Den gode tekstanalyse

Page 12

1. HVAD ER TEKSTANALYSE OG HVORFOR TEKSTANALYSE? Tekstanalyse er bare omhyggelig tekstlæsning, gerne udført bevidst og metodisk. Det gælder om grundigt at undersøge hvordan tekster er indrettet, og hvad de har at sige. Det er en vigtig evne ikke alene når man læser litteratur, men også i fag som historie og religion når man fx skal finde tekstens centrale indhold og dens særlige karakter. Ordet analyse kommer af det græske analysis der betyder “opløsning”. I dansk bruger vi bl.a. ordet når vi arbejder med grammatik: Vi laver sætningsanalyse, dvs. opløser sætningen i dens bestanddele (subjekt, verballed, objekt osv.). Så kan vi se hvad sætningen består af, og hvordan disse elementer virker sammen til at danne en helhed, en sætning. Det er lidt på samme måde med den enhed vi kalder en tekst. Tekster er ikke på samme måde som sætninger styret af regler, men også tekster er bygget op af dele der kan studeres i detaljer. Når man analyserer, fokuserer man på et enkelt element ad gangen, også fordi man ikke kan tale om det hele på én gang; men pointen er at forbinde de enkelte dele til en samlet analyse. Analysen skal skabe forbindelse mellem delene og vise det enkelte elements funktion i helheden og på den måde komme frem til en helhedsforståelse af tekstens udtryk og indhold – en fortolkning.

10

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 10

10/07/14 16.10


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Den gode tekstanalyse by Alinea - Issuu