Den sikre læsning 2, magi i luften: Læseprøve

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen

Magi i luften

Alinea

1

Pileflet i skoven

Albert og Cleo cyklede gennem Østerskoven sammen med resten af klassen. De skulle ud til en, der hed Hilda. Hun boede i Den grønne Hytte i Østerskoven. “Åh, hvor jeg ikke gider,” sagde Cleo. “Vi er altid i skoven med far. Og nu skal vi også i skoven med skolen.” Cleo sakkede længere og længere bagud, så Albert stod af cyklen og ventede på sin tvillingesøster.

“Det bliver da sjovt at lave pileflet,” sagde Albert, da Cleo nåede op til ham.

“Ja, det er sikkert lige noget for dig,” sagde Cleo. “Jeg kan se det for mig – Albert, den store mesterfletter!”

Cleo var altid sur, når de skulle noget, hun ikke selv havde fundet på.

“Vi skal jo også farve med planter,” sagde Albert. “Det er da interessant. Hvorfor lave kunstige farver, når man har planter i naturen, der kan gøre det samme?”

“Nu lyder du lige som far,” sagde Cleo. “Han taler også altid om interessante planter og dyr i skoven.”

Endelig nåede Albert og Cleo op på toppen af bakken.

Herfra kunne man se Den grønne Hytte. De andre fra klassen stod allerede dernede og ventede.

4

En dame kom ud af Den grønne Hytte. Hun havde langt rødt hår med en masse krøller. Det måtte være Hilda.

Albert og Cleo smed deres cykler i græsset, og hele klassen gik sammen med Hilda ind i hytten. Der var en helt særlig duft af planter og urter. Oppe i loftet hang små bundter af tørrede blomster. Det var som om, Hilda havde hevet skoven med ind i hytten.

Da alle var kommet på plads, hilste Hilda på klassen.

Hun havde en dyb, varm stemme. “Jeg har glædet mig til, at I skulle komme,” begyndte hun.

Albert sad og kiggede på Hilda, mens hun fortalte, hvad de skulle lave. Hendes halskæde var fuld af flotte sten i forskellige farver. Albert rakte hånden op og spurgte, hvor hun havde de flotte sten fra. Hilda så på Albert og smilede. Albert blev varm i kinderne. Der var noget magisk ved Hildas øjne. Det var som om, det ene øje lyste mod ham.

5

Hilda pegede på en stor plakat med billeder af sten.

“Her kan du se alle de sten, jeg har samlet,” sagde hun med sin dybe stemme. “Den danske natur er fantastisk.”

“Jeg kunne godt komme i tanke om noget, der var mere fantastisk,” hviskede Cleo. Albert lod som om, han ikke hørte hende. Han spurgte Hilda, om hun havde en bog om naturen.

Hilda hev en bog ned fra hylden og kom helt hen til Albert. Hun duftede af kanel og citron. “Her kan du se, hvor mange planter der findes i de danske skove. Hvad hedder du for resten?”

“Jeg hedder Albert,” sagde han og mærkede, at han blev helt rød i hovedet. Han begyndte straks at læse i bogen.

Den handlede om plantefarver.

“Vi bliver nødt til at gå videre,” sagde Hilda. “Vi starter med at samle planter. Alle må farve et tørklæde. I kan selv vælge, om det skal være gult eller grønt.”

“Sikke nogle grimme farver,” hviskede Cleo. “Mit skal være blåt.” Nu skulle hun igen være på tværs.

“Det kan ikke lade sig gøre,” hviskede Albert. “Der står i Hildas bog, at man skal bruge en særlig plante, som ikke vokser i Danmark.” Rundt om ham begyndte de andre at tale om, hvilken farve de skulle vælge.

“Hør lige her!” råbte Hilda for at overdøve klassen.

“Vi starter med at samle birkeblade. De giver sådan en flot gul farve. Birketræer er dem med hvide stammer.”

6

Albert rakte hånden op. “Hvad hvis man vil farve sit tørklæde grønt?” spurgte han.

“Så skal man også bruge birkeblade,” sagde Hilda og smilede bredt. “Birkeblade giver en grøn farve, hvis man koger dem i en jerngryde.”

Tænk, at man kunne bruge samme blade til flere farver!

Albert og de andre gik ud for at finde birkeblade. Det var nemt, og sækken blev hurtigt fuld. Tilbage ved hytten hjalp de Hilda med at lægge bladene ned i to store gryder og hente vand fra brønden. Albert havde godt set, at Cleo sad ved bålet og så sur ud, men det skulle ikke ødelægge hans dag.

“Nu skal tørklæderne stå på bålet en time,” sagde Hilda.

“Imens skal I lære at flette pil. I kan lave et ringspil eller et par stylter.” Hilda lagde tegninger frem, så de kunne se, hvordan de skulle gøre.

“Endelig skal vi lave noget sjovt,” sagde Cleo og gik ud for at finde to grene med stærke sidegrene. Albert smilede. Cleo elskede at gå på stylter.

7

Albert ville helst bare sidde og læse i Hildas bog, men det måtte han ikke. Til gengæld gav Hilda ham lov til at låne bogen med hjem. Han gik i gang med at lave et ringspil. Den første ring blev lidt skæv, men Hilda hjalp ham med de næste. Hun var fantastisk til at flette.

Albert gad ikke spille ringspil, så han gik tilbage til gryderne. I den ene var tørklæderne helt gule. I den anden havde tørklæderne en mere grønlig farve. Mens tre piger lavede brændenældesuppe, hængte Albert tørklæderne til tørre på en snor. Det var helt utroligt, at birkeblade kunne give sådan nogle flotte farver.

Pludselig væltede Cleo ind over snoren og hev alle de gule tørklæder ned. Cleos knækkede stylter lå på jorden. “Du tier bare stille,” sagde hun og flåede et gult tørklæde væk fra ansigtet. Albert kunne se, at tørklædet havde smittet af, men han sagde ikke noget.

“Så er der brændenældesuppe til alle,” råbte Hilda.

“Kom over til bålet!” Albert så spørgende på Cleo.

“Gå du bare,” sagde Cleo. “Jeg skal ikke have noget!”

8

Albert lod Cleo sidde alene tilbage og skyndte sig over til de andre. Han elskede brændenældesuppe. Hans far lavede det tit, men denne her smagte helt fantastisk.

“Det var godt nok en åndssvag dag,” sagde Cleo på vej hjem fra Den grønne Hytte. “Hilda var helt til grin. Hun lignede et fastelavnsris med den halskæde.”

Albert var ligeglad. Han syntes, det havde været interessant. Hilda vidste simpelthen så meget. Og han glædede sig helt vildt til at læse i Hildas plantebog.

“Det skal blive rart at komme hjem i bålhuset,” sagde Cleo. “Vi har jo møde på skolebladet om en halv time.”

Albert havde fuldstændig glemt det møde. De havde startet et skoleblad sammen med fire andre fra skolen.

Det første nummer om skolen var blevet rigtig godt.

“Vi skal også finde et emne til bladet,” fortsatte Cleo og så på sit ur. “Det skulle vi hellere have brugt dagen på i stedet for at rende og lege stenalder ude hos Hilda.”

Selvfølgelig! Hvorfor havde han ikke tænkt på det før?

“Vi skriver da bare om, hvad man kan bruge naturen til,” sagde Albert.

“Niks,” sagde Cleo. “Jeg finder på noget bedre.”

Albert så på Cleo. Hun var stadig helt gul i hovedet.

“Du vil måske hellere skrive om Kina,” sagde han.

“Hvorfor tror du det?” spurgte Cleo.

“Du kan jo kigge dig i spejlet,” sagde Albert.

9