d'dansk, Fællesbog/Web, 3. kl.

lena bülow-olsen

susanne kjær harms

Fællesbog/Web · 3. klasse

vibeke skaarup

Alinea

lena bülow-olsen

susanne kjær harms

Fællesbog/Web ·3. klasse

vibeke skaarup

Alinea

Fællesbog 3 . klasse d’dansk Lena Bülow-Olsen, Susanne Kjær Harms og Vibeke Skaarup © 2014 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse ivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans py-Dans regler.

Forlagsredaktion: Rikke Bay Grafisk tilrettelægning: Jytte West/Westdesign Trykkeri: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2014 ISBN 9788723504081 www.alinea.dk Web-ressourcerne findes på elevunivers.dk

I kapi kapitlet Læs med fantasi refereres til billedbogen Annas himmel, som bør anskaffes til brug i under undervisningen.

Stian Hole Annas himmel, Høst 2013 forskellige kapitler anbefales det at skaffe bøger i følgende serier: Til fo • Naja Naj Marie Aidt, serien om Zakarias, Alinea Marie Guldager, serien om Frantz, Carlsen • Katrine Kat Marie Guldager, serien om Nynne, Karin og Lone, Carlsen • Katrine Kat • Benni Ben Bødker, serien om Sarin, Alinea Wandahl, serien Søstre på de Syv Have, Høst • Camilla Cam

Indhold 4

Forord og mål

6

Børn i bøger – læs serier

34

Kender I Halfdan?

50

Fabler

64

Halloween

88

Se på billeder

98

Astor

112 Læs med fantasi 146 Fortæl, fortæl 172 Hvad tænker du?

204 Ole Lund Kirkegaard – en dansk forfatter 240 Tekster og billeder

3

Forord og mål Til elever og forældre Velkommen i 3. klasse, og tillykke med jeres nye bog.

I denne bog kommer I til at læse mange forskellige tekster.

Vi ønsker, at I får gode læseoplevelser, at I bliver gode læsere, og at I lærer en masse. I skal også lære, hvordan man lærer.

lere Læs f af r bøge ...

Når I læser og taler om litteratur, bliver I klogere på livet, på andre mennesker og på jer selv. I får ny viden om verden.

tine står på skateboard S e j e S kunne skrive tekster med fantasi, og tekster, hvor I beskriver og forklarer

kunne variere jeres sprog, når I taler og skriver

kunne læse og forstå forskellige slags tekster kunne læse op med indlevelse og intonation

Hr. Pokker er gal og fru Pokker er sur

kunne stille spørgsmål til – og forsøge at finde svar på – det, I undrer jer over og ikke forstår

os d a L

danse til der ikke er m ere musik i verden kunne læse flydende og med god forståelse

kunne bruge både billeder og skrift til at forstå teksten 4

kunne tænke over det, I har læst og fortælle, hvad I mener om det Stop og tænk

I skal

kunne arbejde med at forudsige, hvad der vil ske i en tekst

Der er mange forskellige slags opgaver i bogen, og I skal både arbejde sammen i klassen, alene, to og to og sammen i grupper på fire. I skal være aktive – for den, der er aktiv, er nemlig den, der lærer mest.

I skal sammen med jeres lærer tale om det, I skal lære i 3. klasse. I skal sætte jer mål. At nå sit mål er som at løbe over målstregen eller at score et mål i fodbold. I skal også sammen finde ud af, om I er tilfredse med det, I opnår.

God fornøjelse med din d’dansk-bog. kunne samarbejde og give udtryk for, hvad I mener og tænker

kunne spille rollespil og dramatisere

Hvad kunne du godt lide?

Hvad kunne du ikke lide?

Hvad lagde du særligt mærke til?

Hvad undrer du dig over?

kunne stave til mange almindelige ord og kunne sætte punktum

kende mange nye ord og vendinger kunne bruge forskellige læsestrategier, når I læser

kunne bruge computer eller tablet

kunne lave og bruge en handlingslinje Begyndelse

kunne lave en personkarakteristik

så sker der så sker der

slutning så sker der

5

Børn i bøger – læs serier

I dette kapitel skal I • kunne lave en handlingslinje • kunne finde hoved- og bipersoner i en historie og kunne fortælle om dem • kunne bruge læsestrategien stop og tænk • kunne bruge både billede og tekst til at forstå historien • kunne fortælle, hvad I mener om en historie • kunne skrive jeres egne bøger • kunne forstå nye ord og vendinger • kunne læse flydende op.

Conni Bønlykke Summer holiday

6

Børn i bøger – læs serier

Børn i bøger – læs serier 7

1

Værd at tale om – inden I læser I dette kapitel skal I læse tre fortællinger om, hvordan børn har det med hinanden. Fortællingerne drejer sig især om at være venner, at svigte og at være forelsket.

Den første historie handler om Zakarias og hans gode ven Ali, og det er første bog i serien om Zakarias. Måske har I bagefter lyst til at læse de andre bøger i serien.

Se på billederne til historien. Tal om, hvad den mon handler om.

Men hvad er egentlig en god ven? venskab Udfyld to og to tankekortet om venskab i træningshæftet, inden I taler sammen i klassen.

Tal også om, hvad I kan finde på at lave med jeres gode ven.

Zakarias og alle de andre Naja Marie Aidt Ord at tale om: smilehuller, vandkanon, overmander, gramser, vandmissiler, grumme, består

8

Børn i bøger – læs serier

Det her er Zakarias. Han er ved at børste tænder. Han ligner sin far og sine brødre meget. Men han ligner også moster Ursula. ”Se, hvor han ligner moster Ursula!” siger hans mor tit. ”Han har de samme smilehuller! Han har de samme blanke øjne!”

Hans to store brødre kan finde på at prikke ham hårdt i kinden og råbe: ”Moster Ursulas smilehuller! Du ligner en pige, Zakarias!”

Hans farmor siger: ”Zakarias! Sikke et navn til en dreng!

Det er for svært! Stakkels dreng. Du lærer aldrig at stave dit navn. Jeg vil kalde dig for Ole,” siger hun. ”Det er nemt.”

Zakarias ser sig selv i spejlet. Han synes nu mest, han ligner sig selv. Han hedder aldeles ikke Ole. ”Det her er ZA-KA-RI-AS,” siger han til sig selv. ”Det er da nemt nok.”

Bagefter tager han sin blå hue på og vinker farvel til sin mor. Han skal nemlig besøge sin far i dag. Han rækker tunge ad sine brødre, der sidder på køkkenbordet og ser seje ud. Så løber han ned ad trapperne.

Zakarias tager bussen ud til sin far. Der er ikke langt. Far bor i en lillebitte lejlighed, der er fuld af ting og sager. I dag har han lavet æbleskiver og kakao. Fars hår er meget langt.

Men han ligner ikke en pige, synes Zakarias. Far tager sin guitar frem og spiller en sang. ”Syng med, Zak!” siger han og griner. ”Nej tak, jeg er blevet alt for stor til den sang.”

9

I det samme banker det på døren. Det er Ali. Han er Zakarias’ ven. De to laver alting sammen. Alis navn har kun tre bogstaver. Det er lige noget for farmor! Ali ligner sin smukke søster, synes Zakarias. Og alligevel ligner han slet ikke en pige. Det er noget underligt noget. Man ligner hinanden, men er alligevel sig selv.

Ali propper æbleskiver i lommerne. Han har en stor vandkanon med. Far griner til dem og spiller en anden sang.

Men Ali og Zakarias er allerede på vej ud af døren.

I dag skinner solen, og hvem vil så sidde inde og synge?

Zakarias og Ali går ned på den store plads og spiller fodbold.

De skiftes til at stå på mål. De skyder hårdt på hinanden og kaster sig efter bolden. Ali løber sin vej med bolden, men Zakarias indhenter ham og kravler op på hans ryg.

10

Børn i bøger – læs serier

”Hjælp!” skriger Ali. ”Jeg er ikke din hest, din idiot!”

Han løber af sted med Zakarias, og de griner så meget, at de vælter. Til sidst ruller de rundt på asfalten og griner og griner. De ruller ned i en dyb vandpyt og bliver våde. ”AD!” råber de og griner endnu mere.

Midt på pladsen er der et elmetræ. Under træet står en flok store drenge. De står og skubber til hinanden. Og de vinker til Alis søster, da hun går over pladsen. ”Ad,” siger Ali. ”Se dem! De elsker min søster.” ”Ad!” siger Zakarias.

Ad, man skal ikke gå og elske nogen! Alligevel er det rart, når nogen elsker én. Mor og far. Moster og farmor. Det ved Ali og Zakarias, men alligevel råber de: ”AD,” hvis nogen taler om kærlighed. Og de råber ”AD,” hvis nogen taler om piger. ”FØJ,” råber Zakarias, hvis nogen taler om piger.

Men de store drenge råber: ”Hej smukke!” til Alis søster.

Hun smiler og kigger ned i asfalten. Zakarias får pludselig øje på sine egne brødre. De ser slet ikke længere så seje ud.

De rødmer og ser dumme og slappe ud. Den ene løber efter Alis søster. ”Dine brødre elsker min søster! Det er fandeme ulækkert,” siger Ali. Zakarias får en idé. ”Kom med. Vi overmander dem.”

Børn i bøger – læs serier

11

12

Uden at nogen lægger mærke til det, kravler Ali og Zakarias op i elmetræet. De finder en tyk gren højt oppe og sætter sig godt til rette. De sigter længe på de store drenge, inden de trykker vandkanonen af.

De store drenge bliver lige så våde som Ali og Zakarias.

Og de bliver meget sure. ”Vi banker jer!” råber de surt, og nogle af dem begynder at kravle op i træet. Men Ali og Zakarias er hurtige. De glider ned af stammen og løber. ”Møgunger!” råber de store drenge. ”Vi skal nok få fat i jer! Tøser! Kyllinger!”

Ali og Zakarias gemmer sig inde på biblioteket, der ligger ved siden af pladsen. De kryber om bag en stor stak bøger. ”Hvordan elsker man?” hvisker Zakarias forpustet. ”Puha, man kysser og gramser og sådan noget,” siger Ali. ”Det er klamt, din idiot.”

Og så begynder de at grine igen. De griner så meget, at bøgerne vælter. Så er de nødt til at stikke af igen. ”Hov! Stop, I to!” råber bibliotekaren.

Men Ali og Zakarias er allerede væk. De vil da ikke sidde bag en stak bøger, når solen skinner udenfor.

De fylder mere vand i vandkanonen og sniger sig igen ind på de store drenge. For de kan vist godt tåle lidt mere vand.

Og det er lige netop, hvad de kan! Zakarias sprøjter vand lige i hovedet på sine brødre. De hyler og skriger, men de kan ikke engang få fat på ham og Ali. Sådan nogle store, sure drenge, der går og elsker Alis smukke søster, så de bliver slappe og dumme. Føj og ad. Sådan vil Zakarias aldrig være.

Heller ikke Ali.

Børn i bøger – læs serier

13

Far siger tit, at kærlighed gør mennesker stærke. Og så kan han finde på at synge en sang om det. ”All you need is love,” synger far i dag.

Det er en ældgammel sang med The Beatles. Men Zakarias hører det ikke. Han er faldet i søvn på sofaen. Han drømmer, at han og Ali rejser rundt i rummet. De skyder vandmissiler og giftige pile efter nogle store, grumme monstre. Monstrene ligner hans brødre ret meget.

Da hans far vækker ham, er det blevet aften. Zakarias skal hjem til sin mor igen. Far vinker til ham fra vinduet, og Ali følger ham til bussen. ”Vi ses!” råber Ali og laver sjove ansigter.

Han ligner slet ikke en tøs og heller ikke en kylling. Han ligner en skeløjet abe! Zakarias smiler for sig selv.

Kærester forgår, men venner består. Sådan plejer farmor at sige.

Forstår du, hvad jeg mener, Ole? Og det forstår Ole vist godt. Nej! Det forstår ZAKARIAS godt. Det tror han i hvert fald nok.

14

2 Hvad synes du?

Hvad lagde du særligt mærke til i fortællingen?

Hvad kunne du godt lide?

Hvad undrer du dig over?

Skriv i træningshæftet, inden I går rundt i klassen og læser jeres tanker for så mange som muligt.

3 Bliv sprogklog – hvad mon forfatteren mener?

Læs de næste sætninger sammen i klassen. Tal om, hvordan vi mon skal forstå dem.

• Man ligner hinanden, men er alligevel sig selv.

• Zakarias kravler op på Alis ryg. ”Hjælp!” skriger Ali. ”Jeg er ikke en hest, din idiot!”

• Sådan nogle store, sure drenge, der går og elsker Alis smukke søster, så de bliver slappe og dumme.

4 Få styr på handlingen

I historien hører vi om, hvad Zakarias laver i løbet af dagen. Vi hører om den vej, handlingen går. Læs historien igen, og udfyld vejen, en slags handlingslinje, i træningshæftet imens.

Brug handlingslinjen til at genfortælle historien for hinanden i klassen.

1

2

3

4

5

6

5 Personerne

Zakarias er den vigtigste person. Han er hovedpersonen.

Hvad får vi at vide om ham?

Hvad fortæller billederne om ham?

Ali er også med i teksten. Han er en af bipersonerne.

Hvad får vi at vide om ham? Hvad fortæller billederne om ham?

Udfyld persontankekortene i træningshæftet, inden I laver en personkarakteristik sammen i klassen.

Hvad synes I om de to drenge? Begrund.

FAKTA Når vi skriver alt det, vi ved om en person, laver vi en personkarakteristik.

Børn i bøger – læs serier 15

s lere Zakaria -bøger eller an Læs f dre seriebøger

6 Zakarias’ og Alis venskab

Zakarias og Ali har det sjovt sammen. Tal om, hvad de laver og om deres venskab. Kan I kende det fra jer selv? Tal måske igen om, hvad I laver med jeres venner.

Læs det sidste afsnit igen. Forklar, hvad I tror, farmor mener.

7 Kærlighed

Ad, man skal ikke gå og elske nogen! tænker Zakarias.

Vær læsedetektiver, og find sammen i klassen de andre steder i historien, der drejer sig om kærlighed. Skriv sætningerne på tavlen, og fortæl, hvad I tænker om dem – og om kærlighed.

8

Værd at tale om – inden I læser Den næste historie, der hedder Frantz kommer op at slås, er skrevet af Katrine Marie Guldager. Det er første bog i en serie om Frantz – måske får I lyst til også at læse de andre.

I kender Katrine Marie Guldagers måde at skrive på fra d’dansk 2. klasse, hvor I læste Frøken Ignora.

Måske ved I, at frøken Ignora kan blive så rasende, at hun er lige ved at eksplodere? Det kan Frantz også. Tal om, hvad det betyder at eksplodere.

Kan I også blive rasende? Fortæl i klassen.

16

Børn i bøger – læs serier

9

Bliv gode læsere Hvis I skal blive gode læsere, skal I kunne forstå, hvad I læser.

I skal • have styr på handlingen • kunne finde spor i teksten • kende ordene i teksten • kunne se problemet i historien • kunne forestille jer, hvad der videre sker.

Mens I læser, skal I derfor bruge læsestrategien stop og tænk.

Læs historien op i klassen, stop undervejs og tænk over, hvad I har læst. Udfyld sammen stop og tænk-skemaet i træningshæftet.

På den måde bliver I bedre til at huske og forstå det, I læser.

Stop og tænk

Frantz kommer op at slås Katrine Marie Guldager Frantz bor på en flot, gammel gård. Frantz’ gård ligger langt ude på landet. Den har fire længer, så den er stor. Meget, meget stor.

Det er ligesom med Frantz. Der er nemlig nok af ham.

Frantz har et par store, røde kinder. Og så kan han godt lide mad. Slik og kager. Så snart der er noget, der generer Frantz, så snupper han bare en mad. Eller lidt slik.

Ord at tale om: længer, generer, møddingen, hiver efter vejret, spinkel, støjsender, sætter ham på plads, hævn, ser rødt

Børn i bøger – læs serier 17

Frantz har en masse dyr. Får og geder og høns. Frantz har også en stor, glad gris, der hedder Leif. Leif grynter, og det er sådan, Frantz finder Leif, hvis Leif er blevet væk.

Så råber Frantz: ”Hvor er du, Leif ?”

Leif svarer med sin grynten. Og så finder Frantz sin gris ude i mosen eller med hele hovedet nede i møddingen.

Frantz cykler selv i skole. Op ad bakke og ned ad bakke.

Og hele vejen langs fjorden. Han hiver efter vejret hele vejen.

En dag er der kommet en ny dreng i klassen. Han hedder Karl. Karl er lille og spinkel, men han er stærk. Han har et stort, grimt ar ned over den ene kind. Alle børn på skolen er bange for Karl. Undtagen Frantz. Fede-Frantz, som Karl siger.

Det er næsten, som om Karls ansigt er delt i to. Desuden larmer han. Hver gang de har time, sidder han midt i det hele og larmer som én stor støjsender.

Frantz sidder lige så fredeligt på sin plads. Bagerst i klassen. For det meste er han ligeglad med, at Karl larmer, men en dag de har matematik, råber han pludselig: ”Kan du da for pokker ikke tie stille?!”

18

Børn i bøger – læs serier

Frantz elsker matematik. Tit sidder han på gården og regner til langt ud på natten. Stop og tænk I frikvarteret kommer hævnen. Frantz har lige åbnet sin madkasse for at spise et stykke med leverpostej. Karl snupper hele madkassen. Karl og de andre børn står og kaster madkassen fra den ene til den anden. Al maden bliver rystet sammen. Frantz ser rødt. Ingen i verden skal tage hans mad! Frantz er lige ved at eksplodere.

Han rejser sig op og råber lige ind i hovedet på Karl: ”Ingen skal tage min madkasse! Ingen!”

Frantz er helt forskrækket over sig selv. Han ryster over det hele. Det er, som om selve verden ryster. Asfalten i gården slår revner. Karl vender sig så ondt, så ondt. Hans øjne lyser af hele verdens ondskab. Han siger: ”Hvad er der med dig, Fede-Frantz? Skal du have nogle bank?”

Men Frantz hører det ikke. Frantz er så rasende, at han er helt tomatrød i hovedet.

Børn i bøger – læs serier

19

Pludselig er de to drenge ude midt i skolegürden. Alle børn fra hele skolen stür rundt om og kigger pü. Frantz og Karl er en sky af arme og ben. Det er ikke til at skille de to drenge fra hinanden. De er ren arrigskab, lyn og torden.

20

Det ene øjeblik ser det ud, som om Frantz er øverst. Det næste øjeblik ser det ud, som om det er Karl. Men så finder Frantz ud af, hvad han skal gøre. Det er jo nemt nok. Han skal bare sætte sig med hele sin vægt oven på Karl, så har Karl ikke en chance.

Og det virker. Karl bliver så flad, at hans øjne er ved at springe ud af hovedet på ham. Han bliver tomatrød i hovedet.

Alle børnene rundt omkring de to drenge hepper. Deres øjne lyner, for det passer dem egentlig meget godt, at Karl får så mange bank, der kan ligge på ham. Endelig er der nogen, der sætter ham på plads!

Midt i det hele kommer der en lærer. Desværre er det Frantz og Karls klasselærer, så da frikvarteret er slut, siger hun, at hele klassen skal tale sammen.

Om, at man ikke må drille. Og slet ikke slås. Det er typisk lærerne. De vil altid snakke. Stop og tænk Dagen efter er Karl pludselig sød. Karl har aldrig før oplevet, at nogen var lige så stærk som han selv. Faktisk vil han gerne være venner med Frantz. Frantz ved ikke rigtig. Frantz synes stadig, at Karl er lidt underlig. Og grim. Med sit halve ansigt. Men selvfølgelig. Hvis Karl er fræk, så kan Frantz jo bare sætte sig på ham.

21

e l v f l e r e F r a n t z-b ø g e r e l l e r Læs s and re

seriebøger

110 Hvad synes du?

Tænk over, hvad der gjorde indtryk på dig, da du hørte historien.

Vælg en god sætning fra historien, som du vil læse op i klassen.

Skriv din sætning i træningshæftet. Fortæl også klassen, hvorfor du valgte netop den sætning.

11 Vær læsedetektiver

Gå på jagt i fortællingen efter de ord, forfatteren bruger, når hun viser, at Frantz er ved at eksplodere.

12 Personerne

Frantz er hovedpersonen. Hvad får vi at vide om ham? Hvad fortæller billederne om ham?

Karl er en vigtig biperson. Hvad får vi at vide om ham? Hvad fortæller billederne om ham?

Hvad tænker I om Frantz og Karl?

Udfyld persontankekortene i træningshæftet, inden I laver en personkarakteristik sammen i klassen.

13 Fik I talt om

• • • • • • • •

22

Børn i bøger – læs serier

hvorfor de to drenge kom op at slås? hvordan man har det, når man er ved at eksplodere? hvorfor der mon står, at ”der er nok af Frantz” på side 17? hvorfor de andre børn holder med Frantz? hvorfor drengene ikke sagde noget i klassen? hvorfor drengene blev venner til sidst? om I kan kende forfatterens måde at skrive på? om historien minder jer om andre historier eller om noget fra jeres eget liv?

14

Værd at tale om – inden I læser Nynne og Karin er to piger, som Katrine Marie Guldager også har skrevet en serie bøger om. I den historie, I nu skal læse, kommer der en ny pige i Nynnes og Karins klasse.

Hvad mon der sker? Hvordan skal man være over for nye elever i klassen?

Kig på billederne til historien, og tal om, hvad der mon sker med Nynne og Karin.

Stop og tænk, mens I læser. Skriv hver især i skemaet i træningshæftet, inden I deler jeres tanker i klassen.

Stop og tænk

Ord at tale om: at blive til noget stort, at være som luft for nogen, populær

Nynne og Karin og nye venskaber Katrine Marie Guldager Nynne og Karin er to piger på samme alder. De er hinandens bedste venner. De har kendt hinanden helt siden børnehaven, og de har altid leget godt sammen. I timevis kan de sidde ude i haven og finde på historier. I timevis kan de sidde på Nynnes værelse og flette hinandens hår og lege voksne.

Børn i bøger – læs serier

23

Nynne bor i den ene ende af byen. Karin bor i den anden.

Men de kan altid få fat i hinanden over telefonen. Hvis Nynne ringer, så siger Karin: ”Jeg kommer!”

Så tager hun cyklen og cykler af sted. Det er det samme, hvis Karin ringer. Så siger Nynne: ”Jeg får min far til at køre mig!”

Karin og Nynne går i anden klasse. Karins bedste fag er dansk, og Nynnes bedste fag er idræt. De to piger laver næsten altid lektier sammen.

Karin siger: ”Jeg tror, vi er de to bedste piger i hele klassen!”

Nynnes briller er faldet ned på næsen. Hun løfter hovedet og siger: ”Hvad?”

Nynne er ligeglad med, om de er de bedste.

24

En dag sker der det, at der kommer en ny pige i klassen. Pigen hedder Regitze. Regitze kommer fra København. Hun skal sidde ved siden af Karin. Det er noget, klasselæreren har bestemt. Så kan Karin og Nynne ikke sidde ved siden af hinanden.

Men det gør ikke noget, siger læreren. De skal tage godt imod nye elever.

Regitze kommer fra en skole inde i København. Og så kan hun tale fransk. Fordi hendes far er franskmand. Regitze går i pænt tøj. De voksne siger, at hun vil blive til noget stort. Til noget meget, meget stort. Karin synes, hun er sød. I frikvartererne snakker hun faktisk mere med Regitze end med Nynne. Efter skole spørger Nynne Karin, om hun ikke vil med hjem og drikke saftevand i haven. Stop og tænk Men Karin skal være sammen med Regitze. Fra den ene dag til den anden bliver Nynne som luft for Karin. Åh, Nynne er også barnlig. Tænk, hun leger stadig med dukker!

Nynne har mistet sin bedste veninde, og hun er meget ked af det. Tænk, at det kunne ske! Nynne troede, at hun og Karin skulle være hinandens bedste venner altid. Altid!

Også selvom Nynne ikke rigtig ved, hvor lang tid det er.

Nynne begynder at lege med en pige, der hedder Lone. Lone er en pige, som næsten ingen snakker med, fordi hun ser så underlig ud. Hun er lidt tyk. Og så sidder øjnene meget langt fra hinanden. Men Lone er faktisk meget sød. Nynne 25

og Lone følges hjem fra skole, og de to piger snakker hele vejen hjem. Lone er så god til at fortælle historier og finde på. Lone siger, at man bare skal lukke øjnene, så er man ude at rejse. I fremmede lande.

Nynne synes, det er sjovt, at de rejser sammen. I fantasien.

De flyver på ryggen af trækfugle og sejler over store floder.

Nogle gange er Lone en bortført prinsesse, andre gange er det Nynne. Men Lone er kun modig i fantasien. I virkeligheden er hun bange for hunde. Især købmandens. Så når de to piger kommer til købmandens hus, må Nynne holde Lone i hånden. Ellers tør hun slet ikke gå forbi.

Nynne og Lone bliver venner. Nogle gange får de lov til at ringe til hinanden. Lones forældre kommer også på besøg hjemme hos Nynne.

De får æblekage med flødeskum. Lones mor siger, at hun er så glad for, at Lone endelig har fået en veninde.

Lone smiler og rødmer lidt. For Nynne er faktisk hendes første veninde.

26

En dag skal hele klassen have idræt. De skal spille rundbold i det gode vejr. Det er læreren, der bestemmer, hvem der skal være på hold med hvem. Tilfældigvis er Nynne og Karin på samme hold. Ikke fordi de taler sammen. Nynne vil slet ikke tale med Karin. Lone er på det andet hold. Hun er på det hold, der er ude i marken. Nynne og Karins hold klarer sig godt. De slår bolden langt væk, og så løber de, så hurtigt de kan.

Karin råber: ”Flot, Nynne! Løb!”

Nynne glemmer, at hun slet ikke vil tale med Karin.

Nynne råber også: ”Flot, Karin! Slå bare bolden langt væk!”

Nynne og Karins hold vinder. De to piger bliver så glade, at de giver hinanden et knus. Karin elsker at vinde. Og være bedst.

På vej tilbage til klassen er det, som om de aldrig har været uvenner. Lone har Nynne helt glemt. Stop og tænk Børn i bøger – læs serier 27

I et stykke tid er Nynne og Karin igen de bedste venner.

Hver aften før de skal sove, får de lov til at ringe til hinanden. For at sige godnat.

Men hvad med Lone? Det er Nynnes mor, der spørger Nynne, hvordan det går med Lone. Men Nynne ved det ikke.

For hun snakker slet ikke med Lone mere.

Hun siger: ”Hvem Lone?”

Regitze gider heller ikke lege med Karin mere. Det eneste, hun har lyst til, er at snakke fransk og læse lektier. For at blive den bedste.

Alt er ligesom før. I timevis sidder Nynne og Karin ude i haven og læser Anders And. I timevis sidder de på Nynnes værelse og fletter hinandens hår og leger voksne.

En dag banker Lone på døren hjemme hos Nynne.

Lone siger: ”Jeg savner dig, Nynne! Skal vi ikke lege?”

Nynne ved ikke, hvad hun skal gøre, for Karin sidder oppe på hendes værelse.

Og Karin kan ikke lide Lone. For det første ser hun underlig ud. For det andet er hun ikke populær i klassen.

Nynne siger til Lone, at hun ikke kan lege. Så Lone må gå igen.

Stop og tænk

28

Døren smækker bag Lone, og Nynne får det rigtig skidt.

Hun føler sig som en rigtig dårlig ven. Hun har tilmed sagt til Karin, at hun heller ikke kan lide Lone. Og det passer jo ikke! Uha, det er ikke godt. Nynne er nødt til at tale med sin mor. For hvad skal hun gøre?

Allerede næste dag i skolen går Nynne over til Lone og siger: ”Vil du stadig gerne lege med mig?”

Lone siger: ”Det ved jeg virkelig ikke!”

Nynne siger: ”Denne gang skal jeg nok være en god ven.”

Så er de to piger gode venner igen. Det kan godt være, at de ikke er de to mest populære piger i klassen, men de har det rart sammen. Og da Lone spørger, om de ikke skal følges hjem fra skole, siger Nynne ja. Lige da de skal til at gå, kommer Karin. Hun vil også gerne med.

Hvad kunne du godt lide?

Hvad kunne du ikke lide?

Hvad undrede du dig over?

Hvad minder historien dig om?

15 Hvad synes du?

Skriv i træningshæftet, inden I taler sammen i klassen.

16 Styr på handlingen

Hvordan går det for pigernes venskab i historien? Tegn og skriv på handlingslinjen i træningshæftet. Brug handlingslinjen, når I genfortæller historien for hinanden i klassen.

17 Personerne

Hvad får vi at vide om de fire piger fra historien? Tænk både over, hvad forfatteren fortæller os, og hvad billederne fortæller os, når I skriver alt, hvad I ved i tankekortene i træningshæftet.

Saml til sidst jeres iagttagelser i et tankekort på tavlen.

Tal om pigernes måde at opføre sig på. Hvad tænker I? Tænk, hvis I kunne tale med en af pigerne. Hvad ville I spørge om? Lad elever fra klassen forestille sig, at de er pigerne, og stil jeres spørgsmål til dem. Hvad mon de svarer?

18 Læs flydende op

lere Læs selv f ger Nynne-bø e r d eller an r seriebøge

30

Øv jer I at læse op. I kan arbejde sådan: 1. Del historien i mindre dele, og aftal, hvem der læser hvad.

2. Øv jer hjemme på hver sin del. Læs det mange gange.

Husk: • at læse højt • at læse tydeligt • at holde pause efter punktum.

3. Læs for hinanden i klassen eller gruppen, og tal om, hvordan I hver især klarede det.

Børn i bøger – læs serier

Kom i gang med bloggen på d’dansk-siden på Elevuniverset I kan gøre sådan: • Log ind på bloggen. Første gang, du besøger bloggen, skal du lave en profil. Du kan uploade et billede af dig selv. Senere kan du ændre din profil, uploade et nyt billede osv.

• Skriv dit første indlæg på bloggen. Skriv fx et af dine spørgsmål til pigerne fra opgave 17. Husk at markere, at alle i klassen skal kunne se det – så kan I i gruppen skrive svar til hinanden i kommentarfeltet.

• Tal sammen om, hvordan man opfører sig på nettet, når man skriver til hinanden. Hvad kan man tillade sig, og hvad kan man ikke tillade sig? Hvordan kan smileys være med til at vise, hvad du egentlig mener?

PROFIL Mange steder på nettet kan man oprette en profil. Der kan man fx skrive lidt om sig selv, uploade et billede eller måske skifte kodeord.

19 Spil rollespil

Digt en kort episode, der viser, hvordan man er en god ven, eller hvornår man ikke er en god ven. Spil episoden i klassen, eller optag den, og vis jeres små film i klassen.

20 Din mening

Hvilken af de tre historier kunne du bedst lide?

Skriv i træningshæftet, fortæl i klassen, og begrund dit svar.

Fik du lyst til at læse flere bøger fra serierne?

Læs løs, og anmeld for hinanden i klassen.

Børn i bøger – læs serier

31

21 Skriv selv

Skriv din egen bog om Zakarias, Frantz, Karin eller Nynne.

Gør sådan: 1. Beslut dig, og skriv i træningshæftet: • Hvem skal være hovedperson?

• Hvad skal bogens titel være?

• Hvem er mere med i historien?

• Hvor skal historien foregå?

• Hvordan skal historien begynde?

• Hvad skal personerne opleve?

• Hvad er problemet i historien?

• Hvordan skal historien slutte?

2. Skriv første udkast til historien.

3. Læs historien for dig selv. Er du tilfreds? Vil du ændre noget?

Husk, at det er din historie, så det er dig, der bestemmer.

4. Find ud af, hvor mange sider din bog skal have.

5. Fold bogen, og lav en flot forside, eller beslut dig for et særligt layout på computer eller tablet.

6. Skriv historien i din foldebog, eller rediger historien på computer eller tablet. Tegn eller sæt billeder ind.

7. Skriv en bagsidetekst. Den fortæller lidt om, hvad bogen handler om.

8. Lån og læs hinandens bøger.

32

Børn i bøger – læs serier

Vis, hvad I har lært Gå sammen to og to.

Se igen på side 6. Her står målene for dette kapitel.

Kig også kapitlet igennem, så I kan huske, hvilke tekster I har læst.

I skal tænke over, hvad I har lært.

Tal sammen, og skriv hver for sig i jeres træningshæfter.

Siderne kan gemmes i jeres portfolio bagefter.

1. Hvad er forskellen på en hovedperson og en biperson?

2. Hvad er en personkarakteristik?

3. Hvad kan man bruge en handlingslinje til?

4. Hvad skal en god læser gøre for at forstå det, han eller hun læser?

5. S Skrivv og forklar fem af de nye ord, du har lært.

6. Hvilken af a de opgaver, du har lavet, er du mest tilfreds med? Hvorfor?

Hv 7. Hvilke se seriebøger kender du? Skriv en liste..

Børn i bøger – læs serier

33

Kender I Halfdan?

I dette kapitel skal I

Halfdan Rasmussen

• kunne fortælle, hvad der er særligt ved et digt • kunne kende og bruge enderim og bogstavrim • kunne holde rytmen, når I læser op • kunne rim udenad • vide, hvem Halfdan Rasmussen var • kunne skrive digte om til en tegneserie eller en fortælling • kunne skrive et digt.

34

Kender I Halfdan?

Kender I Halfdan?

35

1

Værd at tænke over – inden I læser Hvad er særligt ved et rim og ved en remse?

Hvad er et bogstavrim?

Hvad er særligt ved et digt?

36

2 Halfdans ABC

Rimene om Freddy Fræk fra Fakse og Lirum fra Virum er fra Halfdans ABC. Kender I andre rim fra Halfdans ABC? Hjælp hinanden med at huske dem, og sig dem højt i klassen.

Kender I Halfdan?

37

3 Bogstavrim

Kan bogstaver rime? Ja, de rimer ganske enkelt på sig selv.

Digtene i Halfdans ABC har mange bogstavrim.

Find bogstavrimene i Freddy Fræk og Lirum i Virum.

Vak se

Vælg nu hver et eller flere bogstaver, og skriv bogstavrim i træningshæftet.

Gå rundt mellem hinanden, og sig jeres bogstavrim for så mange som muligt.

Var der nogle bogstavrim, som I syntes var særligt gode?

Fortæl i klassen.

n e n r ø j b e k s Viggo vækker va

Seje Stine står på skateboard uster bævre B e g n r i bukserne Ba 4 Læs og husk

Læs fagteksten om Halfdan Rasmussen på næste side. Stop efter hvert afsnit, og fortæl hinanden, hvad I nu ved om ham.

38

Kender I Halfdan?

Halfdan Rasmussen Alle børn i Danmark kender Halfdan Rasmussen.

De kender i hvert fald flere af hans digte og rim og remser. Halfdan Rasmussen har skrevet mange digte for børn – sjove digte og tossede digte, men også digte, man kan tænke over og lære noget af.

Når man læser Halfdan Rasmussens digte, kan man få mange billeder inde i hovedet. Hans digte er nemlig fulde af fantasi. Han kan godt lide at lege med sproget og sætte ordene sammen på en sjov måde. Nogle gange finder han også selv på nye ord.

Der er rytme i Halfdan Rasmussens rim, derfor er de nemme at lære udenad.

Ib Spang Olsen har illustreret mange af Halfdan Rasmussens bøger.

De har arbejdet sammen i over 40 år og har talt om, hvordan de skulle lave forsider og illustrationer til både børne- og voksenbøger.

Kender I Halfdan?

39

5 Lær nye ord

Inden I læser det næste rim, skal I tale om, hvad ordene pokker og pyt betyder.

Tal også om ordene runger og skroget.

Hr. Pokker er gal og fru Pokker er sur Halfdan Rasmussen Hr. Pokker er gal og fru Pokker er sur og råber og skænds så det runger mens lille fru Pyt Mette går en tur med alle de pokkers unger.

Hr. Pokker får gås og fru Pokker får and og skroget må ungerne dele, men lille fru Pyt Mette får kun vand og siger pyt med det hele.

40

6 Hvad synes I?

Hvem er med i digtet?

Hvordan opfører de sig?

Hvordan klarer hr. og fru Pokker deres problemer?

Hvordan klarer Pyt Mette problemerne?

Hvorfor mon Halfdan Rasmussen kalder Mette for Pyt Mette?

Er I gode til at sige: Pyt med det hele?

Hvad synes I om digtet?

Tag en runde i klassen, og sig jeres mening.

7 Rim og rytme

I digtet er der både rim og rytme. Derfor kan man let lære det udenad. Øv jer i at læse digtet flere gange, til I kan holde rytmen.

Arbejd sammen i gruppen om at fremsige digtet udenad i klassen.

I kan dele linjerne mellem jer. Øv jer flere gange i at sige digtet sammen.

Måske kan I optage og præsentere jeres fremførelse på bloggen.

Hr. Pokker er gal og fru Pokker er sur 0g råber og skænds så det runger Kender I Halfdan?

41

I Forbudtland må man ikke Halfdan Rasmussen I Forbudtland må man ikke gøre ting som er forbudt, ikke hoste, ikke hikke ikke sutte på sin sut.

Ikke gynge. Ikke hoppe.

Ikke synge. Ikke soppe.

Selv den sjoveste badutmand har det rædsomt i Forbudtland.

I Mågodtland må man gerne gå og gøre hvad man vil, danse hopsa og moderne, grise sko og strømper til.

Slå på tromme. Slås med pløre.

Hyle. Brumme. Klatre. Køre.

Selv en grå og trist kalotmand har det herligt i Mågodtland.

42

Kender I Halfdan?

8 Læs med rim og rytme

I digtet er der både rim og rytme. Øv jer i at læse digtet flere gange, til I kan holde rytmen.

Arbejd sammen i gruppen om at fremsige digtet udenad i klassen.

I kan dele linjerne mellem jer. Øv jer flere gange i at sige digtet sammen.

Måske kan I optage og præsentere jeres fremførelse på bloggen.

9 Tænk over

Har I tænkt over, hvad det er, der skaber rytme i digtet?

Hvilke ord har Halfdan Rasmussen mon selv fundet på?

10 Rimord

Vær læsedetektiver, og find i Halfdan Rasmussens digte alle de ord, der rimer. Skriv rimordene i træningshæftet.

11 Skriv en beretning

Forbudtland

Brug din fantasi, og skriv en beretning om dengang, du var på besøg i Forbudtland eller i Mågodtland.

Lav først et fælles tankekort med alle jeres ideer.

Læs jeres beretninger for hinanden i klassen.

Mågodtland

Begyndelse - Hvem Først ...

? Hvornår? Hvor?

Lige pludselig ...

Senere ...

Slutning Kender I Halfdan?

43

12 Lær nye ord

Inden I læser det næste digt, skal I tale om, hvad ordene frost og tø betyder.

Snemand Frost og frøken Tø Halfdan Rasmussen Snemand Frost og frøken Tø gik en tur ved Søndersø, fandt en bænk og slog sig ned, talte lidt om kærlighed.

Da han kyssed hendes kind, svandt han ganske langsomt ind.

Da han kyssed hendes mund, blev han væk i samme stund!

Snemand Frost, som var lidt bleg, spurgte: Må jeg kysse dig?

Men da frøken Tø var varm smeltede hans højre arm!

På en bænk ved Søndersø sidder stakkels frøken Tø.

Snemand Frost er smeltet op.

Hun må ha ham i en kop!

44

Kender I Halfdan?

13 Hvad synes I?

Hvad lægger I mærke til, og hvad synes I om digtet?

Skriv hver for sig i træningshæftet, inden I tager en runde i klassen og fortæller jeres mening.

14 Genfortæl

Digtet fortæller en lille historie. Hvad handler den om?

Fortæl historien for hinanden i gruppen.

15 Naturen får liv

Halfdan Rasmussen fortæller om frost og tø, som om det er to personer. Han giver dem liv og sjæl.

Læs digtet sammen igen, og stop hver gang frost og tø opfører sig som mennesker. Hvad gør de?

16 Digt om

Vælg mellem de næste opgaver: 1. Skriv digtet Snemand Frost og frøken Tø om til en historie.

2. Lav digtet om til en tegneserie.

Måske kan I præsentere jeres historie eller tegneserie på bloggen.

Kender I Halfdan?

45

17

Værd at lægge mærke til – mens I læser I digtet Blæsten har så travlt i dag er det blæsten, der opfører sig som et menneske.

Vær opmærksomme på, hvad blæsten gør.

John Kørner Apples and Boys, 2012

46

Kender I Halfdan?

Blæsten har så travlt i dag Halfdan Rasmussen

Blæsten har så travlt i dag, den skal nå en masse, den skal blæse æbler ned til den lille Lasse.

Den skal bære fnug og frø over mørke skove, og når den er blevet træt, skal den hjem og sove.

Blæsten skynder sig afsted over træer og huse, den skal bølge bølgerne, tørre Lasses bluse.

Den skal bære skibene over store vande, den skal blæse Lasses hår ned i Lasses pande.

Kender I Halfdan?

47

Blæsten

Blæsten har så travlt i dag

den skal nå en masse

18 Tæt på digtet

Hvem handler digtet om?

Hvad har blæsten travlt med?

Hvad skal den nå?

Lav en liste i træningshæftet, inden I taler sammen i klassen.

19 Stafetlæsning

den skal blæse ...

Læs digtet højt i kor. Øv jer i at holde rytmen.

Prøv nu at læse digtet som stafetlæsning, hvor hver elev i gruppen læser en linje.

Kan I følge med og holde rytmen?

Måske kan I optage og præsentere jeres oplæsning på bloggen.

20 Lyrikcafe

Tænk over hvilket af de digte, du har læst, du bedst kan lide.

Lær dit digt udenad. Fremsig det i klassen, og begynd med at fortælle, hvorfor du har valgt netop det digt.

Hvis du kender andre af Halfdan Rasmussens digte, må du gerne vælge et af dem i stedet for.

Måske har I lyst til at optræde med jeres digte for jeres forældre eller for andre klasser?

48

Kender I Halfdan?

Vis, hvad I har lært Gå sammen to og to.

Se igen på side 34. Her står målene for dette kapitel.

Kig også kapitlet igennem, så I kan huske, hvilke tekster I har læst.

I skal tænke over, hvad I har lært.

Tal sammen, og skriv hver for sig i jeres træningshæfter.

Siden kan gemmes i jeres portfolio bagefter.

1. Hvordan kan man kende et digt?

2. Lav to bogstavrim, fx med m og s.

3. Nævn så mange af Halfdan Rasmussens rim og remser, som du kender.

4. Hvad ved du om Halfdan Rasmussen? Skriv løs.

55. Hvilket digt g i kapitlet p kan du bedst lide. Hvorfor?

Kender I Halfdan?

49

k

elevunivers.d

FÌllesbog/Web ¡ 3. klasse

0:)5