3 c 1, 6 og 11 d 2, 6 og 7

4) Beregn gennemsnittet af a 11, 6 og 7 b 13, 6 og 8 c 0, 14, 2 og 4 d 4, 8, 6 og 6

4) Beregn gennemsnittet af a 3, 8, 15 og 10 b 4, 20, 18 og 6 c 0, –1, 2 og 3 d -2, -2, 6 og 2

5) Regn stykkerne a 1,50 + 3,02 b 2,50 – 2,05 c 5 · 15 d 78 : 3

5) Regn stykkerne a 2,92 + 2,8 b 5,6 – 2,11 c 5 · 23 d 222 : 4

5) Regn stykkerne a 8,08 + 2,52 b 5 – 3,26 c 8 · 38 d 238 : 6

6) Hvor mange a sekunder er der på 5 minutter? b minutter er der fra klokken 16.00 til 19.30? c dage er du ældre om 1 år og 1 måned?

6) Hvor mange a sekunder er der på et kvarter? b minutter er der fra klokken 14.45 til 17.15? c dage er der, til du bliver teenager?

6) Hvor mange a sekunder er der på en lektion? b minutter er der fra klokken 11.38 til 23.19? c dage har du levet?

TA L

13