Cooperative learning strukturer, Læseprøve

Classbuilding & Teambuilding

Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer

Denne bog henvender sig til alle, der underviser – i grundskolen, på ungdomsuddannelserne eller i andre sammenhænge – og som ønsker at fremme et positivt læringsmiljø med inklusion af alle elever.

Den indeholder et væld af helt konkrete aktiviteter, der kan vende op og ned på stemningen i klassen, styrke den indbyrdes tolerance og lære eleverne at forholde sig nysgerrigt og tillidsfuldt til hinanden.

Med 5 -10 minutters Classbuilding og Teambuilding et par gange om ugen vil du ikke alene styrke motivation og arbejdsglæde hos eleverne. Du vil også hjælpe dem med at træne helt konkrete samarbejdsstrategier til gavn for det faglige arbejde.

med Cooperative Learning strukturer

Bogen er bygget op om et antal af Kagans Cooperative Learning strukturer med en lang række af ideer til indhold og masser af kopiark lige til at bruge i klasserne. Hermed får danske lærere nu adgang til mange hundrede Classbuilding og Teambuilding muligheder – og inspiration til selv at finde på flere.

En vigtig ingrediens i Classbuilding og Teambuilding er gode spørgsmål.

Derfor har bogen en netdel, hvor du kan finde ca. 400 spørgsmål opdelt i overordnede temaer til anvendelse med en række af strukturerne.

Brug dem. De er en væsentlig del af bogen.

Find netdelen på www.classteam.dk Spencer Kagan er tidligere professor i psykologi, skaber af Cooperative Learning strukturerne og grundlægger af Kagan Publishing and Professional Development. Hans strukturer såvel som hans Classbuilding og Teambuilding aktiviteter bruges i skoler over hele verden.

Classbuilding & Teambuilding

med Cooperative Learning strukturer Spencer Kagan Laurie Kagan Miguel Kagan Jette Stenlev

Jette Stenlev er tidligere seminarielektor og medforfatter til succesbogen Cooperative Learning – Undervisning med samarbejdsstrukturer. Hun er leder af Cooperative Learning DK, hvorfra certificerede instruktører leverer workshops og vejledning i Cooperative Learning på skoler, gymnasier, erhvervsskoler, sprogcentre mv. over hele landet.

Se www.cooperativelearning.dk

ISBN 978-87-23-03606-3

om_9788723036063.indd 1

788723 036063

alinea

9

alinea

12/12/12 10:00 AM

Classbuilding & Teambuilding

med Cooperative Learning strukturer Spencer Kagan Laurie Kagan Miguel Kagan Jette Stenlev

Alinea

001-200_9788723036063.indd 1

12/12/12 12:58 PM

Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer Spencer Kagan, Laurie Kagan, Miguel Kagan, Jette Stenlev Dansk bearbejdning: Jette Stenlev © 2013 Kagan Publishing, Spencer Kagan, Miguel Kagan, Laurie Kagan, Jette Stenlev, and Alinea –et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Forlagsredaktion: Lise Parnam Grafisk tilrettelægning: Jytte West, WestDesign Omslagslayout: Jytte West, WestDesign Illustrationer: Kagan Publishing Trykkeri: Livonia Print This book is a Danish adaptation of the books Classbuilding and Teambuilding originally published by Kagan Publishing in the United States. Kagan Publishing is the copyright and trademark owner of the structures and much of the content of this book. The authors jointly hold copyright to the original content in this Danish adaptation. All rights are reserved by Kagan Publishing, Spencer Kagan, Miguel Kagan, Laurie Kagan, Jette Stenlev, and Alinea. No part of this publication may be reproduced or transmitted in any form by any means without prior written permission from Kagan Publishing, Alinea, and the authors.

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

Det er ikke tilladt at lægge bogens indhold eller dele deraf ud på hjemmesider, eller på andre måder offentliggøre eller distribuere det elektronisk, ligesom det ikke er tilladt at udnytte indholdet eller aktiviteterne i kommercielt øjemed.

1. udgave 3. oplag 2014 ISBN 978-87-23-03606-3

www.alinea.dk

www.classteam.dk Du logger på med følgende kode d6EnaFU9

2

001-200_9788723036063.indd 2

03/02/14 15.01

Indhold Forord 7 1 Hvad er Classbuilding og Teambuilding? 9 Om•Teambuilding 9 Om•Classbuilding 9 Principperne•i•Classbuilding•og•Teambuilding 9 Hvornår•og•hvor•ofte•skal•man•bruge•Classbuilding•og•Teambuilding? 11 Classbuilding•og•Teambuilding•og•det•faglige•arbejde 11

2 Hvorfor anvende Classbuilding og Teambuilding? 12 Tryghed•og•trivsel 12 Inklusion 12 Samarbejdsfærdigheder 13

3 Classbuilding og Teambuilding i praksis 15 Management og instruktion 15 Interaktion•i•par 17 Sociale•færdigheder 17 Metadialog 18 Aktiviteterne 19

4 Classbuilding 20 Oversigt over Classbuilding strukturerne 20 DOBBELTCIRKLER 22 Eksempler•på•indhold 25 FIND ÉN DER 26 Vejledning•til•kopiarkene••30 •• Find•én•der•…•(Niveau•1) 31 •• Find•én•der•…•(Niveau•2) 32 •• Find•én•der•…•(Niveau•3) 33 •• Find•én•der•…•bingo•(Niveau•1) 34 •• Find•én•der•…•bingo•(Niveau•2) 35 •• Fakta•–•bingo 36 •• Find•én•der•–•Skriv•svaret•(Niveau•1) 37 •• Find•én•der•–•Skriv•svaret•(Niveau•2) 38 •• Find•én•der•–•Skriv•svaret•(Niveau•3) 39 •• Det•samme•som•mig-bingo 40 •• Find•én•der•har•det•(næsten)•ligesom•dig•(Niveau•1) 41 •• Find•én•der•har•det•(næsten)•ligesom•dig•(Niveau•2) 42 •• Min•magiske•boks••43 3

001-200_9788723036063.indd 3

12/12/12 12:58 PM

HJØRNER 44 Eksempler•på•indhold 48 HVEM ER JEG? 52 Eksempler•på•indhold 54 Vejledning•til•kopiark 55 •• Jeg•er•et•dyr•–•men•hvilket? 56 •• Jeg•er•sund•–•men•hvad•gør•jeg? 62 •• Hvor•er•jeg? 65 •• Kategorien•er•ALT! 69 MIX OG MATCH 72 Ideer•til•kort•udover•dem•på•kopiarkene 74 Vejledning•til•kopiarkene 76 •• Find•den•anden•halvdel•af•dyret 77 •• Kan•du•læse•baglæns? 80 •• gåder•og•deres•svar•83 •• gør•som•kortet•siger 86 MIX-PAR-SVAR 88 Eksempler•på•indhold•og•spørgsmål 91 Variant:•Musik-makker-mix 92 Eksempler•på•indhold 93 Teknik•til•pardannelse 94 •• Rundt•om•uret-makkere 96 •• Mine•dyremakkere 97 QUIZ OG BYT 98 Eksempler•på•indhold 101 Vejledning•til•kopiark 101 •• Fysiske•aktiviteter 102 TEAMROKADE 104 Eksempler•på•indhold 108

5 Teambuilding 110 Oversigt over Teambuilding strukturerne 110 FUP ELLER FAKTA 112 Eksempler•på•indhold 115 Vejledning•til•kopiark 115 •• Mit•liv•på•fi•lm 116 •• Mit•familiealbum 117 •• Tre•dårlige•vaner 118 •• Hvor•har•du•været•i•Danmark?•119 •• Hvor•har•du•været•i•verden? 120

4

001-200_9788723036063.indd 4

12/12/12 12:58 PM

•• Du er den lovgivende magt 121 •• Fup eller fakta svarkort 122 •• Fup eller fakta – Skriv tre udsagn 123 MØDE PÅ MIDTEN 124 Eksempler på indhold 128 •• Møde på midten-ark 129 •• Møde på midten-ark 130 •• Teamskjold 131 ORDET RUNDT 132 Tre nemme Teambuildere med Ordet rundt 135 Vejledning til kopiark 136 •• Tre linjer om mig (Niveau 1) 139 •• Tre linjer om mig (Niveau 2) 140 •• Tre linjer om mig (Niveau 3) 141 •• Svar på 3 (Niveau 1) 142 •• Svar på 3 (Niveau 1) 143 •• Svar på 3 (Niveau 2) 144 •• Svar på 3 (Niveau 2) 145 •• Svar på 5 (Niveau 3) 146 •• Svar på 5 (Niveau 3) 147 •• Jeg blomstrer, når … 148 •• Snup et felt 149 •• Magiske stjerner 150 •• Hvor kantet er du? 151 •• Min tidslinje 152 •• Tegn tre ting 153 •• Teamværdsættelse 154 •• Afsked med det gamle team 155 TEAM-INTERVIEW 156 Eksempler på indhold 159 Vejledning til kopiark 159 •• Dine favoritter (Niveau 2) 160 •• Dine favoritter (Niveau 3) 161 TRE-TRINS-INTERVIEW 162 Eksempler på indhold 165 •• Tre-trins-interview – notatark 166 •• Forsidestof! 167 •• Mit liv 168 •• Personlighedskort 169 •• Hvis du skulle gøre verden en lille smule bedre 170 •• Kvaliteter ved en ven 171

5

001-200_9788723036063.indd 5

12/12/12 12:58 PM

VÆLG FRA VIFTEN 172 Eksempler•på•indhold 175 Vejledning•til•kopiark 175 •• Spørgsmål•til•teamsamarbejde 177

6 Spørgsmål 178 Introduktion 178 Om•spørgsmålenes•temaer 178 Spørgekortene•sæt•1-18•fi•ndes•på•www.classteam.dk 179

7 Planlægning og kollegialt samarbejde 189 Planlægning•og•samarbejde•omkring•Classbuilding•og•Teambuilding 189 Teamsamarbejde•omkring•CL•o•g•TB•aktiviteterne•i•en•klasse 189 Øvrigt•samarbejde•om•CL•og•TB 189 Samarbejdsklimaet•på•skolen 190 •• Månedsskema 191 •• 4-ugersskema 192 •• Skema•til•opsamling•af•erfaringer•med•CB•og•TB 193 •• Find•en,•der•har•anvendt•CB•eller•TB 194 •• Find•én•der•…•-•Erfaringsudveksling 195

Litteraturliste 197 Oversigt over kopiarkene med angivelse af alderstrin 198

6

001-200_9788723036063.indd 6

12/12/12 12:58 PM

Forord Classbuilding og Teambuilding er korte, højt struktu-

Classbuilding og Teambuilding (herefter forkortet

rerede, ikke-faglige aktiviteter, som læreren sætter i

til CB og TB) arbejder med at forebygge, at tingene

værk med henblik på at fremme et positivt lærings-

går galt i stedet for at reparere på dem bagefter. Ved

miljø med inklusion af alle elever. Aktiviteterne er

at anvende CB og TB fra starten af skoleåret kan

designet, så eleverne kommer ind på livet af hinanden

man grundlægge en positiv stemning i klassen, som

på sjove og til tider overraskende måder, samtidig

også kan sætte tonen for det faglige arbejde. Hvis

med at de får en masse sjove oplevelser sammen.

der allerede er opstået problemer i en klasse med fx

Og selvom aktiviteterne er sjove, er grunden til, at

uhensigtsmæssig adfærd eller lav motivation for det

man bruger dem alvorlige nok. Aktiviteterne styrker

faglige arbejde, kan man ofte komme længere ved

elevernes indbyrdes forståelse og tillid, øger tole-

at lave CB og TB end ved at gå ind i en ”opklaring” af,

rancen over for kammerater, der er anderledes,

hvem der opfører sig forkert og hvorfor.

opbygger selvværd, giver eleverne mulighed for at opleve sig selv i helt nye roller og positioner i klassen.

Men CB og TB skal ikke kun ses som noget, der repa-

De skaber nye relationer og venskaber på kryds og

rerer eller forebygger dårlige tilstande. Det er langt

tværs i klassen, udvikler en række sociale færdigheder

mere end det – nemlig strategier til at udvikle de

og giver alle oplevelsen af at være et vellykket medlem

positive sider, som alle børn har i sig, lysten til at være

af fællesskabet.

noget for andre, til at hjælpe og få andre til at lykkes og til at skabe og deltage i frugtbare fællesskaber.

En klasse er et fantastisk sted at udvikle sociale og

CB og TB bygger på de gode egenskaber, vi alle har i

personlige kompetencer og lære at omgås andre –

os, og møder børnene med muligheder for at udvikle

også dem, der er helt forskellige fra en selv. For nogle

disse på måder, de måske slet ikke kan hjemme. Det

elever er det også det eneste sted, de for alvor har

er en stor gave, vi kan give alle, som vi kommer i berø-

muligheden for at udvikle disse kompetencer. Men

ring med som undervisere.

en klasse er en kompleks verden, hvor der let opstår utryghed og uheldige mønstre af kliker, eksklusion,

Derfor skal CB og TB også ses som en naturlig del af

mobning mv., mønstre som ikke altid er lige synlige,

skolens arbejde i alle klasser, uanset om vi oplever

men som ikke desto mindre kan være ødelæggende

dem som problematiske eller velfungerende. Det er

for både læringsmiljø og det enkelte barns udvikling

ikke bare ”bløde” egenskaber, der handler om at være

og trivsel.

”flink” mod andre – det er helt centrale kompetencer for alle, der vil klare sig godt i tilværelsen. Man kan

De fleste tiltag, der anvendes med henblik på at

ganske enkelt ikke blive for god til at opbygge menne-

modvirke sådanne uheldige mønstre, kommer for

skelige relationer og deltage konstruktivt i fælles-

sent – når noget allerede er gået galt, og der er tyde-

skaber.

lige tegn på mistrivsel hos et barn eller måske i en hel klasse. Og hvis vi kun forholder os afventende i

Med andre ord er CB og TB ikke hygge eller luksus –

forhold til det sociale klima i en klasse og håber det

det er en investering i trivsel og bedre læring – både

bedste, er chancen for, at noget går galt temmelig

for børn, unge og voksne.

stor. Når problemerne bliver tydelige nok, kan vi så gribe ind og forsøge at afhjælpe dem – men på det

God fornøjelse!

tidspunkt har det allerede præget både klassen og de

Jette Stenlev

børn, der er blevet særligt ramt.

7

8

001-200_9788723036063.indd 8

12/12/12 12:58 PM

1 Hvad er Classbuilding og Teambuilding?

Alle•kender•begrebet•Teambuilding•i•en•eller• anden•form.•Kagan•er•meget•specifi•k•i•sin•form•for•

merater•værdsætter•forskelligheder.• 5. At udvikle synergi. At•samarbejde•i•Teambuilding•

Teambuild•ing,•idet•den•er•opbygget•efter•bestemte•

udløser•en•synergieffekt,•som•gør•eleverne•i•stand•

principper•og•har•helt•klare•mål.•Baseret•på•tænk-

til•at•gøre•og•lære•mere,•end•de•ville•kunne•indivi-

ningen•i•Teambuilding•har•Kagan•derudover•opfundet•

duelt.•Fire•hoveder•er•bedre•end•et.•Til•sammen•er•

begrebet•Classbuilding,•som•angår•de•indbyrdes•

vi•klogere•end•hver•af•os•enkeltvis.•I•teams•opnår•

relationer•i•en•hel•klasse.•I•det•følgende•vil•vi•kigge•på•

alle•mere.•

Kagans•tænkning•omkring•hensigterne•med•Classbuilding•og•Teambuilding.•

Når•alle•fem•mål•er•nået,•har•Teambuilding•været• vellykket,•og•der•opstår•et•team.”

Om Teambuilding Kagan•skriver•følgende•om•Teambuilding:•••

Om Classbuilding

”Teambuilding•er,•som•navnet•antyder,•processen•med•

Classbuilding•er•nært•beslægtet•med•Teambuilding•og•

at•opbygge•teams.•Hvad•vi•mener•med•at•opbygge•

har•mange•af•de•samme•mål,•såsom•at•skabe•tryghed•

teams•er•ikke•blot•at•sætte•fi•re•elever•sammen.•Vi•

og•værdsættelse•af•forskelligheder.•Men•mens•Team-

mener•at•gøre•en•gruppe•af•fi•re•elever•med•forskellig•

building•foregår•i•teams,•så•foregår•Classbuilding•på•

baggrund•og•forskellig•erfaring•til•et•samarbejdende•

kryds•og•tværs•mellem•alle•klassens•elever•med•det•

og•omsorgsfuldt•team.•

mål,•at•alle•oplever•hinandens•positive•sider•og•bliver• trygge•ved•hinanden.•Classbuilding•sikrer•således,•

Der•er•fem•specifi•kke•mål•med•Teambuilding:•

at•eleverne•ikke•”graver•sig•ned”•i•deres•teams,•men• hele•tiden•sideløbende•udvikler•andre•relationer,•når•

1. At lære hinanden at kende.•Når•eleverne•i•et•team•

eleverne•møder•medlemmer•af•andre•teams•og•fx•

kender•hinanden•godt,•er•der•en•venlig,•positiv•

diskuterer•begrebet•”mod”•i•Mix-par-svar,•fi•nder•deres•

stemning,•hvor•eleverne•er•trygge•ved•at•være•

makker•via•skøre•bevægelser•i•Mix og match,•fortæller•

sammen•og•arbejde•sammen.•••

om•hvad•der•kan•få•dem•til•at•grine•eller•blive•utålmo-

2. Teamidentitet. At•skabe•en•teamidentitet•giver• eleverne•en•følelse•af•ejerskab•og•solidaritet.•

dige•i•Quiz og byt•eller•løser•kreative•opgaver•sammen• i•Teamrokade.•

Teammedlemmerne•føler,•at•deres•team•er•noget• specielt,•og•at•de•har•noget•særligt•sammen.•

Udover•den•tryghed,•Classbuilding•er•med•til•at•give•

Eleverne•føler,•det•er•VORES•team.•

eleverne,•kan•Classbuilding•også•skabe•en•stærk•klas-

3. Gensidig støtte.•Teammedlemmerne•har•brug•for•at•

sesynergieffekt•–•en•fornemmelse•af,•at•klassen•kan•

føle•sig•støttet•af•hinanden.•Når•eleverne•føler,•at•

en•masse•sammen.•Det•giver•lyst•til•at•gøre•sig•umage•

de•arbejder•hen•mod•de•samme•mål,•er•de•positivt•

–•ikke•mindst•når•der•arbejdes•fagligt.•Classbuilding•

indbyrdes•afhængige.•De•er•villige•til•at•hjælpe•

og•Teambuilding•supplerer•derfor•hinanden•og•skaber•

hinanden•og•at•bede•om•hjælp,•når•der•er•brug•for•

en•balance•i•elevens•muligheder•for•at•opnå•et•stærkt•

det.•De•glæder•sig•også•over•hinandens•succes.•

samhørigheds-•og•tillidsforhold•inden•for•teamet•

4. At værdsætte forskelle.•Teamkammerater•fra• forskellig•baggrund•med•forskellige•værdier,•

og•en•tryghed•i•forhold•til•kammeraterne•i•resten•af• klassen.•••

læringsstile•og•færdigheder•har•ikke•kun•brug•for• men•faktisk•at•lære•at•værdsætte•og•glæde•sig•

Principperne i Classbuilding og Teambuilding.

over•hvert•teammedlems•uniqueness.•En•rigere•

Classbuilding•og•Teambuilding•aktiviteterne•er•

interaktion,•mere•kreative•produkter•og•mere•

baseret•på•Cooperative•Learning•strukturer.•Struktu-

kognitiv•fl•eksibilitet•er•resultatet,•når•teamkam-

rernes•primære•formål•er•at•organisere•faglige•lære-

at•lære•at•acceptere•hinandens•forskelligheder,•

9

001-200_9788723036063.indd 9

12/12/12 12:58 PM

processer,•så•de•kan•foregå•med•aktiv•deltagelse•af•

Samtidig interaktion:•Strukturerne•er•konstrueret,•

alle•elever,•stort•fagligt•fokus•og•integreret•udvikling•

så•eleverne•hele•tiden•gør•noget•sammen•i•enten•par•

af•sociale•færdigheder.•Strukturerne•fastsætter•de•

eller•teams.•Det•betyder,•at•der•på•et•hvilket•som•helst•

sociale•spilleregler•i•læreprocesserne,•hvilket•sikrer,•

tidspunkt•vil•være•25•%•eller•50•%•af•eleverne,•der•er•i•

at•alle•ved,•hvad•de•skal•gøre•og•kan•fokusere•på•det•

gang•med•at•tale,•mens•de•andre•lytter.•

indhold,•der•arbejdes•med.•• Positiv indbyrdes afhængighed:•Strukturerne•er• Når•strukturerne•anvendes•til•CB•og•TB,•er•aktivi-

opbygget•sådan,•at•eleverne•er•nødt•til•at•inddrage•

teterne•”ikke-faglige”•–•i•hvert•fald•i•den•betydning,•

hinanden•for•at•gennemføre•dem•og•sådan,•at•alle•er•

at•man•ikke•beskæftiger•sig•direkte•med•fagfaglige•

afhængige•af,•at•de•andre•er•med.•Det•er•den•positive•

emner.•Når•man•laver•CB•og•TB,•bliver•man•altså•ikke•

indbyrdes•afhængighed,•der•sammen•med•den•lige•

som•elev•konfronteret•med•at•skulle•huske•faglig•

deltagelse•giver•det,•man•kunne•kalde•”indbygget•

viden,•at•kunne•regne,•oversætte,•osv.•Det•handler•om•

inklusion”.••

dagligdagen,•vaner•og•yndlingsting,•oplevelser,•holdninger•og•drømme•–•noget,•som•alle•kan•tale•om•uden•

Individuel ansvarlighed:•Strukturerne•kræver,•at•

at•have•læst•på•det•først.•Og•dette•er•en•meget•vigtig•

hver•enkelt•bidrager•med•sin•del•af•aktiviteten.•Det•

pointe:•alle•elever•i•klassen•uanset•fagligt•niveau•skal•

betyder,•at•alle•er•aktive•og•ingen•melder•sig•ud.••

nemlig•føle•sig•lige•værdige•og•have•en•god•oplevelse,• når•der•laves•CB•og•TB.•

Lige deltagelse:•Strukturerne•fordeler•taletiden,•så• medlemmerne•i•et•par•eller•et•team•får•lige•meget•

Hvis•man•vil•vide,•hvad•forskellen•er•på•CB•og•TB•akti-

taletid•eller•lige•mange•muligheder•for•at•”være•på”.•

viteter•og•andre•aktiviteter•og•lege,•skal•man•kigge• på•SPIL-principperne.•Det•er•de•fi•re•grundprincipper,•

Mange•lege,•der•traditionelt•leges•i•klasseværelserne,•

som•alle•Cooperative•Learning•strukturer•er•bygget•

indeholder•ikke•disse•principper,•og•de•kan•derfor,•

op•omkring.•Det•drejer•sig•om•Samtidig interaktion,•

uden•at•det•egentlig•er•nogens•intention,•virke•eksklu-

Positiv indbyrdes afhængighed,•Individuel ansvarlighed og•

derende.•Tænk•fx•på•”Simon•says”,•hvor•alle•elever•én•

Lige deltagelse.•De•fi•re•principper•sikrer,•at•alle•elever•er•

efter•én•udgår•af•legen•–•eller•stoleleg,•der•også•er•

inkluderet•i•alle•faser•af•aktiviteten.•

opbygget,•så•alle•taber•én•efter•én.•I•disse•lege•er•der• ikke•positiv•men•negativ•indbyrdes•afhængighed:•Den•

SPIL-principperne•er•en•væsentlig•årsag•til,•at•Coop-

ene•kan•kun•vinde,•fordi•andre•taber.•Jo•bedre•de•andre•

erative•Learning•–•og•dermed•også•CB•og•TB•–•har•en•

klarer•sig,•desto•større•er•min•chance•for•at•tabe,•og•

inkluderende•virkning.•De•sikrer•en•lang•række•posi-

når•de•laver•fejl,•stiger•mine•chancer•for•at•vinde.•Med•

tive•virkninger,•såsom•at•begge•partnere•–•eller•alle•

SPIL-principperne•er•det•anderledes:•her•er•det•en•

fi•re•teammedlemmer•–•får•lige•meget•tid,•så•de•mest•

vigtig•egenskab•ved•alle•strukturer,•at•det•gAVNER•

talende•og•selvsikre•elever•ikke•tager•over•på•bekost-

mig,•når•de•andre•klarer•sig•godt.•Det•betyder,•at•

ning•af•de•usikre,•generte•eller•langsommere•elever.•

ingen•taber,•når•man•laver•en•CB•eller•TB•aktivitet.•Og•

Strukturernes•”regler”•sørger•for•plads•til•hver•enkelt•

det•er•vigtigt•for•selvværdet•hos•de•elever,•der•alt•for•

elev,•så•han/hun•får•mod•til•at•tale•foran•kammera-

tit•er•vant•til•at•tabe,•uanset•om•det•er•i•faglige•eller•

terne•og•kan•opnå•det•selvværd,•der•kommer•af•at•

sociale•sammenhænge.•

blive•set,•hørt•og•inkluderet•i•fællesskabet.• SPIL-principperne•sikrer•altså•lige•deltagelse,•lige• Her•kommer•en•kort•gennemgang•af•de•fi•re•prin-

status,•og•at•ingen•taber.•Alt•sammen•meget•centrale•

cipper:••

ting,•når•man•vil•skabe•inkluderende•undervisning.• Og•da•SPIL-principperne•er•indbygget•i•alle•de•CB•og•

10

001-200_9788723036063.indd 10

12/12/12 12:58 PM

TB•aktiviteter,•som•er•indeholdt•i•denne•bog,•kan•man•

sammen,•så•eleverne•har•fået•nye•klassekamme-

være•sikker•på,•at•man•trækker•klassen•i•en•inklude-

rater.•

rende••retning,•når•man•anvender•dem.•

•• Hvis•der•er•elever•i•klassen,•som•har•svært•ved•at•få• kammerater,•og•som•føler•sig•udenfor.•

Hvornår og hvor ofte skal man bruge Classbuilding og Teambuilding?

•• Hvis•eleverne,•eller•nogle•af•dem,•har•svært•ved•at•

Hvor ofte:•En•typisk•CB•eller•TB•aktivitet•varer•6-12•

•• Hvis•der•er•mobning•og•klikedannelse.

minutter•afhængigt•af•forskellige•faktorer,•som•fx•

•• Hvis•der•er•en•negativ•omgangstone•eleverne•

hvor•godt•eleverne•kender•strukturen•eller•aktiviteten• i•forvejen,•og•hvor•meget•metadialog•man•vælger•at•

samarbejde•med•klassekammeraterne.•

imellem•i•klassen.•• •• Når•der•kommer•en•ny•elev•i•klassen.

anvende.•Det•anbefales,•at•man•som•udgangspunkt• laver•mindst•en•CB•aktivitet•og•mindst•to•TB•akti-

Det•er•selvfølgelig•også•oplagt•at•bruge•især•TB•ved•

viteter•i•en•klasse•hver•uge,•og•derudover•vurderer,•

opstarten•af•et•projektarbejde•eller•i•andre•sammen-

om•der•er•behov•for•mere.•Det•anbefales,•at•aktivite-

hænge,•hvor•man•danner•midlertidige•grupper•eller•

terne•ligger•spredt,•så•der•aldrig•går•ret•mange•dage•

teams,•der•skal•arbejde•sammen•om•en•opgave.•

imellem,•at•eleverne•laver•enten•en•CB•eller•en•TB•aktilaver•en•overordnet•planlægning•af,•hvornår•aktivite-

Classbuilding og Teambuilding og det faglige arbejde

terne•skal•fi•nde•sted.•Se•kapitel•7.••

Kagans•Cooperative•Learning•strukturer,•som•i•denne•

vitet.•Det•kan•være•hensigtsmæssigt,•at•lærerteamet•

bog•præsenteres•til•brug•ved•CB•og•TB,•er•oprindeligt• Hvornår?•CB•og•TB•er•sjovt•for•eleverne,•og•man•kan•

skabt•til•faglige•læreprocesser,•og•de•kan•naturligvis•

derfor•fristes•til•at•tænke•på•dem•som•en•slags•beløn-

anvendes•til•dette•formål•i•alle•fag•med•stort•udbytte.•

ning,•som•man•laver•fx•i•sidste•time•eller•sidst•på•

Vi•har•valgt•ikke•at•inddrage•denne•vinkel•på•Coop-

ugen.•Vælger•man•at•gøre•det,•sender•man•sandsyn-

erative•Learning•strukturerne•i•denne•bog,•idet•den•

ligvis•glade•børn•hjem•fra•skole,•og•man•bygger•også•

er•udfoldet•i•bogen•Cooperative Learning – Undervisning

på•den•langsigtede•plan•om•et•bedre•klassemiljø.•

med samarbejdsstrukturer, Spencer Kagan og Jette Stenlev

Men•da•aktiviteterne•også•skaber•energi•og•en•positiv•

(Alinea),•som•udover•mange•fl•ere•strukturer•og•deres•

indstilling•til•kammeraterne,•som•kan•anvendes•

faglige•anvendelsesmuligheder•også•indeholder•en•

direkte•i•det•faglige•arbejde,•anbefales•det•som•hoved-

grundig•introduktion•til•de•andre•elementer•i•Coop-

regel•at•placere•aktiviteterne•FØR•det•faglige•arbejde•

erative•Learning,•som•ikke•er•udfoldet•i•denne•bog.•

i•stedet•for•efter.•Aktiviteterne•kan•også•lægges•ind• midt•i•en•lang•sammenhængende•arbejdsperiode,• hvor•eleverne•måske•kan•køre•lidt•trætte.•En•CB•eller• TB•aktivitet•kan•på•et•sådant•tidspunkt•skabe•ny• energi•til•arbejdet.• Særligt behov Der•vil•være•tidspunkter,•hvor•det•er•hensigtsmæssigt• at•øge•omfanget•af•CB•og•TB•og•fx•lave•en•aktivitet• eller•to•hver•dag•i•nogle•uger.•Eksempler•på•det•kan• være:• •• I•starten•af•skoleåret•–•især,•hvis•der•er•kommet• nye•elever•i•klassen,•eller•hvis•klasser•er•blevet•slået•

11

001-200_9788723036063.indd 11

12/12/12 12:58 PM

2 Hvorfor anvende Classbuilding og Teambuilding?

Tryghed og trivsel

for•tilstedeværelse,•oplevelse•af•fællesskab,•aktiv•

Tryghed•er•et•basalt•behov.•Når•vi•er•trygge,•har•vi•

deltagelse•og•højt•læringsmæssigt•udbytte•for•alle•

langt•mere•overskud•til•at•forholde•os•til•andre•ting•

elever.•I•denne•proces•tages•der•særligt•hensyn•til•

–•som•fx•at•lære.•Det•er•ikke•kun•sund•fornuft,•det•

de•elever,•som•er•i•faregruppen•for•marginalisering,•

underbygges•også•af•hjerneforskningen,•der•viser,•at

eksklusion•og•lavt•fagligt•udbytte.”3•En•vigtig•del•af•

hvis•vi•er•på•vagt•over•for•omgivelsernes•reaktioner•

inklusionsbegrebet•er,•at•”det•er•barnets•oplevelse•

og•fx•er•bange•for•at•blive•til•grin•eller•ignoreret,•går•

af•at•høre•til•og•være•en•vigtig•og•naturlig•del•af•det•

hjernen•i•overlevelsesmode,•hvor•dens•overvejende•

faglige•og•sociale•fællesskab,•der•afgør,•om•barnet•

fokus•er•at•beskytte•os•mod•disse•trusler,•mens•andre•

reelt•er•inkluderet”•(Anne•Maj•Nielsen)4.•

funktioner•mere•eller•mindre•lukker•ned.•(Se•David• Sousa•og•Eric•Jensen1).•Men•det•handler•ikke•kun•om•

En•afgørende•faktor•for,•om•et•barn•føler•sig•inklu-

læring.•Det•handler•om,•hvordan•børnene•og•de•unge•

deret,•er•de•andre•børns•adfærd.•Som•Jørn•Nielsen••

har•det•i•de•mange•timer,•de•tilbringer•i•skolen•eller•på•

skriver:•”Vi•ved•i•dag,•at•børns•socialiserende•indfl•y-

en•uddannelsesinstitution•hver•dag,•og•om•de•bliver•

delse•på•hinanden•er•enorm.•Børn•kan•derfor•inklu-

mødt•af•en•verden,•hvor•de•føler•sig•velkomne.•Og•det•

dere•(ligesom•de•kan•ekskludere)•hinanden”5.•

kommer•ikke•nødvendigvis•af•sig•selv.•Det•skal•skabes• og•vedligeholdes•bevidst•og•målrettet.•

Mange•af•de•ekskluderende•mekanismer•i•en•klasse• kan•være•mere•eller•mindre•usynlige•for•de•voksne,•

Med•CB•og•TB•arbejder•man•direkte•med•elev-elev•

og•selv•når•de•er•synlige,•handles•der•ofte•ikke•på•

relationerne,•og•med•det,•som•man•med•Dorte•Marie•

dem,•med•mindre•de•tager•form•af•åbenlys•mobning.•

Søndergaards•meget•sigende•begreb•kan•kalde•

Og•selvom•der•er•en•bevægelse•i•gang•over•i•mere•

”værdighedsproduktion”.•(Modsætningen•hertil•er•

systemiske•tilgange•til•mistrivsel•i•en•klasse•–•bl.a.•via•

”foragtproduktion”,•som•er•det,•der•foregår,•når•elever•

LP-modellen•–•så•er•det•ofte•stadig•i•praksis•på•individ-

ekskluderer•hinanden•ved•at•italesætte•andre•eller•

niveau,•der•gribes•ind.•Forklaringerne•søges•i•det•indi-

deres•ting•eller•handlinger•som•forkerte,•kiksede,•

viduelle•barn,•ikke•i•det•miljø•og•de•normer,•der•fi•ndes•

utjekkede,•latterlige.)2

i•klassen,•og•som•læreren•har•mulighed•for•at•påvirke• og•måske•ligefrem•forvandle.•

I•CB•og•TB•foregår•værdighedsproduktionen•i•processer,• hvor•hver•enkelt•elev•bliver•mødt•–•og•lærer•at•møde•

Da•det•ikke•kun•er•skolens•og•lærerens•tilgang•til•

hinanden•med•–•interesse,•anerkendelse•og•tillid.•

barnet•eller•den•unge,•men•også•alle•de•sociale•ople-

Eleverne•møder•på•den•måde•hinandens•menneske-

velser•med•de•andre•i•klassen•og•på•skolen,•der•afgør,•

lighed,•lærer•at•se,•at•man•kan•være•forskellig•uden•at•

om•man•føler•sig•inkluderet•eller•ekskluderet,•bliver•en•

være•forkert,•lærer•at•se•verden•fra•hinandens•positioner•

stor•del•af•opgaven•derfor,•som•Jørn•Nielsen•påpeger,•

og•at•melde•personligt•tilbage•i•situationer,•hvor•man•er•

at•”invitere•børnene•til•at•blive•ansvarlige•aktører•i•og•

på•tomandshånd.•Følelsen•af,•at•man•vil•hinanden•det•

for•det•fællesskab,•der•er•afgørende•for•deres•trivsel•og•

godt,•styrkes•for•hver•gang,•man•laver•en•vellykket•CB•

læring•(både•fagligt•og•i•et•større•livsperspektiv)”6.•

eller•TB•aktivitet.•Og•med•følelsen•af,•at•kammeraterne• vil•én•det•godt,•får•man•trygheden•til•at•turde•deltage•–•

Det•er•det,•man•gør•med•CB•og•TB•–•og•med•anven-

både•i•fællesskabet•og•i•de•faglige•læreprocesser.•

delsen•af•Cooperative•Learning•i•undervisningen•i•det• hele•taget.•Her•arbejder•man•med•elev-elev•interakti-

Inklusion

onen•i•særligt•opbyggede•mønstre,•der•opløser•hierar-

Begrebet•inklusion•defi•neres•et•sted•af•Rasmus•

kier•og•så•at•sige•sætter•”jungleloven”•ud•af•kraft,•så•

Alenkær•sådan•her:•”Inklusion•er•den•dynamiske•og•

eleverne•ikke•kan•vælge•hinanden•til•eller•fra•–•i•hvert•

vedvarende•proces,•hvori•skolen•øger•mulighederne•

fald•så•længe•aktiviteterne•varer.•I•stedet•oplever•

12

001-200_9788723036063.indd 12

12/12/12 12:58 PM

eleverne sig selv som ligeværdige deltagere i demo-

til at bevidstgøre eleverne om, hvilke færdigheder de

kratiske mønstre, der giver alle lige muligheder og

kan tilegne sig i CB og TB processerne og overføre til

lige meget plads til udfoldelse. Rent ”teknisk” sker det

andre situationer i undervisningen.

via SPIL-principperne, som blev beskrevet ovenfor. De sørger for, at man systematisk inddrager alle elever

Endelig er samarbejdsfærdigheder og sociale færdig-

i en mangfoldighed af ansigt til ansigt situationer,

heder generelt ikke noget, der kun vedkommer

hvor de kommer på tomandshånd med de forskel-

skolen. At kunne fungere i et fællesskab og selv

lige kammerater. Og netop disse ”par-situationer” er

bidrage positivt til det er uvurderlige egenskaber, lige

stærke, når det gælder inklusion. De fleste føler sig

meget hvilke sammenhænge man indgår i, om det er

afvæbnet, når de står over for en enkelt anden, og

i et uddannelsesforløb, på en arbejdsplads, i fælles-

der opstår en form for psykologisk forpligtelse til at

skaber i fritiden eller i familien. Jo bedre man er til at

forholde sig til den anden, svare på hans spørgsmål,

knytte gode relationer til andre, jo bedre chancer har

lytte til hans fortælling, eller give hånd, når den anden

man for at klare sig godt og opnå livskvalitet. Mange

rækker hånden frem. Det er en af hemmelighederne

af vores elever har ikke mulighed for at udvikle de

ved CB, at det er i disse par-momenter, at tingene ofte

vigtige sociale færdigheder i det miljø, de kommer

sker.

fra, og er afhængige af at opleve dem og lære dem andre steder. Hvis de skal være klar til at arbejde på

Samarbejdsfærdigheder

en moderne arbejdsplads, hvor de skal arbejde tæt

Den danske skole er kendt for at anvende meget

sammen i teams og kunne kommunikere konstruk-

gruppearbejde. Det får os ofte til at mene, at danske

tivt, også med personer de ikke selv har valgt, skal vi

elever er dygtige til at arbejde sammen, men desværre

også klæde dem på, så det kan lykkes. Og hvis de er

følger det sidste ikke automatisk af det første. Mange

så uheldige at komme fra en familiebaggrund, der

elever selv på de ældste klassetrin, hvor de har haft

er præget af negativ adfærd og måske ligefrem vold,

8-9 år til at blive gode til at samarbejde, udviser ikke

så er det skolen, der skal bryde mønstret ved at vise

synlige samarbejdsfærdigheder. En stor del af årsagen

andre veje til positivt samvær og bekræftende og

er selvfølgelig, at man de fleste steder ikke underviser

tillidsskabende adfærd. Det kan CB og TB bidrage til.

systematisk i konkrete samarbejdsstrategier eller samarbejdsfærdigheder. Og gode samarbejdsfærdig-

Derfor kan en investering på 10 minutter 3 gange om

heder kommer ikke af sig selv, blot fordi man sætter

ugen til CB og TB også være en investering i elevernes

eleverne sammen og siger, at de skal samarbejde. At

livskvalitet på længere sigt, en mulighed for, at de

være god til at samarbejde kræver et komplekst sæt

kan tilegne sig andre værktøjer til deres samspil med

af færdigheder, som skal læres.

omgivelserne, der fører dem bedre steder hen både personligt og socialt. Og det må vist betragtes som

Når man laver CB og TB udvikler man en lang række af

værende en af skolens vigtige opgaver.

de strategier og sociale færdigheder, der også indgår i godt samarbejde i faglige læreprocesser. Det gælder fx turtagning, at lytte til hinanden og give konstruktiv feedback, at indlede og afslutte et samarbejde og meget mere. Erfaringen viser, at elever ofte selv overfører samarbejdsfærdigheder, de har lært via CB og TB til andre læringssituationer, så de fx selv tager initiativ til systematisk turtagning i gruppearbejdet, eller til at give hinanden feedback på det, de siger. I denne sammenhæng spiller metadialog en stor rolle i forhold

13

001-200_9788723036063.indd 13

12/12/12 12:58 PM

1 David A. Sousa: How the Brain Works, Corwin Press, USA, 2006, s. 44 og 53-54, og Eric Jensen: Brain-Based Learning, The Brain Store Inc., USA, 2000, s. 108-9 2 Se Dorte Marie Søndergaard og Jette Kofoed: Mobning og sociale processer på afveje, Hans Reitzels forlag, 2009.

3 Rasmus Alenkær: Den inkluderende skole i praksis. • Frydenlund, 2008, s. 25

4 Nielsen, Anne Maj: ”Kan den inkluderende skole kompensere for negativ social arv?” Den inkluderende skole, en grundbog, Rasmus Alenkær (red.), Frydenlund, 2008, s.

89 5 Jørn Nielsen: ”Inklusion forstået som udviklende fællesskaber”, fra Alenkær (red.): Den inkluderende skole i praksis, Frydenlund, 2008, s. 248 6 Ibid.

14

001-200_9788723036063.indd 14

12/12/12 12:58 PM

3 Classbuilding og Teambuilding i praksis Lærere•som•gerne•vil•fremme•et•sundt•læringsmiljø•

relse•kan•resultere•i,•at•SPIL-principperne•skrider,•og•

bør,•som•Alfi•e•Kohn1•skriver,•være•bevidste•om•fem•

at•nogle•af•eleverne•dermed•mister•deres•muligheder•i•

faktorer:•hvad•de•tror•på,•hvad•de•siger,•hvad•de•

aktiviteten.•Når•strukturen•fremstår•klart,•så•eleverne•

gør,•hvordan•de•relaterer•til•eleverne,•og•hvordan•

kan•opleve•den•som•et•spil•med•tydelige•regler,•får•de•

de•opmuntrer•eleverne•til•at•relatere•til•hinanden•

langt•den•bedste•oplevelse.•Det•stiller•krav•til•læreren•

indbyrdes.•Alle•fem•faktorer•har•stor•betydning•for,•

om•at•være•en•tydelig•leder•i•arbejdet.•

hvor•godt•et•resultat,•man•får•af•arbejdet•med•CB•og• TB.•Med•andre•ord•kan•teknik•alene•ikke•gøre•det.•

Præcis instruktion: En•vellykket•CB•eller•TB•aktivitet•

Hvad•vi•tror•på,•og•hvordan•vi•generelt•relater•til•

kræver•en•god•og•præcis•instruktion•fra•læreren.•Det•

eleverne•er•af•meget•stor•betydning.•

kan•lyde•banalt,•men•det•er•helt•centralt,•at•man•som• lærer•tænker•godt•igennem,•hvordan•man•vil•intro-

Men•selvom•teknik•alene•ikke•gør•det,•er•det•en•

ducere•og•instruere•en•aktivitet,•hvilke•bidder•man•

vigtig•del•af•en•succesfuld•CB•eller•TB•aktivitet,•at•den•

vil•dele•instruktionen•op•i•og•hvordan•–•og•hvornår•

fungerer•rent•”teknisk”.•Derfor•vil•vi•i•det•følgende•

–•man•formulerer•selve•den•indholdsmæssige•opgave•

gennemgå•en•række•praktiske•redskaber•og•tips,•der•

for•eleverne•osv.

kan•hjælpe•dig•med•at•få•dine•CB•og•TB•aktiviteter•til• at•fungere•optimalt.•Det•kan•se•omstændeligt•ud,•

Brug strukturens og/eller Classbuilderens/Team-

men•det•er•et•udtryk•for,•at•selv•små•ting•kan•gøre•

builderens navn med eleverne: Når•eleverne•ved,•

en•stor•forskel.•En•lille•forsømmelse•i•instruktionen•

hvad•de•forskellige•strukturer•hedder,•er•det•langt•

eller•et•enkelt•managementredskab,•man•ikke•får•

nemmere•for•jer•at•kommunikere•om,•hvad•I•laver.•Så•

brugt,•kan•have•store•konsekvenser•for,•hvor•godt•

brug•strukturernes•navne,•så•eleverne•lærer•dem.••

tingene•lykkes.•Derfor•kan•det•også•anbefales•en•gang• imellem•at•vende•tilbage•til•dette•kapitel•og•gennem-

Gennemgå strukturen før I går i gang – hver gang!

læse•de•forskellige•punkter.•

Mind•eleverne•om•trinnene•og•andre•vigtige•ting• ved•aktiviteten•hver•gang•–•også•selvom•de•kender•

Management og instruktion

strukturen•eller•har•lavet•samme•Teambuilder•eller•

Stillesignalet: Stillesignalet•er•et•redskab•til•at•få•

Classbuilder•før•med•andet•indhold.•Det•er•vigtigt,•at•

alle•elevers•fulde•opmærksomhed•samtidig.•Med•

eleverne•ved•præcist,•hvad•de•skal•gøre.•

et•stillesignal•undgår•du•at•skulle•råbe,•gentage•dig• selv,•eller•blive•irriteret•over,•at•ikke•alle•hører,•hvad•

”Når jeg siger Vær så god.”: Benyt•dig•af•”Når•jeg•

du•siger.•Hvordan•stillesignalet•ser•ud,•kan•man•

siger•vær•så•god”-teknikken.•Ex:•”Om•lidt,•når•jeg•

eventuelt•aftale•med•eleverne.•De•fl•este•bruger•en•

siger•vær•så•god,•skal•I•alle•sammen•rejse•jer,•løfte•

strakt•arm•med•fi•ngrene•spredt•ud•til•alle•sider.•Når•

hånden•i•vejret•og•fi•nde•en•makker•fra•et•andet•team.•

eleverne•ser•hånden,•gør•de•den•sætning•færdig,•de•

I•skal•have•jeres•tegning•med”.•”•Har•I•alle•sammen•

er•i•gang•med,•tier•derefter•stille•og•løfter•hånden•

jeres•tegning?•Vær•så•god!”•Teknikken•forhindrer,•at•

for•at•signalere•til•andre.•Målet•er•at•opnå•ro•på•4-7•

eleverne•begynder•at•udføre•instruktionen,•inden•du•

sekunder,•men•det•er•ikke•unormalt,•at•det•skal•

er•færdig•med•at•give•den.•

øves•med•eleverne,•før•det•lykkes,•og•at•det•med• mellemrum•skal•have•fornyet•opmærksomhed•og•

Instruer i ”bidder” giv•altid•kun•eleverne•det•stykke•

eventuelt•øves•igen.•

instruktion,•de•behøver,•for•at•gøre•det•næste.•De•har• som•regel•ikke•brug•for•at•vide•lige•nu,•hvad•de•skal•

Skarphed i udførelsen: For•at•opnå•den•ønskede•CB•

lave•EFTER,•de•har•lavet•det,•som•de•skal•lige•om•lidt.•

eller•TB•effekt•skal•struktur•og•tidsrammer•fremstå•

Lange•instruktioner•om,•hvad•man•skal•gøre•først,•

tydeligt•for•eleverne.•Ændringer•eller•en•uskarp•udfø-

senere•og•bagefter•igen•slører•billedet,•og•gør•det•

15

001-200_9788723036063.indd 15

12/12/12 12:58 PM

unødigt•svært•at•huske•præcist,•hvad•det•var,•man•

og•de•to•interviewstrukturer,•hvor•tidsrammer•sikrer,•

skulle.•Så•én•ting•ad•gangen.•

at•hver•elev•har•lige•lang•tid•til•at•være•på.•Det•gælder• også•i•de•Classbuildere,•hvor•man•vælger•at•indlægge•

Ex:•”Om•et•øjeblik,•når•jeg•siger•’vær•så•god’,•skal•vi•

Par-på-tid.•Her•er•et•tidtagningsredskab•næsten•uund-

alle•sammen•rejse•os•og•fi•nde•en•makker•fra•et•andet•

værligt.•Brug•et•stopur•eller•en•timer•–•helst•en,•som•

team.•Det•skal•være•en,•I•ikke•har•været•makker•med•

eleverne•kan•se.•

før•i•dag.•Vær•så•god!”•(Eleverne•rejser•sig•og•fi•nder• en•makker).•”Nu•må•I•gerne•give•hånd•og•sige•til•jeres•

Mens•nogle•strukturer•altså•kræver,•at•der•sættes•

makker:•’Hej,•det•er•godt•at•se•dig.’”•(Eleverne•hilser•

tid•på•de•enkelte•trin,•så•er•der•andre,•hvor•man•med•

på•deres•makker).•”Om•lidt,•når•jeg•siger•’vær•så•god’,•

fordel•kan•sætte•en•fælles•tidsramme•for•dele•af•eller•

skal•vi•lave•en•Ping-pong-par,•hvor•I•og•jeres•makker•

hele•aktiviteten,•så•eleverne•har•en•fornemmelse•af,•

skiftes•til•at•give•et•svar•lige•så•mange•gange,•I•kan.•

hvor•meget•de•kan•nå.•Det•kan•fx•være,•når•eleverne•

Men•først•får•I•lige•et•øjeblik•til•at•tænke•over•spørgs-

laver•en•Teambuilder•i•Ordet rundt og rundt,•eller•når•de•

målet.•Det•kommer•her:•Hvis•der•kom•en•ny•elev•ind•

brainstormer•i•første•fase•af•Møde på midten.•Tidsram-

i•vores•klasse,•hvad•kunne•vi•så•gøre•for,•at•han•eller•

merne•er•med•til•at•sikre,•at•eleverne•kan•”mærke”•

hun•hurtigt•kom•til•at•føle•sig•godt•tilpas•i•klassen?•

strukturen,•og•det•giver•motivation•og•en•fornem-

–•Tænk•over•det•et•øjeblik.”•(Eleverne•får•5•sekunders•

melse•af,•at•det•er•her•og•nu,•tingene•sker.•De•er•også•

tænketid).•”OK,•så•er•det•Ping-pong-par.•Den,•der•står•

med•til•at•sørge•for,•at•aktiviteten•”holder•faconen”•og•

tættest•ved•vinduerne,•starter.•Vær•så•god!”••••

ikke•fl•yder•ud•og•mister•sin•kraft.•••

Demonstrer, hvordan det ser ud og lyder: gør•det•

Sig, hvem der begynder: Eleverne•har•brug•for•at•

til•en•del•af•din•instruktion,•at•du•demonstrerer•for•

opleve,•at•de•alle•har•lige•status.•Sørg•derfor•for•at•

eleverne,•hvordan•det•lyder•og•ser•ud,•når•de•gør•det,•

variere,•hvem•det•er,•der•starter.•Rent•praktisk•kan•det•

du•beder•dem•om.•Mange•af•de•ting,•eleverne•skal•sige•

gøres•på•følgende•måder:••

og•gøre,•er•uvante•for•dem•–•det•gælder•både•ordene• og•kropssproget,•og•de•har•brug•for•at•se•og•høre,•

Når•eleverne•sidder•i•CL•teams•har•de•numre,•så•de•

hvad•det•er,•du•mener,•når•du•instruerer.•Brug•gerne•

altid•ved,•hvem•der•er•nummer•1,•2,•3•og•4.•Det•gør•

en•elev•eller•to•til•at•hjælpe•dig•med•at•”rollespille”•det,•

det•meget•nemt•at•sætte•Teambuildere•i•gang•ved•

du•vil•vise.•

blot•at•bede•fx•nr.•3•om•at•starte.•Hvis•man•ikke• har•faste•teams,•kan•man•naturligvis•hurtigt•lade•

Da•de•ting,•man•beder•eleverne•om,•er•meget•

eleverne•give•sig•selv•numre•ved•at•starte•med•fx•

konkrete,•kan•næsten•alt•rollespilles,•fra•aktiv•lytning,•

den,•der•stod•tidligst•op•i•morges•og•så•nummerere•

hvor•man•orienterer•kroppen•mod•den,•der•taler,•og•

med•uret.•

signalerer•opmærksomhed•med•øjnene,•til•at•hilse,• give•positiv•feedback•og•takke•på•en•god•måde.•Når•

Når•eleverne•står•op•i•en•Classbuilder•og•fx•skal•lave•

eleverne•har•set,•hvordan•det•kan•se•ud,•og•hørt,•

Par-på-tid (se•nedenfor),•kan•man•fx•meddele,•hvilken•

hvordan•det•kan•lyde,•er•der•langt•større•sandsyn-

af•partnerne•der•skal•starte,•ved•at•sige:•Den•af•jer,•

lighed•for,•at•de•selv•gør•det•–•og•hvis•de•alligevel•ikke•

der•står•nærmest•vinduet/døren/tavlen•begynder.•En•

gør•det,•kan•du•demonstrere•igen•og•eventuelt•øve•

gang•imellem•er•det•sjovt•at•bruge•ting•som•”den•med•

færdigheden•med•alle•eleverne•på•en•gang.•

de•mørkeste•sko”,•”den•største•hånd”,•”fl•est•knapper•i• tøjet”,•”længst•til•skole”•osv.,•men•vær•opmærksom•på,•

Giv tidsrammer: En•del•af•aktiviteterne•i•bogen•

at•det•tager•tid•og•med•fordel•kan•afklares,•inden•du•

kræver•en•ret•præcis•tidsstyring•undervejs•i•struk-

siger•”Vær•så•god”.•

turen.•Det•gælder•bl.a.•Ordet rundt på tid,•Fup eller fakta

16

001-200_9788723036063.indd 16

12/12/12 12:58 PM

Når antallet ikke går op: I udgangspunktet passer

Ping-pong-par – en CL struktur, der sikrer, at de to

CB strukturerne til et lige antal elever, og TB struk-

partnere får lige mange ”ture”(skal give et svar lige

turerne til teams á fire medlemmer. Når man laver

mange gange inden for den aftalte tidsramme). Den

CB med et ulige antal elever, kan man lade et par

egner sig, når opgaven lægger op til mange korte svar

invitere den sidste kammerat med, så de er tre. Når

eller genererer mange forskellige ideer.

der ikke er elever nok til, at alle teams kan have fire

Det foregår på følgende måde:

medlemmer, kan man lave et team eller to med 3 eller 5 medlemmer.

1. Læreren giver en opgave og eventuelt tænketid.

I nogle sammenhænge kan man med fordel bruge

2. Partner 1 og 2 skiftes til at give et svar på opgaven.

Han/hun siger, hvilken af partnerne der er nr. 1. tvillinger: Sætter du fx Mix og match eller Quiz og byt

De fortsætter, til den angivne tid er gået.

i gang i en klasse med 21 elever, så lad to af eleverne være ”tvillinger”. Det betyder, at de sammen udfører

Par-diskussion – hvor de to partnere udveksler

én elevs rolle og også deler et eventuelt kort. På den

synspunkter med hinanden, uden at samtalen struk-

måde undgår du, at en elev hele tiden bliver ”tilovers”,

tureres yderligere. Den egner sig, når partnerne skal

når de skal finde en partner. Tvillinger giver også

diskutere sig frem til et bud på et svar.

mulighed for at støtte en elev, der af den ene eller den anden grund har svært ved at udføre tingene selv.

Fordelen ved denne form for udveksling er, at den er mere uformel, og at den, der har mest på hjerte,

Det anbefales ikke, at læreren deltager i aktiviteten

har mulighed for at sige mest. Men det er IKKE en

for at udligne et ulige elevantal. Det er vigtigt, at han/

CL-struktur, hvilket betyder at SPIL-principperne ikke

hun bevarer rollen som leder af aktiviteten.

er overholdt, og den ene elev har mulighed for at dominere samtalen på den andens bekostning. Det

Interaktion i par

er derfor vigtigt, at denne form ikke anvendes for tit,

I forbindelse med flere af CB strukturerne i bogen, står

at der anvendes metadialog med eleverne omkring

elever to og to og skal interagere, uden at de har kort

fordelingen af taletiden, og at læreren holder godt øje

eller arbejdsark, der styrer deres indbyrdes kommu-

med, hvor godt det lykkes, så begge partnere både

nikation. Det gælder fx i Hjørner, Dobbeltcirkler og Mix-

taler og lytter.

par-svar, der alle tre placerer eleverne med en makker, de skal interagere med. Denne interaktion kan grund-

Sociale færdigheder

læggende foregå på tre måder:

Strukturerne med de indbyggede SPIL-principper er i sig selv med til at udvikle gode vaner som turtagning,

Par på tid – en CL struktur, der sikrer, at de to part-

at lytte til hinanden mv., og man kan styrke udvik-

nere hver især får lige lang taletid. Den egner sig, når

lingen af sociale færdigheder i aktiviteterne yderli-

hver partner skal give et forholdsvist langt svar, og

gere bl.a. gennem tilføjelse af konkrete handlinger,

den foregår på følgende måde:

ytringer og kropssprog i de enkelte aktiviteter og ved hjælp af metadialog.

1. Læreren giver en opgave og eventuelt tænketid.

Han/hun siger, hvilken af partnerne der er nr. 1.

2. Partner 1 redegør for sit svar i den afsatte tid.

Læreren eller et stopur markerer, når tiden er gået.

De mange møder med kammerater, eleverne oplever i aktiviteterne, er glimrende lejligheder til at udvikle og øve sociale færdigheder som fx at hilse, give kompli-

3. Partner 2 giver kort feedback.

menter, takke for samarbejdet og sige farvel. Her

4. Partner 2 redegør for sit svar i den afsatte tid.

kan fysisk kontakt i form af håndtryk eller high-five

5. Partner 1 giver kort feedback.

supplere ordene. Hvis disse handlinger ikke allerede

17

001-200_9788723036063.indd 17

12/12/12 12:58 PM

er•en•del•af•strukturen,•kan•du•selv•tilføje•dem,•så•

at•hjælpe•dem,•både•med•at•fi•nde•gode•vendinger,•

eleverne•fx•i•Mix-par-svar•starter•med•at•give•hånd•og•

og•med•at•få•dem•integreret,•når•de•laver•CB•og•TB.•

give•hinanden•en•kompliment,•eller•i•Quiz og byt•giver•

Forskellige•teknikker•kan•være:•

hånd•og•siger•”tak•for•hjælpen”•til•deres•makker,•inden• de•forlader•hinanden•for•at•fi•nde•nye•makkere.•Læg•

1.• giv•eleverne•en•konkret•vending,•lige•inden•de•

mærke•til,•hvilke•ting•eleverne•har•brug•for•at•blive•

skal•bruge•den.•Denne•teknik•kan•bruges,•hvis•alle•

bedre•til•rent•socialt,•og•læg•disse•ting•ind•i•struktu-

eleverne•arbejder•synkront•i•strukturen,•som•det•fx•

rerne,•så•de•har•mulighed•for•at•få•øvet•sig•på•dem.•

er•tilfældet•i•Dobbeltcirkler•og•Mix-par-svar.•Her•kan•

Husk•at•demonstrere,•hvordan•det•ser•ud•og•lyder•–•og•

læreren•sige,•når•alle•skal•indlede•en•dialog•med•en•

husk•at•følge•op•på,•om•eleverne•faktisk•får•gjort•det,•

ny•makker:•”I•må•gerne•give•hånd•til•jeres•makker•

og•fremhæv•positive•eksempler.

og•sige:•’Jeg•glæder•mig•til•at•arbejde•sammen• med•dig’”,•eller•når•det•er•tid•til•feedback:•”I•må•

Kropssprog:•Kropssprog•er•en•vigtig•del•af•sociale•

gerne•fortsætte•denne•feedback•til•jeres•makker:•

færdigheder.•Vores•krop•skulle•gerne•sige•det•samme•

’Jeg•kunne•godt•lide•det,•du•sagde•om…’”•Inden•

til•den•kammerat,•vi•taler•med,•som•vores•ord,•så•man•

makkerne•skilles,•kan•man•fx•sige:•”Nu•må•I•gerne•

ikke•giver•og•modtager•blandede•signaler•eller•helt•

sige•til•jeres•makker:•’Tak•for•nu.•Jeg•håber,•vi•bliver•

”afl•yser”•det•positive•budskab•i•det,•man•siger,•med•

makkere•igen•en•anden•gang.’”•Osv.•Det•er•i•denne•

et•negativt•kropssprog.•En•vigtig•del•af•instruktionen•

sammenhæng•ikke•vigtigt,•at•sætningerne•ikke•

ved•aktiviteterne•er•derfor•at•vise•eleverne,•hvilket•

kommer•spontant•eller•fra•hjertet,•men•er•instru-

kropssprog•der•hører•med:•at•orientere•kroppen•mod•

eret•af•læreren.•De•bringer•glæde•hos•modtageren•

den•makker,•man•taler•med,•både•når•det•foregår•

alligevel•og•giver•samtidig•eleverne•noget•sprog•til•

siddende•og•stående,•at•have•hyppig•øjenkontakt,•at•

den•slags•funktioner.•

smile•når•man•mødes,•at•vise•med•sit•ansigtsudtryk•at• man•lytter•osv.•

2.• Brainstorm•og•saml•på•vendinger,•der•egner•sig,• når•man•mødes,•hjælper•hinanden,•giver•feedback•eller•takker•for•samarbejdet.•Vendinger,•der•

Positiv feedback og tak: Det•er•vigtigt,•at•eleverne•

er•formuleret•i•elevernes•eget•sprog,•er•nemmere•

lærer•at•”kvittere”•for•det,•de•får•fra•hinanden•i•aktivi-

og•mere•naturlige•at•bruge,•så•jo•fl•ere•af•dem•

teterne,•så•alle•virkelig•føler•sig•hørt.•Derfor•arbejder•

man•kan•samle,•skrive•ned•og•gerne•hænge•op•på•

man•med•positiv•feedback,•både•den•mere•ordrige,•

væggen•i•undervisningslokalet,•jo•bedre•redskaber•

hvor•eleverne•fx•fortæller•deres•makker,•hvad•de•

har•man•til•at•gøre•de•sociale•færdigheder•til•en•

særligt•godt•kunne•lide•ved•hans/hendes•bidrag,•og•

aktiv•del•af•aktiviteterne.•

den•helt•korte•kvittering•for•samarbejdet•som•fx•”det• var•hyggeligt•at•snakke•med•dig”.•Det•er•helt•afgø-

Fokus•på•de•sociale•færdigheder•i•strukturerne•er•

rende,•at•eleverne•aldrig•evaluerer•hinanden•eller•kriti-

vigtig•for,•at•aktiviteterne•kommer•til•at•foregå•i•den•

serer•noget•af•det,•den•anden•siger.•Ideen•er•at•øve•

optimalt•positive•ånd•med•udvikling•af•stærkest•

eleverne•i•at•styrke•hinandens•selvværd,•og•det•gør•

mulige•elev-elev•relationer.•Det•anbefales•derfor,•at•

man•ved•at•fi•nde•noget,•man•fandt•positivt•i•det,•man•

sociale•færdigheder•så•vidt•muligt•både•inddrages•i•

hørte,•og•fremhæve•det.•Ligeså•ofte•er•det•selve•det•

instruktionen,•i•metadialogen•(se•nedenfor)•og•i•lære-

at•have•samarbejdet•med•hinanden,•man•kvitterer•for•

rens•feedback•til•klassen•efter•aktiviteten.•

med•en•positiv•bemærkning.•

Metadialog Om sproget til de sociale færdigheder:•Det•kan•ofte•

Metadialog•er•den•dialog,•man•som•lærer•har•med•

være•svært•for•eleverne•at•fi•nde•sproget•til•at•give•

eleverne•om,•hvorfor•vi•gør,•som•vi•gør•–•og•hvad•

positive•meldinger•til•hinanden.•Det•er•derfor•vigtigt•

vi•kan•få•ud•af•det.•Metadialog•inddrager•eleverne•i•

18

001-200_9788723036063.indd 18

12/12/12 12:58 PM

den pædagogiske dagsorden, så de er med til at tale

metaspørgsmål, og saml derefter et par svar op og

med om, hvad det er, vi forsøger at blive gode til, og

suppler med dine egne. Erfaringen viser, at jo mere

hvorfor det er vigtigt. Dermed er den med til at vise

eleverne er med i tænkningen omkring, hvorfor man

eleverne, at den enkelte aktivitet har nogle velover­

gør tingene, og hvad man kan blive god til af det, jo

vejede mål, som er umiddelbare relevante for dem.

mere meningsfuld forekommer undervisningen, og jo højere bliver motivationen.

Metadialogen har ikke kun en vigtig funktion i forhold til elevernes motivation, men også i forhold til deres

Ved de enkelte strukturer er der givet eksempler på

helt konkrete tilgang til den enkelte aktivitet. Hvis de

metadialog. Eksemplerne er tænkt som inspiration til

ved, at et af målene med at lave Quiz og byt er at blive

at komme i gang med metadialogen. Ideen er natur-

bedre til at tale med alle i klassen, er de mere tilbøje-

ligvis, at fokus i metadialogen er på præcist det, som

lige til at gå hen til klassekammerater, de ikke så ofte

man er mest optaget af, at eleverne skal have ud af

taler med, end hvis de tror, at det at møde andre er

aktiviteten i den givne sammenhæng.

en tilfældig ”bivirkning” i aktiviteten. Hvis de forstår, at færdigheder i at give positiv feedback til andre vil

Aktiviteterne

gavne dem i mange sociale sammenhænge, vil de

De følgende to kapitler indeholder 14 strukturer og

være mere fokuserede på, hvordan de gør netop dette,

flere hundrede forskellige konkrete CB og TB aktivi-

end hvis de ikke var blevet gjort bevidste om denne

teter baseret på dem. Hver struktur er forsynet med

dagsorden. Og hvis eleverne ved, at et af målene med

bemærkninger, der kan hjælpe med at lykkes bedst

Par-på-tid er at blive gode til at lytte aktivt og vise det

muligt med udførelsen, efterfuldt af ideer til indhold

med deres kropssprog, og hvis de kan se, hvorfor det

og sommetider en stribe kopiark direkte til at bruge i

kan være en god færdighed i tilværelsen generelt, så

klasserne.

er der større sandsynlighed for, at de får opøvet denne færdighed, end hvis dette ikke italesættes direkte.

På netdelen www.classteam.dk findes godt 400 spørgsmål, som kan anvendes i en række af struktu-

Metadialogen skal ikke være en ”tale” fra læreren

rerne.

til eleverne men netop en form for dialog. Inddrag eleverne ved at lade dem summe i par om et af dine

1 Alfie Kohn: “Caring Kids”, The Role of the Schools, 1991.

19

001-200_9788723036063.indd 19

12/12/12 12:58 PM